Atuagagdliutit - 13.02.1985, Blaðsíða 18

Resultater fra en
»plattenslagers«
sommerferieekskursion
på 2500 kilometer
De første af John Andersens observationer bruges i ny
rapport om havpattedyrene i Østgrønland.
Tunumi nunaqarfiusimasut avannarlersaanni Amdrupip Nunaaniitluiui
arferup saanikui.
Hvalskellet på Østgrønlands nordligste boplads i Amdrup Land.
(Foto: John Andersen)
Arkitekt John Andersen er i løbet
af sommeren og efteråret gentagne
gange blevet kritiseret, fordi han
sammen med en grønlandsk fanger
Boas Madsen fra Ittoqqortoor-
miut, har roet i kajak fra Staion
Nord til Ittoqqortoormiut. Ialt roe-
de de 2500 kilometer. John Ander-
sen kalder sin tur for en ekspediti-
on, mens hans kritikere har udlagt
den som en sommerferieekskursi-
on. I Nuuk har man haft svært ved
at acceptere denne sportspræsta-
tion, og man griner nærmest af ham
og karakteriserer ham som væren-
de en plattenslager.
Især Sermitsiaq har været på
nakken af John Andersen. I august
1984 blandt andet ved at bringe et
fingeret interview med museumsle-
der Claus Andreasen med rubrik-
ken: Grønlands landsmuseum:
John Andersen er en plattenslager.
Claus Andreasen har siden i et
brev til Sermitsiaq bedt om at få
dette dementeret, da han ikke hav-
de talt med bladet, og Claus An-
dreasen nægter, at landsmuseet no-
gensinde skulle have sagt eller skre-
vet, at John Andersen er en plat-
tenslager.
Desuden skrev Sermitsiaq en le-
der om, at John Andersen skulle
have foretaget et andet nødopkald.
Dette nægter han pure at have
gjort. Det andet nødopkald, som
ingen ved hvor kommer fra, har ko-
stet forsvaret 3 millioner kroner.
Økonomien
Noget af den kritik, der har været
fremført, har været en irritation
over, at han har skaffet penge til sin
ekspedition, mens landsmuseet har
svært ved at få penge til de mere sy-
stematiske undersøgelser, som mu-
seet gerne vil sætte igang.
Desuden har man ikke accepteret
hans 2500 kilometer lange kajaktur
langs en kyst, der faktisk ikke er
blevet besejlet eller besøgt siden
Ejner Mikkelsens eftersøgning i
1910 og Eigil Knuths ekspedition til
Mørkefjord i 1938-39.
John Andersen har svært ved at
forstå den kritik, der er rettet imod
ham fra grønlandsk side, for selv
om hans registrering af nordøstky-
sten ikke er fuldstændig, har han
dog foretaget registreringer, som
kan anvendes.
John Andersen sagde før han tog
afsted, at sejladsen er ekspeditio-
nens egentlige mål, dertil kom, at
han ville læse nogle opgaver under-
vejs, men det var for at have noget
fornuftigt at foretage sig. Som han
sagde til AG. Men Sermitsiaq gav jo
også AG et hak i tuden, fordi vi har
slugt »hans egne versioner om rej-
serne råt«.
Gæld på 91.000 kr
John Andersen oplyser, at han ikke
har fået noget økonomisk ud af rej-
sen. Fordi de måtte undsættes, da
der var optræk til en orkanagtig
storm efter at de var drevet 70 kilo-
meter til havs, har han fået en gæld
på 91.000 kroner. Det var fangeren
Boas Madsen, der advarede mod
stormen. Det var ham, der ud fra si-
ne erfaringer vidste at den kom,
fortæller John Andersen.
Hvis de ikke var blevet reddet
forinden, havde vi sikkert aldrig
mere hørt noget til de to herrer.
John Andersen oplyser, at ekspe-
ditionens oprindelige budget var på
172.000 kroner, men at det kun lyk-
kedes ham at skaffe 71.000 kroner.
Af disse fik Boas Madsen 20.000
kroner og resten gik i hovedsagen til
rejserne og forsikring samt noget
udstyr.
Ved hjælp af mennesker som
Poul Elvstrøm og Lars Okholm
samt Kodak fik han skrabet resten
af udstyret sammen.
Det var Poul Elvstrøm og Jan
Kjærulff samt bådfirmaet Jotun,
der har bygget kajakken, der skulle
opfylde en række funktioner. Et re-
sultat af sejladsen bliver måske, at
denne særlige kajak-type sættes i
produktion. Den vil være anvende-
lig flere steder, men især i arktiske
egne til iskantfangst og -fiskeri.
Det var Lars Okholm og dermed
Brugsen i Danmark, der sikrede
ekspeditionens forsyninger baseret
på en nøje udregning af de nødven-
dige kalorier. Kodak gav filmene.
På forhånd er John Andersen alt-
så på den ene side blevet hjulpet af
folk, der troede på ham, mens han
på den anden side er blevet udskre-
get som plattenslager af folk, der
absolut ikke troede på ham.
Hvad så med resultaterne
Efter Boas Madsens og John An-
dersens sportslige præstation, som i
hvert fald må anerkendes, må for-
skellige faglige institutioner så vur-
dere om de har fået nogle anvende-
lige resultater med hjem.
John Andersen er ikke færdig
med at gennembearbejde sine resul-
tater endnu. Der er tale om tre grup-
per. For det første er der tale om en
nøje registrering af de fund, han
har gjort på palæo- og neoeskimoi-
ske bopladser. For det andet vesteu-
ropæiske efterladenskaber, det vil
sige især fra ekspeditioner og
fangstmænd men også fra tysker-
nes besættelse under krigen. I den-
ne gruppe hører også hans vurde-
ring af Danmarksekspeditionen.
For det tredie hans daglige observa-
tioner af dyr, af isen og af vejret,
altsammen minutiøst skrevet ned.
Biologerne
Biolog Mads Peter Heide-Jørgen-
sen, Grønlands Fiskeri- og Miljø-
undersøgelser, der netop har fær-
diggjort en rapport om havpattedy-
rene i Østgrønland, siger, at John
Andersens observationer, som er
med i rapporten, er ret enestående.
Hvis observationerne er korrek-
te, hvilket vi ikke har nogen grund
til at tvivle på, så har John Ander-
sen de nordligste observationer af
narhval og hvalros. Desuden har
han de fleste observationer af hval-
ros, nemlig 318. Det har betydning
for vores vurdering af bestanden,
siger Mads Peter Heide-Jørgensen.
John Andersen påstår også, at
han har set tre grønlandshvaler ud
for Holms Land. Desværre har han
ikke fotografisk dokumentation af
disse hvaler. Det er i givet fald før-
ste gang i 50 år, grønlands hvalen er
set så langt mod nord, siger Mads
Peter Heide-Jørgensen, han mener
dog ikke, at John Andersen kan ha-
ve taget fejl. Biologerne har også
længe haft grønlandshvalen mis-
tænkt for at have dette område som
et sommeropholdssted. Det er blot
ikke blevet konstateret før.
Mads Peter Heide-Jørgensen me-
ner, at årsagen til, at Boas Madsen
og John Andersen er kommet frem
til så enestående resultater, er at de
har sejlet i kajak. Hvor andre ek-
speditioner dels kun har opholdt sig
i et bestemt område, dels har sejlet
med skibe, hvis motorer har jaget
de sky havpattedyr langt væk, så
har Boas Madsen og John Ander-
sen sejlet i den stille langsomme ka-
jak.
— Det er faktisk ideelt at foreta-
ge disse observationer fra kajak, da
dette fartøj ikke skræmmer dyrene
væk, siger han.
— Det ville selvfølgelig have væ-
ret bedre, hvis disse observationer
Qeqertani Shannonimi Claceringimilu ilisimasassarsiortut nassaaraat nu-
naqarfiusimasut marluk Saqqaq-kulturimeersut.
På øerne Shannon og Claveringfandt ekspeditionen to bopladser fra Inde-
pendence I og II (Saqqaq kulturen). (Foto: John Andersen)
18 NR. 7 1985
ATUAGAGDLIUT1T