Atuagagdliutit - 07.12.1983, Blaðsíða 32

Takstforhøjelser ville
ikke kunne undgås
Her spiller SIK overenskomsten kun en ganske ringe
rolle. Men den økonomiske situation tillader ikke
længere, at de enkelte ministerier ansøger
finansudvalget om ekstra omkostninger.
Af grønlandsminister Tom Høyem
AG stiller mig i sin leder nogle di-
rekte spørgsmål den 16. november
1983. Allerførst glæder det mig, at
lederen fastslår, ’at grønlandsmini-
steriet er besjælet om at bremse
evindelige prisforhøjelser’. Det er
regeringens politik både i Danmark
og i Grønland at bremse inflationen
og lønudviklingen, der jo hører tæt
sammen. 1 Danmark er det lykke-
des rimeligt pænt. Vor inflation i
Danmark er nu ca. 4-5 procent på
årsbasis. Danske lønmodtagere har
ikke længere automatisk dyrtids-
regulering, og overenskomsterne
holdt sig inden for en ramme på 4
procent pr. år.
Det er bestemt ikke en fornøjelse
at hæve fragter eller priser, tværti-
mod. Alligevel har vi i Danmark
måtte lade f.eks. DSB’s og postvæ-
senets takster stiger ret voldsomt i
år. DSB’s takster er således i for-
hold til 1982 steget med ca. 19 pro-
cent for personbefordringen og
med ca. 15 procent for stykgodsbe-
fordringens vedkommende, og
postvæsenet’s takster er i samme
tidsrum steget med 22 procent.
KANUKOKA-mi
ilaasortanq inummut
90 kr-eqarpoq
Kalaallit Nunaanni kommunet ta-
marmik KANUKOKA-mut ilaa-
sortaanerminni 1984-imi akiliute-
qassapput 10.000 kr-inik innuttaa-
sumullu ataatsimut 89,82 kr-inik.
Kattuffiup naatsorsuutigaa kom-
munenit ilaasortaasunit 18-iusunit
katillugit 4.740.000 kr-inik isertita-
qassaliuni.
Nuup kommunea naluneqan-
ngitsutut 1985-imi ilaasortaajun-
naassalluni nalunaaruteqarsima-
soq, innuttaqqortunerpaagami kat-
tuffiuttaaq ingerlatitaaneranut aki-
liuteqarnerpaassaaq. Isertitat ta-
marmiusut 20 procentiisa missaat
tassalu 938.276 kr-it Nuummeer-
suupput.
Kommunet anginerusut allat Si-
simiut, Ilulissat Maniitsorlu ilaa-
sortaanerminnut 400.00 kr-it mis-
saannik akiliuteqartarput.
Kommunettaaq mikinerusut 1-
vittutt, llloqqortoormiut Avaner-
suarlu akiliuteqassapput imatut
31.000 kr-it, 55500 kr-it 81.500 kr-
illu.
Kommunelli qanorluunniit miki-
tigigaluartut akiliutissaat tamatigut
10.000 kr-iniit aallartittarput.
Ingen vej udenom
»Straf«, som lederen nævner, er på
ingen måde inde i vort realpolitiske
billede. Vi må simpelthen accepte-
re, at vi ikke længere kan komme til
finansudvalget (d.v.s. danske skat-
teborgere) med ekstra omkostnin-
ger fra de enkelte ministeriet.
Tværtimod har samtlige ministerier
måttet spare voldsomt for at få ret-
tet den ubehagelige danske økono-
miske situation op. Det gør ondt i
hvert enkelt ministerium, men der
er ingen vej uden om.
Overenskomsten mellem SIK og
hjemmestyret spiller kun en ganske
ringe rolle for de foreslåede takst-
forhøjelser og takstforhøjelserne
ville ikke kunne undgås, såfremt
dyrtidsportionerne totalt var bort-
faldet. Afgørende for takstforhøj-
elserne har udover almindelige om-
kostningsstigninger været, at de
hidtidige charterkontrakter på
»Naja Ittuk« og »Nivi Ittuk« udløb
i 1983, og at de nye kontrakter slår
fuldt igennem i 1984 samt en for-
ventet godsnedgang på 10 procent.
Tegn på forbedring
På bladets forespørgsel om hvad
man kan gøre for at undgå skruen
uden ende, kan jeg her, udover at
henvise til regeringens almindelige
inflationsbekæmpende politik dog
som en formildende omstændighed
nævne, at de nye charteraftaler
gælder for en 5-årig periode, og at
KGH har sikret sig forkøbsret til
skibene efter denne periode på ri-
melige vilkår. Herudover er der
tegn på en bedring i den danske og
internationale samfundsøkonomi,
som forhåbentlig vil forplante sig til
Grønland, så vi ikke kommer til at
opleve et yderligere fald i gods-
mængderne.
Der har ikke været tale om »tom-
me løfter« fra regeringen, hvilket
også det ekstraordinære tilskud fra
regeringen til imødegåelse af fragt-
ratestingninger i 1983 bekræfter.
Omkostningsudviklingen inden for
KGH-virksomhederne betingede en
fragtratestigning på 13 procent fra
1. oktober 1983 og året ud til dæk-
ning af det konstaterede merunder-
skud på kontoen for rederi og luft-
fart. Denne varefordyrende om-
kostningsforøgelse, blev de grøn-
landske forbrugere dog spare for.
Tom Høyem
neKeroruteKarit
Atuagagdliutine
- akflersinauvOK
Studiegæld?
Staten yder tilskud til betaling af en del af
renterne af statsgaranterede studielån i bank,
sparekasse eller hypotekbanken.
Betingelserne for at få tilskud:
du skal have afsluttet eller af-
brudt din uddannelse senest den 5.
januar 1984.
Hvis du er uddannelsessøgende,
kan du kun få tilskud, hvis din pligt
til at betale dine studielån tilbage er
indtrådt, og du opfylder de øvrige
betingelser.
din samlede studiegæld skal
være mindst 49.606 kr.
gælden skal være større end halv-
delen af din årsindkomst for 1982.
Arsindkomsten beregnes efter sær-
lige regler med udgangspunkt i din
socialindkomst for 1984.
du skal inden nytår have aftalt
med banken, sparekassen og/eller
hypotekbanken, hvordan gælden
skal afvikles, og du skal begynde
at betale tilbage senest den 1. april
1984.
Eller også skal du have fået særlig
tilladelse fra Statens Uddannelses-
støtte/hypotekbanken til at vente
med at indgå en aftale.
du skal sende en ansøgning om
tilskud til Statens Uddannelses-
støtte, der skal have den i hænde
senest torsdag den 5. januar 1984.
Ansøgninger som modtages senere,
kommer ikke i betragtning.
Du skal bruge et særligt ansøg-
ningsskema. Det får du i banken
eller sparekassen. Skemaet indehol-
der også en nærmere orientering
om ordningen.
Tilskuddet ydes for perioden
1. april 1984—31. marts 1985. Til-
skuddet er skattepligtig indkomst.
Med venlig hilsen
Statens Uddannelsesstøtte
Lov nr. 292 af 9. juni 1982 om gældssanering af stats-
garanterede studielån.
32 NR. 49 1983
ATUAGAGDLIUT1T