Atuagagdliutit - 21.11.1984, Side 2

G RØN LANDS POST E N
autdlarnerput.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telt: 01 I5 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut.Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telt.: 1 46 66. Roland Thomsen, 3913 Tasiilaq. Telt.: 1 81 77.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej 22,Postboks 39 — 3900 Nuuk.Telf.: 2 10 83. Telex:90631 agagag gd.
Grundlagt 1861.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal.12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Tilskudsblade og
kvalitetsblade.
J.F. Den sidste tids pressedebat har rejst spørgsmålet, om
Grønland ikke er bedst tjent med aviser, skrevet af professio-
nelle for et pressebevidst publikum, aviser, der klarer sig uden
tilskud, men kun i kraft af egne kvaliteter. I disse sparetider
er det jo tåbeligt at opretholde blade for skatteydernes penge,
især når det drejer sig om en røvkedelig og usælgelig avis eller
pressens KGH, i stil med Atuagagdliutit.
Man kan godt forstå en sådan argumentation, når man er
så heldig at bo i det stykke af Europa, der hedder Godthåb
med alle de privilegier, der hører sig til en hovedstad. Men på
den anden side skal man huske på, at en ikke ringe del af
Grønland gemmer sig uden for Nuuk og her har KGH den li-
det misundelsesværdige opgave at have forsyningspligt for
»Sakæus og Benjamin« på de små steder, som aldrig kan
blive en fed forretning.
KGH er en meget slående sammenligning med Atuagag-
dliutit. Bladet har nemlig til opgave at forsyne de to førnævn-
te nostalgisk berømte personer med læsestof, der bare ikke er
oversat, men også skrevet på originalsproget, i harmoni med
grønlandsk tankegang.
Det siger sig selv, at en sådan avis aldrig kan klare sig af
egne kvaliteter og kan kun opretholdes ved at gå til tiggergang
hos skatteyderne.
Men for at forstå Atuagagdliutits situation må man have en
smule kendskab til den grønlandske bladtradition.For snart
125 år siden startedes Atuagagdliutit som et rent grønlands-
sproget blad, tryktes for skatteydernes penge og fordeltes
gratis til de samme skatteydere, nemlig de grønlandske fange-
re. Sådan fortsatte bladet i de følgende 80 år. Men Atuagag-
dliutit havde også den ejendommelighed, at en meget stor del
af stoffet fra starten var skrevet aflæserne selv. Atuagagdliu-
tit har været debatforum på grønlandsk som ingen anden avis
i Grønland. Den tradition fortsætter, og nogen påstår oveni
købet, at Atuagagdliutit i kraft deraf har haft en ikke helt rin-
ge kulturel betydning i Grønland.
Men nu er der kommet andre tider. Forretning er tidens lø-
sen, også i avismæssig henseende. Ynkelig forsøg på at opret-
holde en kulturel formidler for skatteydernes penge er passé.
Atuagagdliutit har simpelthen udspillet sin gamle rolle.
Hvis den antagelse er rigtig, så lad os få den bekræftet på
mediekonferencen, som nu står for døren. Lad konferencen
tage stilling til, om grønlandske aviser herefter skal klare sig
udelukkende i kraft af egne kvaliteter, eller om der stadig skal
være plads til den grønlandske tradition, nemlig opretholdel-
se af en grønlandsk kulturel formidler, fremstillet for skatte-
ydernes penge.
Aviisit tapiiffigisat
aviisilluuimiit pitsaat
J.F. Ulluni kingullerni aviisinik oqallinnermi saqqummiunne
qarpoq nunatsinnut ajunnginnerpaassannginnersoq aviiseQ3
rutta pikkorissut allagaannik inunnut aviisinik atuallammaasa
nut, aviisinik tapiiffigineqaratik pitsaasusertilli taamaalla3
iluaqutsiullugu atasinnaasunik. Maannakkummi sipaaniarfiuP
nalaani sianiitsuliorneruvoq aviiseqassagaanni akileraartart
akiligaannik, pingaartumik eqqarsaatigalugu aviisi avannguaa
qisoq tunineqarsinnaangitsorlu, aviisit KGH-at soorlu Atua
gagdliutitut ittoq. . .
Isumataamaattoq paasineq ajornanngilaq imailuasisimatig1
gaanni najugaqarfigalugu Europap ilamernga Nuummik taa
guutilik illoqarfiit pingaarnersaasa ajunngitsorsiassaannik ja
manik pilik. Kisiannili aamma puigortariaqanngilaq Kalaal
Nunaata ilaa mikinngeqissoq Nuup avataani toqqoqqanu113 ’
tamaanilu KGH usornanngivissumik suliassaqarpoq pisussaa
figigamiuk nunaqarfinnguanik iluanaarfiusinnaangitsunik P1
lersuinissaq. .
KGH-ip Atuagagdliutinut sanilliunneqarnera tamaarntf1
nalequuteqaaq. Aviisimmi suliassaraa nunaqarfinnguani inU,
atuagssaqartissallugit nutsigaannaanngitsunik kalaallisulli a
lakkanik kalaallit eqqarsartarnerat tunngavigalugu. .
Nalunanngilaq aviisi taamaattoq pitsaassutsi kisiat tunngav
galugu atasinnaanngitsoq qinnuuloortariaqartorli akileraarta
tunut atasinnaajumalluni.
Atuagagdliutit-lli passiluassagaanni nunatsinni aviisiliorne
mi pissusitoqqat ilisimalaatariaqarput. Ukiut 125-ingajaat
tuma siornagut Atuagagdliutit aallarnerput kalaallisuinn
oqaasertaqarlutik, naqiterneqartarlutik akileraartartut
ngaasaannik, akeqanngitsumillu agguaanneqartarlutik ak1
raartartunut taakkununnga, tassa kalaallinut piniartunut. Ja
matut aviisi ingerlavoq ukiuni tulliuttuni 80-ini. Atuagagdhul
lli aamma eqqumeequtigaat imaasa ilarujussuat aallaqqaaa ‘
mulli allagaasarami atuartunit namminermit. Atuagagdhu
kalaallisut oqalliffiusimapput nunatsinni aviisinit allanit anfl*
mik. Pissusitoqaq tamanna suli ingerlanneqarpoq, allaam
ilaatigut oqartoqartarpoq tamannarpiaq pissutigalugu Atu
gagdliutit nunatsinni kultureqarnikkut mikigisassaanngitsui11
sunniuteqarsimasut.
Maannali ullut allat nalliussimapput. Imminut akilersinna
sumik aviisiliornissaq maanna kisimi nipaavoq. Kulturip }
ngaatigut siaruarterisumik aviisiliorniarsarigaluarneq ak>
raartartut akiligaannik, atorsinnaanngilaq. Qaangiuteree
pummi ullut Atuagagdliutit sunniuteqarfigisimassat. .
Taamatut eqqarsarneq ilumoorpat, taava uppernarsarten
tigu tusagassiutinik ataatsimeersuarnissami pigaluttualersuijj.
Ataatsimeersuarnermi aalajangiiffigineqariarli kalaallit aVl
matuma kingorna pitsaassusertik tunngavigiinarlugu atass
nersut, imaluunnit kalaallit aviiseqarneranni pissusitoqaat i'a
suli atatinniarneqassanersoq, tassa kalaallit kulturiannut aqQ.
tissiuussisumik aviiseqassalluni akileraartartut aningaasa
gaannik.
2 NR. 47 1984
ATUAGAGDLIUTIT