Atuagagdliutit - 21.03.1984, Qupperneq 34

KGH kaster lys over
trafikvirksomheden
Takstfastsættelse vanskelig, fordi det er svært på forhånd
at forudse godsmængderne et år frem i tiden. KHGs
fragt er ikke høj i forhold til andre rederiers. KGH svarer
på angreb og påstande i denne sidste artikel om
trafikvirksomheden
Ved takstfastsættelsen opdeles de
forventede udgifter og indtægter i
to områder — atlanttrafikken og
kysttrafikken, idet kysttrafikken
og distriktstrafikken ses under eet i
denne forbindelse. De omkostnin-
ger, der ikke direkte kan placeres
under de 2 områder, fordeles efter
særlige fordelingstal. Det drejer sig
f.eks. om udgifter til driften af ek-
speditionspakhuse, lastning og los-
ning af skibe samt fællesomkost-
ninger i Grønland og København.
Denne opdeling foretages for at
taksterne i de to områder — atlant-
trafikken og kyststrafikken skal
være så omkostningstro, som det
administrativt er muligt og for at
give det mest korrekte billede af
omkostningerne ved at drive tran-
sportvirksomhed i de 2 områder.
Som tidligere nævnt fastsættel
KGH’s takster for godstransport
og passagerbefordring ved kalen-
derårets start, og er således planlagt
at skulle gælde eet år frem.
Det er klart, at der er store mulig-
heder for, at disse takster i løbet af
året vil vise sig at være utilstrække-
lige til at dække de samlede om-
kostninger. Dette hænger sammen
med, at taksterne er beregnet ud fra
en forventning både om Trafikvirk-
somhedens omkostninger (som nok
er det letteste at forudse, når det
kommer til stykket), og en forvent-
ning om godsmængden i det kom-
mende år. Det sidste er det vanske-
ligste at forudse, og er samtidig det,
som medfører de største økonomi-
ske udsving.
Den forventede godsmængde
skønnes ud fra analyser, der udar-
bejdes hvert år. Disse analyser base-
res dels på den udvikling, der har
været i de foregående år, og dels på
de forventninger, der er til anlægs-
opgaver i Grønland og ikke mindst
til erhvervsaktiviteten.
Når der er udarbejdet et budget
for omkostningerne, og et skøn
over den forventede godsmængde,
fastsættes taksten således at, hvis
begge budgetter opfyldes, bliver
regnskabsresultatet nul, d.v.s., der
er lige så mange indtægter, som der
er udgifter.
Der sker imidlertid altid udsving
enten i indtægterne eller i udgifter-
ne i løbet af et år. Er der tale om om-
kostningsstigninger, vil disse ofte
kunne kompenseres gennem øgede
besparelser og rationalisering eller
ved at udskyde tidspunktet for ud-
skiftninger af nedslidt materiel.
Er der derimod tale om variation
i godsmængden, stiller sagen sig an-
derledes.
Såfremt godsmængden stiger,
medfører det som regel også øgede
omkostninger til ekstra indchart-
ring af skibe, og det vil sige, at eks-
traindtægten i det mindste reduce-
res med disse ekstra omkostninger,
således at plusresultatet i det samle-
de regnskab ikke er særlig markant.
Er der derimod tale om et fald i
godsmængen, stiller situationen sig
meget mere kritisk, idet jævnt fald
på f.eks. 20.000 kubikmeter gods
fordelt over et år ikke medfører no-
gen væsentlig besparelse i skibsud-
gifterne, men resulterer i en mindre
udnyttelse af de indsatte skibe. Det
betyder, at næsten alle omkostnin-
ger bibeholdes, hvorimod indtje-
ningen forsvinder. Dette forhold
var netop den væsentligste årsag til
KGH’s vanskeligheder i 1983.
Det er i det foregående forsøgt at
belyse en række af de grundelemen-
ter, der indgår i det, der i det daglige
kaldes Trafikvirksomheden. Vi
skal i det følgende prøve at besvare
en række af de spørgsmål og kom-
mentere nogle af de påstande, som
ofte fremkommer i debatten.
KGH’s takster er alt for høje!
Det hævdes ofte, at KGH’s takster
er alt for høje. Det fremgår deri-
mod aldrig, hvad de er for høje i
forhold til. Hvis det er i forhold til
det, man kunne ønske at betale, er
det givetvis rigtigt, men hvis man
sammenligner dem med de fragtra-
ter, andre rederier opkræver til an-
dre områder i verden, ja da er
KGH’s takster rent faktisk ikke
høje. Når man vurderer forskellige
fragtrater, skal man være meget
varsom med at drage forhastede
slutninger, eller slutninger på et for
spinkelt grundlag. Som tidligere
nævnt, er KGH’s takster baseret på
ensfragtsystemet og på volumebe-
stemt fragt. Andre rederier drives
efter markedsorienterede princip-
per, og det betyder, at fragtraten
ofte er værdibestemt, d.v.s., at va-
rer med høj værdi har en forhold-
svis høj fragt, og varer med lav vær-
di har en forholdsvis lav fragt.
Ønsker man at drage sammenlig-
ninger, må man nødvendigvis fore-
tage denne sammenligning på en
række forskellige varetyper. Man
skal endvidere vurdere forskellig-
heden i fragtraterne udfra rederier-
nes forudsætninger. Ofte er andre
rederier i den situation, at de sejler
med store partier af ensartede va-
rer, hvorimod KGH typisk sejler
med meget små partier af de enkelte
varetyper. Det skal ligeledes medta-
ges i vurderingen, at KGH’s ekspe-
ditionspakhuse skal være baseret
på at modtage mange og små for-
sendelser, hvor andre rederier ty-
pisk modtager få og store forsen-
delser.
Det er uomtvisteligt, at KGH’s
fragtrategennemsnit er væsentligt
lavere opgjort pr. sømil end f.eks.
fragtraterne til Færøerne og Island,
som er de mest sammenlignelige
områder.
Som et kuriosum kan nævnes, at
KGH’s fragtrater til Grønland i
kroner svarer til, hvad det koster at
transportere gods med et algiersk
rederi fra Danmark til Algier. Dette
på trods af, at KGH besejler mange
havne i et meget stort geografisk
område, hvor rederiet til Algier kun
besejler een havn, og på trods af de
væsentlig mere gunstige klimatisk
forhold, der er i Middelhavet i for-
hold til Grønland. Afstanden mel-
lem Danmark og Algier er faktisk
den samme, som den KGH i gen-
qaammaterpassuarnik sioqqutsisu-
mik pilersaarusiorneqareersimasut
atorlugit assartuisariaqartarmat.
KGH-ip nioqqutissaatai
akikippallaarput — taamaammat
assartuinera akisuallaarpoq!
Taamatuttaaq isumaqarneq eqqun-
ngilluinnarpoq. KGH-ip nioqqutis-
saatai assartuinermi akinit sunner-
neqartarput soorlumi namminer-
sortut nioqqutissaataasa akii taa-
matorluinnarli sunnerneqartartut.
Kukkunerup oqassagaanni KGH-
ip assartuinerata pilersuineq akiler-
taraa. KGH-ip pilersuisoqarfia al-
latorluinnarli assartuinermik akilii-
sarpoq.
KGH oqarpoq uulia akitsortoq
tusagassiutilli oqarput
uulia akikillisoq
KGH oqaraangat uulia akitsortoq
taava isumaqartarpugut uuliamut
aningaasartuutivut amerlisut. Uu-
liasiniarnermimi aningaasartuutit
tamaasa uagut akiligassaraavut,
uulialu dollarinik akilerneqartar-
mat dollarip nalingata qaffakkiar-
tornera ilanngullugu akilertussaa-
sarparput. KGH 1983-imi decem-
berip 31 -ianni uuliamut tonsimut a-
taatsimut aningaasartuutai 1983-i-
34 NR. 12 1984
mi januarip aallaqqaataani ani-
ngaasartuutigineqartunut naleq-
qiullutik 8,8%-imik qaffassimap-
put.
Tusagassiutittaaq oqaraangamik
uulia akikillisoq kukkuneq ajor-
put, tassami tassani pineqartarmat
dollarimut akia appartoq. Eqqor-
tumik oqaatigalugu 8%-it missaan-
nik apparpoq, illuatungaatigulli
dollarip nalinga qaffakkiartortuar-
poq, allaat 18%-it missaannik qaf-
falluni, taamaattumik uulia
8,8%-imik akitsorpoq.
Illup ataatsip assartornera
30.000 kr-inik akitsorpoq!
Taamatut oqaatiginninneq oqar-
niutaanngajaavoq allanillu siuner-
taqarluni saqqummiunneqarsimas-
salluni. Taamaassimagunimi illo-
rujussuusimassaaq imaluunniit illu
immikkut illuinnartuusimassallu-
ni. Eqqoqqissaartumik oqaatigine-
qarsinnaavoq, illup nammineq sa-
naap — amerlanerit nalunngisaat-
tut ittup — assartornera 1983-imiit
1984-imut 7.500 kr-inik akitsorsi-
masoq.
Suna pillugu assartuineq 1983-imi
18,3%-inik akitsussava?
Assartuinermi akit 1984-imi aggua-
qatigiissillugu 18,3%-inik akitsor-
tariaqarsimanerat immikkorluin-
naq ittunik peqquteqarpoq. Tama-
tuma ilarujussua peqquteqarpoq u-
miarsuit usingiarasuartakkat mar-
luk m/s Nivi Ittuk aamma m/s
Naja Ittuk akisunermik attartorne-
qartariaqarsimammata, taakkumi
attartorneqarnissaat KGH-ip
1983-imi isumaqatiginninniutigeq-
qittariaqarsimavaa tassungalu ilan-
ngullugu akiliutissat qaffangaat-
siarnissarujussuat akuerisariaqar-
simallugu. Oqaatiginiarneqarni-
kuuvoq tamatumani pikkorliorto-
qarsimasoq, tamannali sakkortu-
nerpaamik eqqunngitsuunerarta-
riaqarparput. Imaattoruna umiar-
suit marluk taakku tunineqartaria-
qarsimasut Kalaallit Nunaata
naammaginartumik pilersorneqar-
tuarnissaa qularnaarumallugu,
KGH-mi umiarsuit marluk taakku
atorsinnaajuaannassanngippagit
allanik attartortoqartariaqarsimas-
sagaluarpoq tamannalu pinngit-
soorani suli aningaasaajaatinik ki-
nguneqarsimassagaluarpoq.
Taamaaliorsimanngikkaluarutta
taamatut usitussusilinnik sanatitsi-
sariaqarsimassagaluarpugut ta-
mannalu suli KGH-mut akisuneru-
ngaarsimassagaluarpoq.
Peqqutaaqataalluinnartoq alla
tassa usit assartorneqartartut
1983-imut naleqqiullutik 1984-imi
suli ikileriaqqingaatsiarnissaat ili-
magineqarmat. Aningaasatigut an-
naajumaakkat tassaniittut naam-
mattumik matussutissaqartinne-
qarsinnaassanngillat. Ilanngullu-
gulu eqqarsaatigineqartariaqartoq
alla tassa akissarsiat akillu minner-
paamik 4%-imik qaffariarsimasut.
Kalaallit Nunaanni suli annerusu-
mik.
Ajuusaarutigaarput nassuiaat
taamatut takitigisariaqarmat, ne-
riuppugulli atuartartut naallugu a-
tuarsimassagaat. Neriuppugullu
aallaqqaataani nassuiaatigineqar-
tut apeqqutinillu akissutaasut
KGH-ip Angallatsitsisoqarfianut
tunngasunik paasissutissaalluarsi-
massasut assartuisoqarfiullu ill°"
qarfiit ataasiakkaat nunaqarfiilla
akornanni kiisalu Kalaallit Nunaa-
ta Danmarkillu akornanni atassu-
teqartsitissuusup qanoq ingerlan-
neqarnerannut paasissutissaasi-
massallutik.
Inussiarnersumik inuulluaqqussil-
lunga
Den Kongelige
Grønlandske Handel
N. Duysen
F. Riisgaard
ATUAGAGDLIUTIT