Atuagagdliutit - 21.03.1984, Side 26

Kryolitpengene må
reinvesteres
De skal bruges til at realisere brydning af mineraler,
som hidtil har strandet på pengemangel
A f lan Jordan
Kryolit var under II. Verdenskrig et
krigsvigtigt naturskabt mineral, der
brugtes som flussmiddel i forbin-
delse med fremstilling af alumini-
um. Forekomsten af kryolit er meg-
et lille, men ikke desto mindre fand-
tes jordens største forekomst i I vig-
tut på Grønland.
Brydningen var så givtig at mine-
ralsalget alene financierede store
dele af Grønlandsbudgettet under
den II. Verdenskrig. Og aktiviteten
var så stor at der blev efterladt store
dynger af brudt sidesten til efterti-
den. Nu er forekomsten ved Ivigtut
udtømt, de sidste bunker er gravet
op og udskibet, men overskuddet
fra dette mineeventyr sidder staten
stadig på.
Grønlandsminister Tom Høyem
er i Jyllands-posten blevet citeret
for, at der ville kunne realiseres op
mod en halv milliard kroner. Penge
der vitterlig tilhører Grønland.
Ikke sluppet op
Den mand der i sin tid fandt kryolit-
ten døde fattig og i al ubemærket-
hed, staten simpelthen beslaglagde
den rige forekomst uden økono-
misk kompensation til staklen, men
det er over hundrede år siden.
Spørgsmålet er så om staten igen på
lignende måde har tænkt sig at be-
slaglægge de meget store resterende
pengebeløb uden skelen til hvor de
kommer fra og hvilke udgifter for
lokalsamfundet de har medført.
Man må i den forbindelse ikke
glemme at kryolitten i Grønland
som mineral ikke er sluppet op, der
omtales i halvtredserne faktisk små
forekomster på skærene ved Neria
og interessante spor i Arsukfjor-
den, så man kan måske snarere tale
om at staten allerede på det tids-
punkt ikke har ønsket at udvikle
minedriften i området, men har øn-
sket at bruge de akkumulerede mid-
ler i Danmark.
Kun de mest givtige
Tom Høyem og med ham sandsyn-
ligvis mange politikere vil naturlig-
vis påstå, at staten ikke skylder
Grønland kryolitpengene, men så-
dan forholder det sig imidlertid ik-
ke. Nok har staten via andre kana-
ler, d.v.s. Grønlands Geologiske
Undersøgelser, postet penge i efter-
forskning og videnskabelig proces-
analyser, men det har ikke noget at
gøre med de »private« midler opnå-
et via det »private selskab« Kryolit-
selskabet Øresund A/S, som staten
jo er hovedaktionær i.
Succes’en i Ivigtut bliver fulgt op
med andre mineprojekter, men kun
de mest givtige blev specielt forbe-
holdt kryolitselskabet. Brydning
efter kobber (Josva minen), kul
(K’utdligssat), marmor (Mårmori-
lik) o.s.v. blev overladt andre inte-
resser. Mens bly (Mestersvig) og
kryolit var de eneste der gav over-
skud.
Måske var der tale om dårlige
forekomster de øvrige steder, men
nøgternt vurderet vil jeg snarere tro
at den magtbrynde Grønlandsde-
partementet, som det dengang hed,
må tillægges en større del af skyl-
den. Ligesom de psykologiske eks-
perimenter med civilbefolkningen
efter afviklingen af specielt K’ut-
dligssat ikke kan kritiseres stærkt
nok.
Værdifulde mineraler
I dag ved vi at der findes mange og
virkelig gode forekomster af als-
kens værdifulde mineraler i de gam-
le grønlandske klipper, men penge-
ne til at realisere en brydning har
hidtil manglet. I stedet er Grønland
blevet misudviklet og erhvervs-
mæssigt ensrettet mod en sårbar
markedsafhængig og klimatisk
problemfyldt fiskeristruktur.
Det ville være mere i overens-
stemmelse med Kryolitselskabets
formålsparagraf, hvis pengene blev
reinvesteret på Grønland til fordel
for befolkningen og Danmarks in-
ternationale omdømme.
Uheldige udplyndringer af rå-
stofferne i fattige underudviklede
lande, som f.eks. Belgisk Congo,
hvor Union Miniere brød og solgte
kobber til fordel for belgiske inte-
resser, har ikke ligefrem været den
helt store reklame. Og fosfatbryd-
ningen på visse Stillehavsøer, som
f.eks. Rennel i Salamon Øgruppen
betyder, at civilbefolkningen frata-
ges god landbrugsjord, vandre-
sourcer og billig gødning (fosfat).
Nedlagte miner
Pengene fra kryolitten tilhører
Grønland. Der er i tidens løb blevet
betalt en betydelig told af beløbets
provenue til danske interesser via
både det ene og andet spekulative
investeringsobjekt hernede.
Et hundredeårigt eventyr er slut
med tømningen af Ivigtut og der er
aldrig rigtig blevet ført et afslut-
ningsregnskab. Nu bør midlerne re-
investeres så kommende slægter
kan få glæde af den indhøstede
know how og af andre givtige mine-
ralforekomster.
Måske kan det betale sig at gen-
åbne en af de nedlagte miner.
Andre forekomster er interessan-
te. Politisk og internationalt vil det
være mest fornuftigt at tilgodese et
spirende Hjemmestyre med en posi-
tiv håndsrækning.
MEEQQAT
ATUAGAA-
TEQARFIAT
Meeqqat
atuagaateqarfianni
Filmigassat 3-niit 10-nut ukiulin-
nut naleqquttut
Uanga illillu, kanngoroq
Santer qullartartuliamik
pisaarpoq
Marlunng. 27. marts nal. 15.30
Pingasunng. 28. marts
nal. 14.30
Sisamanng. 29. marts nal. 15.00
Billettit akeqanngitsut meeqqat
atuagaateqarfianni pineqarsin-
naapput.
BQRNE
BIBLIOTEKET
Film i
Børnebiblioteket
viser film for 3-10 årige
Jeg og du, kænguru
Santer får en drage
Onsdag den 28. marts kl. 13.00
Torsdag den 29. marts kl. 16.00
Gratis billetter kan afhentes i
børnebiblioteket.
Meeqqat atuagaateqarfiata
ammasarfii:
Børnebibliotekets
åbningstider:
Ataasinng./man..........14-18
Marlunng./tirs..........14-18
Pingasunng./ons.........10-16
Sisamanng./tors.........14-18
Tallimanng./fre.........14-18
Arfinng./lør............ 9-13
■ 211 56 ■
Orsugiak kuerarneqartoq Ivittuuni. — En kryolitbunke i Ivittuut. (Arkiv).
26 NR. 12 1984 ATUAGAGDLIUT1T