Atuagagdliutit - 15.02.1984, Blaðsíða 28

Nutaamik atertaarpoq
Kalaallit Nunaanni aalisakkanik misissuisoqarfik
ukiormanna aprilip aallaqqaataaniit allamik ateqalissaaq
Kalaallit Nunaanni aalisarnermik pinngortitamillu
misissuiveqarfimmik ateqalissagami
Kalaallit Nunaanni misissuinerup
annertusiartornera ilutigalugu
aaammalu aatsitassanik erngullu
nukinganik iluaquteqarnerup an-
nertusiartornera ilutigalugu Ka-
laallit Nunaanni aalisakkanik mi-
sissuisoqarfik 1970-imi aallartin-
nermi kingornali misissuinerit ta-
makku pinngortitamut kinguneri-
saannik misissuisitaasarsimavoq,
Kalaallit Nunaannullu ministere-
qarfiup Kalaallit Nunaanni pin-
ngortitamik isumaginnittussaaler-
nerata kingorna misissuinernut ta-
makkununnga tunngatillugu nak-
kutilliisooqataasarsimalluni.
Taamaattumik suliffeqarfiup su-
lianut tamakkununnga tamanut
naapertuuttumik ateqartariaqaler-
nissaa pisariaqalersimavoq, taman-
nalu tassa aprilip allaqqaataani pi-
viusunngussaaq atertaassgami Ka-
laallit Nunaanni aalisarnermik pin-
ngortitamillu misissuisoqarfik.
Kalaallit Nunaanni aalisakkanik
misissuisoqarfik 1946-imi pilersin-
neqarpoq taamanikkut Grønlands
Styrelsemi suliffeqarfiulluni. Ta-
matuma kingorna, 1970-ikkut aal-
lartilaarneranni Aalisarnermut mi-
nistereqarfimmut atatsiarsimanera
eqqaassanngikaanni, Kalaallit Nu-
naannut ministereqarfimmut ata-
jualersimavoq Kalaallit nunaata i-
martaasa aalisagaqassusiat misis-
sugariuarlugu aalisakkat piniagas-
sallu atsigisumik iluaqutigineqar-
sinnaanerat eqqarsaatigalugu.
Tamatumalu saniatigut suliffe-
qarfik nunat tamat aalisakkanut
immamilu uumasunut tunngatillu-
gu aalajangersagalioraluttuinnar-
nerannut ataatillugu ministereqar-
fimmut siunnersuisuusarsimavoq.
Taamatut sulinermut tunngatillugu
immat pissusii misissorneqartarput
immanillu iluaqutiginninnissaq eq-
qarsaatigalugu siunnersuusiorfiu-
sarluni.
Piniagassattaaq piuinnartinne-
qarnissaat amerliartortinneqarnis-
saallu eqqarsaatigalugit pisarine-
qarsinnaasut amerlanerpaaffis-
saannik aalajangiiniarnermi mini-
stereqarfimmut Kalaallit Nunaan-
nilu naalakkersuisunut iluaqutaa-
sunik siunnersuuteqartarsimavoq.
Tamanna ilaatigut erserpoq naa-
lakkersuisuni ilaasortap ilaasortap
Lars Emil Johansenip qanittukkut
Tysklandimi isumaqatiginninniar-
nerani, arlaleriarluni oqaatigisar-
magu immanik ilisimatuut nalilii-
nerat pisarineqarsinnaasullu amer-
lassusissaannik siunnersutaat, ta-
makkulugoq naalakkersuisut suli
annerusumik malinnialissamaaraat
Kalaallit Nunaat 1985-imi januarip
aallaqqaataaniit EF-imi ilaasortaa-
junnaarpat.
soqarfik maanna aalisagaqassusiinnarmik misissuinnaarluni aammat1
pinngortitamik misissuisalersimavoq. Taamaattumik suliffeqarfiup
aprilip aallaqqaataaniit allanngortinneqassaaq tassaalerluni KalaalW
naanni aalisarnermik Pinngortitamillu Misissuisoqarfik. ^
Den vigtige institution Grønlands Fiskeriundersøgelser beskæftiget
ke kun med undersøgelser affiskebestanden, men også med undersøg?'^
af miljøet. Derfor ændres institutionens navn til Grønlands Fiskeri- og''
jøundersøgelser fra 1. april.
Får et nyt navn
Fra 1. april får Grønlands Fiskeriundersøgelser ændret
navn til Grønlands Fiskere- og Miljøundersøgelser
I forbindelse med den øgede efter-
forskning og udnyttelse af råstoffer
og vandkraft i Grønland har Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser siden
begyndelsen af 1970erne også fået
til opgave at undersøge de miljø-
mæssige konsekvenser af disse ak-
tiviteter — og at medvirke ved tilsy-
net og kontrollen i forbindelse med
Ministeriet for Grønlands vareta-
gelse af miljøområdet i Grønland.
Der har derfor været behov for,
at institutionen fik et navn, der
dækker dens virksomhed som hel-
hed, og det bliver en realitet pr. 1.
april, hvor den skifter navn til
Grønlands Fiskeri- og Miljøunder-
søgelser.
Grønlands Fiskeriundersøgelser
blev oprettet i 1946 som en statsin-
stitution under Grønlands Styrelse.
Senere har institutionen bortset fra
en periode omkring starten af
1970erne, hvor den var underlagt fi-
skeriministeriet, været underlagt
ministeriet for Grønland med det
formål at udforske de grønlandske
farvandes naturlige ressourcer med
henblik på en fiskeri- og fangst-
mæssig udnyttelse.
UL-FOTO
nutdungitsunik
dssiuteKarpit?
agdlisikusugkugkit unga nagsiukit:
LIL-FOTO
AG Box 39
3900 Nuuk
agdlislkusutat mingnerpåmik 4x6-
itut angitigissariaxarpoK. ima
angitigissungortlnexartarput:
9x13 18x24
13x 18 20x25
åssilisikusugkuvit
imslunit påsissaxarusugkuvit
sujaneri! normumut 2 34 61.
KalipauteKångitsuinait
suIiarineKartarput.
Herudover rådgiver institutionen
ministeriet i forbindelse med den
stigende internationale regulering
af udnyttelsen af fisk og havpatte-
dyr. Som et led i dette arbejde ud-
forsker den havmiljøet og giver råd
med hensyn til virksomhed på ha-
vet.
Også i forbindelse med fastsæt-
telsen af den totale tilladte fangst-
mængde, hvis man da iøvrigt øn-
sker at bevare og udbygge bestan-
firøfl'
den, har såvel ministeriet og H •
lands landsstyre haft glæde atin
tutionen. je
Det kom bl.a. til udtryk un°e,,ejt\
forhandlinger landsstyrerne
Lars Emil Johansen for kort si“
førte i Tyskland, da han ved ‘
lejligheder talte om det bid0®1
skøn og den rådgivning vedrø1^^
fangstmængder, som landsy
vil lytte til, når Grønland efter T
nuar 1985 forlader EF. 1° .
LIL-FOTO klarer alt i kop‘e.r‘^
og forstørrelse af gamle t>iHea
Uden negativer.
Send ind til:
UL-FOTO
AG - Box 39,
3900 Nuuk
Husk: juice
Billederne, du sender ind, 111
vatre mindre end 4x6 cm.
Kopier leveres i følgende
størrelser:
9x13 18x24
13x18 20x25
Vil du vide mere - Ring tik
L1L, AGs fotoafdeling,
Tlf. 2 34 61
Alt arbejde laves kun
i sort/hvid.
28 NR. 7 1984
ATUAGAGDLIUTiT