Atuagagdliutit - 27.06.1984, Blaðsíða 23

Kalaallit folketingimi
ilaasortaannut
allakkat ammasut
Asasavut Otto Prebenilu
Sanngiinnerusunik ikiorserniarne-
qartarnerat ilissinnut takornartaa-
gunanngilaq, pingaartumik tassani
pineqarmata ilissi nammineq ka-
laaleqatisi.
Nalaatsornerinnaanngilarmi Or-
tup socialdemokratit folketingimi
ilaasortaatitaannik suleqatiginnis-
simanera maannalu Prebenip taak-
kununnga suleqataanera.
Sanngiinnerusut maani eqqar-
saatigisakka tassaapput kalaallit
amerligaluttuinnartut annertuunik
pinerluuteqarsimallutik maani par-
naarussivimmi matoqqasumi Her-
stedvesterimi isersimatitassanngor-
lugit pisortanit aallartinneqartartut
(pissutsini takornartaarlluinnartu-
ni angerlarsimaffimminnit sungiu-
simasaminniit ungasissorujussuar-
miittumi).
Nalunngilarput allatut qanoq ili-
oriusissaarunnermi sakkortuulior-
toqartarmat, tamannalu tassaagu-
narpoq kalaallit inuusuttut inooqa-
tigiinni takornartanngorsagaaffigi-
samittut misigiffigisaminni suliffis-
saaruffiullunilu imigassamik atui-
Åbent brev til de
grønlandske
folketingsmedlemmer
Kære Otto og Preben
Begrebet solidaritet med en svag
gruppe kan ikke være fremmed for
jer, og vel slet ikke når det drejer sig
om jeres egne grønlandske lands-
mænd.
Det er jo ikke nogen tilfældig-
hed, at Otto har haft og Preben nu
har et tæt samarbejde med den soci-
aldemokratiske folketingsgruppe.
Den svage gruppe jeg tænker på
er det stigende antal grønlændere,
der gør sig skyldig i alvorlig voldelig
kriminalitet og derefter af myndig-
hederne sendes til afsoning i den
lukkede institution »Herstedve-
ster« i Danmark (tusinder af km fra
de pågældendes hjemmiljø under
fremmedartede forhold).
Vi ved at vold er et udtryk for af-
magt, og vel et symptom på den
fremmedgørelse mange unge grøn-
lændere føler i et samfund, præget
af stor arbejdsløshed og et stort al-
koholmisbrug.
Vi ved også at det åbne grønland-
ske kriminalforsorgssystem er ueg-
net til at tage sig af et væsentligt an-
tal af de psykisk belastede kriminel-
le.
Men det er uansvarligt af grøn-
landske myndigheder at lukke øjne-
ne for de problemer, der er en følge
af den grønlandske hverdag, og ba-
re deportere sine afvigere den lange
vej fra Grønland til et lukket fæng-
sel i Danmark.
Derfor kan det undre at der ikke
fremsættes ønsker fra de grønland-
ske myndigheder om en egen psy-
kiatrisk institution i Grønland med
plads til de ca. 20 personer det dre-
jer sig om. Der kan ingen tvivl være
om, at de pågældende vil være langt
bedre stillet i Grønland end i Dan-
mark.
Jeg tror alle i Danmark ville føle
det umenneskeligt, hvis vi sendte
vores kriminelle psykiske afvigere
til behandling i f.eks Frankrig i et
helt fremmed miljø. Det må føles
på samme måde af grønlændere,
der på grund af forholdene deporte-
res til Herstedvester.
En beslutningsproces, der ænd-
rer disse forhold, har 2 faser.
Den første har I, Otto og Preben,
sammen med hjemmestyret ansva-
ret for. I må fremsætte ønsker over
for Danmark om, at der findes en
løsning således at jeres psykiske af-
vigere behandles hjemme i det grøn-
landske samfund.
Den anden fase i beslutningen er
rigsmyndighedernes, der endnu har
ansvaret for kriminalforsorgen i
Grønland, men her skal I erindre
jer, at vi ikke træffer beslutninger
imod hjemmestyrets vilje.
Det drejer sig her om en humani-
tær foranstaltning, som I har plig-
ten til at hjælpe med at få på plads.
Det grønlandske rådgivnings-
kontor Pooq fortjener tak, fordi
man med stor styrke har rejst pro-
blemet. Medens vi venter på at der
træffes beslutninger, der forhind-
rer, at unge grønlændere deporte-
res til Danmark, må forholdene i
Herstedvester indrettes således, at
der i størst mulig grad tages hensyn
til grønlændernes særligt belastede
situation.
Kære Otto og Preben, en klar
melding om, hvad I vil i fremtiden,
er vigtig for rigsmyndighederne.
Bernhard Tastesen, MF (S)
nerluffiusumi allatut ilioriusissaa-
runnerminnik ersersitsinerat.
Naiunngilarputtaaq kalaallit pi-
nerluuteqarsimasunik isumaginnit-
toqarfiat pinerluuteqarsimasunik
eqqarsartaatsimikkut ajoquteqar-
tunik tigooraajuaannarsinnaan-
ngitsoq.
Taamaakkaluartorli kalaallit pi-
sortaasa ulluinnarni ajornartorsiu-
tit isiginngitsuusaaginnarsinnaan-
ngilaat pinerluuteqarsimasunik Ka-
laallit Nunaanniit peersitsillutik
Danmarkiliartitsisarnerinnarmik-
kut.
Taamaattumik eqqumiiginarpoq
kalaallit pisortaat namminneerlu-
tik pisaarniarnianngimmata eqqar-
sartaatsimikkut ajoquteqartunut
inissiisarfimmik inuit pineqartut
20-it missaanniittut Kalaallit Nu-
naanni inissinneqarfigisinnaasaan-
nik.
Isumaqarpunga qallunaat ta-
marmik sakkortugilluinnassagalu-
araat eeqarsartaatsimikkut akor-
nuteqarlutik pinerluuteqarsima-
sortavut pissutsinut takornarluin-
nagaannut soorlu Frankrigimut
aallartillugit katsorsartikkiartortit-
tartuugaluarutsigik. Kalaallit pis-
sutsit tunngavigalugit Herstedve-
steriliartinneqartartut taamatut
misigisarunnarsipput.
Aalajangeeriaatsit pissutsinik ta-
makkuninnga allanngortitsisinnaa-
sut marlunnik immikkoortortaqar-
put, siullerlu Ortu Prebenilu ilissi
namminersornerullutik oqartussat
peqatigalugit akisussaaffigaarsi.
kissaatigisassinnik Danmarkimut
saqqummiussaqartariaqarpusi eq-
qarsartaatsimikkut ajoquteqartor-
tassi kalaaleqatimik akornanniigin-
narlutik katsorsarneqartalernissaat
anguniarlugu.
Aalajangiinissap immikkoortua-
ta aappaa naalagaaffimmi pisor-
taasut tigummivaat, taakkumi suli
Kalaallit Nunaanni pinerluuteqar-
simasunik isumaginniffimmut aki-
sussaapput, eqqaamassavarsili
namminersornerullutik oqartussat
piumasaat akimorlugit aalajangii-
sannginnatta.
Tassani inuppalaartumik qanoq
iliuuseqarnissaq pineqarpoq, tassa-
nilu ilissi pisussaavusi aaqqiiniaqa-
taassallusi.
Kalaallit siunnersuisoqarfiat
POOQ qutsavigineqarpoq sulias-
saq pimoorullugu aaqqiivigitinni-
artualersimagamiuk. Kalaallit i-
nuusuttut Danmarkiliartinneqarta-
runnaarnissaat pillugu aalajangii-
soqarnissaata tungaanut aaqqiiso-
qartariaqarpoq kalaallit annertuu-
nik ajornartorsiuteqartut taakku
suli annerusumik nammagsseqqin-
neqartussaaj unnaarsillugit.
Asasavut Ortu Prebenilu qanor-
piaq isumaqarnersi naalagaaffim-
mi pisortaasut tusarusuppaat.
Gernhardt Tastesen, mf (s).
Angalasoqaqqissaaq
Landsforeningen Evnesvages Vel-ip Kalaallit
Nunaannut immikkoortortaaneersunik ukiaru
angalasoqaqqissaaq
— Augustip 31-ianni Birthe Ras-
mussen uangalu Kalaallit Nunaali-
aqqissaagut Narsaq, Qaqortoq,
Paamiut Nuullu tikeraassallugit,
Birthe Møller Jensen LEV-ip Ka-
laallit Nunaannut immikkoortor-
taaneersoq oqaluttuarpoq.
Kalaallit angajoqqaat annerusu-
mik atassuteqarfigineqalemissaat
anguniarlugu siorna Ilulissanut,
Aaasiannut, Maniitsumut Nuum-
mullu angalanitik nangeqqillugit
taamatut angalaniarput iluatsillugu
Nuummi Isumaginninnermut piso-
qataqarfimmeersunik oqaloqate-
qarniarlutik.
Mette Møller Jensen oqalutuar-
poq Kujataanut angalasinnaalersi-
mallutik Kalaallit Nunaannut Mi-
nistereqarfimmit, Landsforenin-
gen Evnesvages Vel-imit aningaa-
saateqarfinnillu assigiinngitsunit
aningaasatigut tapiiffigineqarsi-
magamik. — Sulili tusindterpaaluit
amigaatigaavut, neriuppugulli aal-
lartinnata taakkuattaaq pissarsiari-
sinnaajumaarlutigik, nangilluni
oqarpoq.
1983-imi angalermik kingornati-
gut Mette Møller Jensen Birthe
Rasmussenilu angalasimanertik il-
loaqarfinnilu assigiinngitsuni tike-
raartarsimanitik kiisalu isumagin-
ninnermi pisortaqarfimmik isuma-
qatiginninniarsimanitik pillugit su-
kumiisumik nalunaarusiornikuup-
put, tassanilu isumaginninnermi pi-
sortap Jørgen Munkip akuersaar-
nartuutissimavaa tamakku pillugit
immikkut ittumik siunnersuisarto-
qalissappat, maannakkorpiarli taa-
maaliortoqarsinnaannginnerarlu-
gu qallunaat ataatsimoortumik ta-
piissutigisartagaanni taamatut sul-
lissinissamut immikkoortitsisoqar-
simanngimmat.
Oqaloqatigiinnermissaaq erseq-
qissarneqarpoq angajoqqaat/ila-
qutaasut suli annerusumik atassu-
teqarfigineqalernissaat isumagin-
nermi pisortaqarfiup soqutigilluin-
naraa aningaasalii pissutaallutik in-
narluutilli ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni inissiisarfinni najugaqartut
ukiumut ataasiaannarlutik tike-
raarsinnaatitaasartut.
LEV-ip Kalaallit Nunaannut im-
mikkoortotaaneersut marluk ka-
laallinik angajoqqaanik ataatsi-
meeqateqarnerminni illoqarfinni
tamani innarluutillit peqatigiiffe-
qalernissaata pingaaruteqassusia
erseqqissartarpaat oqaatigisarlu-
gulu piffissaqartoqaleriarpat ani-
ngaasassaqartoqaleriarpallu Ka-
laallit Nunaanni illoqarfiit akor-
nanni suli annerusumik tikeraarfi-
geqattaattoqartalernissaa anguni-
arniaritsik.
Maannalu tassa ukioq ataaseq
qaangiutiinnartoq taakku tikeraaq-
qissinnaalersimapput oqaatigine-
qareersutullu augustimi kujataalia-
rumaarlutik.
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 26 1984 23