Atuagagdliutit - 14.03.1984, Side 22

Som katten om
den varme grød
Ministeren for Grønland er ikke indstillet
på en hurtig fysisk undersøgelse af det påståede
miljøsvineri på Thule-basen
Thulep sakkutooqarfiani DAC-mi sulisuusimasut ilaata titartarsimavaa
eqqakkat pinngortitamut ulorianaateqartut qanoq eqqarneqarsimanersut.
Alliullutik takuneqqarsinnaapput eqqakkat ulorianartut assak kap naq-
qaniittut matoorneqassallutik. Kingorna eqqagaannarnik matooqqeriar-
lugit qaavisigut nunamik matoorneqarput.
Eqqakkat pinngortitamut ulorianaateqartut isserisa seeriulaarfiat titar-
takkami tikkuaaserneqarsimavoq. — Seeriulaartoq sungaartuuvoq tipit-
torsuaq, DAC-mi sulisuusimasut ilaat oqarpoq.
Ovenstående skitse, der viser, hvordan man har dumpet det miljøfarlige af-
fald på Thule Air-base, er tegnet af en tidligere DAC-medarbejder på ba-
sen.
Neders t ses hvordan først det miljøfarlige affald er lagt i bunden afskak-
ten for senere at blive dækket til. Derefter er der oven på blevet fyldt op
med almindeligt affald, som igen er blevet dækket til.
Udsivningen fra nedgravningen af det miljøfarlige affald er markeret
med en pil til højre på skitsen. — Det var en gul ildelugtende udsivning, der
fandt sted, siger den tidligere DAC-ansatte.
Selv om Preben Lange (Siumut) i to
spørgsmål til ministeren for Grøn-
land har forsøgt at få klarlagt, hvil-
ke sanktionsmligheder der findes
over for de ansvarlige for en eventu-
el ulovlig dumpning, herunder
hvorledes sådanne stoffer bortskaf-
fes, og hvem der skal betale herfor
samt bedt ministeren redegøre for,
hvorledes den bebudede undersøg-
else udføres, herunder hvornår un-
dersøgelsen kan forventes færdig,
så kan det kun betegnes som en høf-
lighedsfrase, når Preben Lange tak-
kede ministeren for svarene.
Preben Lange fik i realiteten ikke
svar på sine spørgsmål, og ministe-
ren optrådte som den berømte kat
om den varme grød.
Hypotetisk
I sit første svar understregede mini-
stel en, »at det foreløbig er et hypo-
tetisk spørgsmål«, som Preben
Lange havde rejst.
— Man har hidtil ikke været be-
kendt med, at der skulle være af-
faldsproblemer i Thule Air-base.
— Vi ville som sagt ikke have bal-
lade, mens vi var ansat af DAC på
Thulebasen. Derfor sagde vi intet
før nu, oplyser en af de tidligere
DAC-medarbejdere til AG.
Vedkommende, der ønsker at
være anonym af hensyn til even-
tuelle sanktioner, overværede for
nylig under folketingets spørge-
tid, hvad ministeren for Grønland
svarede Preben Lange.
AG: — Er du tilfreds med den
forklaring, som du hørte ministe-
ren give Preben Lange?
— Nej. For i realiteten blev der
ikke svaret på ret meget, og jeg
mener ikke, at der er tale om hy-
potetiske spørgsmål.
Der skete en udsivning fra los-
sepladsen hele sommeren og efter-
året 1983. Men formentlig har
man nu smidt jord på.
Det var tydeligt, at udsivningen
skete fra nedgravningen i 1982.
AG: — Hvordan fandt ned-
gravningen eller dumpningen
sted?
Skulle det vise sig, at der findes ska-
deligt affald i et sådant omfang, at
der skønnes at foreligge risiko for
skadevirkninger på omgivelserne,
vil jeg tage stilling til, om affaldet
skal fjernes af dem, der har ansva-
ret for deponeringen, og jeg vil også
tage stilling til, hvordan den økono-
miske side af sagen i øvrige skal
ordnes, sagde ministeren.
Derimod fik Preben Lange ikke
oplyst, om det i henhold til baseaf-
talen ligger under USAs jurisdikti-
on at foretage miljøstyring og straf-
fe for eventuel overtrædelse på det-
te område.
Og med henvisning til baseafta-
lens artikel 11, hvor der står, »at al
ejendom, som er tilvejebragt af re-
geringen i Amerikas Forenede Sta-
ter, og som forefindes på Grøn-
land, skal forblive den amerikanske
regerings ejendom«, spurgte Pre-
ben Lange: — Betyder det så, at
USA stadig ejer det affald, der nu
ligger på lossepladsen, og kan de
dermed hindre undersøgelser?
Det fik spørgeren heller ikke svar
på.
— Det er indrettet i to etager.
Øverste lag består af 4-6 meter. Og
der er vel omkring 4 meter i det ne-
derste lag, hvor det miljøfarlige af-
fald ligger. Efter der blev kørt jord
på, har man oven på dette dumpet
almindeligt affald, som også blev
dækket til.
AG: — Hvor ligger den omtalte
losseplads?
— Ca. 15 km fra kysten. Den er
placeret i en skakt — en dalsænk-
ning.
AG: — Hvordan fandt den om-
talte udsivning sted? Og hvad var
det, der sivede ud?
— Udsivningen fandt sted mod-
sat kysten. Formentlig er der sket en
underminering af permafrosten,
som har givet en modsat udsivning i
tøbrudsperioden.
Det var en gul og ildelugtende
væske, der sivede ud. Dette forhold
blev endda påtalt adskillige gange
over for DACs ledelse, uden der
blev grebet ind. lod-
Vil gøre alt
Spørgsmål gående ud på, om USA
kan hindre adgangen til vigtige op-
lysninger i denne sag, og om be-
stemmelsen, i lov om bortskaffelse
m.v. af olie og kemikalier af 1972,
om tavshedspligt om eventuelle op-
lysninger om det, der undersøges,
også gælder Grønlands hjemmesty-
re, så man ikke kan få alle oplysnin-
ger i sagen, blev heller ikke besva-
ret.
Ministeren bemærkede, at disse
tillægsspørgsmål »ikke var annon-
ceret« af Preben Lange, og at han
(ministeren) ikke har den mindste
anledning til at tvivle på, at de ame-
rikanske myndigheder vil stille alle
oplysninger til rådighed for den be-
budede undersøgelse.
Ministeren sagde videre, at man
vil gøre alt, hvad der er menneske-
ligt muligt for at tage sagen alvor-
ligt, og han tilføjede, at Thule er et
af de få steder i Grønland, han end-
nu ikke har nået at besøge i sin mini-
stertid. — Det er bl.a. derfor, jeg
sørger for at tage derop for at se på,
om disse oplysninger er rigtige,
hvad jeg ikke har grund til at betviv-
le.
Ny pjece om graviditet
En ny pjece er netop udkommet.
Pjecen er en grønlandsk udgave af
»Vejledning for forældre om gravi-
ditet og fødsel« og er skrevet, så den
passer til grønlandske forhold.
Landslægen er forfatter til pjecen.
Hæftet, som er rigt illustreret med
billeder og er trykt i 3000 eksempla-
rer i Kujataata naqiterivia«.
Pjecen er, som titlen hentyder,
beregnet til vordende forældre,
som vejledning til alt det en gravidi-
tet fører med sig.
Hæftet bliver udleveret til alle
gravide ved det første besøg hos jor-
demoderen eller lægen.
Fejlinformeret
Efter spørgetiden sagde Preben
Lange til AG, at der er noget, der ty-
der på, at ministeren allerede i be-
gyndelsen af sin undersøgelse er
blevet fejlinformeret.
— Hvis dette har medført, at den
fysiske undersøgelse af losseplad-
sen udsættes, må der tages en ny be-
slutning.
Jeg fastholder derfor mit ønske
om, at undersøgelsen af denne los-
seplads straks sættes igang, således
at der øjeblikkelig tages boreprøver
og disse straks sendes til undersø-
gelse, således at der kan gribes ind
straks ved tøbruddet, hvis der skul-
le vise sig deciderede miljøfarlige
stoffer på lossepladsen. lod-
Killilersuineq
iluaqutaasimanngitsoq
Nunat avannarliit siunnersuisoqa-
tigiiffianni (Nordisk Råd) ataatsi-
miinnermi ammaanermi ilanngul-
lugu taaneqarsimavoq kalaallit imi-
gassamik killilersorneqarsimaga-
luarnerat iluaqutaasimanngitsoq-
Tamanna ukiumoortumik nalu-
naarsuutini takuneqarsinnaavoq.
Killilersuinerup nalaani nunat-
sinni inuup ataatsip ukiumut imer-
tagai 19 liter-imiit 14 liter-imut ap-
parsimapput. Inuit naatsorsuutigi-
neqartut 15-iniit qummut ukioqar-
put.
April-ip aallaqqaataani 1982 kil-
lilersuineq unitsinneqarmat imigas-
samik atuineq 22 literimut qaffaal-
lassimavoq. Taamaasilluni nunani
avannarlerni kalaallit imigassartor-
nerpaalerlutik.
Nunani avannarliusuni imigassa-
mik atuinerpaasimapput Finland-
imiut. Inuup ataatsip 14-inik ukio-
qalereersimasup, ukiumut 7,92 lite-
ri imertarpai. Sverigemi 6,42 liter.
Norgemi 4,76 liter. Islandimilu
4,25 liter.
Vi ville ikke
have ballade
Tidligere DAC-ansat overværede folketingets spørgetid
— hvor ministeren for Grønnland skulle uddybe sine
svar om miljøforureningen på Thule-basen
22 NR. 11 1984
ATUAGAGDLIUTIT