Atuagagdliutit - 27.06.1984, Blaðsíða 7

akuerssårtumik
pfssuseKåsaugut
avatangissivtinut
— politikikut aningaussaKarniarnikutdlo kigdligssavut
ilisimavavut. kisiånile Europame avdlanilo
avatangissivtinut angmassumik oKaloKateKartarnivtigut
inerititanik katerssuisinauvugut, Jonathan Motzfeldt
OKarpoK
— malugisimavara nålagkersuissu-
ngordlåt piarérsimassut inuiaKati-
gingne suliagssångortarumårtug-
ssat ukiune aggersune sisamane
angmassumik suIeKatigigsinauner-
dlo ugperalugo suliarissarnigssa-
nut.
— suleKatigingnigssamut pissari-
aKartineKartumut tamåitumut pa-
tsisigssautitat ilisimavagut. kisiåne
åma — politikikut aningaussaKar-
niarnikutdlo — kigdligssavut ilisi-
mavavut. kisiåne Europame avdla-
nilo avatangissivtinut angmassu-
mik akuerssårtumigdlo OKaloKate-
Kartarnivtigut inerititat inuiaKati-
gTussuvtine amalo inusugtortavta
peroriartortut ajunginerussumik
perKingnarnerussumigdlo ineriar-
tornigssånut avKutausinaussut ka-
terssortarsinauvavat, Jonathan
Motzfeldt OKarpoK sujuligtaissu-
mut KinigaorKingnerme kingorna i-
natsissartune OKalorKånermine.
pilerssårutit ukiaro
sarKumiutisåput
— nålagkersuissungordlåt sulinig-
ssamingne pilerssårutånik inerigka-
mik uvdlumikut ilivsinut sancumi-
ussagssaKångilanga, Jonathan
Motzfeldt nangigpoK. kisiåne IA-p
åma Siumup akornåne isumaKati-
gissuteqarsimaneK tungavigalugo
neriorssutigisavara partit tåuko
mardluk sulinigssamingne pilersså-
rutåt ilåtigut isumaKatigissume pi-
lerssårutikut 10-inik ingmikortor-
talikut erssersineKartoK ukiaro a-
tautsimmigssap angmarneKarnera-
nut atatitdlugo OKatdlinigssame er-
sserKingnerussumik saneumiune-
KarumårtoK.
nålagkersuissungortut Kinisau-
nerånik pivdluarKujumavåka. suli-
agssat pisanganartut utarKivåse.
Kalåtdlit-nunåt nunauvoK angisoK
pisanganartuligdlo. niinarput poli-
tikikut sukasumik ineriartorpoK ni-
ortigssiagssautivtale åssigmgitsuti-
gut pakatsisitarpåtigut. sårugdling-
niarneK erKarsautigalugo aulilar-
neK iluagtisimångilaK, neriungni-
artale uvdlut ajunginerussut pig-
ssarsivdluarfiussutdlo ornigkivut.
nunavtame inigssisimavfiane pi-
ngortitap pissusé sungitsutut issigi-
sinåungilagut. pingortitap pissusé
uvavtine inuiaKatigingne aningau-
ssarsiornikut ajornartorsiornermik
taperdlugit pissugssautitsiput atau-
tsimordluta aniguiniarnigssavti-
nut.
— landstinge tamarmiussoK ki-
nuvigisavara ukiune aggersune sila-
tumik erKortumigdlo aulajangini-
artarnigssavtine ikiortarKuvdluta,
Jonathan Motzfeldt naggasivoK.
Julut
Ønsker hjælp
til fiskerne
inatsisaartut Kinigaordlåt angmaivdlune nålagiaKatigmgnigssamut inger-
dlaorlut, sujulerssortauvdlune sivisunerpåmik ilaussortausimassoK, Niels
Carlo Heilmann.
Det nye landsting på vej til åbningsgudstjenesten, med nestoren Niels Carlo
Heilamnn i spidsen. (LIL).
En åben og positiv
dialog med Europa
— Vi kender vore begrænsninger — politisk og
økonomisk. Men ved en åben og positiv dialog med
Europa og vore naboer kan vi høste frugter til gavn for
vort samfund, siger Jonathan Motzfeldt
Otto Steenholdt stiller endnu et spørgsmål til
ministeren for Grønland på baggrund af issituationen
På grund af den fortsat alvorlige is-
situation i Diskobugten kan fisker-
ne i Aasiaat og Kangaatsiaq stadig
ikke afsætte deres fangster i Ilulis-
sat og Qasigiannguit, som de plejer.
Det har fået folketingsmedlem Otto
Steenholdt (Atassut) til at stille føl-
gende spørgsmål til ministeren for
Grønland:
»Har ministeren mulighed for og
vilje til at gribe omgående ind for at
hjælpe fiskerne i Aasiaat og Kan-
gaatsiaq med afsætning af deres
fangster?«
I sin begrundelse for spørgsmålet
siger Otto Steenholdt bl.a.: — fi-
skerne forsøger at afsætte deres
fangster i Qeqertarsuaq, men får
halvvejs hertil normalt besked om,
at fabrikken ikke kan aftage mere.
Så vender man næsen mod Sisimi-
ut, men får her besked om, at KGH-
trawlerne har været der, og at fa-
brikken ikke kan aftage mere.
Med de store økonomiske for-
pligtelser, de har, føler fiskerne ef-
terhånden at være til grin.
Det er Otto Steenholdts opfattel-
se, at grønlandsminister Tom Høy-
em omgående bør gribe ind, f.eks.
på den måde, at KGH-trawlerne
sættes til andet fiskeri, og således at
de private fiskere i Aasiaat og Kan-
gaatsiaq får mulighed for at afsætte
deres rejefangster i Sisimiut, så
længe sejlads i Diskobugten er
umulig for disse fartøjer. lod-
— Jeg tvivler ikke på, at det nye
landsstyre er parat til at tage de
kommende udfordringer i vort
samfund med åbenhed og tro på et
samarbejde, der kan holde i de næ-
ste fire år.
Vi kender betingelserne for et så-
dant samarbejdes nødvendighed.
Men vi kender også vore begræns-
ninger — politisk og økonomisk.
Men ved en åben og positiv dialog
med vore omgivelser i Europa og
andre steder, kan vi høste nogle
frugter til gavn for vort samfund og
den opvoksende ungdom, sagde
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt i sin første tale i landstin-
get efter at han var blevet genvalgt.
Nærmere program til efteråret
— Vi har ikke et klart program,
som vi fra det nye landsstyres side
kan præsentere for jer i dag, fort-
sætter landsstyreformanden. Men
oven på det forlig imellem IA og Si-
umut vil jeg love, at de to partiers
handlingsprogram, som på en vis
måde er udmøntet i aftalens
10-punkts progeram, vil blive fore-
lagt mere koncist under efterårs-
samlingens åbningsdebat.
Og Jonathan Motzfeldt slutter:
Jeg vil gerne lykønske det nye
landsstyre med valget. Det er spæn-
dende arbejde, der venter på jer.
Grønland er et stort og spændende
land, der befinder sig i rivende ud-
vikling. I øjeblikket er naturen
imod os, men vi vil håbe, at vi snart
oplever bedre og mere givtige tider.
Den økonomisk dårlige periode
forpligter os alle til en ekstra an-
strengelse.
Jeg vil bede hele landstinget om
at hjælpe os med at gennemføre
fornuftige og rigtige beslutninger i
de kommende år, siger Jonathan
Motzfeldt. Julut
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 26 1984 7