Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 30.05.1984, Page 34

Atuagagdliutit - 30.05.1984, Page 34
Qinersineq / Valg '84 (Fortsat fra forrige side) tivt. Hvis et projekt har de elemen- ter, at den grønlandske produktion og beskæftigelse kan øges uden at vore ressourcer lider skade, er der grund til at samfundet støtter initia- tivet. Vi vil især tilgodese projekter, der satser på at gå nye veje ved at øge alsidigheden og fleksibiliteten i ressourceudnyttelsen. Dette gælder alle erhvervsgrene: — indenfor fiskeriet med hensyn til udnyttelse af flere arter, res- sourcebesparende fiskerimeto- der samt sæsonudvidende ud- nyttelsesformer. — indenfor fåreavlen med hensyn til udvikling af større selvforsy- ning, herunder optimal udnyt- telse af naturressourcerne. — indenfor forarbejdningsvirk- somheder med hensyn til øget grønlandsk selvforsyning og maximal råvareudnyttelse. Gennemgribende revision af støtteordningerne Når vi overtager erhvervsstøtten den 1. januar 1985, vil vi have et regelsæt, som anvendt rigtigt kan tilgodese de formål, jeg har nævnt. Men det vil være en fejl at tro, at vi fra den ene dag til den anden kan re- alisere alle vores ønsker med er- hvervsstøtten. Det kan meget vel vi- se sig, at vi har nogle regler, som skal ændres for at få støtten til at virke bedre efter hensigten. Derfor har vi i vore planer indbygget en fa- se 2 i overtagelsen, som skal bestå i grundige undersøgelser med hen- blik på at skabe optimale rammer f.eks. vedrørende prioritering af støttemidlerne, den lokale indfly- dense, fastlægeglse at støttesatser, udvikling af nye støtteformer og fornyelse af støttevilkårene. Dette arbejde skal ikke ses isole- ret, men som en del af vores mål med at skabe en sammenhængende erhvervspolitik, hvor erhvervsstøt- ten indgår som én del på linie med andre. Det skal især fremhæves, at vi satser på, at udviklingen på produktions- og eksportområdet og erhvervsstøtteordningerne bli- ver til gensidig støtte. Med den sam- tidige overtagelse af KGH’s produktions- og eksportdivision og erhvervsstøtten får vi de nødvendi- ge betingelser for at skabe denne sammenhæng. Det er indlysende, at spørgsmål om ressourcer, fiske- fartøjer og -redskaber og fiskeindu- striens råvareforsyning, råvareud- nyttelse, beskæftigelse og produk- tionsudvikling må løses i den sam- menhæng, der vitterligt er. For at konkretisere dette vil jeg komme med et eksempel: af hensyn til samfundsøkonomi- en, beskæftigelsen og ressourceud- nyttelsen beslutter vi at påbegynde industriel udnyttelse af rødfisk på en eller flere af vore fabrikker. Der- med etablerer vi et grundlag for et mere systematisk fiskeri på rødfisk. For at få dette fiskeri igang i større stil er det nødvendigt med fartøjs- og redskabsinvesteringer. Derfor må vi gennemføre en aktiv er- hvervsstøttepolitik, hvor det kan blive nødvendigt med ekstraordi- nær støtte i en periode for at udvik- le et fiskeri, der kan tilgodese forsy- ningsbehovet. Man kan også tænke sig initiativer, hvor et ønske om at forbedre fiskeriets vilkår kan frem- mes gennem udbygning eller om- lægning af fabriksproduktionen. Det er klart, at vi med hensyn til den langsigtede erhvervsstøttepoli- tik og revision af reglerne i videst muligt omfang vil rådføre os med organisationer, de lokale interesser og andre fagfolk. Dette vil vi ikke gøre alene på grund af vores de- mokratiske sindelag, men også for- di det er en betingelse for at få er- hvervspolitikken til at fungere ri- meligt. Derfor er det også for tidligt for mig allerede nu at udtale mig mere konkret om, hvordan er- hvervsstøttereglerne skal se ud om et par år. Når den tid kommer, kan vi for- håbentlig dokumentere, at Grøn- lands Hjemmestyre er bedre til at føre erhvervsstøttepolitik, end den danske stat har været. Lars Emil Johansen Siumut Siumuts fiasko indenfor erhvervsuddannelsen Erhvervsskolerne klager over at de må bruge alt for meget af uddannel- sestiden på, at lære de helt elemen- tære færdigheder i f.eks. regning, matematik og sprog. I forbindelse med uddannelsesdebatten har Lars Emil Johansen karakteriseret 11-12 klasserne som opbevaringsklasser. Atassut er fuldstændig enig heri, men det er snart nogle år siden at Lars Emil sagde dette, og hvad er der sket siden? Intet overhovedet. Det må med rimelighed kunne kræves af folkeskolen, at de elever der forlader folkeskolen, er så vel- uddannede, at erhversskolerne kan koncentrere sig om at give dem en erhvervsuddannelse, i stedet for som nu at skulle starte med at give dem den uddannelse, som folke- skolerne har forsømt. Den eksiste- rende skolelov, må revideres så samfundet ikke fortsat skal bruge ressourcer på opbevaring af unge mennesker i et skolesystem hvis ef- fektivitet er under al kritik. Erhvervsskolerne må hvert år af- vise op til 50*% af de unge som gerne vil have en uddannelse. Men opta- gelseskriterierne sikrer ikke, at det er de dygtigste og bedst egnede, der får adgang til en erhvervsuddannel- se, ligesom en gennemført skole- gang til en bestemt klasse absolut ingen sikkerhed giver for at en an- søger kan læse eller regne. Der er minimumskrav der skal være op- fyldt men ingen konkurrence på kundskab eller modenhed, blandt dem der opfylder disse mini- mumskrav. Af hensyn til statistik- kerne er en optagelse på en er- hvervsuddannelse idag næsten det samme som et afgangsbevis, hvis vedkommende da kan komme op om morgenen. Resultatet er at et uddannelsesbe- vis overfor en arbejdsgiver over- hovedet ikke er nogen garanti for havd indehaveren kan. Med den store mangel på kvalifi- ceret arbejdskraft, har vi ikke råd til ressourcespild. Det er pædagogisk ævl når man hører at de unge ikke skal konkur- rere indbyrdes og de skal ikke ind i eksamensræs. Når alle ved at de ef- ter endt uddannelse vil befinde sig i en konkurrence situation resten af deres liv, og at de daglig skal til ek- samen i deres arbejde. Foruden de erhvervsmæssige færdigheder, er der to ting der skal læres inden de unge kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er: 1. At møde til tiden hver dag. 2. At kunne udføre monotont kedeligt arbejde. Disse to færdigheder trænes un- ge ikke i på erhvervsskolerne. Hvis en elev ikke møder til tiden vil han evt. hen af vejen få en påtale, hvor- for reagerer man ikke når man ved at i det virkelige liv bliver man bare fyret hvis man ikke passer sit arbej- de. Det arbejde vi skal lave skal helst være meningsfyldt. Men hvor- for skal de unge tudes ørene fulde af dette når vi ved at langt det meste arbejde er monotont og kedeligt men der skal alligevel være nogen til at lave det. Det er en bjørnetjeneste man gør de unge når man indoktri- nerer dem til at kunne udføre me- ningsfyldt arbejde, når der nu er så lidt af den slags. Den opbygning erhversuddan- nelserne og skolen som er sket har ikke fået rettet de mest elementære fejl, selv om de er konstateret for længst. Der pumpes millioner ind i uddannelserne men stilles ingen krav, og resultatet er at vort sam- fund ikke får for meget for sine res- sourcer, og de uddannede får et chock når de kommer ud på ar- bejdsmarkedet. Samtidig med at velkvalificerede og dygtige slet ikke får tilbudt nogen uddannelse. Er du enig så stem på Atassut, Siumut har åbenbart opgivet. Jan Streit Christoffersen Store vogne »21818« Døgnvagt minitransport Bekendtgørelse Det meddeles herved, at der til Europa-Parlamentsvalget tors- dag, den 14. juni 1984 i Grønland er opstillet følgende kandidater og stedfortrædere: For partiet Atassut: Konrad Steenholdt Stedfortrædere: 1. Jan Streit Christoffersen 2. Jørgen Chemnitz For partiet Siumut: Finn Lynge Stedfortrædere: 1. Hans-Pavia Rosing 2. Tønnes Boassen Rigsombudsmanden i Grønland Godthåb, den 22. maj 1984 T. Hede Pedersen 34 NR. 22 1984 ATUAGAGDUUTIT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.