Atuagagdliutit - 30.05.1984, Blaðsíða 44

Oqallinneq • Debat
(Fortsat fra forrige side)
Vi har endog modtaget en telex fra
dit kontor med besked om, at man
anser det for tilstrækkeligt, at kun
læge med tolk rejser på sådanne ud-
stedsture med slæde.
Da må jeg spørge dig: Hvor me-
get er en lille grønlænder egentlig
værd? For ingen skal fortælle mig,
at en læge på en hurtig bygdetur, vil
give nogen effektiv folkeoplysning
omkring disse emner. Og jeg kan
vanskeligt forestille mig, at man
nede i selve Danmark, (hvor spæd-
børnsdødeligheden måske ligger på
ca. 1 <%), ville møde en lignende
plan med et »Stop, vi har ikke råd til
det«. Måske svarer du, at man kan
lave et sådant bygdearbejde i som-
mermånederne, for bådtransport
bliver mindre kostbart end slæde-
rejser. Menimellemtiden dør jo sta-
dig hver 10. fødte barn i Upernavik
distrikt — og har man råd til at tabe
så mange børn, hr. Landslæge?
Jeg har også et andet spørgsmål
til dig: Hvor meget vil du anse en
fangers højre pegefinger, for at væ-
re værd? Altså i danske kroner. Ne-
top nu sidder nemlig en fanger ude i
en af bygderne nordpå med en
spækfinger, som løber af pus, og
han har faktisk siddet der i 1 Vi uge
allerede og spist penicillin, uden at
det hjælper meget. For vi har nem-
lig kun 3.000,- tilbage af vores bud-
get for slædekørsel (kr. 36.000,-),
og der er endda en måned tilbage af
slædesæsonen. Hjemme i Norge
ville vi taksere en højre pegefinger
til 10 % i erhvervsudygtighedsren-
te. For en fanger i kulden i Grøn-
land, kan resultatet i virkeligheden
godt blive 100 % i erhvervsudygtig-
hedsrente. Jeg har selv amputeret
ret mange gamle spækfingre herop-
pe, så resultatet ved jeg: Måske slut
med fangsten, en hel familie flytter
fra bygden og ind til byen med ar-
bejdsløshed, druk og alt det der, du
ved. Måske. Jeg har selv opereret
nogle spækfingre akut og ved, at re-
sultatet ikke behøver at blive dår-
ligt. Så derfor: Hvor meget synes
du, vi kan betale for at redde en
dårlig finger?
Norgemiu nakorsamut taartaagal-
lartoq qaammatip pingajua avillu-
gu Upernavimmeereersimalluni,
tamatumuunalu Kalaallit Nunaan-
ni pissutsinik paasisaqarsimanini
najoqqutaralugu Atuagagdliutiti-
gut ilanngussisimavoq, tusagassiu-
titigut oqallinnissaq siunertarin-
nguatsiarlugu. Tamatumunnga a-
kissutissaq pissutsit tamakkiisut
44 NR. 22 1984
Eller: Ville du selv acceptere, at
din søn på 25 år lå med benmarvs-
betændelse ude i en bygd, uden mu-
lighed for at få nødvendig behand-
ling i to uger, før han bliver hentet
til sygehuset? Kun for at spare pen-
ge?
Eller: Du lå ude i en bygd med en
forbrænding over 20 % af krops-
overfladen, og skulle behandles i
hjemmet af en ufaglært jordemo-
der, uden mulighed for at komme
til sygehuset? Kun for at spare pen-
ge?
Det er faktisk dårligt, det er, hr.
Landslæge, i Upernavik distrikt.
Kun et spørgsmål mere, hr.
Landslæge: Du har vistnok givet
grønt lys for, at der nu kun må be-
nyttes 12 hunde foran slæden, når
vi heroppe rejser på udstedsture.
Tillige er fangerne — i modsætning
til tidligere praksis, og Overens-
komst mellem MFG og KNAPK —
kun skal få betalt for de kilometer
vi læger sidder på slæden, men ikke
for rejsen til og fra sit hjem. Jeg vil
da tro, at fangerne bedre kan vurde-
re, hvor mange hunde der behøves
under forskellige forhold, end en
læge fra det snefattige Danmark.
Men er det ikke en vis forskelsbe-
handling, når du samtidig giver di-
striktslægen grønt lys for at benytte
helikopter på udstedsture, (til en
pris på kr. 18.000,-pr. time) — med
de måske store ekstraudgifter dette
kan medføre?
Til slut et forslag, hr. Landslæge:
Jeg har i løbet af en tre måneders tid
lavet en del operationer her oppe i
Upernavik og således sparet trans-
portudgifter til hospitalet i Nuuk og
i det mindste en evakuering af en al-
vorlig skade — det hele forsigtigt
anslået til ca. kr. 200.000,-. Var det
ikke muligt, at vi får en ekstrabevil-
ling på, lad os sige kr. 200.000,-, til
at bekæmpe den høje børnedøde-
lighed med? En tjeneste er vel den
anden værd, som man siger.
Med håb om snarlig svar.
Hans Husum
Vikarierende
distriktslægeassistent,
Upernavik
najoqqutaralugit pisariaqarpoq, a-
taasiakkaat kisiisa aallaaviginagit.
Apeqqutigineqarmat kalaaleq
qanoq naleqartiginersoq, tassunga
akissutissaq erseqqippoq, tassami
inuup kialluunniit inuunera koruu-
ninngorlugu nalilerneqarsinnaan-
ngimmat.
Erseqqissarneqartariaqarpoq
Qallunaat Nunaannit Kalaallit Nu-
nannut aningaasat atungassan-
ngortinneqartartut ukiuni makku-
nani annertuumik pingaarnersiui-
nikkut atungassiissutigineqartar-
nerisa kinguneranik, peqqinnissaq
pillugu sullivitsinnut aningaasaliis-
sutaasartut killeqarmata. Pisaria-
qavissumimmi illuliortiternermut,
inuutissarsiutit ineriartortinneqar-
nerannut, taamatullu illoqarfiit nu-
naqarfiillu piorsarneqarnerannut
aningaasaliisoqartariaqarpoq. A-
ningaasallu tamakkununnga im-
mikkoortinneqarnerisa kingunera-
nik inuuniarnermi atugassarititaa-
sut pitsanngoriartornerisigut inuia-
qatigiinnut sunniuttussaapput.
Nunatsinnullu tapiissutaasartut
ilarujussuat napparsimaveqarner-
mut tuttarput, tamatumanilu siu-
nertaapput peqqinnissap tungaati-
gut sullissineq, napparsimasunillu
katsorsaaneq. Pitsaanerpaasussaa-
vorli peqqinnissap tungaatigut sul-
lissinermi napparsimatsaaliuineq
sallersaatissallugu, inuit aningaa-
sallu eqqarsaatigissagaanni.
Nakorsamut taartaagallartup eq-
qartugaasa ilagaat meeraaqqat to-
qusarnerat, tamatuminngalu eq-
qartuinermi pissutsit marluk ila-
ruppai, tassa inoorlaat (O-l)-inik u-
kiullit akornanni toqusarneq aam-
malu meeraaqqat (0-4)-inik ukiullit
akornanni toqusarnerit. Ilumoor-
luinnarporli Upernaviup nakorsa-
qarfianni inoorlaat akornanni to-
qusarnerit nunap sinnerani pissut-
sinut sanilliukkaanni amerlaneru-
ngaatsiarmata, ataatsimulli oqaati-
gissasaanni qujanartumik, inoor-
laat toqusarneri Kalaallit Nunanani
ikiliartorput.
Upernaviullu nakorsaqarfiani
pissutsit taamaannerintu pissutaa-
sut arlaqarsinnaapput, tamakkulu
ilagisinnaavaat oqaatigineqartu-
tuut naalungiarsuit passunnissaan-
nik anaanat akornanni paasisima-
sakinnerit. Tamanna iluarsiniarne-
qarsinnaavoq, meeqqat qanoq
paaqqutarineqarnissaannik anaan-
naasunik ingerlaavartumik sunnii-
niarnikkut. Matumanili pissutsit
allat qiviagassaapput, soorlu ime-
qarniarneq, ineqarneq, atisat aat-
tortittarnerillu napparsimasarner-
nut sunniuteqanngitsuunngitsut.
Ukiuni makkunani peqqinnissaq
pillugu qullersaqarfimmit salliutin-
neqarput napparsimasunik anger-
larsimaffimmi paarsisunik piorsaa-
neq, nunaqarfiilli eqqarsaatigalugit
napparsimasunik paarsisut anaa-
nanik ilitsersuinerit suliarisariaqar-
tarpaat. Ajoraluartumilli napparsi-
masunik paarsisutut ilinniarsima-
sunik Upernaviup nakorsaqarfia-
nut kajungertoqanngilaq.
Napparsimaveqarfiup tungaanit
paasisitsiniaanermik ingerlatsissa-
gaanni nunaqarfinni, soorunami
peqqinnissaq pillugu qullersaqar-
fimmut aningaasaliunneqarsima-
sut aallaaviusariaqarput, sumiif-
fimmilu pineqartumi nakorsaasup
akisussaaffigaa paasisitsiniaaneq
sapinngisamik akikinnerpaamik i-
ngerlanneqarnissaa, matumanilu
tassaavoq aasaanerani nakorsap a-
ngallataanik angalaneq.
Nakorsamut kingoraartaagallar-
toq apeqquteqarpoq inussani saar-
nillu iluani aseruuttoornerit pillu-
git. Apeqqutit taamaattut, pissutsit
qanimut malinnaaffigisimanagit a-
kisinnaanngilakka, kisianni nakor-
sap akisussaaffigaa inuit aamma
nunaqarfimmeersut, akisussaassu-
seqartumik suliarissallugit. Anga"
lanermullu aningaasartuutissatu
missingersuusiaasimasut qaangar'
neqassappata, taava qaangerneq3'
riannguarlik, orninniakkap PerU’
lussusia naapertorlugu.
Isumaqarpunga pissusissarni-
suussanngitsoq matumani assor-
tuussutigissallugu nakorsap Hu'
sum-ip imaluunniit uanga inussani
aseruuttoornerit suliarilluarneru-
sinnaaneraa, taamaallaat oqarU'
suppunga uangattaaq ukiorpaalun-
ni taamaattunik suliarinnittarner-
mut misilittagaqarama.
Qimussersoqarneq eqqarsaatiga'
lugu ilumoorpoq Upernavimmi V'
mussimik attartornermi qimmit a-
merlanerpaamik 12-iunissaat P'a'
masarisimagakku, tamannalu aaJ'
laaveqarpoq qimussernermit mis*'
littagaqalaarnermit, isumaqarpn'
ngalu napparsimaveqarfimmit Q1'
mussersumik 12-it sinnerlugit qih)'
meqarumasumik naammattoorsi-
gaanni, taava nakorsap akisussaaj'
figisariaqaraa qimussimik qimmi'
ginnerusumik ujarlernissaq.
Nakorsaagallartup Husum-iP
naggataarutigalugu eqqaavaa nap'
parsimaveqarfik angalanermut ani'
ngaasartuuterpaalukasinnik sipaa'
russimallugu, nammineq Uperna-
vimmi napparsimasunik passussi'
sarnerminit. Tamatumunngalu a'
kissutigineqaannartariaqarpoq,ta'
mannami siunertaralugu akissarsi'
sarmat.
J. Bøggild
Lejlighed søges
Ung islandsk pige søger bolig i
Grønland fra og med den 15.
juni 1984.
Skriv venligst til:
Thora Snorradottier, Grøn-
jordskollegiet, vær. 6705,
2300 København S
Philips
videospil
model G 7000
Til en konkurrence-
dygtig pris. Der fin-
des nu 55 forskelli-
ge videopacs, f.ex.
Flipper nr. 24.
"UI3FCM5RINGTII.
AIJJ= lvV.MII.HEN5
SMLimjÆVUir
n-HLIrøVOEOIttC
CCMW/71ER
ATUAGAGDLIUT1T
Kalaaleq konmnm-
ngorlugu nalilerneqar-
sinnaanngilaq
Nakorsaanermit Jørgen Bøggild-imit nakorsamut Hans
Husum-imut akissut