Atuagagdliutit - 14.03.1984, Síða 24

Aalisartorpassuit
radioaqqat
atorunnaassavat
Aalajangersakkat alanngortinneqarput taamalu umiarsuit
20 BKT sinnerlugu usitussuseqartut 30 sømilillu
sinnerlugit angalasartut kisimik annanniutiminni
radioaqqanik kalerrisaarutinik iluarineqanngeqisunik
peqartartussaalerput
li annanniutit putunngillat, taa-
maattumik aalajangersakkap tas-
sunga tunngasortai allanngortinne-
qanngillat.
Angallavik annikillivaat
Nunatsinni aalisartut ilaat radioaq-
qanik peqalereersimapput. Ilaasali
angallavigisartakkatik annikillisi-
mavaat sinerissamiit 30 sømilit sin-
nerlugit avalattarunnaarlutik.
Taamaaliornerullu kigunerisi-
mavaa ikkannersuit killingi avalliit
angusinnaajunnaarsimammatigik
taamalu angalasinnaassusertik kil-
leqalersissimallugu.
Kalaallit Nunaanni naalagaaf-
fiup umiarsuarnik nakkutilliiso-
qarfia maanna nalunaarpoq aali-
sartut tamakkua angallavigisartak-
katik annertuseqqissinnaaleraat.
Umiarsuilli ukiut sisamanngorneri
tamaasa pinngitsooratik misissor-
tikkiartortassapput. Taamaalior-
tussaatitaaneq taamaatinneqara-
luarpoq angallavigisartakkanik an-
nikillimmatigik.
Radioaqqat pineqartut aalisartu-
nut pisariaqanngitsumik aningaa-
sartuutaanerarneqarsimapput. Ra-
dioaqqat taamaattut ullumikkut
12.000 kr-it missaannik akeqarput.
Aalisariutit annanniutaanni ra-
dioaqqat ajutoornermi kalerrisaa-
rutit oqaluuserineqarsimaqisut pil-
lugit aalajangersakkat maanna al-
lanngortinneqarujussuartussan-
ngorput. Aalisariutit ilarpassuisa
radioaqqat tamakkua annanniuti-
minniitinniarnerat ajornartorsiuti-
gisarsimavaat, mannalumi taamaa-
liortartussaajunnaarsitaallutik.
Taamaliortartussaajunnaarsitaap-
pullu nalunaarut Suliffissuaqarner-
mut ministereqarfimmeersoq ma-
lillugu.
Nalunaarutip siulliup atulersin-
neqarnerata Kalaallit Nunaanni ki-
ngunerisimavaa aalisariutit 5 brut-
toregistertonseqartut sinerissamiit
30 sømil tikillugu avalattarsimagu-
nik annanniutit radioaraannik ta-
makkuninnga annanniutermioqar-
tartussanngortitaammata.
Maanna 20 tonsit sinnerlugit
Nalunaarutip februarip 28-ianni ul-
lulerneqartumik allanngortinne-
qarnerata kinguneraa umiarsuit 20
tonsinik sinniisimasut kisimik taa-
maattoqartartussanngortitaanerat.
Radioaqqat ilusilersugaanerata
pingaartumik Danmarkimi sakkor-
tuumik isornartorsiorneqarsima-
nerat aalajangersakkanik allan-
nguinermut tunulequtaavoq.
Aalisartut oqaatigisimavaat ra-
dioaraq 6 meteritut takissusilimmik
antenneqartoq ulorianartuusoq.
Aalisartut isumaqarput antenne
qajannarpallaarlunilu takivallaar-
toq. Antenne silarluttumi napisin-
naavoq, aseqquisalu annanniut pu-
tusinnaavaat.
Danmarkimi misiliinikkut erser-
poq aalisartut ilumoortut, tassalu
antenne napisinnasoq. Misiliinerni-
Mange fiskere slipper
nu for nødpejlesender
Bestemmelserne ændret, så kun skibe over 20 BKT med
fartsområde ud over 30 sømil skal have den
omdiskuterede nødradiopejlesender i flåden
Den stærkt omdiskuterede bestem-
melse om nødradiopejlesendere i fi-
skerskibenes redningsflåder er nu
blevet drastisk ændret. En stor del
af de fiskerfartøjer, der hidtil har
haft pligt til at have senderen i red-
ningsflåden, er nu fritaget for den-
ne forpligtelse. Fritagelsen er sket i
henhold til en bekendtgørelse fra
Industriministeriet.
Da den oprindelige bekendtgø-
relse blev sat i kraft for Grønlands
vedkommende, betød den, at der
skulle anskaffes nødpejlesendere til
redningsflåderne i fiskerskibe på
over 5 bruttoregistertons, hvis disse
havde fartområde, der strakte sig
ud over 30 sømil fra kysten.
Nu over 20 tons
Den seneste ændring af bekendtgø-
relsen, som er dateret den 28. febru-
ar, betyder nu, at skibe skal være
over 20 tons, inden kravet om nød-
pejlesender træder i kraft.
Det er en stærk kritik af ordnin-
gen og pejlesendernes udformning,
der i Danmark har ført til denne
ændring af bekendtgørelsen.
Fiskerne har påstået, at sende-
ren, som er forsynet med en næsten
seks meter lang antenne, var direkte
farlig, Antennen var, hævdede fi-
skerne, for spinket og for lang. Den
kunne knække i hårdt vejr, og ned-
faldende stumper kunne punktere
redningsflåden.
Et forsøg i Danmark viste, at fi-
skerne havde ret i, at antennen kun-
ne knække. Dog skete der ved for-
søget ingen punkteringer, men be-
kendtgørelsen er altså alligevel ble-
vet ændret.
Indskrænket fartområde
Her i landet har en del fiskere valgt
at anskaffe senderen. Andre har la-
det deres skibes fartområde fast-
sætte til ikke at overskride de 30 sø-
mil fra kysten.
For disse sidstes vedkommende
har der været tale om, at det de fle-
ste steder kniber for dem at nå ud til
yderkanterne af fiskebankerne med
den begrænsede aktionsradius.
Statens Skibstilsyn i Grønland si-
ger nu, at disse fiskere kan få udvi-
det deres fartområde igen. Dog vil
skibene så atter blive underkastet
den fire-årige pligt for hovedsyn.
Denne forpligtelse forsvandt ellers i
og med indskrænkningen i fartom-
rådet.
De nødpejlesendere, der er tale
om, har været betegnet som en uri-
melig økonomisk belastning for fi-
skerne. Senderen koster i dag om-
kring de 12.000 kroner. p.
Aalisariutit 20 bruttoregistertons sinnerlugu usitussuseqartut tamarmik
annanniutaat taamaattunik radioaraqartarput. Antennet ikkussorsimatil-
lutik 6 meteringajannik takissuseqartarput. Qallunaat misiliinerisigutpaa-
sineqarsimavoq annanniutit silarluttumi malissiorpallaaraangata antennet
tamakku napisartut.
Det er sendere af denne type, der nu først skal findes i redningsflåderne,
dersom et fiskeskib er over 20 bruttoregistertons. Antennen, som ses i kas-
sen, er, når den er skruet sammen, næsten seks meter lang. Og danske for-
søg har vist, at den let kan knække, dersom flåden er udsat for rulninger i
hårdt vejr.
Danmark skal fiske
340.746 tons fisk
På næsten alle områder har dansk fiskeri fået højere
kvoter i 1984 end tilfældet var i 1983
Da fastsættelsen af TAC-erne og
fordelingen af fiskekvoterne inden
for EF faldt på plads den 31. janu-
ar, fik Danmarks fiskere faktisk en
samlet mængde, der svarer til, at de
må fiske hver fjerde fisk af samtlige
de fisk, EF-fiskere har ret til.
Det skriver EF-avisen, der samti-
dig noterer, at der for stort set alle
kvoter er tale om en stigning i for-
hold til de kvoter, Danmark havde i
1983.
De enkelte kvoter fordeler sig så-
ledes på de forskellige bestande:
Torsk: 234.350 tons (Plus 8,4
procent i forhold til 1983)
Kuller: 18.615tons(Plus4,l pro-
cent i forhold til 1983)
Sej:7.550 tons (Plus 13,9procent
i forhold til 1983)
Hvilling: 34.190 tons (Minus 7,3
procent i forhold til 1983)
Rødspætter: 46.110 tons (Plus
5,4 procent i forhold til 1983)
Rødfisk: 4.890 tons (Uændret i
forhold til 1983)
Makrel: 7.400 tons (Plus 13,9 pro-
cent i forhold til 1983)
Den samlede mængde er således
på 340.746 tons eller godt 25 pro-
cent af den samlede tilladte fangst-
mængde, der er på 1,35 millioner
tons fisk.
Omregner man mængderne til
torskeækvivalenter svarer det til
ialt 340.765 tons torsk. p.
Atuagagdliutine neKerorateKarit - akilersinauvoK
24 NR. 11 1984
ATUAGAGDLIUT1T