Atuagagdliutit - 08.08.1984, Blaðsíða 31

Piorsarsimassuseq • Kultur
Qosigiannguit katersugaasivittaavat itsarnitsanut sammisitaanersuoq 250-
,nngortorsiornerup nalaani ammarneqarpoq.
Qosigiannguits nye museum, der koncentrerer sig om historien før koloni-
Oden, blev åbnet under 250-års jubilæet. (Foto: Bent Nielsen)
Qasigiannguit har fået
sit museum
har Qasigiannguit også fået sit
Museum. Det blev åbnet i forbin-
delse med byjubilæet. I museet har
’fian især koncentreret sig om peri-
oderne fra kolonisationen, det vil
Sl8e de tre kulturer Saqaq, Dorset
°8 Thule.
Museet har de sidste par år regi-
streret over et halvt hundrede steder
1 kommunen, hvor der er efterla-
denskaber fra disse kulturer.
I øjeblikket graver museet sam-
men med Nationalmuseet på en
4000 år gammel boplads i sydøst-
bugten. Hver dag kan graveholdet
fortælle om nye fund, der giver os
en meget større viden om dette gam-
le folk, der har levet her.
Mange af disse fund vil indgå i
museets samling. Åbningen af mu-
seet var således med til at sprænge
de snævre rammer om jubilæet, der
jo kun drejer sig om de sidste 250
års historie. Museet fortæller om
kulturer, der har levet mange årtu-
sinder før danskerne kom.
Qasigiannguit
katersugaasivittaartut
Qasigiannguit katersugaasivittaa-
vat illoqarfiup nalliuttorsiornera-
nat atatillugu ataasinngormat ara-
marneqarpoq. Katersugaasivimmi
sammineqarnerusimapput nuna-
Bøger om tre
grønlandske byer
Jørgen Fisker, der driver Nordisk
Landes Bogforlag har netop udgi-
ft en bog om Qeqertarsuaq, God-
havn og Ilulissat, Jakobshavn. Beg-
Se bøger er dobbeltsprogede med
basser af illustrationer, og den 30.
august på 100 års dagen for Sakku-
’°oq, løjtnant Gustav Holm an-
komst til Ammassalik på sin kone-
hådsekspedition, udkommer bogen
0r>t denne by på Østkysten.
Jørgen Fisker startede serien om
egnsbeskrivelser i 1979 med bogen
°m Ivittuut. Senere kom bogen om
Laamiut, Frederikshåb, Nanorta-
uk og Narsaq.
Til næste år udkommer bøgerne
0rn Uummannaq (OmånaK) og Si-
S'miut, Holsteinsborg.
sivigineqanngikkallarnermi pisi-
masut, tassalu kulturit Saqqaq,
Dorset aamma Thule.
Katersugaasiviup ukiuni marlus-
sunni kingullerni kulturit taakku
malunnaateqarfigisat kommunimi-
ittut amerlaqisut assaavigisittarsi-
mavai.
Katersugaasivik maannakkorpi-
aq Danmarkimi Katersugaasivissu-
aq suleqatigalugu nunaqarfitoqar-
suarmi ukiunik 4000-inik pisoqaas-
suseqartumi Sydøstbugtimiittumi
assaasitsivoq. Åssaasullu ullut ta-
maasa tamaani najugaqartarsima-
sut pillugit paasissutissanik nutaa-
nik pissarsisarput.
Nassaat tamakku ilarpassui ka-
tersugaasivimmiilersussaapput.
Ammaanersiornerup taamaalilluni
nalliuttorsiorneq ukiunut kingul-
lernut 250-inut taamaallaat sammi-
sinneqaraluartoq neruttortittutut
ilivaa. Katersugaasivimmimi oqa-
luttuarineqarput kulturit pisoqapi-
lorujussuit qallunaat tikinngikkal-
larnerannili tamaani atugaasima-
sut.
sumigmagkat
ukioK måna Mamtsume sulivfig-
ssuaK sulissume ilainik soraersitsi-
vok, tåssagOK sulissutOKångortut
utorKalineK pivdlugo soraersitaria-
Kalermata, avdlat inusugtut suliv-
figssaKarniåsangmata. tamanåna
ingmine ajungilate, kisiåne soraer-
sitat imailtnavigdlugit soraersitau-
nere mamianartOKaramik sulisi-
manere pivdlugit KutsavigineKapa-
låratigdlunit, pingårtumik ukiut
50-it sivnerdlugit sulerérsimasut.
siugdlermik tailara Søren Ly-
berth. tåuna soraersitauvoK ukiut
53-it sulerérsimavdlune, nålagka-
minit piumavfigineKardlune Ma-
mtsup avatåne Ikamiune Kapisi-
lingnilo sulisitaussardlune.
åipå Jørgen Lyberth aperssortisi-
matsiåinardlune sulilerpoK Marnt-
sup aulisagkeriviane. sulinerme sa-
niatigut ukiorpagssuarne Agpa-
miune aulissartitsissussardlune. å-
male sårugdlit tarajugåinaugat-
dlarmatale suliame pitsåussusé piv-
dlugit fiskerilederimit Peter Egede-
mit angalaieatigineKartardlune, så-
rugdlit pitsauvdluartumik nioricu-
tigssiarineKarnigssåt siunertaralu-
go. kuktingikuma ukiut 55-it a-
nguvdlugit sulisimavdlune.
ukua inuit taissåka aulisagkerivi-
tOKånguit nigdlerdlutigdlo per-
KingnångeKissut nungutdlarsarfi-
gisimavai, nunavtinilo inuit amer-
dlagunångitdlat aulajaitdlutik su-
liamingnutdlo tuniutdluarsimav-
dlutik sulisimassut KGH-vdlo nior-
Kutigssiornerane ikiutingårsima-
ssut.
åjunalo ånernartua: ukiut ima a-
merdlatigissut sulerérdlutik soraer-
sitåuput »KutsavigineKapalårna-
tigdlunit«.
soraersitat ilagåt iliniarfigssuar-
me iliniarsimassoK ukiutdlo 46-it
sulivfigssup agdlagfiane ulapår-
tuarsimassoK. pingårtumik aulisa-
garpagssuit nalane, suliagssaminut
pikorigdluinartoK, Hendrik Egede.
Handelime atorfigdlit åmalo
Handelip avatåne atorfigdlit ukiut
ima amerdlatigissut sulisimagånga-
ta sulisimanere pivdlugit Kutsaviga-
lugit malungnartiniarneKartarput.
uko taissåka låjåinavigtut issigi-
ssåuput, soraernerussutisiaKångit-
sut. atorfiliugaluarpatåsit... tai-
måitordle Kujanimininguamigdlu-
nit tusagaxaratik oKarftgineKåi-
narput ima: »soraerputit!«
matuma kingorna taimåitoicaKU-
nångeKaoK. tamåna kommunålit
Kinigkavta arajutsisimassariaKå-
ngilåt. K. Møller
ManftsoK
»asangningnera ivdlit
toKiipat«
Villads Villadsenip aluagkiamine kingutdlerme asang-
ningnerup uvdlune nutåne pissuså isumasiordlugo
sangmigå
OKalugtuårKat katerssugkat atua-
gångortitat ukiut 20-it matuma
siornatigut agdlangneicarsimassut,
60-ikune pissutsit autdlaivigivåt. o-
Kalugtualiat tangnerssåta tculeicu-
tå, OKalugtualiane arfiniliussufie
pingårnerunera, atuagkat ateicauti-
gå. oxalugtuap imarå Juliep Ånå-
ssivdlo asangningnerigaluata anå-
naussup ajorssartukasingmut pa-
ningminik tuniussiumånginerata,
såkortumik OKautigalugo, atissa-
pajunguanik akilersitsinera. asang-
ningneK aserorneKartoK atuagau-
tivtine Kivinermik kinguneKartara-
luartOK aj ornartorsiuterpagssuar-
nik KångerneK ajomartunit taorte-
KalersimavoK.
OKalugtuårKat katerssugkat av-
dlat tåssåuput atåtaga imarssup ti-
guvå, Julia, nukagpiatorKat, ilima-
nångitsume akissutisiaa kisalo na-
lunaerneKårsimångitsoK »NålagaK
Gute asåsavat! ...tugdlit iligtut aså-
savatl«.
atuagkap asangningnerup ktnå-
nik pissusånigdlo nutånik OKalug-
tuartup misigissutsit sarKtimersior-
tugai tåssåuput 60-ikunut åssiliar-
taritineKartut inuit akornavnltut,
tåssa inerisagaulernerme toncugau-
gatdlarsimassorinartut.
asangningneK sangmineKartOK
tåssatuausimassugssaugaluarpoK
pivdluarnardluinartoK, kussanar-
dluinartoK erKigsinardluinartordlo
ugpernermik autdlåveKarune avig-
sårnermit erKorneKarsinåungit-
sok. inuitdle mardluk akornavne
paitsoKatigmgningutarnerit av-
dlatdlo sianiutilutit nagssatarissar-
tagåt pissuvdlutik aserorterneKale-
rångame inungnut suniutarnerata
påsineKarnigsså misigitiniarneKar-
poK.
atuagkiortoK taigdliortordlo Vil-
lads Villadsen erKarsauterssordlu-
nilo isumasiuinermine nunavta a-
lianåissusia inungnutdlo suniutå o-
KilineK OKausertalersarsimavå ilå-
ne pikunavigsartumik.
OKalugtuarsinaunerme piginåu-
ssuseK, »OKalugtitanik« umårigså-
risinauneK, atuagkiortumit akung-
nagtunganångitsumik ugpernar-
sarneKarpoK. OKausiliorneK tiguai-
sinåussuseKartOK atuartugssap pi-
ngitsorane malingnaissariaKarne-
ranik pilersitsivoK.
OKalugtuårKat pingårnerutita-
mit nåinerussut ilåtigut imaråt mér-
Kat asangningnermut KanoK pingå-
ruteKartigisinaunerat, nukagpia-
torKat imerujujutigalutik misigi-
ssalikerssårtut, åiparit nåpautip
kræftip uvdlugssaligai kisalo Juliep
nåkautdluinarfingmine neriung-
nermik tunineKarnera. aaju
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 32 1984 31