Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 8

$&#
.«/>*% ; ;
Kalki nerisassallu akui allat
Kalki nerisatsinnit imermillu imer-
takkatsinnit uutsissutigisartakkat-
sinnillu pisarparput. Kalaalimerflgit
kalkertaqangaanngikkaluartut taa-
maattoq qanga kalaallit kalaalimi-
niinnarnik . inuussuteqarallaramik
kigutigissuullutillu nukittuunik saa- :fe
neqarsimapput, taamaattumik kal-
kitugaat naarnmassimassaacj.
fin^qarsin-
ilkxftkoqqi-
nmuife |p-

kut netisa,
»li
'Jj'J'r.'i
pitit: T<
lufilu kj
tein avj^0ga.ats3artutmk pinngit- l||Ep^dratit pitsaa|^;aa.t i|fiuk-
soorsitmå&nngilåat, ^ | ,x ^ kar|i:: qajuusanit, suttaJpiBsanit
Puisit arferillu orsuat puulukit. naatsiianillu pineqarsinnaapput.
^ÉrøPStissoit^vallu oi|||mnit peqqin- Sukkut aammn kulbydf|jtiii^j|j|uar-
narneruvoq. Imarmiut aalisakkanik put peqqinnartunilli inuussutissar-
taakku orsuat qi- taqanngitsunik. Sukkullifikmi ta-
tuttuusoq puulukit nersutillu orsu- marmik kigutilunnaannarput.
qåMnaatut:polyiiiS^t:t^3efedtsyri- kajjmni kukkukuut. kukkukuuaqqal-
nil^foq.aj^mi.sTaamaattunuk inuit lu >neqa8l$ akikitsuullutiH^peqq^;
tamakkuninnga inuussut@aart.utqa- na|tuupput. I^ulukiUi^n^sussuilM^
quttguinriaq; taqqiÉiiMii: is kalkipit- neiqaasa orsui iljaussutisSértaqarm-
aratik^puallamaSltnari^^qallunaa^
Makkariina naatitanit sanaaq iffi-
ul^nuÉ tarngutigissallugu punufer-
mit ^qinnarneruvoq. akugisaa or*
ne- soq puisit arferillu orBuattulli uiiiufe
up- sutissartåqaraerugami.
Imarimulli neqaat aamma aatsi-
tassamik åijjiamik akoqarpoq. tassa
selen-imik. Selen-illu kviksøl vip to-
quniartua navSan annginnerulersit-
tarpaa. Tamannarpiarlu pissutaasi-
magunarpoq kalaallit siornatigut ki-
lufiarlalHt:::tt§gullugit neqitoralua-
raangamik napparsimalertanngin-
neranuut4\:ix.v^::jfl;:':
pisariaqartitsij
titallu akut — t
IlÉlfe’
m
«tsant§pé-
lp
nartut ta-
<v~ ;
makku
Nerisassat avataanéi
• -Ullmnikkut kalaallii

isassanik 4' ilivitsi
iersunik a;
inuussute-
tuupput 4
is^Faainatta
allat kalaall
nartuupput
qalersimapput. Kalas
sass^^lat akuiuik
ajjÉBjjl&teqarput. Kulhydratife;$|Éj|?
^..:n|Mtaneersut kalaalimméttiut
^^^kaiini péqqinnissamut pi^^k
aqartitat tamakkerlugit pineqaråki*:
naapput. m
irngit neri-
M naatitallu
i akuliukkumi-
aatsitas-
:minerniinngit-

mø

Sund for menneskear;p|||de egn$J|4
Grønlænderne har levet af kød og
fedt fra fangstdyrene i 4000 fer||f|
været sunde. Det skyldeS^rkl:;:pg;':
fremmest den mad, de spigrøf|g|||
Kød fra sæler, hvaler og- fpgl^r
mørkt fordi det indeholder* mi^t
jern, som et sundt for muskler hg
blod. Der er proteinstoffer i alle slags
kød, og disse har vi brug for til vores
muskler, blod, indvokk huden^g«
håret. Børm^gryokser kan ikke und-
være wiÉ^åjlltiltenge. : 1§||;
fey^dgw
dlavning.
■ønlandsk
vde grøn-
g tænder,
P|!«§§
kulhydrat, men det indeholder iagen
sunde næringsstoffer. Og al slags-
er kun farligt for tæn-
Mad udefra
s^'lidag lever grønlænderne også af
Fedtetmeget andetj||kost udover
r lever år^^^^ldSk mad. Déh grønlandske maa
;r mange mahglEp\|[U^^^ter> .aom kommer
Derfor er fra planterne. Hvis man bruger disse
piser det kulhydrater sammen med kød og
S||jt)p i fisk får maj|||||.pg alsidig kost.
l^lllllsiyiifeÉkriste kulhydrater^ kommer fra
fepibre er trævler eller tråd«
skaller og grønsager. De er j
fordøjelsen og modvirker for:
se. I hvidt hvedemel, fransk
ppÉitl*
»Éåiife
ikke kan få gr^
billigt ogsiundt al
derimod iilihold
fedtsyrer, som mi
Margarine éf®
end smør, fordi <
lyumættede fedt:
tet fra sæler og h
5-fe=
Kviksølv ug
Der er mere tv.ikseAvj.d aælkød og
hvalkød end i 1 andQyT@f^4rafdi der
er kviksølv i havet. Derfor Ifer mrø-:
nesker, der spiser meget af det mere
kviksølv i kroppen end agdr^. Mea
hvis man spiser mindre ^i^f*il<|
hverdag er det ikke farligfe fe fessfe”
Men sælkød ag hvalkød indehol-
der også meget af et andet stof fra
havet: selen. Selen gør kviksølv
mindre giftigt. Det er sikkert derfor
grønlænderne ikke blev syge i gaiple
dage, da man spiste rlere kilo kød
hverdag.
tomme kalori«
an fødevaren s
ihstoffer, vitaminer eller
med. Sukker og^alkolidiM:
kalorier
t
'l-'&.fZ'l'-.W-'!.
®§isit
(Foto: Anne Bang)

Bg