Atuagagdliutit - 17.10.1984, Blaðsíða 2

G RØN LAN DSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime firKigssuissoxarfik - Danmarksredaktør: Torben Lodberg.
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Qasigiannguit: Poul Krarup, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen. Sisimiut: Henry Sørensen.
pissartagaKarneK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. fir: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdléssusé: Ugentlig oplag 6050
naxiterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Anker vil rafle
J.F. Jordens største ø tilhører den danske stat. Man
kan ikke købe en grund i Grønland ligesom andre steder
i verden. Grønlands jord eller rettere sagt klippe er sta-
tens ejendom. En grønlænder, som havde købt naboens
fåreholder mark, fik for mange år siden efterprøvet han-
delen ved en retsinstans, men tabte. For myndighederne
lød dette som en dårlig vittighed. Det er jo vitterlig hæv-
et over enhver tvivl, at handel med statens ejendom var
umulig.
Det gælder også i høj grad undergrunden. For nogle
år siden, da kravet om ejendomsretten til undergrunden
var på sit højeste, satte daværende statsminister Anker
Jørgensen tingene eftertrykkeligt på plads ved at erklæ-
re, at der ikke var noget at rafle om. Men nu vil Anker
rafle, tilsyneladende. I en hilsen til Siumut-landsmødet
siger den tidligere statsminister, at han bestemt mener,
at det er muligt at finde løsninger vedrørende ejendoms-
retten til undegrunden inden for rigsfælleskabets ram-
mer.
Hvad er der for nogle løsninger, Anker har i tanker-
ne? Skal der nedfældes en lov som siger, at hjemmesty-
ret ejer den grønlandske jord, og at det er muligt at købe
grunde for penge, som tilfalder hjemmestyret? Eller skal
ejendomsretten møntes udelukkende på undergrunden
og gælde fordelingen af indtrægterne ved mineral-og
oliedrift?
Princippet i dag er det, at staten, der har ejendomsret-
ten skal tilgodeses bedre end Grønland, men at man el-
lers deler resten som brødre.
Det kan godt være, at Anker med sin bebudede løs-
ning mener, at rollerne byttes om, således at Grønland
bliver tilgodeset bedre end staten. Og det vil ikke være en
dårlig tanke. Men det interessante ved Ankers løsning
er, om den også rummer et tilbud om, at handel med
grunde i Grønland skal være frit?
Ræve truer fuglene
Rævene truer fugleynglepladserne
på en række øer i Nuuk kommune.
Derfor har kommunalbestyrelsen
besluttet at søge hjemmestyret om
ophævelse af fredningsbestemmel-
serne vedrørende ræve.
Det er sammenslutningen af fi-
skere og fangere i Grønland
(KNAPK), der har gjort kommu-
nen opmærksom på, at der er man-
ge ræve på fuglenes ynglepladser,
og at det har resulteret i, at mange
øer, hvor fuglene tidligere har yng-
let, faktisk er ryddet for ynglende
edderfugle.
I kommunen betragtes det som
en alvorlig skade for fuglelivet.
KNAPK foreslår, at kommunen
betaler 100 kroner for en rævehale
skåret ved roden, kommunalbesty-
relsen har for 1984 afsat 10.000 kro-
ner til ordningen, hvis hjemmesty-
ret ophæver fredningsbestemmel
serne på de øer, der er tale om. Øer-
ne ligger i et område fra 62°30 syd
til 64°30 nord.
Anker
immerarumavoq
J.F. Nunarsuarmi qeqertat annersaat danskit naala-
gaaffiata pigaa. Nunatsinni toqqavissamik pisisoqaf'
sinnaanngilaq silarsuup ilaini allanisut. Nunatta saan-
ngutaa imaluunniit qaarsua naalagaaffiup pigaa. Ka-
laaleq sanilimi savaatillip nunaataanik pisisimasoq qa-
ngatsianngorpoq misiliigaluarpoq eqqartuusissut aqqu-
tigalugit pisinini uppernarsartinniarlugu ajorsarporli-
Pisortanummi quiasaarutaannartulluunnit issaaq nu-
namik pisisimaneq, naalagaaffiummi pigisaa nioqquti-
gineqarsinnaanngimmat.
Taamatuttaaq ippoq nunap ataanut tassa aatsitassa-
nut tunngasoq. Siornnaanngorpoq aatsitassanik pigin'
nittussaanermik apeqqut sammineqaleruttormat, taa-
mani statsministeriusoq Anker Jørgensen nipaanngaa-
voq paatsuugassaanngitsumik oqarami tamanna irrnne-
raatigisariaqanngitsorluunniit. Maannali Anker inune-
rarusulinnguatsiarpoq. Siumut ataatsimeersuarmat
inuulluaqqussummini siornagut statsministeriusimasod
taanna oqarpoq isumaqarluinnarluni aatsitassanik pigi'
nittussaanermik apeqqut aaqqiiffigissallugu ajorna-
ngitsoq naalagaaffeqatigiinnerup iluani.
Suulliuku aaqqiissutissat Ankerip eqqarsaatigigai?
Inatsisiliortoqassava oqaasertalimmik Namminersor-
nerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni nuna pigigaat
toqqavissanillu pisisoqarsinnaasoq Namminersornerul'
lutik Oqartussanut nakkartussanik akilerlugit? Ima-
luunniit nunamik piginnittussaaneq aatsitassaannarnut
tunngatineqassava taakkunanillu isertut qanoq aggua-
taarneqarnissaannut?
Ullumikkut imaappoq naalagaaffik nunamik pigin;
nittuusoq nunatsinnit pissarsinerusussaalluni sinnerili
avinneqartussaallutik.
Imaassinnavoq aaqqiissutissamik Ankerip ilimassari'
nermigut pigaa paarlaattoqarnissaq, tassa nunarput pis-
sarsinerusalissalluni naalagaaffimminninngarnit. Ta-
mannalumi ajortuusinnaanngilaq.
Tassalu Ankerip aaqqiissutiginiagaata soqutiginaa'
taa aamma tamanna ilaqartinneqassanersoq toqqavis-
sanik nioqquteqarsinnaalernermik neqeroorummik.
2 NR. 42 1984
ATUAGAQDLIUTIT