Atuagagdliutit - 07.12.1983, Blaðsíða 44

A. E. SØRENSEN
REDERI
. Svendborg
piniagkatik puissit pi'ssusé kaler-
ritdlutigdlo Kimåvdlutik puissarne-
re åssersusiutarpait. puisse Kimåv-
dlune kalerrisimavdlunilo puissar-
poq Kungatse taserulordlugo agsut-
dlo Kinerdlune ilanilo sordlungmig-
tardlune. taimåitut taissarpait:
»puerdlugtårtut«.
ajoKe palasilumt taimatupajåK
OKalugtarfingmitoic ilanilo timimi-
gut mikissugpat Kungat timitalilår-
dlugo nuisagpat, OKalussinerminilo
pikusugsimagpat taissarpåt »puer-
dlugtårtOK« (puissimut åssersut-
dlugo).
uvdlumile anguvigaK puissimut
atorungnaermat - uko motoriling-
nik angatdlatigdlit erKaivdlugit -
Korortut sungiusimaneKaKaut ilait
tupingnåinartumik Korortoriat-
dlarKigput. imaK aulavdlune tinua-
ssukasik måkulunlt nTsat pututar-
nere taimak sivikitdluinartigissut
Oqallinneq • Debat______________________________________
OKautsivut erKortumik
OKautsivut erKaerKilårniaravkit pi-
ssutigåra ama ilane OKautsit uissu-
ssat uvdlumile atornérutut tigorta-
raluaravkit. påsivdlugule åma o-
Kautsit avdlatutdle ineriartortar-
tut. tåuna oKausetc atuagara »ine-
riartorpoK« nalerKupatdlångika-
luarpoK imaKa »nutångoriartor-
poK« pitsauneruvoK.
OKautsivut avdlångoriartuleru-
narput Ajarupamiut tikinerånit.
taimane OKautsivut uvdlume taisi-
nauvavut piniartut angalatut OKau-
stnik. angalavdlutik piniarner-
mingne angatdlavigtik pingortitar-
ssuaK silalo misigssugariuartarpait,
tåukulo pivdlugit OKausé OKariar-
tausilo kussanaKalutigdlo tuping-
naKaut. agdlåme piniartut piniarni-
lerssårdlutik ussersuatåjutigalutik
OKalungusialerångamik OKausé tu-
sarnerdlutigdlo imartussaKaut. o-
Kalungusiardluangårtaramik ilaisa
OKautsisik tugdleringnere torrat-
dlangårtaramikik taigdlatut pissu-
silersordlugit eriningisungåinar-
dlugit oKautigissarpait.
méraunivta nalåne KangeK sule i-
noKardlaratdlarmat piniartut ilåt
piligssugaluaK agsut pTlatsissarsi-
mavoq sussåkulavdlunilo. pissaKå-
ngisimårdlune taikånga takanånga
tinuårtukasik agdlagtorssuarmik a-
ngusimavoK. autdlaisersortalerKåt
ilagisimagamigit Korortumik aut-
dlaivdlugo pissarisimavdlugo. tiki-
simatsiardlune angutit anérasårtut
ornigsimavai kiagugsalårdlune Ki-
tugtulingmik pujortardlune ilugdlT-
nauvdlune. anguteKatine tikit-
dlugitdlo uvdlumiungmat pissane
OKalungusiarugtulerdlugo sujug-
dliuvdlune takulersimavai paortut
Kåinat mardluk, nipangeranilo o-
Kautsiminut uiggiutTnardlugit upa-
ruautigalugit OKarsimavoK »paor-
tut«. imalo OKausinguavut umåssu-
silerdlugit anisimavai.
»kisame uvdlume angoKaunga,
KeKertalulup sarKåne, taikånga ka-
nånga aulassivarKångikå, agdlagti-
vatsiaK taima sikåinakaså, tarKa-
ma Matlnap pilagtivatårpå«. paor-
tut.
uma pissaminik OKalugtuartup
OKautsivut OKalugtuarnermine tor-
ratdlangårmagit, aulagsagtingivig-
dlugit sapingitsut »eriniorsinau-
vait«.
»paortut«. Kåinat inardlugajug-
put pissariaKardluinartumik nalu-
naeriartortitat agdlagkissartitat.
paortunere nalunatånguaKarneK a-
jorput. taimane Kåinat Kimagsi-
nåungisåt avataK, asatdlut, unåK
Kimagdlugit tuaviortumik autdlar-
titaussarput, paortunerisa ilisar-
nautait Kajait manilaKångivigsara-
mik.
méraunerma nalåne piniartut
piniartutorKatdlo OKalungusiar-
dlutik ussersuatåjutigalutik oKalu-
ngusiartut tusåssarpåka. puissilo
Kamåralugo puigpat mianerssuti-
ngårdlugo, kisiåne arKartinago ta-
matsåt paoruniko nauligdlugulo pi-
ssaralugo ima OKausertalertarpåt
»piulugkavko — ilame nauligkav-
ko«.
Kangale tOKungaterisavåt. taimalo
torratdlainertik pivdlugo OKautsi-
mik naitsumik kussanartumik o-
Kausertalertarpå ima: »kasugkav-
ko«.
»anguvoK«. angusimavoK OKau-
seK tåuna nalungisarput Kåinamut
atorpOK. piniartOK pissaKarsimag-
pat pissåta sussusia tainago, piniag-
kaminigdle pissaKarsimagpat o-
KauseK tåuna nåmagtarpoK.
»OKigssuatsivoK«. piniartOK aut-
dlarusugkaluardlune nangåvdluni-
lo silap ajornera - årdlerinarneralu-
nlt akornutigalugit - autdlarusung-
nermitdle erKigsiveKångigpat o-
KauseK tåuna atorneKartarpoK.
»perssingångilaK«. inuk piniar-
tOK oKarpoK. aKago KåumalerKau-
sånit autdlåsaunga ungardlunga. a-
Kaguanile erKardliata uvine anisi-
mavdlune isermat OKarfigå: tåuna
autdlarérsimava?
uviata akivå: tagpika igdlume så-
nérussårpoK »perssingångivigdlu-
ne«.
»taleK«, t peruvtigo imailisaoK
»aleK«. piniartup talianingånlt u-
nåK, taleK avatardlo umåssuseKa-
lersarput atautsitut itdlutik.
»påungarpoK«. tåuna tuavior-
dluinardlune tikitsiniartumut ator-
tarpoK. Kåinap KajaKåne kingu-
ssok takuguniuk - értarpalugtor-
dlunlt tusaruniuk tamatsåt ornisa-
vå.
»ilåinå piungnaerdlugo«. pileri-
gissamut Kimåssumut tugtumut-
diunit piumaKissamut pingitsorna-
go pissariumassamut atortarpoK-
åma ånåuniagkamut. åma akerKa-
mut påssamut ajugauvfigerusuta-
mut imalunlt ersigamik Kimåner-
mut. ilagssaKåsagaluit una nagga-
siutdlara.
tusagagssiutikut OKalugtartut i-
långuata nalunaerKutaK taissarpå:
»najunaerKutaK« »1« »j«-mik taor-
serdlugo. tåuna oKautsivta nutå-
ngoriartorneringilåt. piårissutut-
una ilivdlugo ilerKuliussaK.
Kavdlunåtut oKarnaviångilaK:
kjokken 10.30 imale klokken
10.30. imaKåsit kalåtdlit OKausere-
riarmåssuk ingmimt. ila ilua-
mik-ila.
K. Møller, ManltsoK.
Realiteten i Nuuk idag er, at
mange foretrækker at handle i den
lille KGH-butik i havnen, da varer-
ne der er billigere. Endnu flere vil få
glæde af en KGH-fødevarebutik i
bymidten, såfremt den nuværende
KGH prispolitik fortsættes.
Derfor hr. Minister, tænk først
og fremmest på befolkningen. Når
de enkelte Brugs-butikker og priva-
Åbent brev til
grønlandsministeren
Vi har gennem pressen erfaret, at
du overvejer at sætte højere priser
for fødevarer som een af betingel-
serne i forbindelse med etablerin-
gen af KGH-fødevarebutik i Nuuk
bymidte. Siumut-Nuuk har natur-
ligvis taget sagen alvorligt og vil
herimod protestere kraftigt.
Siumut-Nuuk og dermed Siu-
mut-gruppen i Nuuk kommunalbe-
styrelse er gået ind for etablering af
KGH-fødevarebutik, da der bl. a. i
den sidste del af Nuuk-befolknin-
gen hersker stor utilfredshed med
den prispolitik, der føres af de eksi-
sterende fødevarebutikker. Føde-
varepriserne her i Nuuk er således
ukontrollerede og betydeligt højere
i forhold til andre steder i landet.
Da fødevarepriserne i Danmark
endda er betydeligt lavere, er føde-
varepriserne i Nuuk det danske ri-
ges højeste. Derfor ønsker befolk-
ningen, at der føres mere retfærdig
prispolitik.
Idag får de enkelte fødevarebu-
tiksindehavere store summer i deres
egne lommer i form af fortjeneste,
da der ikke er priskontrol, og det er
en enorm byrde for befolkningen i
Nuuk. En statsdrevet butik kan ik-
ke tillade sig at misbruge befolknin-
gen i den grad, som private fødeva-
rebutikindehavere i Nuuk gør i
øjeblikket. Derfor er der forvent-
ninger til KGH-fødevarebutik, som
forhåbentlig kan medvirke til en
prispolitik, der er mere forbruger-
hensynsfuld og dermed mere for-
brugervenlig.
Hr. minister, det vil være en dår-
lig politik at forhøje priserne af
hensyn til de få private fødevarebu-
tikindehavere og glemme forbru-
gerne, der endnu engang vil blive
ramt hårdt.
te fødevarebutikker i andre steder
kan klare sig økonomisk fortræffe-
ligt trods lavere priser end i Nuuk,
kan Brugsen og fødevarebutikker-
ne i Nuuk vel klare sig trods evt. lidt
mindre fortjeneste, såfremt de vil
følge KGHs priser, som er til fordel
for befolkningen.
På Siumut-Nuuk’s vegne
Storch Lange
Formand
Odaq Olsen
Næstformand
Minus vor sædvanlige prisreduktion.
Ved kopiering fra dias beregnes et mertillæg i prisen.
Ved kopiering af billeder beregnes kr. 60,00 for mellemnegativ.
Jeg bestiller stk. størrelse
Montering på fotoblok D Montering i skifteramme D
Navn
Adresse
Post no/by
Deres egne billeder returneres uskadte.
Str Pr. billede Flere af samme Montering pS fotoblok Skifteramme m. refl.f. glas
20X25/ 20X30 29.50 26,60 35,00 25,95
28X35/ 28X42 68,00 58,00 58,00 39,95
35X50 98.00 30.00 58.00 —
50X70 1 £8.00 11 8.00 128.00 141.95
70X100 310,00 260,00 310,00 212.95
iJjrUÅGMDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT