Atuagagdliutit - 08.08.1984, Blaðsíða 16

Festen for en koloni
Qasigiannguit har fejret sit 250-års jubilæum. Men
IA’erne var ikke begejstrede for, at byen gjorde så
meget ud af, at »Den lille Soldat« blev restaureret.
»Den lille Soldat«, der netop er symbolet på magten og
kolonien. De undrer sig også over, at man fejrer Poul
Egede, der var med til at forbyde »toornarsuk« -
trommedansen og den gamle grønlandske kultur
Kommentar af Poul Krarup
For mere end 4.000 år siden trængte
et folk ned langs Grønlands vest-
kyst.Nogle af dem slog sig ned på
øen Qeqertasussuk i Qasigiannquit
kommune. Efterladenskaber viser,
at det var et folk med redskaber,
hunde m.v. der fangede og jagede
som alle andre inuitter senere har
gjort. Det er svært at vide, om det
har været en sommerboplads, der
kun har været beboet en del af året,
som vi kender så mange af i samme
område fra de sidste 200 år. Måske
har de også haft deres trommedans,
hvor de kunne afgøre deres uenige-
heder på en fredelig måde samt an-
dre kulturelle udtryksformer, der
idag er væk.
Arkæologer er idag ved at udgra-
ve den gamle boplads. Og hver dag
kommer ny viden frem om vores
forfædre og deres kultur. En kul-
tur, der fortsatte mere eller mindre i
nye folk, der kom op til området,
op til for 250 år siden, da den blev
ødelagt.
I fem dage har Qasigiannguit fej-
ret, at det er 250 år siden, at byen
blev grundlagt som koloni. Der er
brugt virkelig mange penge, og
kommunens embedsmænd har
puklet løs for at gøre det til fem fest-
lige og fornøjelige dage for de man-
ge gæster fra nær og fjern, og for at
byens borgere også skulle føle, at
der var fest. Måske lige med undta-
gelse af plejepatienterne på sygehu-
set, som man ikke havde tænkt på.
Men nogle var ikke så tilfredse
med denne fest. Det var først og
fremmest vejrguderne. På selve ju-
bilæumsdagen den 25. juli, da byen
blev grundlagt — kom årets første
føhn og hindrede fællesspisningen
og dansen på torvet. Føhnen med
sine kraftige vindstød kom heldig-
vis ikke før, at umiak’en og kajak-
kerne havde afsluttet deres sejlads.
Fredag aften, da der var fyrværke-
ri, kom årets første regn, og søn-
dag, da der skulle være fællesud-
flugt, blev det igen storm og regn.
Det var som om vejret ville hin-
dre, at man fejrede, at landet for
250 år siden var blevet koloni med
de ulemper og fordele, det siden har
medført.
I festligehdeme ønskede man ty-
deligt at vise — ikke nødvendigvis
en glæde for at danskerne i sin tid
kom — men en fest for de menne-
sker, der igennem 250 år har levet
og arbejdet i denne by. Der blev på
alle måder da også vist den største
respekt for byens afdøde.
Men det var ikke kun vejrguder-
ne, der protesterede mod festlighe-
derne. Også unge IA’ere udtrykte
deres midbilligelse med, at man fej-
rede 250-året for ødelæggelsen af
den oprindelige grønlandske kul-
tur. Aricaluk Lynge, der også del-
tog i festen, sagde så lidt som mu-
ligt. Han nøjedes med at ønske til
lykke og med at sige tak, fordi byen
havde givet ham en af sine døtre til
hustru.
Andre IA’ere var ikke begejstre-
de for, at byen gjorde så meget ud
af, at »Den lille Soldat« var blevet
restaureret. »Den lille Soldat«, der
netop er symbolet på magten og ko-
lonien. De undrer sig også over, at
man fejrer Poul Egede, der var med
til at forbyde »toornasuk« — trom-
medansen og den gamle grønland-
ske kultur.
Skiftende inuit-kulturer har be-
boet området længe før kolonien
blev grundlagt. Men så vidt vides er
der ingen, som har boet der, hvor
kolonien blev grundlagt. Fangsten
var for dårlig dér. Det var den der-
imod ikke ved den senere nedlagte
bygd Akugdlit eller andre steder i
bugten. Kritikken af kolonisatio-
nen samles i det indianske citat:
»Når de har fanget vores fisk, når
de har skudt vores vildt, da vil de
forstå, at de ikke kan spise penge«.
Sådan tænker vi, siger de unge
IA’ere.
Byens berettigelse blev slet ikke
diskuteret under festlighederne.
Danskerne har ellers adskillige gan-
ge i koloniens 250-årige historie di-
skuteret, om den skulle nedlægges.
Fundet af de store rejefelter lige ud
for byen gjorde, at man byggede
rejefabrikken i 1952. Den hidtil ret
lille by, med 199 indbyggere i 1947
og 245 indbyggere i 1951, voksede
sig større.
Rejefabrikken blev byens eksi-
stensgrundlag. Befolkningen har
altid været kendt for sin arbejd-
somhed og sin stabilitet, og fabrik-
ken er en af de få, der giver over-
skud.
Men i festlighederne nævnte man
slet ikke byens usikre fremtid. Reje-
felterne har flyttet sig. Rejerne fan-
ges nu nærmere Aasiaat, Kangaat-
siaq, Qeqertarsuaq og længere ude i
Davisstrædet. Derfor mener bl.a.
fiskerne, at det vil være en fordel
med en rejefabrik i Aasiaat. Men så
frygter Qasigiannguit med rette, at
byen bliver overflødig, og at den
med tiden lider samme skæbne som
K’utdligssat.
Der er virkelig et behov for en
fabrik i Aasiaat. Men når den bliver
bygget, må hjemmestyret sikre fa-
brikkerne i Qasigiannguit og i Ilu-
lissat råvarerne ad andre veje end de
lokale fiskekuttere. Rejerne må
indhandles fra de store trawlere,
der Fisker i Davisstrædet.
Kutterne forlader nemlig Qasigi-
annguit, når Aasiaat fabrikken
bliver bygget. Kutterejere er allere-
de ved at undersøge mulighederne
for at flytte til Aasiaat. Hjemmesty-
ret har lovet at sørge for en forde-
ling af rejerne, således at alle fa-
brikkerne i bugten får nok. Det har
hjemmestyret lovet siden januar
1983, men ingen har endnu set,
hvordan fordelingen skal ske. Sam-
tidig er kommunerne i bugten ble-
vet uvenner. Det undrede mange, at
Aasiaats borgmester ikke deltog i
Qasigiannguits 250-års jubilæum,
mens Ilulissats borgmester Frederik
Rosbach netop roste det gode sam-
arbejde, der er mellem de to byer.
såkutiinguaK, K’asigidnguane niuvertup igdlorssuatoKåta, måna agdlag-
fiussup isåriåta KulånitoK.
Den lille soldat er anbragt over indgangen til den gamle kolonibestyrerbo-
lig, som i dag bruges til kontor (J.F.).
Qasigiannguani
’Sakkutuunnguaq’
’Sakkutuunnguaq’ Qasigianngua-
niittoq tassaavoq qisummit qiperu-
gaq 1700-ikkunneersoq, tassaasoq
sakkutooq pigaartoq. Taanna Ka-
laallit Nunaanni Danmarkimilu
taamaattut kisiartaraat. Taamaat-
tunik ataasiakkaanik Skånemiitto-
qarpoq sulilu arlaqarnerusumik
Sverigep sinneriraniittoqarluni.
1700-ikkunni ’pigaartut’ taa-
maattut ikkunneqartarsimapput
isaarissap silatinnguanut iluatun-
ginnguanulluunniit.
Taamaattumik persuarsiornar-
torujussuuvoq, nunasiaqarnerme-
ersuugamili nunasiaqartup naala-
gaassusianik mikinngitsumik erser-
sitsisuulluni.
’Sakkutuunnguaq’ iluarsaanne-
qarsimasoq illoqarfiup nalliuttorsi-
ornerani initoqaani KGH-ip allaffi-
ata aningaaseriviullu isaariaata sio-
raatungaaniillugu uleerneqarpoq.
Borgmester Themothæus Frede-
riksen ’Sakkutuunnguaq’-mik ule-
ersisuuvoq. Taassumallu oqaluttu-
araa ’Sakkutuunnguaq’ ukiut in-
gerlaneranni qalipanneqaraangami
nutaanik atisartaartarsimasoq, al-
laallu arlaanni umeqalersimagalu-
arluni. Maannali pissuseqqaamisut
ilisimavoq uniformi eqqortoq qali-
paatillu eqqortut atisimallugit.
Oqaluttuarineqartarpoq sakku-
tuunnguaq niuertoqarfittaami niu-
ertooqaartumit Niels Egedemit sa-
naneqarsimasoq.
»Den lille Soldat« i
Qasigiannguit
»Den lille Soldat« i Qasigiannguit
er et trærelief fra begyndelsen af
1700-tallet, der viser en vagtsoldat.
Den er den eneste af sin art i Grøn-
land og i Danmark. Der er nogle få
i Skåne og mange flere i det øvrige
Sverige.
1 begyndelsen af 1700-tallet sym-
boliserede et sådant billede en vagt-
soldat, og det var som regel hængt
op lige uden for eller indenfor ind-
gangsdøren.
Det er altså lidt af en sensation.
Men fra kolonitiden er det et sym-
bol, der i allerhøjeste grad repræ-
senterer koloniherren.
»Soldaten« er blevet restaureret,
og under byfesten blev den nyre-
staurerede soldat afsløret på sin op-
rindelige plads over indgangsdøren
til KGH’s kontor og banken.
Det var borgmester Themothæus
Frederiksen, der afslørede »Den lil-
le Soldat«. Han fortalte, at solda-
ten igennem tiderne fik nyt tøj på
hver gang huset blev malet, ligesom
han på et tidspunkt også havde
skæg. Nu fremstår han imidlertid
igen i sin oprindelige uniform med
de rigtige farver.
Det fortælles, at soldaten er ud-
skåret af Niels Egede, der var kolo-
niens første købmand. pk
16 NR. 32 1984
ATUAGAGDLIUT1T