Atuagagdliutit - 07.12.1983, Blaðsíða 31

Suliffissaqartitsineq
allatut ittoq
Sunil/uunniit sanaluttarfik neqitsersuisarfittalik
maannakkut sannaviusumi iluarsaanneqarsimasoq
Qasigiannguani ukiuunera suliffissaqartitsiniartarnermut
iluaqutaaniassaaq
Isumassarsiaq atuarfimmit saq-
qummiuteqqaarneqarpoq ilinniar-
titsisoq inuutissarsiutinillu siunner-
suisartoq Karen Simonsen inuusut-
tut atuarunnaartut suliffissaqartin-
niarneqartarnerat pillugu isumaliu-
tersuuteqarsimammat.
Tamanna maanna piviusunngor-
tinneqalerpoq suligasuartussamik
suleqatigiissitaliortoqarsimammat
inuttaralugit suliffissaqartitsiniar-
nermut ataatsimiititaliami siulit-
taasoq Daniel Petersen, suliffissar-
siuussisartoq Lars Johansen, atuar-
feqarfiup pisortaa Mogens Bloch
Ideen udspringer fra skolen, hvor
lærer og erhvervsvejleder Karen Si-
monsen længe har arbejdet med
ideer omkring beskæftigelse af un-
ge, som forlader skolen. Den er nu
ved at blive realiseret af et hurtigt
arbejdende udvalg bestående af ar-
bejdsmarkedsudvalgsformand Da-
niel Petersen, arbejdsmarkedskon-
sulent Lars Johansen, ledende sko-
leinspektør Mogens B. Poulsen og
lærer Steen Kaiser.
Projektet kaldes »vinterskole-
projektet« , fordi det skal være et al-
ternativ for de unge mennesker,
som arbejder på fabrikken, og som
bliver arbejdsløse om vinteren. De
vender som regelen tilbage til sko-
len for at få noget undervisning.
Det er et problem for skolen, at give
dem en relevant undervisning.
Udvalget blev nedsat, efter at
skoleinspektøren havde været i
Nuuk for at tale med hjemmestyret
°m muligheden for økonomisk
støtte til projektet. Tre direktorater
vil kunne yde økonomisk støtte,
nemlig: direktoratet for bygder og
Yderdistrikter, kultur- og undervis-
ningsdirektoratet og erhvervsdirek-
toratet.
Uddannelses- og
beskæftigelsesprojekt
Der bliver tale om et uddannelses-
Og beskæftigelsesprojekt, som
bl. a. kan blive et springbrædt for
de unge til EFG-uddannelse. Det
kan eventuelt på længere sigt blive
godkendt som EFG-uddannelses-
sted endelig kan det blive et sted,
hvor unge kan færdiggøre en
EFG-uddannelse, som de af en eller
anden grund har opgivet.
Det er meningen, at der skal op-
Poulsen ilinniartitsisorlu Steen Kai-
ser.
Ingerlanniagaq »Vinterprojek-
tet«-imik taaguuserneqarsimavoq
pissjitigalugu taanna inuusuttunut
ukiuunerani suliffissuarmi suliffis-
saqaratik suliffissaaruttussaagalu-
artunut sammisinneqartussaam-
mat. Taakkumi atuarfimmut uteq-
qikkumallersarput atuartinneqaq-
qikkumallutik. Atuarfiullu naleq-
quttumik ilinniartinneqarnissaat a-
jornartorsiutigisarpaa.
Suleqatigiissitaq pilersinneqar-
poq atuarfeqarfiup pisortaa
bygges en agnecentral, hvor der
sættes agner på langliner. Dels giver
dette beskæftigelse, dels bliver
fangstresultatet bedre, viser erfa-
ringer fra Norge.
Desuden er det meningen at etab-
lere et værksted, hvor man kan re-
parere og lave alle mulige ting. Det
kan være reparation af slæder, af
glasfiberbåde og af træbåde. Det
kan blive en mindre produktion af
trækvogne, som bruges, når man
skal slæbe sit grej ned til jollerne og
bådene. Det kan være genbrug af
forskellige mekaniske ting som cyk-
ler og knallerter, der sættes i stand i
stedet for at blive smidt ud. Det kan
i det hele taget være reparation og
genbrug af alverdens ting, som man
ellers smider ud, oplyser Steen Kai-
ser fra udvalget.
Fire unge i gang
I første omgang er det meningen, at
der skal ansættes en grønlandsk-
sproget håndværker som leder af
projektet. Desuden skal en pæda-
gog tilknyttes. 1 vinter forventes det
at fire unge kan få arbejde med at
opbygge værkstedet og så småt be-
gynde på nogle af de mange opga-
ver, der venter på at blive løst.
Desuden skal agnecentralen star-
tes, og hvis den idé fænger, kan der
beskæftiges en halv snes mennesker
alene der. Hvis der på længere sigt
viser sig, at der er behov for agnede
kroge, kan agnecentralen skilles ud
som en selvstændig virksomhed.
Spørgsmålet om agnecentralen
besvares først, når fiskerne har vist,
om de vil være interesserede i at
skifte over fra trawlfiskeri til linefi-
skeri. pk
Nuummeereersorlu ingerlanniak-
kap aningaasanik tapersiivigine-
qarsinnaanera paasiniaavigiartor-
lugu. Pisortaqarfiit pingasut ani-
ngaasatigut tapersiisinnaapput tas-
salu: nunaqarfinnut isorliunerusu-
nullu pisortaqarfik, piorsarsimas-
sutsimut atuartitaanermullu pisor-
taqarfik kiisalu inuutissarsiorner-
mut pisortaqarfik.
Ilinniartitsinikkut suliffissaqartit-
siniarnikkullu ingerlanniagaq
Tassani pineqarpoq ilinniartitsinik-
kut suliffissaqartitsiniarnikkullu i-
ngerlatsiniarnissaq inuusuttut
EFG-mi ilinnialernissamut periar-
fissinneqarnissaat siunertaralugu.
Piffissaq ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu EFG-mi ilinniarfittut
akuerineqarsinnaassagunarpoq,
immaqaluunniit tassaalersinnaal-
luni inuusuttut EFG-mi ilinniarner-
minnik arlaannik peqquteqarlutik
qimassimasaminnik inaarsisarfiat.
Isumaliutigineqarpoq neqitser-
suisarfimmik pilersitsisoqassasoq,
ningittakkanik neqitsersuivigine-
qartartussamik. Taamaaliornikkut
suliffissaqartitsineq pitsanngual-
lassaaq, Norgemilu misilittakkati-
gut paasineqareersimavoq taamaa-
liornikkuttaaq aalisartut pisaqar-
sinnaanerat pitsannguallattartoq.
Tamakku saniatigut sannavilior-
toqassaaq sunik tamamik aaqqis-
suivigineqarsinnaallunilu sannavi-
gineqarsinnaasumik. Iluarsaanne-
qartarsinnaapput qamutit, umiatsi-
aat glasfiberiusut qisuusulluunniit.
Qamuuteeraliortoqarsinnaassaar-
taaq atortuutinik angallatinukaas-
suinermi atorneqartarsinnaasunik.
Mekanikimut tunngasut assigiin-
ngitsut iluarsaanneqartarsinnaap-
put soorlu cykelit knallertillu, igiin-
narnagit atoqqinneqarsinnaasun-
ngortinneqarsinnaasut. Sorpassu-
immi ajortissimagaluartut igiinnar-
naqinagit atoqqinneqarsinnaasun-
ngortinneqarsinnaapput, suleqati-
giissitap siulittaasua Steen Kaiser o-
qarpoq.
Inuusuttunut sisamanut
Siullermik isumaliutaavoq assas-
sornermik ilinniagaqarsimasumik
kalaallisut oqaasilimmik pisortas-
satut atorfinitsitsisoqassasoq.
Aammattaaq perorsaanermik ilin-
niagaqarsimasumik suleqataaso-
qassaaq. Naatsorsuutigineqarpoq
inuusuttut sisamaagallartut ukioru
aallartissutigineqassasut, ilimagi-
neqarporlu suliassarpassuaqaru-
maartut.
Neqitsersuisarfimmiittaaq aal-
lartitsisoqassaaq, isumassarsiarlu i-
ngerlallualissappat ilimagineqar-
poq inuit qulit missaat tassani suli-
sorineqalerumaartut. Piffissarli u-
ngasinnerusoq eqqarsaatigalugu
paasinarsissappat neqitsersuinis-
saq suli annerusumik pisariaqartin-
neqartoq taava taanna ingerlata-
miit immikkoortillugu immikkut
suliffeqarfinngortinneqarsinnaas-
saaq.
Neqitsersuisarfeqarnissamulli
tunngasut aatsat iluamik paasine-
qarsinnaalissapput aalisartut paasi-
tereerpassuk kilisallutik aalisarner-
miit ningittagarsornermut nuukku-
manerlutik.
Vores julegave tilbud
Indkøbsrejse til Montreal
Afrejse 14. dec.
Hjemkomst 21. dec.
Prisen er for ægtepar med eller uden børn per
person 1 uge kr. 5.300, -
inklusiv flyrejse tur/retur Godthåb-Montreal.
Ophold i dobbeltværelse på første klasses hotel-
let HYATT REGENCY, som ligger lige i centrum
med Montreals store udbud af butikker.
-ft |
OBS!
Prisen inkluderer ikke måltider.
Hold nytår i Rom
Afrejse Kastrup 28. dec. med hjemkomst 1. jan.
Pris fra kr. 2.098, - i dobbeltværelse inklusiv mor-
genmad.
i M,
UiIMrJ
— Ring 2 18 11 eller kig forbi
og få yderligere oplysninger
Jytte Nielsen/Helle Wedum
Utraditionel form
for beskæftigelse
Alt muligt værksted med agncentral, indrettet i et
eksisterende tømrerværksted skal afhjælpe
vinterarbejdsløsheden i Qasigiannguit
ATUAGAGtDLIUTir
NR. 49 1983 31