Atuagagdliutit - 30.05.1984, Side 34

Qinersineq / Valg '84
(Fortsat fra forrige side)
tivt. Hvis et projekt har de elemen-
ter, at den grønlandske produktion
og beskæftigelse kan øges uden at
vore ressourcer lider skade, er der
grund til at samfundet støtter initia-
tivet.
Vi vil især tilgodese projekter,
der satser på at gå nye veje ved at
øge alsidigheden og fleksibiliteten i
ressourceudnyttelsen. Dette gælder
alle erhvervsgrene:
— indenfor fiskeriet med hensyn
til udnyttelse af flere arter, res-
sourcebesparende fiskerimeto-
der samt sæsonudvidende ud-
nyttelsesformer.
— indenfor fåreavlen med hensyn
til udvikling af større selvforsy-
ning, herunder optimal udnyt-
telse af naturressourcerne.
— indenfor forarbejdningsvirk-
somheder med hensyn til øget
grønlandsk selvforsyning og
maximal råvareudnyttelse.
Gennemgribende revision af
støtteordningerne
Når vi overtager erhvervsstøtten
den 1. januar 1985, vil vi have et
regelsæt, som anvendt rigtigt kan
tilgodese de formål, jeg har nævnt.
Men det vil være en fejl at tro, at vi
fra den ene dag til den anden kan re-
alisere alle vores ønsker med er-
hvervsstøtten. Det kan meget vel vi-
se sig, at vi har nogle regler, som
skal ændres for at få støtten til at
virke bedre efter hensigten. Derfor
har vi i vore planer indbygget en fa-
se 2 i overtagelsen, som skal bestå i
grundige undersøgelser med hen-
blik på at skabe optimale rammer
f.eks. vedrørende prioritering af
støttemidlerne, den lokale indfly-
dense, fastlægeglse at støttesatser,
udvikling af nye støtteformer og
fornyelse af støttevilkårene.
Dette arbejde skal ikke ses isole-
ret, men som en del af vores mål
med at skabe en sammenhængende
erhvervspolitik, hvor erhvervsstøt-
ten indgår som én del på linie med
andre.
Det skal især fremhæves, at vi
satser på, at udviklingen på
produktions- og eksportområdet
og erhvervsstøtteordningerne bli-
ver til gensidig støtte. Med den sam-
tidige overtagelse af KGH’s
produktions- og eksportdivision og
erhvervsstøtten får vi de nødvendi-
ge betingelser for at skabe denne
sammenhæng. Det er indlysende,
at spørgsmål om ressourcer, fiske-
fartøjer og -redskaber og fiskeindu-
striens råvareforsyning, råvareud-
nyttelse, beskæftigelse og produk-
tionsudvikling må løses i den sam-
menhæng, der vitterligt er. For at
konkretisere dette vil jeg komme
med et eksempel:
af hensyn til samfundsøkonomi-
en, beskæftigelsen og ressourceud-
nyttelsen beslutter vi at påbegynde
industriel udnyttelse af rødfisk på
en eller flere af vore fabrikker. Der-
med etablerer vi et grundlag for et
mere systematisk fiskeri på rødfisk.
For at få dette fiskeri igang i større
stil er det nødvendigt med fartøjs-
og redskabsinvesteringer. Derfor
må vi gennemføre en aktiv er-
hvervsstøttepolitik, hvor det kan
blive nødvendigt med ekstraordi-
nær støtte i en periode for at udvik-
le et fiskeri, der kan tilgodese forsy-
ningsbehovet. Man kan også tænke
sig initiativer, hvor et ønske om at
forbedre fiskeriets vilkår kan frem-
mes gennem udbygning eller om-
lægning af fabriksproduktionen.
Det er klart, at vi med hensyn til
den langsigtede erhvervsstøttepoli-
tik og revision af reglerne i videst
muligt omfang vil rådføre os med
organisationer, de lokale interesser
og andre fagfolk. Dette vil vi ikke
gøre alene på grund af vores de-
mokratiske sindelag, men også for-
di det er en betingelse for at få er-
hvervspolitikken til at fungere ri-
meligt. Derfor er det også for tidligt
for mig allerede nu at udtale mig
mere konkret om, hvordan er-
hvervsstøttereglerne skal se ud om
et par år.
Når den tid kommer, kan vi for-
håbentlig dokumentere, at Grøn-
lands Hjemmestyre er bedre til at
føre erhvervsstøttepolitik, end den
danske stat har været.
Lars Emil Johansen
Siumut
Siumuts fiasko
indenfor
erhvervsuddannelsen
Erhvervsskolerne klager over at de
må bruge alt for meget af uddannel-
sestiden på, at lære de helt elemen-
tære færdigheder i f.eks. regning,
matematik og sprog. I forbindelse
med uddannelsesdebatten har Lars
Emil Johansen karakteriseret 11-12
klasserne som opbevaringsklasser.
Atassut er fuldstændig enig heri,
men det er snart nogle år siden at
Lars Emil sagde dette, og hvad er
der sket siden? Intet overhovedet.
Det må med rimelighed kunne
kræves af folkeskolen, at de elever
der forlader folkeskolen, er så vel-
uddannede, at erhversskolerne kan
koncentrere sig om at give dem en
erhvervsuddannelse, i stedet for
som nu at skulle starte med at give
dem den uddannelse, som folke-
skolerne har forsømt. Den eksiste-
rende skolelov, må revideres så
samfundet ikke fortsat skal bruge
ressourcer på opbevaring af unge
mennesker i et skolesystem hvis ef-
fektivitet er under al kritik.
Erhvervsskolerne må hvert år af-
vise op til 50*% af de unge som gerne
vil have en uddannelse. Men opta-
gelseskriterierne sikrer ikke, at det
er de dygtigste og bedst egnede, der
får adgang til en erhvervsuddannel-
se, ligesom en gennemført skole-
gang til en bestemt klasse absolut
ingen sikkerhed giver for at en an-
søger kan læse eller regne. Der er
minimumskrav der skal være op-
fyldt men ingen konkurrence på
kundskab eller modenhed, blandt
dem der opfylder disse mini-
mumskrav. Af hensyn til statistik-
kerne er en optagelse på en er-
hvervsuddannelse idag næsten det
samme som et afgangsbevis, hvis
vedkommende da kan komme op
om morgenen.
Resultatet er at et uddannelsesbe-
vis overfor en arbejdsgiver over-
hovedet ikke er nogen garanti for
havd indehaveren kan.
Med den store mangel på kvalifi-
ceret arbejdskraft, har vi ikke råd
til ressourcespild.
Det er pædagogisk ævl når man
hører at de unge ikke skal konkur-
rere indbyrdes og de skal ikke ind i
eksamensræs. Når alle ved at de ef-
ter endt uddannelse vil befinde sig i
en konkurrence situation resten af
deres liv, og at de daglig skal til ek-
samen i deres arbejde.
Foruden de erhvervsmæssige
færdigheder, er der to ting der skal
læres inden de unge kommer ud på
arbejdsmarkedet.
Det er: 1. At møde til tiden hver
dag. 2. At kunne udføre monotont
kedeligt arbejde.
Disse to færdigheder trænes un-
ge ikke i på erhvervsskolerne. Hvis
en elev ikke møder til tiden vil han
evt. hen af vejen få en påtale, hvor-
for reagerer man ikke når man ved
at i det virkelige liv bliver man bare
fyret hvis man ikke passer sit arbej-
de. Det arbejde vi skal lave skal
helst være meningsfyldt. Men hvor-
for skal de unge tudes ørene fulde af
dette når vi ved at langt det meste
arbejde er monotont og kedeligt
men der skal alligevel være nogen til
at lave det. Det er en bjørnetjeneste
man gør de unge når man indoktri-
nerer dem til at kunne udføre me-
ningsfyldt arbejde, når der nu er så
lidt af den slags.
Den opbygning erhversuddan-
nelserne og skolen som er sket har
ikke fået rettet de mest elementære
fejl, selv om de er konstateret for
længst. Der pumpes millioner ind i
uddannelserne men stilles ingen
krav, og resultatet er at vort sam-
fund ikke får for meget for sine res-
sourcer, og de uddannede får et
chock når de kommer ud på ar-
bejdsmarkedet. Samtidig med at
velkvalificerede og dygtige slet ikke
får tilbudt nogen uddannelse. Er du
enig så stem på Atassut, Siumut har
åbenbart opgivet.
Jan Streit Christoffersen
Store vogne

»21818«
Døgnvagt
minitransport
Bekendtgørelse
Det meddeles herved, at der til Europa-Parlamentsvalget tors-
dag, den 14. juni 1984 i Grønland er opstillet følgende kandidater
og stedfortrædere:
For partiet Atassut:
Konrad Steenholdt
Stedfortrædere:
1. Jan Streit Christoffersen
2. Jørgen Chemnitz
For partiet Siumut:
Finn Lynge
Stedfortrædere:
1. Hans-Pavia Rosing
2. Tønnes Boassen
Rigsombudsmanden i Grønland
Godthåb, den 22. maj 1984
T. Hede Pedersen
34 NR. 22 1984
ATUAGAGDUUTIT