Atuagagdliutit - 21.11.1984, Side 32

Piorsarsimassuseq • Kultur
Aka Høegh
frimærkiliussasoq
Eqqumiitsuliortoq Aka Høegh per-
narluni frimærkiliussaaq. FN-ip i-
nuusuttunut ukiuanut tunngatillu-
gu frimærkiliaq aappaagu junip
naalernerani saqqummertussaq ti-
tart assav aa.
Tamanna atuarneqarsinnaavoq
1985-imi frimærkiliassat pillugit pi-
Iersaarummi Kalaallit Nunaata al-
lakkerisoqarfiata qanittukkut saq-
qummiussaani.
Pilersaarutit malillugit frimærkit
aappaagu saqqumertussat siulliit
marluk tassaassapput nalinginnaa-
sut Dronning Margrethemik assili-
artallit. Sananeqassallutilli aatsaat
allakkanik nassiussinerup akitsor-
nissaa akuersissutigineqassappat.
Taamaassappallu taakku 2,80 kr-
inik 3,80 kr-inillu naleqarlutik saq-
qummertussaassapput. Frimærkit
taakku februarip 7-ianni nioqqu-
taalersussaassapput.
Frimærkit »Kalaallit Nunaat
Kunstneren Aka Høegh skal lave
det grønlandske frimærke i anled-
ning af FN’s ungdomsår 1985.
ukiuni 1000-ini«-nik taaguuteqa1'
tut kingullersaat marluk martsip
20-ianni saqqummissapput. Taak'
ku qanoq akeqassanersut suli aala-
jangerneqarsimanngilaq. Tuller11'
aallu taakku kingullersaasa marluk
saqqummerannut atatillugu map'
piliortoqassaaq — ukiunut 1000-1'
nut tunngasut kingulliit marluk
ilanngukkaanni markit katillug1
13-iusunik.
Majip 21-ianni Dronning IngrjU'
ip Danmarkimut pineraniit ukiu
50-inngorsimassapput. Ullo^1
taanna malunnartinniarlugu Ka-
laallit Nunaanni Danmarkimilu ft1'
mærkinik saqqummersoqassaaQ-
Junimi inuusuttut frimærkiat saq-
qummissaaq, septemberilu aallart1'
simalerpat qalipaasup Gerhar
Kleist assilialiaasa ilaat fritnøer-
kinngorluni saqqummissalluni. EQ'
qumiitsuliortoq Jens Rosing *rl'
mærkinngortitsisuussaaq. Oktobe-
rilu qiteqquppat frimærkimik na'
taarnamik assiliartalimmik safl'
qummersoqassaq, Jens Rosingip 0'
tartagaanik.
Aka Høegh bliver
frimærkekunstner
Aka Høegh, kunstner, debuterer
nu også som frimærkekunstner.
Det er hende, der skal tegne det fri-
mærke, som i slutningen af juni
næste år udgives her i anledning af
FN’s internationale ungdomsår.
Det fremgår af det foreløbige fri-
mærkeprogram for 1985, som ne-
top er kommet fra Grønlands Post-
væsen.
De første frimærker, der efter
planen skal komme i det nye år er to
mærker i dagligserien med Dron-
ning Margrethes portræt. Men for-
udsætningen for at de kommer er,
at forhøjelsen af posttaksterne ved-
tages. Så bliver værdierne på hen-
holdsvis 2,80 kr. og 3,80 kr. Mær-
kerne skulle komme i handelen den
7. februar.
Den 20. marts udgives de sidste to
frimærker i rækken »Grønland i
1000 år«. Hvilken værdi de skal ha-
ve er endnu ikke fastlagt. I forbin-
delse med udgivelsen af de sidste
mærker i rækken vil der blive ud-
givet en gavemappe med alle mær-
ker — også de to mærker, der intro-
ducerede 1000-årsserien — ialt 13
mærker.
Den 21. maj er det 50 år siden, at
Dronning Ingrid ankom til Dan-
mark. Og i den anledning kommer
der et nyt frimærke, både her og i
Danmark. I juni måned udkommer
så ungdomsfrimærket, og i begyn-
delsen af september et frimærke
med en gengivelse af et af maleren
Gerhard Kleists malerier. Det er
kunstneren Jens Rosing, der skal
stå for kompositionen. Og endelig
kommer midt i oktober et frimærke
med en hellefisk som motiv. Det
tegner Jens Rosing.
Avigait er nedlagt
Den sidste gudstjeneste var en gribende og smuk
begivenhed, som blev overværet af hen ved 200 voksne
og børn.
Tekst og foto: Pia Rosing Sørensen
Søndag den 28. oktober 1984 blev
der i Avigait nord for Paamiut af-
holdt den sidste gudstjeneste i for-
bindelse med lukningen og nedlæg-
gelsen af bygden. Det var en griben-
de og smuk begivenhed, som blev
overværet af benved 200 voksne og
børn.
Kommunalbestyrelse, ældre
Avigait-indbyggere og folk med til-
knytning til bygden blev sejlet til
Avigait med henholdsvis »Aqqaluk
Ittuk«, »Sulisoq«, »Qapiut« samt
kuttere og privatbåde.
Kommer på museet
Efter den smukke gudstjeneste blev
der holdt mindetaler og kransened-
læggelser på de to kirkegårde, og
som afslutning var der kaffe, te, so-
davand og brød i skolestuen.
Ikke mange timer efter begiven-
heden blev inventaret fra kirken ta-
get ned, og der blev sat skodder for
vinduerne.
Inde i skolestuen var mange tidli-
gere Avigait-indbyggere samlet og
fortalte historier og mindedes »de
gode gamle dage« i bygden. Ved
16-tiden drog de fleste fartøjer af til
Paamiut, men enkelte blev og holdt
kaffemik hos de få familier, der
endnu en tid bliver boende i byg-
den.
Nogle af tingene fra kirken og
skolestuen kommer på museet, men
døbefonden og lysestagerne fra al-
teret skal sendes til Upernavik, hvor
det kan gøre nytte i en bygdekirke i
kommunen.
Avigaat inuerupput
Naggammeerluni naalagiaqatigiinneq nuannerlunilu
killitsisimanartoq inersimasunit meeqqanillu 200-it
missaanniittunit peqatataaffigineqarpoq
Sapaammi oktoberip ulluisa 28-
ianni Avigaani Paamiut avannaan-
niitumi naggataarutaasumik naala-
giaqatigiittoqarpoq nunaqarfiup
inuerunnissaa pillugu. Naalagiaqa-
tigiinneq nuannerlunilu killitsisi-
manartoq inersimasunit meeqqa-
nillu 200-it missaanniittunit peqa-
taaf f igineqarpoq.
Kommunalbestyrelse avigaarmi-
utoqqat inuillu allat nunaqarfim-
mut attuumassuteqartut Avigaali-
aasimapput »Aqqaluk Ittuk«, »Su-
lisoq«, »Qapiut« namminersortul-
lu kutteriutaat angallateeraataallu
angallatigalugit.
Katersugaasivimmiilissaaq
Naalagiaqatigiinneqareermat eq-
qaaniaalluni oqaseqartoqarpoq
iliveqarfinnilu marluusuni nigalit-
taliisoqarluni naggataatigullu atu-
arfimmi kaffisoqatigiittoqarlu111’
tiitortoqarlunilu, sodavandisuutt0
qarlunilu kaagissuuttoqarpoq-
Nalunaaquttat akunnerpass®
unngitsut qaangiummata oqalu11
up iluaniittut piiarneqareerput iSa
laavilu matoorneqareerlutik.
Atuarfimmi avigaarmiorpassu
simasut katersuussimapput qanS®
lu pisimasunik oqaluttuaqattaah
tik. Nalunaaqutaq ualikkut sis
mangulermat angallatit amerlane
saat Paamiuliakaapput ataasia
kaalli Avigaaniiginnarallarput 11
qutariinnullu kingulerussimalerS
nut kaffisoriartoqattaarlutik.
Oqaluffiup atuarfiullu pequt3
sa ilaat katersugaasivimmut pissaP
put, kuisivili alterillu naneruusef
Upernavimmut nassiunneqassaP
put kommunip nunaqarfiisa ila®
ni oqaluffimmi atorneqassallutih-
Kuisivik naneruuserfiillu atorneqassapput Upernaviup eqqaani
it ilaanni.
Døbefonden og lysestagene fra alteret skal bruges i en bygd i Upernavl
strikt.
32 NR. 47 1984
ATUAGAGDIIUTIT