Atuagagdliutit - 14.03.1984, Side 35

KGH kaster lys over
trafikvirksomheden
Kravet om »nulpunktsresultat« er i virkeligheden et
lntetsigende begreb, skriver KGH i dette andet afsnit af
redegørelsen for trafikvirksomheden. Dog kunne
handelen godt tænke sig at kunne »udjævne« fra år til
ar- Spiritusrationeringen gav tydelige udsving i
fragtmængderne
princip, som giver anledning til
den største kritik af KGH, er kravet
°m> at KGH skal give et økonomisk
resultat, som år for år viser nul.
re,te noget intetsigende ord dæk-
ker over, KGH’s regnskab for et ka-
snderår hverken må give overskud
e|ler underskud, men udgifterne
skal nøjagtigt svare til indtægterne.
Et sådant krav er i virkeligheden
kun muligt teoretisk. Det er ikke
Praktisk gørligt ved et kalenderårs
S[art at fastlægge nøjagtigt, hvor
mange kubikmeter gods, der vil
blive indleveret til forsendelse i lø-
bet af det kommende år, ligesom
det heller ikke er muligt så nøjag-
tigt, som det ofte i debatten stilles
krav om, at fastslå vore omkostnin-
ger et år frem i tiden. Det samlede
resultat for trafikvirksomheden har
heller aldrig nøjagtig givet nul ved
årets udgang, det har altid svinget
mellem 2-8 mio. kr. enten i over-
skud eller i underskud. Hvis man
ser det over en 10-årig periode, viser
• Umiarsuarnut aningaasartuutit.
Umiarsuit orsussaannut ani-
nSaasartuutit. 3: KGH-ip ataatsi-
n,ut aningaasartuutaasa angallan-
nermut tunngasortaat. 4: Angal-
Unnermi ingerlatsinermi toqqaan-
nartumik aningaasartuutit.
E'miarsuarnut aningaasartuutit
Tassani pineqarput KGH-ip umiar-
j’Uaatigivitaminut aningaasartuu-
.*• Imaappoq inuttaasut akissar-
^>aat, ernialersuineq aammalu nali-
Knlilerineq. Umiarsuillu nalunaa-
^uttap akunneranut attartortinne-
^rtartut attartortinneranni ani-
Pgaasartuutit. Taakkununnga ani-
n8aasartuutit angallatsitsinermi a-
Pnigaasartuutit tamarmiusut 50
/o'iisa missaannut naapertuupput.
' iniarsuit uuliamik atuinerannut
aningaasartuutit
^niiarsuit uuliamik atuinerannut
Aningaasartuutit, tamarmiusut
*5,2 %-iisa missingaat. Uulialli a-
. a silarsuarmi akinit sunnerneqa-
Jasorujussuuvoq.
, Euliallu akia marlunnut immik-
'*°ortinneqarsinnaavoq, tassalu
unliap nammineq akia dollarillu
Palinga — uulia dollarinik akilerne-
|!artarmat. Ukiuni kingullerni arla-
‘nni arlaleriarluni oqaatigineqar-
arPoq uuliagooq akikillisoq, ta-
tI1anna soorunalimi ilumooraluar-
P°q (8%-ip missaanik) tamannali
aaPpaatigut ilumuunngilaq, tassa-
011 Peqatigitillugu dollari naleqar-
nerujartortuarsimammat (18%-ip
’P'ssaanik) taamaalillunilu KGH-ip
Pnliamut aningaasartuutai qaffak-
•artortuarsimapput.
KGH-ip tamakkiisumik aningaa-
salersugaaneranut tapiissutit
Tapiissutinit taakkunannga akiler-
neqartarput Angallassisoqarfiup a-
kiligassai KGH-ip tamarmiusup a-
ningaasalersugaaneranut tunnga-
sut soorlu illoqarfinni ataasiakkaa-
ni ataatsimoortumik sulisorisanut
kiisalu Kalaallit Nunaanni illuuti-
nut allaffinnullu aningaasartuuti-
nut tunngasut. Tassanissaaq ilaap-
put Angallassisoqarfiup akileeqa-
taaffigisassai KGH-ip Københavni-
miittup kiisalu aningaasaqarniar-
nermut sulisunillu sullissinermut
immikkoortortap aningaasalersu-
gaanerinut tunngasut. Akileeqa-
taassutit taakku Angallassisoqar-
fiup aningaasartuutaasa tamarmiu-
sut 4,6 %-iisa missingaat.
Ingerlatsinermut aningaasartuutit
Ukiumut ingerlatsinermut aningaa-
sartuutit, tamarmiusut 30,2 %-iisa
missigaat. Taakkulu akiliutigine-
qartarput Angallassisoqarfiup nu-
nami atortuutaanut, soorlu umiar-
suartigut sullissinermi akissarsia-
nut, quersuit ingerlannerinut siu-
lersuinermilu aningaasartuutinut.
Tassanissaaq ilanngunneqartarput
ernialersuineq nalikillilerinerlu kii-
salu aserfallajaallisaaneq nutarteri-
nerlu atortuutinik soorlu gaf-
fel-trucks-inik, container-inik pal-
le-nillu. Naatsorsuutigineqarsi-
mapputtaaq Kalaallit Nunaanni si-
kuiaasarnermut aningaasartuutit,
Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu
ilaasussanik allattuisarnermi ani-
ngaasartuutit kiisalu Grønlands-
havnip Aalborgimiittup ingerlan-
det sig imidlertid, at der sammen-
lagt kun har været et udsving på få
mio. kroner.
KGH er naturligvis ikke blind
for, at f.eks. 5 mio. kr. kun svarer
til 1% af Trafikvirksomhedens om-
sætning, hvilket igen betyder, at en
»fejl« i vore forudsigelser for et år
bare på 1 % altså medfører en diffe-
rence i regnskabet på 5 mio. kr.
KGH har ikke hidtil som stats-
virksomhed haft muligheden for at
overføre et evt. overskud eller un-
derskud til det kommende år. KGH
er altså nødt til at forsøge indenfor
kalenderåret at regulere på økono-
mien, således at regnskabet år for år
blev så tæt ved nul som muligt.
KGH kunne ønske, at der blev
skabt mulighed for at overskud og
underskud kunne overføres til ef-
terfølgende driftsår, således at man
undgik de meget voldsomme stig-
ninger, som KGH desværre har væ-
ret nødt til at foretage engang imel-
lem. Som eksempel kan nævnes
året 1982, hvor det pr. 1. september
blev nødvendigt at hæve fragtraten
med et særligt omkostningstillæg
på 19%, hvorefter KGH 4 måneder
senere ophævede dette tillæg, men
til gengæld lagde 16% på fragtra-
ten. En sådan prispolitik kan være
svær for vore kunder at forstå.
Godsmængder
Baggrunden for godstransporten er
naturligvis den godsmængde, som
skal transporteres mellem Dan-
mark og Grønland og interne i
Grønland.
Udviklingen i godsmængderne til
og fra Grønland kan bedst belyses
ved nedenstående tabeller.
Som det vil ses, var udsvingene
fra 1974 til og med 1978 relativt be-
skedne og udgjorde ca. 10-15.000
m3 pr. år men dog med opadgående
tendens. I 1979 indtraf der imidler-
tid en afgørende ændring i for-
brugsmønstret i Grønland, hvor
spiritusrationeringen som bekendt
blev indført. Dette afspejlede øje-
blikkelig en meget kraftig vækst i
godsmængden, som holdt sig helt
frem til og med 1980, hvor der blev
transporterer 358.000 m3 gods til
Grønland. Det meste, der nogens-
inde er transporteret på 1 år.
Herefter stabiliserede gods-
mængden sig med de udvsing, der
var kendt fra før spiritusrationere-
ingens idførelse, men i 1982 fortsat-
te faldet. Der blev således i 1982
»kun« transporteret 338.000 m3.
Denne mængde blev fastholdt i
1983, men det må forudses, at gods-
mængden yderligere vil dale i 1984
og 1985.
Den meget kraftige vækst i gods-
mængden i 1979 og 1980 skyldes ty-
deligvis 2 ting, nemlig en forøget
anlægsaktivitet og som nævnt et
ændret forbrugsmønster forårsaget
af indførelsen af spiritusrationerin-
gen.
Faldet i 1981 må tilskrives nor-
male svingninger, hvorimod faldet i
1982 tydeligvs hænger sammen
med ophævelsen af spiritusratione-
ringen, hvor der typisk er udsendt et
betydeligt mindre antal varige for-
brugsgoder, hovedsagelig biler og
både.
For så vidt angår godsmængden
fra Grønland fremgår det meget ty-
deligt af tabellen, at den stigning,
der har fundet sted, i det væsentlig-
ste skyldes frysegods fra Grønland,
og det er især transport af skalrejer.
Den samlede mængde frysegods fra
Grønland udgjorde 78.000 m3 i
1982, hvor den til sammenligning
udgjorde 14.000 m3 til Grønland.
Sæsonudsving
Det er karakteristisk for KGH’s tra-
fikvirksomhed, at de funktioner, vi
skal udføre er meget påvirket af sto-
re sæsonsvingninger, hvilket med-
fører en række problemer, både
hvad angår udnyttelsesgrad af ski-
be og udnyttelse af landanlæg,
d.v.s. kajanlæg og ekspeditions-
pakhuse.
Disse sæsonsvingninger er, som
alle ved, bestemt af de geografiske
og klimatiske forhold, som ingen
kan stille noget op imod. det er
uomtvisteligt, at godsmængden til
Grønland er væsentlig lavere i vin-
terperioden end i sommerperioden,
ligesom det er uomtvisteligt, at der
er en række byer i Grønland, hvor
hverken skibe eller landanlæg eller
materiel i øvrigt kan udnyttes i fuldt
omfang på grund af, at besejling er
umuliggjort af is.
Disse sæsonudsving søger KGH
på forskellig måde at kompensere
for. På medarbejderfronten gør vi
det ved at operere med sæsonhjælp
og ved at henlægge mest muligt ar-
bejde med f.eks. reparation af pal-
ler og vedligeholdelse af skibe og
materiel til vinterperioden.
På skibstonnagefronten gør vi
det ved at reducere antallet af skibe,
sådan at vi i vinterperioden stort set
kun sejler med vore egne eller bare-
boatchartrede skibe. I besejlings-
sæsonen chartres yderligere skibe
for kortere eller længere tid. Om-
fanget af denne ekstratonnage af-
gøres af den godsmængde, som ne-
top på dette tidspunkt skal sejles til
Grønland, d.v.s., at de svingnin-
ger, der er i godsmængden, fra år til
år optages ved chartringer af færre
eller timechartrede skibe.
Der er imidlertid en naturlig
grænse for, hvor meget der kan
kompenseres. Det er f.eks. ikke
muligt at udnytte en række pakhus-
anlæg i de perioder, hvor gods-
mængden er lille, ligesom f.eks.
forrentning og afdrag af investerin-
ger er uafhængig af aktiviteten. Det
neqarneram aningaasartuutit. ^—s. Udgifter til
Naalagaaffimmiit tapiissutit skibenes olieforbrug
Naalagaaffimmiit tapiissutit A- Udgifter til f /trafikvirksomhedens
ngallassisoqarfiup aningaasartuu- taasa tamarmiusut 4,2 %-iinut naa- skibe y / \\onaet af KGH's i tcelles omkostninger
pertuupput. Tapiissutillu taakku si- 1 Trafikvirksomnedens
nersortaatinut amigartoorutinut toqqaannartumik atorneqarneru- sarput. /J direkte driftsomkostninger
(Normumi tullermi nangissaaq) (fortsættes næste side)
NR. 11 1984
35
ATUAGAGDLIUTIT