Atuagagdliutit - 15.02.1984, Blaðsíða 34

Oqallinneq • Debat_________________
EF-imit aniniarnerup
nunarput aulisagaeru-
titisanerpå?
KNAPK-ip sujuligtaissuata Nikolaj Heinrichip
aniniardlune isumaKatigingniarnerit ima OKauseKarfigau
nunavta EF-mit aniniarnigsså piler-
ssårusiorneKalermat suleKatigigsi-
taliamut Anisa-mut aulisartut pini-
artutdlo kåtuvfiat KNAPK peica-
tautitauvoK naluneKångingmat kå-
tuvfik tåuna EF-mut akerdliuvdlui-
nartOK.
1981-me Augustime Anisa-me a-
tautsiméKatigmgnivtine sarKumiii-
neKarpoK årKigssussineK OLT-mik
taineKartoK tåssaussoK nunavta
EF-mit aninigssånut atatitdlugo
tugdluarnerpaussoK, tamåna ugpe-
rivdluinarsimavarput ilåtigutdlo
pissutigalugo ilaKarmat aulisagkat
EF-miunut tunissagssiarissarumå-
gagssavut OLT atordlugo åricigssu-
ssineKarpat tåuko akileråruserne-
KartugssåungingmatagOK. tamåna
kåtuvfingmit påsivdlugo OLT-mik
åridssoKarnigssåta anguniarneKar-
nigssåisumaKatauvfigisimavarput.
EF-mitdle aniniarneK OKitsui-
nåungilaK tamånalo mardloKiusså-
ngordlugo nagsuiarniartariaicåsav-
dlune. sujugdlermik nunarput ma-
na pisinautitauvoK OKåinavigdlune
aninigssamut, åmalo igdlua-tunge-
ralugo aitsåt isumaKatigissuteKar-
Kårdlune aninigssaK. kingugdler-
dlo nålagkersuissuvta uningavigiv-
dluinaråt nalunångilaK.
uvdlune, Kåumatine, ukiunilo
måkunane isumaKatigingniarnerit
ingerdlåput, tåukulo OKitsutut o-
KautigineKarsinåungeKaut, pingår-
tumik erKarsautigigåine angnermik
tyskit tungånit piumassaKautau-
ssartut agdlåt sujumut ukiut 20-it a-
nguvdlugit isumaKatiglssuteKarta-
riaKarnerit.
ukioK kingugdleK isumaxati-
gingniartarnerme malungnarsiar-
torpoK nålagkersuissugut tatissau-
nermingne agdlåt ivsugtuneKarnig-
ssax ilimanarsissarångat EF-p piu-
massarissånut igdlikågdlagtuåina-
lersut. tamåna enearsarnarsiartui-
narpoK ilame agdlåt OLT igdler-
sortuåinåsanerdlugo perKutigssae-
rutilivinguatsiarpugut.
Tyskit nunavta erKåne aulisaru-
manerat såkortOKaoK tamånalo
migdliartusångilaK ukiumut sårug-
dlingnik aulisarnigssamingnut
10.000 tons-inik tigutsisigssaming-
nik tunineKartartitdlutik. aulisar-
nermik misigissaKarsimavdlune au-
lisartutdlo kåtuvfiåne formand-iu-
titdlune pissartut tamåko erKarsar-
nartuput' pingårtumik påsivdlugo
agdlåt ukiut Kulit sujumut isuma-
Katigigsinaunerit encarsautigine-
Kartalersimassut, nauk igdluatigut
OKalungniånguaraluardlutik EF-
mit aniniarnerput aulisagkamik a-
tautsimigdlumt akilerneKåsångit-
SOK.
nunavtine inutigssarsiutit pi-
ngårnerssåt aulisarneK ånåuniar-
dlugo KNAPK EF-mit aninigssa-
mik piumassaKarpoK, ajusaKaor-
dle OLT akilisaguvtigo nunavta au-
lisagaeruneranik.
Nikolaj Heinrich
Spiller naalagaq
Del er utilfredsstillende, når det
grønlandske hjemmestyre i visse til-
fælde spiller naalagaq i stedet for at
løse problemerne til fælles gavn.
Her tænker jeg på Nordafar.
Nuuk Kommunes pressemedde-
lelse af 6. februar 1984, efter kom-
munalbestyrelsens behandling af
sagen i sin ordinære samling, er et
udtryk for en fornuftig tankegang.
Den er baseret på realiteterne, — og
ikke på naalagaq-mentaliteten,
som vitterligt er præsenteret af
landsstyret i den pågældende sag.
Når man begynder at spille naala-
gaq, så mister man fornuften. Det
har vi set mange eksempler på i ver-
denshistorien gennem tiderne. Det
er måske nok et grelt eksempel at
drage frem, men det er meget sigen-
de.
Hjemmestyrets holdning i Nor-
dafar-sagen er mildest talt uforståe-
lig. Som tidligere medlem i bestyrel-
sen for Nordafar er jeg vidende om,
at mange — virkelig mange — i sto-
re dele af vestkysten er for Norda-
fars fortsatte eksistent som ar-
bejdsplads for et betragteligt antal
familieforsørgere og skatteydere.
Samtidig er der en positiv interes-
se for, at det færøske foretagende i
Kangerluarsoruseq til sin tid over-
tages af det grønlandske samfund.
Tilbud herom er forlængst givet af
færingerne, og fremsynetheden
fortæller os klart, at det langt fra er
utopisk. Grønland arbejder på at
øge sin eksport af fisk. Det er en
realitet, og Nordafar-
virksomheden er der med sine pro-
duktionsfaciliteter parat til at med-
virke til forøgelse af eksporten fra
Grønland til lande, hvis behov for
føde er voksende.
Ulloriannguaq Kristiansen.
Skal udmeldelsen
af EF betyde,
at vi mister fisk?
Formanden for KNAPK, Nikolaj Heinrich,
kommenterer udmeldelsesforhandlingerne således:
Under forberedelserne af Grøn-
lands udmeldelse af EF har Fisker-
og Fangersammenslutningen været
med i ANISA-samarbejdet, og som
det vil være alle bekendt, var sam-
menslutningen imod EF-medlems-
skabet.
I august 1981 holdt vi møde inden
for ANISA ,og i den anledning kom
det frem, at Grønland skal have en
ordning, der hedder OLT.
Man mente, at denne ordning var
bedst egnet for Grønland, og det
troede vi fuldt ud på også med hen-
syn til indholdet, hvor der stod, at
de fisk, vi afsætter til EF, skal være
fritaget for told.
Fra sammenslutningens side har
vi accepteret denne form for ord-
ning og ment, at OLT-aftalen vil
være det bedste for Grønland.
Udmeldelsesproceduren er van-
skelig, og der kan peges på to mulig-
heder: Grønland kan foretage en
ensidig udmeldelse, eller udmeldel-
sen kan ske ved forhandling.
Landsstyret har valgt den sidst-
nævnte udvej. Forhandlingerne
står på i disse år og måneder, og de
er yderst svære og krævende. Ikke
mindst tyskernes udspil vanskelig-
gør tingene, idet de kræver aftaler,
der skal gælde i op til 20 år.
Under det sidste års forhandlin-
ger har man kunnet bemærke, at
landsstyret gang på gang gør ind-
rømmelser, og det giver stof til ef-
tertanke.
Kan man fortsat forsvare en
OLT-ordning?
Nikolaj Heinrich
ved
Tyskernes fiskeriinteresser
Grønland er enorme, og de svøekk
ikke, når tyskerne ved, at de hve
år kan fange 10.000 tons i vore far
vande.
Som erfaren fisker og som j°
mand for KNAPK giver disse fo
hold mig anledning til eftertankej
Ikke mindst når man erfarer,
man har planer om en 10-årig ‘a
fiskeriaftale, uanset at man gang P
gang er blevet forsikret, at udme
delsen ikke vil komme til at kos
een eneste fisk.
For at redde vort hovederhver >
fiskeriet, ønsker KNAPK udme
delse af EF, men det ville være sø
geligt, såfremt en udmeldelse me
en OLT-ordning skal opnås på b2
kostning af det grønlandske fisker •
Nikolaj Heinrich
formand for KNAPK-
nålagauniåinartut
nåmaginarungnaertarpoK nangmi-
nerssorneruvdlutik OKartugssat ila-
ne nålagauniåinalerångata ajornar-
torsiutit iluaKutigssamik Kånger-
niarungnaerdlugit.
matumane pivara Nordafar.
Nup Kommuneata februarip uv-
dluisa arfernåne tusagagssiorfing-
nut nalunaerutå, suliagssap ma-
tuma kommunalbestyrelsip ilerKU-
ssumik atautsimmerane okaluseri-
neKarérneratigut, isumatumik er-
KarsarneruvoK. pissusiviussunik
tungaveKarpoK, — nunavtine nå-
lagkersuissut suliagssame matuma-
ne nålagauniåinarnermik tungave-
Karnerat åssiginago.
nålagauniarneK pilerångat isu-
matussuseK katangneKartarpoK.
ukiut ingerdlanerine inuiagssuit o-
Kalugtuarissauneråne tamatumi-
nga takussutigssat amerdlaKaut. å-
ssersut ltnaita såkortukulugkaluar-
poK, ersserKigpordle.
nangminerssorneruvdlutik OKar-
tugssat Nordafar pivdlugo isumåt
saimassumik uparuåsagåine påsiu-
minåipoK. uvanga Nordafarip slU
lerssuissoKarfiane ilaussortausim3
ssutut nalungilara Kitåta ilarujuS
ssuane soKutigingnigtorpagssu„
KartoK Nordafarip atåinarnigsS®_
nik ilaKutarit ikingeKissut pilersUl
ssuisa akilerårtartutdlo sulivfiåtn •
åma asulérnermåungitsumik
KutigineKarpoK Savalingmiorm’
Kangerdluarssorutsime suliyfjUt.
ta tåussuma nunavtine inuiaKa,
gingnit tiguneKarumårsinaunigssa,
Savalingmiormiut nangmingnf
tamåna Kangale inåssutigerérp3 ’
siunigssamutdlo erKarsarniartug3
ne susupaginartungilaK. Ka*a
dlit-Nunåt suliniarpoK aulisagk3
nunanut avdlanut niorKUtine
dlisarniardlugit. tamåna piv',uSf*
vok, aunalo Nordafarip suliv*‘®
ssuautå niorKutigssiornermut ato
torigsoK piarérsimassoK nurtav
nunanut avdlanut inussutigssaoj
pissariaKartitsinerujartuinartum1
niorKuteKarnerulernigsså PelC
tauvfigiumavdlugo.
UvdloridnguaK Kristiansen■
34 NR. 7 1984
ATUAGAGDLIUTIT