Atuagagdliutit - 14.03.1984, Blaðsíða 31

Qgallinneq • Debat
Finn Lynge:
Pressens behandling
af EF-aftalen var højst
uprofessionel!
FF-parlamentsmedlem Finn Lynge udsendte før
landstingets behandling af EF-af talen et åbent brev til
‘andstingsmedlemmerne.
Her bringer vi et uddrag af brevet:
Uet bliver sagt, at med denne aftale
bliver vort hav EF-hav som aldrig
•Ør. Det er det rene vås. Vi får —
Under international ret — myndig-
heden over havet, vi fastsætter
ungstmængderne, vi kan bestem-
me hvilke net der skal fiskes med, vi
*an for rovfiskeri idømme bøder af
helt anden karakter end vi har
kunnet som medlemmer af EF.
Jamen, hvorfor skal EF have alle
ne fisk, der er i aftalen? Så er vi jo li-
ge vidt — lyder indvendingen.
Vi er under den internationale
havrets regler forpligtede til at lade
andre tage den fisk, vi ikke selv kan
|uge, og som ikke er biologisk truet,
herfor er vi overfor FN forpligtede
hi at lade EF tage f.eks. de 30.000
tons blåhvilling, fordi den er rigelig
ng fordi vi ikke selv kan udnytte
hen. Ingen vej udenom. På den an-
hen side kan vi tage penge for det,
°g det kan vi ikke som medlem EF.
At sige at dette gør vort hav til
hi’-hav er totalt nonsens. Holder
købmanden op at eje sin butik bare
0fdi kunderne trænges ved di-
rken? Hvis han har sit skøde i or-
den> og har sin købmandsbevilling,
er der ingen der anfægter hans ejer-
ret og myndighed.
. Det skøde der giver Grønland
eJerret til sine egne rigdomme til
havs, det ligger nu foran jer. Det
kræver blot en vedtagelse og en un-
derskrift.
Fra det bundne til det fri
Der er dem iblandt jer, der synes, at
den aftale, vi skal indgå, er for høj
en pris på nogle punkter. Også selv
om dette skulle være rigtigt, skal I
stemme ja alligevel. For det, det
gælder om, er først og fremmest at
suspendere EF medlemsskabet på
en sådan måde, at EF’sstats- og re-
geringsledere kan acceptere det, og
ratifikationen i medlemslandenes
parlamenter bliverført til ende. Når
vi først er ude af EF, gør det ikke så
meget, at vi i første omgang er bun-
det af en aftale, som måske endog
en hel del vil være utilfredse med.
For den aftale kan — uden interna-
tionalt retslige problemer — su-
spenderes til hver en tid, og OLT-
arrangementet kan — uden repres-
salier fra EF’s side — opsiges hvert
5. år.
Det drejer sig nu om at overgå fra
et medlemsskab, som er uhyre van-
skeligt at opsige med den internati-
onale ret i orden på alle ledder og
kanter, til en aftale-ordning, som i
løbet af nogle år uden videre kan la-
ves om uden større problemer.
nut iluaqutaanissaat qatangiinnar-
hnneqannginnissaallu.
Savalimmiuni naalakkersuisut
^'ulittaasuat Pauli Ellefsen ANI-
bA-p aviisiani kingullermik saq-
9ummersumi oqarpoq aaqqissuus-
s*neq tamanna pissutaaqataalluin-
hartoq Savalimmiuni aningaasat
uulikilliartortinnaveersaaruminar-
tuunerannut. Ilissi nunap aningaa-
Saqarneranut akisussaagassi ta-
'hukku aamma eqqarsaatigisaria-
harpasi.
buliariumannittussarsiortarneq
jnuit Ataqatigiit tungaanniit oqaa-
‘giniarneqarpoq OLT-imik aaq-
qissuussinerup kingunerisaanik su-
'ariumannittussarsiuussisarnermi
Suliffeqarfiit EF-imiittut salliutin-
neqartassasut, tamannalu ICC-mi
suleqatigiinnermut ajoqutaassa-
Tamanna eqqunngilaq. Malitta-
risassat imaapput: OLT-imik aaq-
qissuussinermi EF-imi suliffeqar-
fiit salliutinneqartassapput sulias-
sanut EF-ip ineriartortitsinermut a-
ningaasaateqarfianit EDF-imit ta-
piiffigineqartunut — allanut naa-
mik. Kisiannili isumaqatigiissut
saqqummiunneqartoq aningaasa-
nik EDF-imeersunik imaqartinne-
qanngilaq. Aningaasat tamarmik
aalisarnikkut isumaqatigiissummit
pisassapput.
Taamaattumillu isumaqatigiis-
sut akuerigussiuk EF piumasaqar-
sinnaanngivippoq 1984-ip kingor-
na Kalaallit Nunaanni suliariuman-
nittussarsiuussisarnermi salliutin-
neqaqqulluni. OLT-imik aaqqis-
suussivigineqarnissatsinnik piuma-
saqarnitsinni attatiinnarumallugu
kissaatigisimasarput anguarput,
tassa nioqqutissiatta EF-ermiunut
tuniniarneqarnerminni akitsuusi-
gaasannginnissaat.
Denne overgang fra det bundne
til det fri skal ske nu, ellers bliver
der endeløse problemer, som ikke
vil finde nogensomhelst sympati
hverken i firkløverregeringen eller i
dens opposition, ja, ikke engang i
Folkebevægelsen mod EF.
Virkningerne af manglende
ratifikation
Jamen vi kan da bare melde os ud
ensidigt alligevel, siges der. AAP og
KNAPK siger endda, at der »abso-
lut ikke er grund til at frygte for no-
get« i den forbindelse! Ved disse
mennesker da intet om, hvad de er
op imod! Der er noget, der hedder
international ret.
Det forholder sig nu engang så-
dan, at indtil vi er ude af EF med ra-
tifikationsproceduren bragt til en-
de, har EF-Kommissionen retten på
sin side til at udstede kvoter i grøn-
landske farvand, og tyskerne har
retten på deres side til at sende deres
fabriksskibe herop. Grønlands ud-
meldelse skal godkendes af i alt 13
nationale forsamlinger i 10 euro-
pæiske lande, før tyskerne mister
deres ret til at komme.
Denne aftale, der her ligger på
bordet, vil blive godkendt ratifice-
ret, inden for et år, hvis I stemmer
ja til det. Så vil tyskerne kun kom-
me så meget og på den måde vi be-
stemmer. Men hvis I stemmer nej,
og derefter laver et nyt landsstyre,
der kræver en ensidig udmeldelse,
hvad enten EF er med eller ej, ja, så
vil Bonn blokere sagen, trække den
ud og ud, og mange andre nationale
forsamlinger i Europa vilnægte at
ratificere en ensidig udgang.
I al den tid — og det er en tid, som
jeg ikke kender nogen, der kan se
enden på — vil tyskerne have den
internationale ret på deres side til
bare at komme alligevel og tage de
kvoter, som EF-Kommissionen vil
give dem hen overhovedet på jer.
Og de vil blive ved at tyvfiske
50.000 tons uregistrerede rene torsk
hvert år udover alle kvoter, som de
har gjort til nu, og det vil være gan-
ske omsonst for os at lave om på in-
spektionsreglerne. Hvad har I
tænkt jer at gøre ved det? Sende
AAP og KNAPK ud med deres
haglgeværer mod fabriksskibene
halvvejs over mod Canada og Is-
land? I får ikke Grønnedal-folkene
til at røre på sig, for de skal følge in-
ternational ret.
Jeg siger jer, det bliver kaos. I
kan ikke få noget bedre på bordet
end det forslag, der ligger foran jer
— heller selvom I synes, det ikke er
godt nok.
Den grønlandske presses be-
handling af hele denne sag har væ-
ret højst uprofessionel. Jeg kender
kun to velinformerede steder, hvor
AG’s og SermitsiaK’s hetz har gjort
lykke — og der gnider man sig til
gengæld også i hænderne. Det er
Bremerhaven og Bonn. Jeg ved gen-
A. E.
Svendborg
nem mine parlamentskontakter, at
tyskene er kisteglade ved udsigten
til — iflg. den grønlandske presse
— at denne aftale går på gulvet.
Told og eksportrestitutioner
AG og SermitsiaK har også gjort de-
res bedste for at skabe det indtryk,
at ANISA’s løfter om billigere va-
rer ved udtræden af EF har været
tomme ord. Det er det ikke. Billig-
gørelsen falder i to kategorier: bort-
fald af told og ikrafttræden af eks-
portrestitutionssystemet.
I samme øjeblik Grønland træ-
der udenfor Romtraktaten om det
fælles marked, bortfalder EF-
tolden på alle de varer, vi i øjeblik-
ket importerer fra ikke-EF-lande:
påhæangsmotorer fra Japan og
USA, snescootere fra Japan og Ca-
nada, patroner fra Finland, biler
fra Japan, Sverige og USA, jern og
stål til byggesektoren fra Sverige,
glasfiberbåde fra Norge osv. osv.
Denne told varierer meget fra et par
procent helt op til 18 og 20 procent.
Så bliver det jeres opgave som lov-
givende forsamling at se til at denne
billiggørelse kommer det grønland-
ske folk til gode, og ikke bare hav-
ner på de private handlendes bank-
konti . I må kunne gøre jeres indfly-
delse gældende overfor KGH og
Brugsen i første omgang.
Der er brug for en indsats, som
vore kritiske journalister slet ikke
har fået øje på endnu, selvom de
har haft 2 år siden folkeafstemnin-
gen til at undersøge sagen.
Det samme gælder eksportresti-
tutionerne. EF opererer med et
overprissystem på landbrugsvarer,
der har til formål at skabe en stor
kontant produktionsstøtte til
landbruget. Derfor har EF sine
kæmpe-overskudslagre af korn,
mælk osv. Udenfor EF er disse va-
rer billigere, og når EF’s landmænd
— herunder danske mejerier — eks-
porterer deres varer ud af EF —
f.eks. til Færøerne — gør de det til
de lavere priser, der hersker på mar-
kedet udenfor EF, altså verdens-
markedet. For ikke at miste den
fortjeneste de kunne få ved at sælge
de samme varer indenfor EF, yder
den store kasse i Bryssel et tilskud til
disse eksportører, der gør op for
forskellen mellem disse to prisnive-
auer. Dette tilskud kaldes en eks-
portrestitution.
Danske mejerier vil fra nytår
(hvis I stemmer ja!) få udbetalt en
sådan eksportrestitution og sende
deres varer billigere til Grønland.
Dette har SermitsiaK og AG ikke
forstået endnu, uanset at vi har for-
klaret det adskillige gange i flere år.
Der er mange penge at hente via
dette system, på årsbasis i al fald 50
mil. kr. Det er jeres opgave at se til
at disse besparelser kommer for-
(fortsættes næste side)
SØREMSEN
REDERI
AJUAGACiDLIUTlT
NR. 11 1984 31