Atuagagdliutit - 22.02.1984, Qupperneq 19

»Agpa« ulluni
1.000-ini sulisoq
^akkutilliisut umiarsuaaraata ulluni 1.000-ini siullerni
nunatsinniinnerani nalunaarsukkat ajasoornartut
kkutilliisut umiarsuaaraat »Ag-
^ saPaammi januarip 29-ianni
ummi umiarsualivissikkami ul-
fyJJ1 ' 000-ini siullermi Kalaallit
Haanneereersimalerpoq. Imma-
, e4t|uvinngikkaluarpoq oqassa-
nijanni »Agpa« ulloq taanna u-
Diff^SUa*'V'mm''ss'maso(* ’ Jassam*
y issap annersaani umiarsuali-
'J'Piiissiinanngimmat.
ko anorta^mmi Upernaviullu a-
rnanni angalajuarsimavoq nu-
lu rsuuP ækvatorikkut pingasoriar-
tin .^aaJa^annissaata isorartoqa-
g^gajaanik. »Agpa« 1974-imi
s akv^^°rgiP umiarsualiorfianiit
kutuunut imarsiortunut tun-
sø nneSaramili katillugit 64.672
. Wilinik isorartussusilikkut inger-
laarsimavoq.
^akkutilliinerit 76-it
l^®a<<-p maannakkut naalagaraa
kipnant Per Starklint. Angut tyskit
n !Saataanni naalagaasunit ikin-
gitsunit assigiinngivissunik tusaa-
Unqa-ersimaso?-
s ak i Un' 000-ini sulereersimaneq
tam -UUt imarsiortut umiarsuaani
ani malunnartinniarneqartar-
ti q> taamaattumillu Per Starklin-
I aaq suliarisimasatik pillugit na-
taaaarsuutit umiarsuup ullorsiu-
anttut misissuataarsimavai.
aakkunanilu ilaatigut takune-
rg rsinr>aavoq umiarsuit 80 brutto-
»flstertonsinik usitussusillit 76-it
8pa«-p misissuiffigisimagai.
Sa aakkri affangajaat uparuagas-
taqarsimapput politiilersuutta-
‘aqarsimallutillu.
s assami 32-it eqqartuussisuler-
nneqarsimapput. Amerlaner-
taa ’ant Per Starklint takornar-
lyJ,u»naarP°q — asasaananili —
l 11 kilisaataatillit akornanni.
den r.an< Per Starklint er efterhån-
elSh1^evet et kendt — men ikke just
trnu! — ansigt på mange tyske
ere• (Foto: Narsaq Foto)
paartaat akiliisitsinikkut iluarsine-
qarsimapput. Imaappoq eqqar-
tuussinikkut aalajangiivigineqara-
tik.
Taamaaliornikkut 1,22 mio. kr-
it naalagaaffiup aningaasaasivia-
nut isertinneqarsimapput, sulias-
salli ilaqarput suli ingerlasunik, suli
aalaj angiivigineqanngitsunik.
Eqqissisimanartortaa
Kilisaatini naalakkat ilaasa Aali-
sarnermik Nakkutilliisut perloqqo-
rusuttarsimassagaluarpatigilluun-
niit taamaattoq Kalaallit Nunaanni
Sakkutooqarfiup suliaata ilaa ta-
manna kiffartuussinerinnaasutut
oqaatigisariaqarpoq.
Ataasiaranimi AG-mut erseqqis-
sarneqartareersimasutut suliat aa-
lisarnermik nakkutilliinerinnaan-
ngeqaat.
»Agpa«-p ulluni 1.000-ini sulisi-
manerini ilaasut 666-it angallanne-
qarsimapput, taamaaliortoqartar-
simavorlu KGH pisinnaajunnaa-
raangat.
26-eriarlutillu napparsimasunik
angallassisimapput. Napparsima-
sut ilaat qeqqiarsimasut meningiti-
sertullu kiisalu inussaminnik ase-
ruuttoortut angallanneqartarsi-
mapput.
»Agpa«-ttaaq usit assigiinngit-
sorpassuit assartortarsimavai.
Naalungiarsuit nangissaanniit na-
korsaatinut pisariaqarluinnartu-
nut. Ikummatissat sodavandillu,
naatsiiat panertut maskinallu ase-
rorsimasut kingoraartissaat »Ag-
pa«-p nunaqarfinnut avinngarusi-
masunukaattarsimavai.
Inuit 38-it annaassimavaat
Kalaallit Nunaanni sakkutooqar-
fiup umiarsuaasut allatuullu »Ag-
pa« annassiniartartuuvoq.
Umiarsuaq 22-eriarluni ujaasi-
nerni annaassiniarnernilu peqataa-
simavoq. Taamaalillutillu inuit
38-it »Agpa« qutsavissaraat ullu-
mikkut inuusut akornanniikkallar-
sinnaanerminnut. Qimmerlu ataa-
seq aamma tamaaliorsinnaavoq.
Angallatit ajutoorsimagaluartut
qulit »Agpa«-mik kalinneqarlutik
umiarsualiviliaanneqarsimapput.
Umiarsuaq »Agpa«
Pissusissamisuussaaq »Agpa«-p
nammineq umiarsuartaa qimerluu-
laassagaanni. Iluaqutaanerusoqi-
nartorlu tassa sikumik 40 centime-
teritut issussusilimmik aserorteri-
sinnaanera.
»Agpa«-lumi takuminartuuvoq
30 meterinik takissuseqarluni suk-
kanerpaagaangamilu 13 knobit
missiliorlugit ingerlasinnaasarluni.
Umiarsuup itsernga 330 tonsinik o-
qimaassuseqarpoq. Inuttaraalu su-
miissusersiortut marluk, maskin-
mesteri ataaseq sakkutuuaqqallu
11-it. Maskiinaa 800 hestekræfti-
nik sakkortussuseqarpoq.
»Agpa« ulluni 1.000-ini sulereerami isorartujaarsuarmi angalasimavoq,
tassami sømilinngussagaanni nunarsuaq ækvatorikkut pingasoriarlugu
kaajallassimassagamiuk.
Efter 1.000 dage under kommando har »A gpa« udsejlet en distance, der på
ganske få sømil nær er identisk med tre gange afstanden rundt om jorden
ved ækvator. (Foto: Narssaq Foto)
»Agpa« 1000 dage
under kommando
Imponerende statistik over inspektionskutterens første
1000 dage i indsats ved Grønland
Da inspektionskutteren »Agpa«
søndag den 29. januar lå i havnen i
Nuuk, passerede skibet de 1000 da-
ge under kommando i Grønland. I
virkeligheden var det noget misvi-
sende, at »Agpa« lå i havn netop
den dag, for det er ikke i havnen,
den har tilbragt det meste af tiden.
Tværtimod har den faktisk på
strækningen mellem Nanortalik og
Upernavik sejlet en distance, der på
ganske få sømil nær svarer til tre
gange længden omkring jordklo-
den ved ækvator. Ialt 64.672 sømil
har »Agpa« sejlet, siden den i 1974
blev afleveret til Søværnet fra
Svendborg Skibsværft.
76 kontroller
»Agpas« nuværende chef er løjt-
nant Per Starklint. En herre, der
har skabt sig et vist ry i hvert fald
hos diverse tyske trawlerskippere.
1000 dage under kommando er
en mærkedag for alle skibe i Søvær-
net, og af den grund har Per Star-
klint plukket i skibets dagbøger og
sammenstillet en statistik over ak-
tiviteterne.
Heraf kan man blandt andet se,
at der fra »Agpa« er foretaget 76
kontroller på skibe over 80 brutto-
registertons.
I næsten halvdelen af samtlige til-
fælde har der også været god grund
til den medfødte mistænksomhed,
der kendetegner Fiskeriinspektio-
nen på lige fod med andre politi-
myndigheder.
Faktisk er det blevet til 32 sagsan-
læg. Langt hovedparten er blevet
ordnet med en bøde på stedet. Altså
en såkaldt udenretslig afgørelse.
1,22 millioner er i den anledning
flydt i Statskassen, og der er stadig
verserende sager, som endnu ikke er
afgjort.
Den fredelige side
Selv om diverse trawlerskippere vil
bande Fiskeriinspektionen langt
(fortsættes næste side)
Bikuben-imi
aningaasat toqqortikkatit
amerliartupallassaqaat
ATUAG AG.D LIUT1T
NR. 8 1984 19