Atuagagdliutit - 21.03.1984, Síða 30

Piorsarsimassuseq • Kuitur_
Hanseeqqap
Ullorsiutai
Atuagagdliutini Aajup allagaanut isornartorsiut
Taama qulequlserlugu Aajup ilan-
ngussaa soqutigalugu atuarpara
Hanseeqqap Ullorsiutai Atuagag-
dliutini 1891-1892-mi naqittuni ti-
gusat nuannaralugit atuarsimagak-
kit.
Atuaganngorluni naqinnera suli
takunnginnakku isornartorsiorne-
qarnera oqaaseqarfiginianngilara.
Aajulli Hanseeqqap ullorsioriaa-
umiarssuagssanik titartaissartoK
soraerneK Carl Broberg, Under El-
mene 13, København S., 80-inik u-
kioKalerdlune inuvigsiusaoK
martsip 28-iåne. Carl Broberg åssi-
glngitsutigut avKatigssiusisimavoK
kalåleieatiminik. tåuna sujugdliuv-
dlune takutitsissuvoK kalåtdlip
Kavdlunåmik nuliarsinauneranik.
taimailiorpordlo ilungersutitsiaKa-
lugo, taimanime nunavtinut Kut-
dlersaKarfingmiut Grønlands Sty-
relsernriut ima OKarfigaluarmåne:
ila taimailiorneK ajornaKaoK!
Danmarkime iliniarérame Carl
Broberg nunaminut uterpoic Sisi-
miunilo amutsivingme atorfinig-
dlune. 1937-imile ilaKutanilo ava-
lagput akigssarsiame nåmaginångi-
nerat pissutigalugo, taimanikume
ukiumut aningaussaKarame 1995
kruninik! Styrelsernriut nangåsåri-
galuaKaut OKardlutik kalåleK Dan-
markime privatimik sulivfingne a-
torsinåungitsoK Kavdlunånut a-
ngumagsinåtingmame. tamåkule
sujorasårutit tamaisa Brobergip
Pensioneret skibskonstruktør Carl
Broberg, Under Elmene 13, Køben-
havn S, fylder 80 år, den 28. marts.
Carl Broberg er grønlandsk pioner
på flere områder. Han er således
den første, som beviste, at det er
muligt for en grønlænder at blive
gift med en dansk pige. Men det
skete ikke uden kamp, for den
mægtige Grønlands Styrelse sagde,
at det kunne man ikke!
Efter endt uddannelse i Danmark
vendte Carl Broberg tilbage til
Grønland og blev ansat på skibs-
værftet i Holsteinsborg. Men 1937
rejste han med sin familie til Dan-
mark på grund af utilfredsstillende
lønforhold. Årslønnen var på 1995
kr.! Styrelsens folk kom med kraf-
tige advarsler, da han skulle afsted
og sagde, at det var ham som gøn-
lænder umuligt at klare sig på lige
fod med danske i det frie erhvervs-
sianik isorinninnera »qavanngar-
nitsallu ileqqupiluinik akuerinnin-
ngisaannartoq«-mik Hanseeqqa-
mut tikkuaanera illua-tungaannar-
siortutut isigigakku Hanseeqqap
nammineq allagaanik illua-tungile-
rusuppara — ullorsiummini Atua-
gagdliutit nr. 3 1891 Hanseeraqima
allappoq:
»nåmagtumik iluaicutigssaicaråi-
maungåinartipai soraerningornig-
ssilo tikitdlugo umiarssualiorfig-
ssuarme B & W-ime atorfigigsår-
dlune sulivdlune.
1939-ime Carl Broberg kalåleica-
timinik åipaicardlune autdlarnivoK
kalåtdlit peKatigigfiånik taigute-
Kartumik PeicatigTt Kalåtdlit, ukiu-
nilo ardlaKaKissune tåssane suli-
niardluarsimavoK peKatigigfingme
kalåtdlit danskitdlo nåpivfigissar-
tagåne, nunavtinut tungassunik o-
Katdliseicardlutik. åmåtaordle Kå-
linguaK, sordlo taima taineKartar-
Iok, angnertorujugssuarmik sulia-
KarsintavoK kalåleKatine Dan-
markimut tikerdlåt sujunersordlu-
git ilitsersordlugitdlo pissutsinut
nalussardluinarmingnut sungiussi-
niarneråne. taimanikume kalåtdli-
nut Danmarkimitunut ikiuiniar-
fingnik percångilaK.
Carl Broberg sule perKigdlunilo
kajumissuseKardluarpoK politiki-
kutdlo OKatdlitarnerne eKérsimår-
dlune peicataussardlune.
Julut.
liv i Danmark. Men Broberg gjorde
advarslerne til skamme og var til
han faldt for aldersgrænsen ansat i
et godt job på skibsværftet B&W.
1 1939 startede Carl Broberg sam-
men med en landsmand grønlæn-
derforeningen, hvor han som for-
mand gennem årene var meget aktiv
i den forening, hvor grønlændere
og danske mødtes og diskuterede
Grønland. Desuden havde han ud-
foldet et stort arbejde med at hjæl-
pe de nyankomne landsmænd med
råd og dåd i den første vanskelige
tid, hvor de skulle lære at indordne
sig under nye og uvante forhold.
Dengang fandtes jo ingen hjælpe-
organisationer for grønlændere i
Danmark.
Carl Broberg er stadig frisk og
veloplagt og deltager med liv og
sjæl i den politiske meningsudveks-
ling. Julut
ne tagpavane, tcavångarnitsat ino-
Katigisavdlugit sujoranartoKångi-
latc: asangnigtuvdlutigdlo inugsiar-
nersuvdlutigdlo, ajoKersumigdlo
agssuardlersunatik, ajoicersorne-
Karnigssartigdlo nuånaralugo, sa-
pmgisamingnigdlo ikiuiniartuvdlu-
tik, angalatcatigiuminardlutigdlo i-
laginaujuitsugamik, — amerdlåpu-
me kuisimassunit KavsTnit ilerKO-
ringnerussut. taimåikamik najoru-
minarput. saimassugamigdlo ajo-
KersordluarneKåsagaluarunik ica-
nilårtusasimåput«.
Kiisalu Atuagagdliutine nr. 10
1892 ima nangilluni:
»kangilivtinit Autdlatdlagdlo Pi-
låkatdlo pulåramik univkålorujuti-
gåt Kavångarnitsat ingmingnut er-
Kardlerit asaKatigtngnere ikioKati-
gigdluarnerilo. uvangåtaorme
nangmineK misigisimavåka: anga-
jorKait agsorujugssuaK asagait, Ki-
tornaisa angajorxaitik asagait,
mérieatdlo nålagssusiat tupingna-
KaoK naleKångingajangmat, mér-
Kamigdlunit nålångitsumik tusaga-
Kardluångilagut, Katångutigit ing-
mingnut asaKatigigsut, nuliamik i-
laKarfé asangårait, ajorssaraluar-
dlutik nikatdlungångitsut ingming-
nut ikioKatigingniardlutik nikat-
dlungångitsut ingmingnut ikioKati-
ernmguara
åmale angajoricåt avdlarpagssuit å-
ssigalugit inunivtine åssiglngitsor-
pagssuit avKutigalugitdlo misigi-
ssatcarfigisimavdlugit, avKutigiler-
simavara mérKama inerilernerat, i-
låne uvavnut pingitsailissutut iliv-
dlunga erKarsartariaKalersardlu-
nga KanoK OKåsavdlunga.
ernerma aperKutå akisinåungisa-
ra emarsautigilerdlugo nunane av-
dlamtitdlunga ikingutima ilåt ikior-
tigalugo isumeratarpunga atuagag-
ssiame imåitumik akisinauvdlugo.
ernermauna ilåne ima aperigå-
nga: »atåta, nuånareKatigmgne-
rup, asangningnerup ikingutiging-
neruvdlo suna åssigTngfssutigåt?«
»asassara ernmguara, uvanga
nuånareKatigmgneK tåssausori-
ssarpara arnap angutivdlumt kisi-
rmgmartariaKångi'ssutsimingnik
singnagtortutut påsingnilernerata
autdlartilerneratut. asangningne-
rup singnagtOK tåuna piviussu-
ngortitarpå. ikingutiglngnerdle u-
vanga nangmineK issivnik torKå-
mavigssatutdlusoK sarssutarpoK,
tåssa sut tamarmik iluagtlsinåusa-
gunik torKåmavigissariaKagatut.
sordle ikingutigingneK taimatut
påsissarsoraiuk? ikingutigingneK
uvanga ima påsisorigavko ikingu-
tip arnaugune angutaugunilumt i-
nungutsiminit KanoK l'tunera atar-
KivdluinartariaKartOK. puigOKina-
go ikingutigingneK naKisimaneKå-
nginerdlo ingmingnut ataKatiglg
dluinarmata, taimåitumik akuera-
lugo ikingutigigtut påsissagssaK u-
nauvoK: ikingutigTt ingmingnut pi-
geKatigingingmata åmalo ikingutip
ingminut påralune nangminérsl-
naunera akuerivdlulnartariaKar-
mat.
arnamut nalussavnut ima ag-
dlagsinauvunga, sordlo åma tåuna
uvavnut taimatut agdlagsinaugalu-
gmgniardlutik årKiagigdluartut, ig"
dloKatigTt ingmingnut mamarsu-
neK ajortut. erKardlitik nuname av-
dlamitut pigssaKångigpata erdloKi-
nigssartik soKutiginago pajugkait,
pigssåinigdlumt aitdlerKuvdlugit ti-
kerårKugait, tåssa taimaiginar-
put«.
Aaju allappoq: »Paasinerlunne-
qarsinnaavormi tassaatillugu tunu-
miut siuliisa inuppalaarsuuneran-
nut allat kitaamiunut ileqqorissu-
nut naleqqiullugit ileqqorluttoru-
jussuusorineqarsinnaallutik«. Na-
ngillunilu: »Ullorsiutit atuakkatut
aliikkutaannartut isigissallugit
mianersornartorujussuupput«.
Atuartussat atuareersimasullu
paasinnittaasiat Aajup nikagerpa-
lungaaramigit, imaluunniit immi-
nut nakkutilliisunngorsimanerami
oqaatsitta iluamik atorneqarneran-
nut allaatigineqartunillu paasinnis-
sinnaanitsinnut?
Hanseeqqammi ullorsiutini aliik-
kutassiaannartut allanngikkai a-
tuarsimasut atuartussallu taamani
inooriaasiannit avammut kingul-
liarsunnullu paasissutissatut allas-
simassammagit.
Ane Marie B. Petersen,
Skive
• ••
artOK, åmale agdlagkat tåuko anå-
navit ingminut agdlagkatut atuarsi-
nauvai«.
»uvanga piumassara maligdlugo
iliorångame åma ivdlit piumassat
maligdlugo iliortarputit, nunarssu-
arme måne inungortitausimångila-
nga ivdlit KanoK uvanga l'tunigssav-
nik kigsauteKarsimanerit erKutine-
KarKuvdlugo, ivdlitdlunlme åma i-
nungortlneKarsimangilatit uvanga
ivdlit pivdlutit KanoK l'tumik kig-
sauteKarsimanera erKortineKar-
Kuvdlugo. ivdlit ivdliussutit uva-
ngalo uvangauvdlunga åma ima pi-
ssoKaratarsimagpat: uvavtlnut i-
luaraluta navssårissugut. taima pi-
ssoKarsimagpat pisimassoK tåuna
pisimasusaoK nuånerdlunilo kussa-
nardluinartOK.
taimale pissoKarsinausimångig-
pat, tåssa avdlatut ajornartumik
KanoK iliorfigssaKarsimåsångi-
laK!«
Kulåne ilingnut OKalugtuarissåka
sujunigssangne nåpikumårpatit-
nuånareKatigmgneK, asangning-
neK ikingutiglngnerdlo angajor-
Kfutdle Kanimut misigissaKarfigiu-
mårpatit.
ernmguara, inoKativit kikutdlu-
nit KanoK l'sunere atarKiuåsagugkit
asangningnerup nuåm'ssusia misi-
giumårpat ivdlit nangmineK anger-
dlarsimavfigilerumågkangne.
atåta
Dansk Foto Tjeneste
POSTBOKS 319 • 4300 HOLBÆK
•Alt fotoarbejde pr. luftpost1
•Assit tamarmik timmisartukkut
nassiunneqartarput
avKutigssiuissoK
80-inik ukioKalerpoK
Pioner fylder 80
30 NR. 12 1984
ATUAGAGDLIUTIT