Atuagagdliutit - 27.06.1984, Síða 36

Isumaliutersuut- Kronik____________
Den grønlandske
kriminalpolitik
Kriminalforsorgen bør udbygges, så den har tilstrækkeligt
med muligheder for at effektuere de idøm te
Af Ernst Jensen, Jakobshavn.
Der er mange, der mener, at en de-
bat om den fremtidige kriminalpo-
litik i Grønland er påkrævet. Dette
skyldes ikke mindst den voldsom-
me stigning i antallet af grove volds-
forbrydelser de senere år. Der er no-
get, der tyder på, at den gældende
kriminallov og især foranstalt-
ningssystemet ikke længere er tids-
svarende.
Den grønlandske kriminallov er
betegnet som verdens mest moder-
ne og humane. Som bekendt arbej-
der den ikke med begrebet straf, og
fængsler findes ikke i Grønland. I
stedet taler vi om foranstaltninger,
og vi har anstalter for domfældte.
Men denne kriminallov er de se-
neste år kommet på en stedse hårde-
re prøve.
I en kommende debat om, hvil-
ken kriminalpolitik der skal føres i
årene fremover vil det dog forment-
ligt være formålstjenligt at kon-
centrere sig om foranstaltningssy-
stemet — kriminalforsorgen, og
om en ajourføring og udbygning af
sidstnævnte, ikke mindst den fore-
byggende kriminalforsorg.
I flere år har det i Grønland været
følt som en stor mangel, at der ikke
er mulighed her i landet for de rigti-
ge foranstaltninger mod lovbrydere
med alvorlige mentale defekter,
som kræver psykiatrisk behand-
ling. Der har ganske vist været etab-
leret et udmærket samarbejde mel-
lem den psykiatriske afdeling på
landshospitalet i Godthåb og an-
stalten for domfældte, men de rela-
tivt frie forhold der gør det ikke
muligt i tilstrækkelig grad at be-
skytte samfundet mod kriminelle af
den nævnte type.
Derfor har det i mange tilfælde
været nødvendigt at dømme sådan-
ne lovbrydere til ophold på ube-
stemt tid i de lukkede psykiatrisk le-
dende afdelinger i danske fængsler.
Det er en foranstaltning, der er
overordentlig belastende for den
domfældte — dette at blive fjernet
fra sit vante milieu og spærret inde
blandt fremmede, hvis sprog ved-
kommende måske endog slet ikke
eller kun mangelfuldt forstår.
Det er da også et forhold, der
gang på gang har givet anledning til
kritik og til ønsket om oprettelse af
en lukket, psykiatrisk ledet afdeling
under anstalten for domfældte her i
landet.
I Danmark har der i vinter været
ført en intens debat om fængsels-
forhold og foranstaltningsmulighe-
der. Kriminaliteten i Danmark er
steget med det 4-dobbelte på 20 år,
og presset på fængslerne er stort.
Dømte kan vente i årevis på at kom-
me til at afsone deres straf, og det
har selvsagt nogle meget uheldige
konsekvenser.
I Grønlands anstalter for dom-
fældte er der heller ikke plads nok
til det stigende antal kriminelle. De
pladser, der er til rådighed, vil der-
for blive anvendt til de hårdest bela-
stede.
I anstalten for domfældte i Godt-
håb er der for tiden 50 domfældte,
hvoraf henved en trediedel er dømt
for drab.
I nogen grad vil det være sådan,
at anklagemyndigheden afpasser
sin påstand efter de muligheder, der
er for anbringelse i anstalt, Hvis der
ikke er en ledig plads, foreslås må-
ske en »mildere« foranstaltning.
En sådan påstand er kredsretten na-
turligvis ikke bundet af, og hvis der
alligevel dømmes til anstaltanbrin-
gelse, kan det så blive nødvendigt at
prøveløslade en anden domfældt
tidligere, end det ellers var menin-
gen, for at skaffe plads.
I Danmark rejses der for tiden en
kraftig kritik af, at unge lovbrydere
dømmes til fængselsophold, fordi
der ikke er pladser nok i de pædago-
gisk ledede institutioner, der er be-
regnet til denne del af kriminalfor-
sorgen.
Det er klart påvist, at ingen for-
brydere bliver omvendt af at blive
sat i fængsel. Snarere tværtimod.
Ofte er de endnu værre forbrydere,
når de kommer ud igen. Så det er
naturligvis ikke nogen god løsning
at sætte unge lovbrydere på 16-18 år
i fængsel. Og det sker da også, fordi
der som sagt ikke er tilstrækkeligt
med andre muligheder.
Hvilke andre muligheder har vi
så i Grønland i stedet for de an-
staltpladser eller ungdomspensi-
onspladser, som der ikke er nok af?
Der idømmes betingede domme,
bøder, tilsyn af kriminalforsorgen
med diverse pålæg, for eksempel
med hensyn til opholdssted og ar-
bejde, om afvænningsbehandling
mod spiritusmisbrug m.m. Et tilsyn
med pålæg om i tilsynstiden at rette
sig efter kriminalforsorgens be-
stemmelser med hensyn til opholds-
sted kan betyde anbringelse på en af
ungdomspensionerne — hvis der
altså er plads- eller i egnet privat
hjem.
Larmer ikke!
Med Atlas i køkkenet kan man høre,
hvad man selv tænker...
m —»i«
Atlas opvaskemaskine f.eks., er næ-
sten lydløs - så du kan stille og roligt
ha’store forventninger til Atlas opva-
skemaskine ADV 900. Den er i sær-
klasse - både når det gælder lydni-
veau, opvaskeresultat og tørreevne.
Konsumentverket (det statslige
svenske afprøvningsinstitut) har gi-
vet den allerhøjeste karakter - nemlig
5 - på alle tre områder.
Ofte har man jo også både emhætte
og køleskab - måske også fryseskab -
i køkkenet. Derfor kan det nemt lar-
me som en hel maskinstation, hvis
man ikke hører sig ordentligt for,
inden man vælger hvidevarer. Atlas
køleskabe, køle-fryseskabe og fryse-
skabe er til at være i køkken med - de
arbejder år ud og år ind næsten uden
at sige en lyd - og Atlas emhætterne
hører til de absolut mest støjsvage
(ingen emhætte er helt lydløs), men.
der er nu mange andre grunde til at
vælge Atlas hvidevarer end lige net-
op det meget lave lydniveau. Det kan
du altsammen læse om i det store far-
vekatalog.
ATLAS
-når man vil ha’
lidt mere for pengene
C ^
Atlas er:
• køleskabe
• køle/fryseskabe
• fryseskabe
• frysebokse
• komfurer
• emhætter
• opvaskemaskiner
• vaskemaskiner
• tørretumblere
Få det store
Atlas katalog
hos din lokale
forhandler.
36 NR. 26 1984
ATUAGAGDLIUT1T