Atuagagdliutit - 22.02.1984, Page 28

Oqallinneq • Debat
Åbent brev til
Landstinget
»Ødelæggelsen af det arktiske mil-
jø er ikke blot et nationalt men et al-
vorligt internationalt problem«
(Konklusion ved afstemningen i
Landstinget imod APP 1981).
»Vi frygter alle, at sejlads med
isbrydende supertankere nær vore
fangstområder vil få de dyr, vi fan-
ger, til at forsvinde. — Der er også
stor frygt for forurening i tilfælde
af et havari. En sådan ulykke ville
have en katastrofal effekt på dyrene
og dermed vores næringsvej, en ef-
fekt, som jeg tror, vi aldrig ville
komme over.«
(Uusaqqak Qujaakitsoq, APP-
høringerne 12/1-82).
»Vi er bekymrede over, at den
enorme støj, som disse skibe vil ud-
sende, er af en grad som aldrig før
er hørt, og vi er bange for følgerne.
----Man vil aldrig kunne garante-
re, at et skib ikke havarerer. Skulle
dette ske, vil forureningen ikke bare
forstyrre men ødelægge dyre- og
menneskeliv i de circumpolare om-
råder. APP er et farligt projekt,
fordi det vil lede ti! andre projekter
og forøget sejlads i området, og det
er det, der skræmmer os mest.«
(Pavia Nielsen, APP-høringerne
11/1-82).
»Vi kan ikke acceptere sådanne
projekter i arktis på grund af de
mulige skader på miljøet og dermed
også de mennesker, der bor i arktis.
----Et forholdsvis lille antal men-
nesker — Inuit — har gennem tider-
ne formået at holde balancen mel-
lem mennesket og naturen. Ønsker
vi, at en håndfuld industrier skal
sætte denne balance på spil? Vi si-
ger nej! Ingen skal have på deres
samvittighed, at et projekt blev
godkendt, som ikke garanterede to-
tal sikkerhed for miljøet.«
(Hans-Pavia Rosing, APP-
høringerne 12/1-82).
»Hjælp os til at redde menneske-
nes eksistens og til at forsvare de
arktiske dyr og det arktiske miljø.«
(Otto Steenholdt, Nordisk Råds
30. session -82).
Ak ja, det var dengang - - - for
bare to år siden! I den senere tid har
piben unægtelig fået en anden lyd:
Udsigten til olien i Jameson Land
har fået de gode idealer om miljøbe-
vidsthed, mennesket i balance med
naturen o.s.v. til at vige for en gan-
ske anden holdning, som klart er
blevet udtrykt af Jonathan Motz-
feldt: »Hvis der er olie, skal den og-
så hentes frem.« Eller med andre
ord: Går pengene i egne lommer, så
må miljøbeskyttelsen komme i an-
den række. Men hvad så når olie-
eventyret er forbi efter 30-40 år?
Det er virkelig forstemmende at
overvære, at det Grønland, som
med så klar røst talte det sårbare
arktiske miljø’s sag under APP-
høringerne, nu er parat til at følge i
olieselskabernes spor og lade en-
hver tvivl komme produktionen og
ikke miljøet og dermed fangerkul-
turen til gode.
Ud fra den før citerede udtalelse
kunne man fristes til at spørge
ICC-præsident Hans-Pavia Ro-
sing: Kan du garantere »total sik-
kerhed for miljøet« i Jameson
Land/Scoresbysund?
Hvad nytter det at sætte »meget
strenge retningslinier for bekæm-
pelse af olieudslip«, som du udtalte
under Landstingsdebatten 12/13
oktober -83, når olieselskabernes
oprensningsteknologi stadig er
yderst mangelfuld? (se Arctic Poli-
cy Review, sept. -83). Hørte Fælles-
rådet også om det, da man var i
Prudhoe Bay for at høste erfarin-
ger? 1 samme nr. af Arctic Policy
Review, som jo er ICC’s officielle,
kan man i december -83 læse en
meget realistisk udtalelse af North
Slope Borough’s borgmester Euge-
ne Brower: »Enhver må gøre sig
klart, at arktisk ressourceudnyttel-
se vil medføre væsentlige indvirk-
ninger på miljøet. Medens vi godt
forstår, at udviklingen af vore res-
sourcer kommer hele nationen til
gode (Canada) må vi også huske, at
det er os, som bor i de arktiske om-
råder, der må leve med miljøska-
derne. Fordi når olien og boretårne-
ne er forsvundne igen og udnytterne
rejst hjem, så vil vi arktiske folk sta-
dig være der«.
Med hensyn til de miljømæssige
forhold i Jameson Land/Scoresby-
sund har ornitologen Hans Meltof-
te i AG nr. 48/83 gjort meget grun-
digt rede for dette enestående rige
økosystem og dets betydning for
Østgrønland, hvorfor en sådan re-
degørelse ikke skal gentages her.
Det i øjeblikket største problem for
olieprojektet er placeringen af en
forsyningsbase og -havn. På grund
af de meget gunstige besejlings-
mæssige forhold, vil olieselskabet
Arco gerne have den anbragt i Hur-
ry Fjord, hvilket vil medføre besej-
ling af Scoresbysund. En sådan be-
sejling vil være en katastrofe for he-
le økdsystemet — Arco må derfor
tvinges til at bruge en af de nordli-
gere fjorde, f.eks. Fleming Fjord.
Dette er så meget des mere vigtigt,
som placeringen af en forsynings-
base/havn med al sandsynlighed vil
komme til at danne præcedens for
en fremtidig udskibningshavn for
isbrydende tankere. Arco anser
imidlertid ikke en nordligere place-
ring for realistisk på grund af isfor-
holdene.
På Landstingsmødet 12/13 okto-
ber -83 kunne man ikke vedtage et
dagsordensforslag fra Arqaluk
Lynge, som klart sagde, at »Scores-
bysund eller Hurry Fjord ikke må
bruges som udskibningshavn eller
på anden vis som rute af skibe i olie-
efterforskning eller -udvinding.« I
stedet vedtoges en afværgedagsor-
den, hvori Landstingets medlem-
mer i Fællesrådet pålægges at base-
re arbejdet på de udtalelser, der var
faldet i løbet af debatten. Udtalel-
serne tager godt nok afstand fra en
Scoresbysund placering, men hvor-
for så ikke sige det klart med en ved-
tagelse? Det kunne nemt virke som
om, man gerne ville holde døren på
klem, i tilfælde af, at oliefundet
blev meget stort!
Siden har Fællesrådet afslået at
give tilladelse til, at de første sejlad-
ser med materiel kunne begynde al-
lerede denne sommer og udsat dem
til 1985 for at give tid til flere under-
søgelser. Men koncessionen skal
underskrives allerede til juni (altså
inden der er lavet grundige under-
søgelser af havnemiljøet i områ-
det!), og man kan alvorligt frygte,
at den vil forholde sig meget svæ-
vende til placeringen af en havn,
især da Arco’s fremlagte planer
kun angår efterforskningsfasen og
således ikke omtaler hverken isbry-
dende supertankere eller udskib-
ningshavn. Og det forekommer ik-
ke sandsynligt at tro, at man, når
først koncessionen er underskrevet,
har nogen chance for at få Arco til
at bruge de nordlige fjorde, hvis der
gøres et enormt oliefund. Mon ikke
den kortsigtede økonomi vil for-
trænge økologien?
Det må altså kræves af Fællesrå-
det, at oliekoncessionen ved den en-
delige underskrivelse indeholder en
betingelse om friholdelse af Scores-
bysund-området for enhver form
for aktivitet i forbindelse med efter-
forskning, udvinding og transport
af olie.
Men herudover er der et overlig-
gende aspekt af sagen, som efter
vor mening har været alt for lidt
omtalt, og som måske er det aller-
mest skræmmende: Hvis man siger
Ilinniagaqartut
immummik
pisinnaalerlik
Ullumikkut Kalaallit Ilinniagaqar-
tut Kattuffiannit Inuussutissarsiu-
titigut Ilinniartitaanernut Qullersa-
qarfimmit Inunnillu Isumaginnin-
nermut Qullersaqarfimmut allak-
kat imaattut nassiunneqarput:
»Naartusunut immuit allagar-
taannik tunisisarneq tunisisarneq
1.1.84. unitsinneqartoq ilisimavar-
put. Peqqinnissamut oqartussaasut
aalajangigarigaat ilisimallugu.
Ilinniagaqartut sinnerlugit
maanna piumasarissavarput misis-
soqqullugu, periaatsit suut aqquti-
galugit, ilinniagaqartut ilinniarner-
mi nalaanni naartusut periarfissin-
neqarsinnaanersut immuit allagar-
taannik pisinnaalernissamut.
Tamannami pissusissamisoor-
tussatut isigigatsigu, ilinniartut tas-
saammata ullutsinni akissaatikin-
nerpaat ilaat.
Inuussutissarsiutitigut ilinniarti-
taanermut Pisortaqarfiup sukumii-
sumik piaakannersumillu akissute-
qarfigissagaa neriuutigalugu«.
Kalaallit Ilinniagaqartut
Kattuffiat
Peter Gr. Samuelsen, alla tsi
ja til dette mulige olieeventyr
dermed til isbrydende tankere i
som Jonathan Motzfeldt sig
»Der indgår ikke planer om at tr
sportere olien væk ad luftveje0* ’
hvordan vil man så kunne arguru
tere og kæmpe imod de meget s i
re projekter i Canada, der står Pa .
til at følge efter APP? De mulig ^
mere end 40 olietankere fra ®eaaf
forthavet, som i begyndelsen
1990’erne vil pløje sig ad de sam
ruter langs Grønlands Vestkyst
med tre passager i døgnet kw11® ,
til at udgøre en helt anden trus
end APP’s ugentlige sejlads. .
Udnyttelse af Jameson Land o
en kan således gå hen og blive u
snebold, der får lavinen til at ru
og åbne op for »andre projekter
øget sejlads i området« med uove
skuelige følger for det arktiske tn
jø som helhed. . f
Så bliver det for alvor olieku1 ^
imod fangerkultur: Går den, så g
den, og går den ikke, ja så kan de ^
kale fangere jo altid deportere >
som det foreslås af tidligere fiske
leder Peter Egede i AG 3/84!
Det er absolut forståeligt-
Grønland må overveje alle munS
heder for at forsøge at løse v°ks‘Lr
de økonomiske problemer, men o
er stadig chance for at undgå at s*
te et livsgrundlag og en kulturfor
på spil, som kunne give mulign®
for andre løsninger end blot at g®
tage omverdenens sædvanlige ‘®-' ■
tagelse: At sætte sin lid til endelig
stedet for vedvarende ressource^-
Er prisen ikke ved at blive for hØJ •
Med venlig hilsen
Jesper Bøje Christensen
Greenpeace Danmark
Officielt
Under 3. februar 1984 er der i Aktiesel
skabs-registeret, Afdelingen for Anparts
selskaber, optaget følgende ændringe
vedrørende »ApS HVKMD 5 Nr. 444« m
København:
Per Emil Hasselbach Stakemann er ^
trådt af, og Aksel Gram Jensen, Box 2Z »
Jakobshavn, Grønland er indtrådt i dire
tionen. Erik Tronborg Andersen er fra
trådt som, og statsaut. revisor Erik Nexø
Mortensen, Skindergade45,1159Køb^n
havn K er valgt til selskabets revisor. Un
der 24. juni og 26. oktober 1983 er selska
bets vedtægter ændret. Selskabets navn er-
»ESKIMO PELS ApS«. Selskabets hjem'
sted er Narssaq kommune, postadr.: BO
31, Narssaq, Grønland. Selskabets form
er at drive produktions-, fabrikations-,
handels og detailvirksomhed i ind- og u '
land. Indskudskapitalen er udvidet me
370.000 kr. Indskudskapitalen udgør her-
efter 400.000 kr. fuldt indbetalt. Indskod"
skapitalen er fordelt i anparter på 25.
kr. Hvert anpartsbeløb på 25.000 kr. g1^'
er 1 stemme efter 8 dages notering, jfr -ve '
tægternes § 10. Bestemmelserne om anpaj'
ternes omsættelighed er ændret, jfr. ve(j
tægternes § 4. Selskabets regnskabsår: ;
april - 31 marts. Første regnskabsår dog-
2. november 1982 - 31. marts 1984.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 13. februar 1984
28 NR. 8 1984
ATUAGAGDLIUTIX