Atuagagdliutit - 15.02.1984, Blaðsíða 3

Aalisakkat EF-imut
kiilumut 1,77 kr-ilerlu-
git
£7? • •
,'lP isumaqatiginninniutiginiakkamisut saqqummius-
^ualakkersuisut oqaaseqarfiginngilaat akuersaar-
ecJarsinnaanngitsuunerarlugilli
1Slaa!li| Nunaat EF-imit ukiumut
Sa I*,Hiuuninik tapiiffigineqartas-
,u^eqatigiti„ugu ukiuni qulini a-
qa(. V_ssamik aalisarnikkut isuma-
(qj.^l'^nteqartoqassaaq, taannalu
Sllt !. UBU nunat EF-imi ilaasortaa-
Sa»» .*•'* Nunaata eqqaani aali-
Sj(S *!tass'nneqassapput 85.000 ton-
qa.j 'ssaannik. Bruxellesimi isuma-
Kaia8lriarto‘iaqqereersorlu ^"'p
sai t 3 11 ^unaannut saqqummius-
‘aamatut isikkoqarput.
'ak lUlt ^taclat*Si'nneersocl ArKa-
Atassummeersorlu Lars
aiiumnitz kommissionip saqqum-
qaaSsaanut erngerluinnarlutik o-
Sujs«iaateqaraluartut naalakker-
Rj , 1 saQqummiussaq kommissær
tik ara Burke-meersoq erngerlu-
Qaaseqarfiginngilaat.
neq ner'ugit isumaqatigiinniutigi-
gis ree.rs*rr>anngitsut oqaaseqarfi-
Ar n8ilakka, Lars Emil Johansen
^mut oqarpoq.
ijjis . ^qarsinnaavungali EF-kom-
Nun10niP Piumasarisai Kalaallit
0qaaann' namminersornerullutik
]qin ussat akuersaarsinnaanngil-
qartaaraat ’ Naligiissaarikannerso-
ngii r‘a<larpoq, eqqortuusinnaan-
Pisar^ • ^''P Kalaallit Nunaanni
saat Js.lnnaasami amerlineqarnis-
lugui lssaatigissappagu peqatigitil-
katJ1-u anjngaasatigut tunniuttak-
lUgu‘ m'Hineqarnissaat kissaatiga-
Ilanngaaserneqartannginneq
151 milliuunit ukiumut tunniunne-
qartartussat taakku tassaassapput
OLT-mik isumaqatigiissummut
namminersornerullutik oqartussat
1985-imi januarip aallaqqaataaniit
Kalaallit Nunaanni atuutilersussa-
tut kissaatigisaanut ilagitillugit tun-
niunneqartartussat. EF-kommis-
sionillu saqqummiussaanut ilaavoq
kalaallit nioqqutissiaat ilanngaa-
serneqaratik EF-imut eqqunneqar-
sinnaassasut.
EF-kommissionip eqqarsaatigaa
aalisarnikkut isumaqatigiissut u-
kiuni qulini atuuttussaassasoq u-
kiut tallimat qaangiuppata iluar-
saanneqassalluni isumaqatigiinniu-
tigineqaqqissalluni.
Kalaallit Nunaata EF-imit ani-
nissaani tunngavissat naggataaru-
taasumik isumaqatigiinniutigine-
qalissapput sapaatip akunnerata a-
taatsip qaangiusimalernerani
Bruxellesimi.
Aalisakkat 85.000 tonsit
EF-ip aningaasatigut neqeroorutai
aalisarsinnaatitaajumalluni piuma-
sanut sanilliukkaanni takuneqar-
sinnaavoq EF-ip aalisakkat kiilu-
mut 2 kr-it ataallugit akilertarlugit
pissarsiariumagai. Neqeroorullu
naatsorsorluarlugu imaappoq Ka-
laallit Nunaata aalisakkat kiilu a-
taaseq tunniukkaangamigit 1,77
EF-p saqqummiussai malillugit kalaallit aalisartut Kitaani ukiumut min-
nerpaamik 50.000 tonsinik saarullittassinneqartassapput. EF-illi aalisar-
tuisa pisassatik tamakkertassagunikkik kiilumut 1,77 kr-inik »akilertassa-
vaat«.
De grønlandske fiskere vil ifølge EF’s udspil sikres mindst 50.000 tons
torsk om året ved Vestgrønland. Fisker EF’s fiskere imidlertid alt det, der
er afsat til dem, bliver det til en »pris« af 1,77 kroner pr. kilogram.
(Foto: Narsaq Foto)
kr-issutigisassagai.
Aalisakkat EF-ip pissarsiariuma-
sai tassaapput Kitaani: Saarulliit
12.000 tonsit, suluppaakkat 5.500
tonsit, nataarnat 1.850 tonsit, qale-
rallit 200 tonsit, kinguppaat 1.300
tonsit qeeqqallu 2.000 tonsit.
Tunumilu pisariumasaat mak-
kuupput: Saarulliit 11.500 tonsit,
suluppaakkat 44.000 tonsit, na-
taarnat 3.750 tonsit kinguppaallu
3.050 tonsit.
Kisitsisinut taakkununnga ilaap-
put norgemiut aalisartuisa Norgep
EF-imut aalisarnikkut isumaqati-
ginnissutaa naapertorlugu pisassa-
ri saat.
Kalaallit Nunaannut 50.000 tonsit
EF-kommissionip isumaqatigin-
ninniutissatut saqqummiussaani i-
lanngullugu allassimavoq Kalaallit
Nunaat 50.000 tonsinik saarullis-
sinnaatitaajuassasoq. Ilanngullu-
gulu oqaatigineqarpoq Kalaallit
Nunaata pisarisinnaasassami amer-
lassusissaat ukiut tamaasa aalaja
ngersartassagaa immanik ilisima-
tuut isumasioqatigalugit.
Kalaallit Nunaata 50.000 tonsi-
nik saarullittassinneqareertarnis-
saata kinguneraa: TAC-i Kitaani
62.0000 tonnsinit minnerussappat
(Ukiormanna 68.500 tonsiugami)
taava EF-ermiut aalisartuisa pisas-
saat ikilineqassapput.
Eqqarsaatigineqarsimappullu u-
kiormanna TAC-i saarulliit 50.000
tonsiinnaassasut taava kalaallit aa-
lisartuikisimik ukiumi tassani saa-
rullinniartussaasimassapput.
Fisk til EF for
1»77 kroner kiloet
forstyret vil ikke kommentere EFs udspil i
rflafidlingsfasen, men kalder det uacceptabelt
Gri
tiisi. and_skal på årsbasis have EF-
Saim-H-Pa millioner kroner.
årj„ i. 8 s*tal der etableres en ti-
lai,j lskeriafta|e, som sikrer EF-
ved r*® sam*ede fangstrettigheder
iir.<!n'and på cirka 85.000 tons
Grø' . a e‘des ser EFs udspil over for
ført and ud, efter at der har været
MfJe f°thandlinger i Bruxelles.
Aqq , eas håde Inuit Ataqatigiits
Chem- f-yuge og Atassuts Lars
kotøJ?11? straks tog afstand fra
styre» 1Ssionens udspil, har lands-
koq, Været tilbageholdende med at
fra u entere udspillet, der kommer
^ontmissær Richard Burke.
koruf,,Et er 'm°d min holdning at
ikke entere resultater, der endnu
er forhandlede, sagde Lars
Emil Johansen således til AG.
— Jeg kan dog sige så meget, at
udspillet fra EF-kommissionen er
uacceptabelt for Grønlands Hjem-
mestyre. Der må være en vis paral-
lelitet i tingene, og det går ikke, at
EF ønsker at udvide sine fangstret-
tigheder ved Grønland og samtidig
skærer ned på den økonomiske
kompensation.
Toldfrihed
De nævnte 151 millioner årligt skal
være led i den OLT-aftale, som
hjemmestyret har ønsket for Grøn-
land efter 1. januar 1985. Med i ud-
spillet fra EF-kommissionen er og-
så et tilbud til Grønland om toldfri
tilgang for grønlandske produkter
til EF-markedet.
Fiskeriaftalen skal efter EF-
kommissionens mening løbe ovei
10 år med en fem-årig såkaldt pro-
tokol, der regulerer fiskeriet.
De afsluttende forhandlinger om
forholdene for Grønland efter ud-
trædelsen af EF finder sted i Brux-
elles om godt en uges tid.
85.000 tons fisk
Hvis man kæder EFs økonomiske
tilbud sammen med kravet om fi-
skerirettigheder, viser det sig, at EF
vil betale under 2 kroner for retten
til at fiske et kilo fisk. Helt nøjag-
tigt indebærer tilbuddet, at Grøn-
land pr. kilo fisk skal have en øko-
nomisk kompensation på 1,77 kro-
ner.
De fisk, som EF vil have adgang
til at fiske, er ved Vestgrønland:
12.000 tons torsk, 5.500 tons rød-
fisk, 1.850 tons helleflynder, 200
tons hellefisk, 1.300 tons rejer og
2.000 tons havkat.
Ved Østgrønland er der tale om
følgende krav: 11.500 tons torsk,
44.000 tons rødfisk, 3.750 tons hel-
lefisk og 3.050 tons rejer.
1 disse tal indgår også de kvoter,
som norske fiskere skal have i hen-
hold til Norges fiskeriaftale med
EF.
50.000 tons til Grønland
I det udspil, som EF-kommissionen
kommer med, hedder de videre, at
der altid skal være sikret en kvote
på 50.000 tons torsk til Grønland.
Det fastslås ligeledes, at det er
Grønland selv, der i samråd med
biologerne hvert år fastsætter
TAC-en — altså den højst tilladeli-
ge fangstmængde — for fiskeriet
ved Grønland.
Betydningen af at der forlods re-
serveres 50.000 tons torsk til Grøn-
lands fiskere skal ses således: Hvis
TAC-en ved Vestgrønland går ned
under 62.000 tons (I år er den på
68.500 tons), bliver det EF-fisker-
ne, der kommer til at give afkald på
fangster.
Forestiller man sig, at TAC-en et
år kommer helt ned på 50.000 tons
torsk, bliver det altså kun grønland-
ske fiskere, der får lov til at fiske
torsk det pågældende år
P■
neKeråruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akitersinauvoK
AIUAGAOtDUUTIT
NR. 7 1984 3