Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 21.11.1984, Page 20

Atuagagdliutit - 21.11.1984, Page 20
KGH tiguneqareerpat: Diskobugtimi suliffissat amerlissapput Nioqqutissiornermut avammullu niuernermut KGH-ip immikkoor- tortai Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqareerpata Dis- kobugtimi suliffissat amerlaneru- lissapput. Inuutissarsiornermut pi- sortaqarfik pilersaaruteqarpoq Diskobugtimi illoqarfinni suliffis- sat kinguppaleriffiit tunniussinnaa- saannit amerlanerulersinniarlugit, sikuneranillu peqquteqartumik aa- lisarneq unereeraluaraangallunniit suliffissuarni suliassat kittaarne- qarsinnaasunngortinniarlugit. Qasigiannguani Ilulissanilu sulif- fissuit qerititsivii allineqassapput kinguppaat qerititat tulaassuineq unereeraluarpalluunniit suliarine- qartarsinnaasut amerlaneruleqqul- lugit. Lars Emil Johansen oktoberimi Ilulissani tusagassiortunik kater- suutitsinermini oqarpoq kingup- paat qaammatini arfinilinni qeriti- taasimareersimagaluartulluunniit aatseriarlugit suliarineqartarsin- naasut tamatumalu kingorna suli qaammatini pingasuni sisamani- luunniit qerititaatigineqartarsin- naasut. Pitsaajunnaamilaaginnar- tassasullu. Nalunngilarput Norge- mi kinguppannik marloriarlugit qe- rititsisoqartartoq. Taakku pitsaa- nerpaajusangikkaluarput, ajun- ngilluinnartumilli pitsaassuseqar- tarlutik, Lars Emil Johansen oqar- poq. Inatsisartuni ilaasortaq isuma- qarpoq kinguppaat avataani uutite- rereertartut pinngitsooratik tulaas- sassarisartagaat suliffissuarnut tu- laanneqartassasut. Maannakkut kinguppaat 105 tonsit 10 procent- iinnaat Diskobugtimut tulaanne- Efter overtagelsen af KGH Flere arbejdspladser til Diskobugten Hjemmestyrets overtagelse af KGH’s produktions- og eksport- sektor betyder flere arbejdspladser til Diskobugten. Erhversdirektora- tet har planer om at sikre bugtens byer andre beskæftigelsesmulighe- der end rejefabrikkerne og at strække beskæftigelsen på fabrik- kerne, så de ikke ligger stille i de må- neder, hvor isen lukker bugten for fiskeriet. Fabrikkerne i Qasigiannguit og Ilulissat skal have udvidet fryseka- paciteten, så de kan lagre råfrosne rejer og bearbejde dem, når isen forhindrer yderligere indhandling. Lars Emil Johansen oplyste på et pressemøde i Ilulissat i oktober, at det kan lade sig gøre at opbevare frosne rejer i seks måneder, og så tø dem og pille dem og fryse dem igen i tre til fire måneder. Kvaliteten for- ringes lidt. Vi kender dobbeltfrosne rejer fra Norge. Resultatet bliver selvfølgelig ikke topkvalitet, men dog en kvalitet, vi kan være be- kendt, siger Lars Emil Johansen. Landsstyremedlemmet mener, at en større mængde, af de landings- pligtige rejer fra søkogerne skal lan- des til fabrikkerne. I øjeblikket lan- des kun 105 tons af ti-procentrejer- ne i bugten. Desuden mener han, at nogle af de rejer, som idag smides over bord, fordi prisen er for lav, kan indhandles nedfrosne til fa- brikkerne til senere forarbejdning. Det vil være til gavn både for rederi- erne og for samfundet. Og han me- ner, at de nuværende regler vedrø- rende udsmidning af råvarer skal strammes, så det stoppes. — Jeg betragter denne udsmid- ning, som et meget alvorligt pro- blem og som total spild af samfun- dets ressourcer. Derfor skal der nok indføres skrappere regler, eventuelt at licensen inddrages, hvis der smi- des rejer ud, siger Lars Emil Johan- sen. — Man undergraver hele res- sourcegrundlaget ved denne meget hensynsløse anvendelse af rejerne. Foruden denne bedre anvendelse af ressourcerne, mener Lars Emil Johansen, at fabrikkerne skal byg- ges om, så de kan tage andre pro- duktioner. Som eksempler nævner Lars Emil Johansen, at der er inter- esse for at starte krabbeproduktion og at forarbejde andre fiskearter. Desuden oplyser han, at rejeaf- fald, der idag bliver smidt i havet, kan bruges til foder i lakseopdræt. Det er jo den røde farve i skallerne, der giver den røde farve i laksens kød. Rejeaffald kan også anvendes i den kemiske industri. Lars Emil Johansen siger videre, at kommunalbestyrelserne i Qasigi- annguit og Ilulissat er meget inter- esserede i disse alternative produk- tionsmuligheder. Og det er menin- gen, at både udbygningen af fryse- lagerkapacitet og ombygningen af fabrikkerne til alternative produk- tioner skal med i den femårige er- hvervsudviklingsplan . qartarput. Isumaqarnerarporlu kinguppaat akikippallaarnertik pissutigalugu ullumikkut igiinnar- neqartartut ilaat qeritillugit sulif- fissuarnut tulaanneqartarsinnaa- galuartut kingusinnerusukkut suli- arisassanngorlugit. Tamanna aali- sariutaatitsinnut inuiaqatigiinnullu iluaqutaassagaluarpoq. Isumaqar- nerarporlu igitsisarnermi malittari- sassat allanngortinneqartariaqar- tut unitsinneqartariaqarlutillu. — Eqqaasarneq ajornartorsiute- rujussuartut inuiaqatigiillu iluaqu- tigisinnaasaraluinik pimmatigin- ninnertut isigaara. Taamaattumik malittarisat sakkortusineqartaria- qavipput, igitsisulluunniit aalisar- sinnaatitaanermut akuerineqaam- minnik arsaarneqartartariaqarput, Lars Emil Johansen oqarpoq. — Taamatut suusupaginnitsiga- luni iliornikkut pissarsiassaagaluit nungulussinnartinneqartarput. Lars Emil Johansenilu isumaqar- poq pisarineqarsinnaasut pitsaane- rusumik atorneqarnerisa saniatigut suliffissuittaaq allanngortinneqar- tariaqartut nioqqutissianik allatut- taaq ittunik nioqqutissiorsinnaaler' sillugit. Lars Emil Johansenillu as- sersuutitut taavai saattuussanik ni' oqqutissiulersinnaaneq aalisakka- nillu allanik nioqqutissiulersinnaa- neq. Eqqaavaalu kinguppaat perlukuj aalisakkanik perortitsiniarnernn nerukkaatissatut nioqqutissiarine- qartarsinnaagaluartut. Kapisilli®' mi nerpiisa aappalunnerat qaleriis- sanik aappaluttunik nerinerisigut pilersarmat. Kinguppaattaaq pakui akuukkanik nioqqutissiot' nermi atorneqarsinnaapput. Lars Emil Johansenillu oqaati' gaa nioqqutissiaasinnaasut allatn ittut tamakku Ilulissani QasigiaU' nguanilu kommunalbestyrelsit so- qutigisorujussuugaat. Maannalu qerititsiviit suliffissuillu allileriff1' gineqaannaratik aammali allatut»' tunik nioqqutissiorsinnaaneq ukW' ni tallimani pilersaarutit aqqutig3' lugit piorsarneqartussanngorpoq- Så mild at hver cerut smager lige så godt som dagens første o pikunaingårame avåkatdlåuneK ajornartOK 20 NR. 47 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.