Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.06.1984, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 27.06.1984, Blaðsíða 23
Kalaallit folketingimi ilaasortaannut allakkat ammasut Asasavut Otto Prebenilu Sanngiinnerusunik ikiorserniarne- qartarnerat ilissinnut takornartaa- gunanngilaq, pingaartumik tassani pineqarmata ilissi nammineq ka- laaleqatisi. Nalaatsornerinnaanngilarmi Or- tup socialdemokratit folketingimi ilaasortaatitaannik suleqatiginnis- simanera maannalu Prebenip taak- kununnga suleqataanera. Sanngiinnerusut maani eqqar- saatigisakka tassaapput kalaallit amerligaluttuinnartut annertuunik pinerluuteqarsimallutik maani par- naarussivimmi matoqqasumi Her- stedvesterimi isersimatitassanngor- lugit pisortanit aallartinneqartartut (pissutsini takornartaarlluinnartu- ni angerlarsimaffimminnit sungiu- simasaminniit ungasissorujussuar- miittumi). Nalunngilarput allatut qanoq ili- oriusissaarunnermi sakkortuulior- toqartarmat, tamannalu tassaagu- narpoq kalaallit inuusuttut inooqa- tigiinni takornartanngorsagaaffigi- samittut misigiffigisaminni suliffis- saaruffiullunilu imigassamik atui- Åbent brev til de grønlandske folketingsmedlemmer Kære Otto og Preben Begrebet solidaritet med en svag gruppe kan ikke være fremmed for jer, og vel slet ikke når det drejer sig om jeres egne grønlandske lands- mænd. Det er jo ikke nogen tilfældig- hed, at Otto har haft og Preben nu har et tæt samarbejde med den soci- aldemokratiske folketingsgruppe. Den svage gruppe jeg tænker på er det stigende antal grønlændere, der gør sig skyldig i alvorlig voldelig kriminalitet og derefter af myndig- hederne sendes til afsoning i den lukkede institution »Herstedve- ster« i Danmark (tusinder af km fra de pågældendes hjemmiljø under fremmedartede forhold). Vi ved at vold er et udtryk for af- magt, og vel et symptom på den fremmedgørelse mange unge grøn- lændere føler i et samfund, præget af stor arbejdsløshed og et stort al- koholmisbrug. Vi ved også at det åbne grønland- ske kriminalforsorgssystem er ueg- net til at tage sig af et væsentligt an- tal af de psykisk belastede kriminel- le. Men det er uansvarligt af grøn- landske myndigheder at lukke øjne- ne for de problemer, der er en følge af den grønlandske hverdag, og ba- re deportere sine afvigere den lange vej fra Grønland til et lukket fæng- sel i Danmark. Derfor kan det undre at der ikke fremsættes ønsker fra de grønland- ske myndigheder om en egen psy- kiatrisk institution i Grønland med plads til de ca. 20 personer det dre- jer sig om. Der kan ingen tvivl være om, at de pågældende vil være langt bedre stillet i Grønland end i Dan- mark. Jeg tror alle i Danmark ville føle det umenneskeligt, hvis vi sendte vores kriminelle psykiske afvigere til behandling i f.eks Frankrig i et helt fremmed miljø. Det må føles på samme måde af grønlændere, der på grund af forholdene deporte- res til Herstedvester. En beslutningsproces, der ænd- rer disse forhold, har 2 faser. Den første har I, Otto og Preben, sammen med hjemmestyret ansva- ret for. I må fremsætte ønsker over for Danmark om, at der findes en løsning således at jeres psykiske af- vigere behandles hjemme i det grøn- landske samfund. Den anden fase i beslutningen er rigsmyndighedernes, der endnu har ansvaret for kriminalforsorgen i Grønland, men her skal I erindre jer, at vi ikke træffer beslutninger imod hjemmestyrets vilje. Det drejer sig her om en humani- tær foranstaltning, som I har plig- ten til at hjælpe med at få på plads. Det grønlandske rådgivnings- kontor Pooq fortjener tak, fordi man med stor styrke har rejst pro- blemet. Medens vi venter på at der træffes beslutninger, der forhind- rer, at unge grønlændere deporte- res til Danmark, må forholdene i Herstedvester indrettes således, at der i størst mulig grad tages hensyn til grønlændernes særligt belastede situation. Kære Otto og Preben, en klar melding om, hvad I vil i fremtiden, er vigtig for rigsmyndighederne. Bernhard Tastesen, MF (S) nerluffiusumi allatut ilioriusissaa- runnerminnik ersersitsinerat. Naiunngilarputtaaq kalaallit pi- nerluuteqarsimasunik isumaginnit- toqarfiat pinerluuteqarsimasunik eqqarsartaatsimikkut ajoquteqar- tunik tigooraajuaannarsinnaan- ngitsoq. Taamaakkaluartorli kalaallit pi- sortaasa ulluinnarni ajornartorsiu- tit isiginngitsuusaaginnarsinnaan- ngilaat pinerluuteqarsimasunik Ka- laallit Nunaanniit peersitsillutik Danmarkiliartitsisarnerinnarmik- kut. Taamaattumik eqqumiiginarpoq kalaallit pisortaat namminneerlu- tik pisaarniarnianngimmata eqqar- sartaatsimikkut ajoquteqartunut inissiisarfimmik inuit pineqartut 20-it missaanniittut Kalaallit Nu- naanni inissinneqarfigisinnaasaan- nik. Isumaqarpunga qallunaat ta- marmik sakkortugilluinnassagalu- araat eeqarsartaatsimikkut akor- nuteqarlutik pinerluuteqarsima- sortavut pissutsinut takornarluin- nagaannut soorlu Frankrigimut aallartillugit katsorsartikkiartortit- tartuugaluarutsigik. Kalaallit pis- sutsit tunngavigalugit Herstedve- steriliartinneqartartut taamatut misigisarunnarsipput. Aalajangeeriaatsit pissutsinik ta- makkuninnga allanngortitsisinnaa- sut marlunnik immikkoortortaqar- put, siullerlu Ortu Prebenilu ilissi namminersornerullutik oqartussat peqatigalugit akisussaaffigaarsi. kissaatigisassinnik Danmarkimut saqqummiussaqartariaqarpusi eq- qarsartaatsimikkut ajoquteqartor- tassi kalaaleqatimik akornanniigin- narlutik katsorsarneqartalernissaat anguniarlugu. Aalajangiinissap immikkoortua- ta aappaa naalagaaffimmi pisor- taasut tigummivaat, taakkumi suli Kalaallit Nunaanni pinerluuteqar- simasunik isumaginniffimmut aki- sussaapput, eqqaamassavarsili namminersornerullutik oqartussat piumasaat akimorlugit aalajangii- sannginnatta. Tassani inuppalaartumik qanoq iliuuseqarnissaq pineqarpoq, tassa- nilu ilissi pisussaavusi aaqqiiniaqa- taassallusi. Kalaallit siunnersuisoqarfiat POOQ qutsavigineqarpoq sulias- saq pimoorullugu aaqqiivigitinni- artualersimagamiuk. Kalaallit i- nuusuttut Danmarkiliartinneqarta- runnaarnissaat pillugu aalajangii- soqarnissaata tungaanut aaqqiiso- qartariaqarpoq kalaallit annertuu- nik ajornartorsiuteqartut taakku suli annerusumik nammagsseqqin- neqartussaaj unnaarsillugit. Asasavut Ortu Prebenilu qanor- piaq isumaqarnersi naalagaaffim- mi pisortaasut tusarusuppaat. Gernhardt Tastesen, mf (s). Angalasoqaqqissaaq Landsforeningen Evnesvages Vel-ip Kalaallit Nunaannut immikkoortortaaneersunik ukiaru angalasoqaqqissaaq — Augustip 31-ianni Birthe Ras- mussen uangalu Kalaallit Nunaali- aqqissaagut Narsaq, Qaqortoq, Paamiut Nuullu tikeraassallugit, Birthe Møller Jensen LEV-ip Ka- laallit Nunaannut immikkoortor- taaneersoq oqaluttuarpoq. Kalaallit angajoqqaat annerusu- mik atassuteqarfigineqalemissaat anguniarlugu siorna Ilulissanut, Aaasiannut, Maniitsumut Nuum- mullu angalanitik nangeqqillugit taamatut angalaniarput iluatsillugu Nuummi Isumaginninnermut piso- qataqarfimmeersunik oqaloqate- qarniarlutik. Mette Møller Jensen oqalutuar- poq Kujataanut angalasinnaalersi- mallutik Kalaallit Nunaannut Mi- nistereqarfimmit, Landsforenin- gen Evnesvages Vel-imit aningaa- saateqarfinnillu assigiinngitsunit aningaasatigut tapiiffigineqarsi- magamik. — Sulili tusindterpaaluit amigaatigaavut, neriuppugulli aal- lartinnata taakkuattaaq pissarsiari- sinnaajumaarlutigik, nangilluni oqarpoq. 1983-imi angalermik kingornati- gut Mette Møller Jensen Birthe Rasmussenilu angalasimanertik il- loaqarfinnilu assigiinngitsuni tike- raartarsimanitik kiisalu isumagin- ninnermi pisortaqarfimmik isuma- qatiginninniarsimanitik pillugit su- kumiisumik nalunaarusiornikuup- put, tassanilu isumaginninnermi pi- sortap Jørgen Munkip akuersaar- nartuutissimavaa tamakku pillugit immikkut ittumik siunnersuisarto- qalissappat, maannakkorpiarli taa- maaliortoqarsinnaannginnerarlu- gu qallunaat ataatsimoortumik ta- piissutigisartagaanni taamatut sul- lissinissamut immikkoortitsisoqar- simanngimmat. Oqaloqatigiinnermissaaq erseq- qissarneqarpoq angajoqqaat/ila- qutaasut suli annerusumik atassu- teqarfigineqalernissaat isumagin- nermi pisortaqarfiup soqutigilluin- naraa aningaasalii pissutaallutik in- narluutilli ullumikkut Kalaallit Nu- naanni inissiisarfinni najugaqartut ukiumut ataasiaannarlutik tike- raarsinnaatitaasartut. LEV-ip Kalaallit Nunaannut im- mikkoortotaaneersut marluk ka- laallinik angajoqqaanik ataatsi- meeqateqarnerminni illoqarfinni tamani innarluutillit peqatigiiffe- qalernissaata pingaaruteqassusia erseqqissartarpaat oqaatigisarlu- gulu piffissaqartoqaleriarpat ani- ngaasassaqartoqaleriarpallu Ka- laallit Nunaanni illoqarfiit akor- nanni suli annerusumik tikeraarfi- geqattaattoqartalernissaa anguni- arniaritsik. Maannalu tassa ukioq ataaseq qaangiutiinnartoq taakku tikeraaq- qissinnaalersimapput oqaatigine- qareersutullu augustimi kujataalia- rumaarlutik. ATUAGAGDLIUTIT NR. 26 1984 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.