Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 9

Samfundet opfylder
ikke vore behov
— Samfundet er tilrettelagt uden hensyntagen til de mindre
bemidlede. Selv når salgsvarernes priser bestemmes tages der
ikke hensyn til vore midler. Sådan siger to udearbejdende
kvinder, Agnethe Petersen, 30 år med tre børn og Amalie Jessen,
29 år med to børn.
— Jeg er begyndt at arbejde for kort tid siden,
og selvom min løn er lav hjælper den godt til i
husholdningen. Agnethe og hendes mand Pe-
ter har tre børn i alderen et til fem år.
De foregående års strenge vintre har været
hårde for familierne. Mændene har som andre
fiskere og fangere oplevet at komme hjem
uden fangst fra lange og hårde fangstrejser.
Amalie siger: — Sidste vinter lukkede man
strømmen hos os, fordi vi simpelthen ikke
havde råd til at betale regninger. Vi var dog
heldige og fik lån, så vi kunne få varmen igen.
Sila qiianaqaaq — illuli inikeqaaaq.
Ude er koldt — hjemme er der plads-
mangel.
Begge kvinder mener at SIK’s mindsteløn
ikke længere kan følge med i de stadige forhø-
jelser på husleje og fødevarepriserne.
— Vi har søgt om en større lejlighed fordi
denne her er for lille. Men da det viste sig at
min løn som heldagsudearbejdende ikke kan
dække udgifterne til huslejen har vi indtil vi-
dere måttet blive hvor vi er, siger Agnethe og
fortsætter: — Derfor mener jeg at priser og
udgifter bestemmes efter hvad de bedre be-
midlede har råd til. Amalie føjer til: — Sådan
føler jeg det også når jeg er på indkøb. Mange
gange ved jeg end ikke, hvad det er for nogle
fødevarer jeg står foran. Og det på trods af at
transportudgifterne er med til at fordyre de
enkelte varers udsalgspris. Hvorfor sked vi
have ti forskellige marmelader og læskedrik-
ke at vælge imellem, når de ikke engang er
livsnødvendige?
— Jeg mener også slik er galt placeret i for-
retningerne. Den er altid placeret ved indgan-
gen lige i børnenes øjenhøjde. Det er ikke
sjovt at gå på indkøb med børnene efter en
hård dags slid, det er meget lettere at give ef-
ter for børnene og tysse dem ned med slik, si-
ger Agnethe.
Dobbeltarbejde
Amalie, der har børn i børnehave, møder klok-
ken seks om morgenen: — Jeg er nødt til at ta-
ge hjem lidt før otte og bringe børnene til bør-
nehaven. Jeg har tit dårlig samvittighed over-
for mine arbejdskammerater, og da børnene
går i to forskellige børnehaver er jeg i de fleste
tilfælde nødt til at tage en taxa. Og det er som
bekendt dyrt.
— De fleste morgener er jeg også nødsaget
til at tage en taxa til den yngstes vuggestue,
siger Agnethe og hun fortsætter: — Det er for
dårligt, at der ikke er ordentlige busforbindel-
ser i en by af Nuuks størrelse. Jeg møder på ar-
bejde klokken halv-otte, så det er at have
travlt fra morgenstunden.
Atuisoq: — Hvornår får I tid til at tagejer af
hjemmet med heldagsjob?
Agnethe: — Det er ikke sådan til at slappe af
med små børn og udearbejde. I middagspau-
sen sørger jeg for tøjvask og rengøring, efter
fyraften kommer madlavningen og børnene
og når de først er lagt i seng kan man sætte sig
ned og slappe af.
Amalie: — For at spare på det vand, vi får
bragt med vandvognen henter jeg vand fra
vandposten når jeg skal vaske tøj. Der følger
også ekstra arbejde med at være gift med en
fisker/fanger. I kolde vintre må man sørge for
vedligeholdelse af redskaberne indendørs. Og
når min mand kommer hjem med sæler må jeg
flænse dem i vores lille entre.
— Vuggestuers og børnehavers åbningsti-
der passer j o heller ikke ind i vores mødetider.
Hvis man møder tidligt er de endnu ikke åbne
Sivisuumik atasinnaapput
inuussutissartakinneruppulli
Nunatsinni immunnik literikkaartunik ator-
toqartoruj ussuanngorsimavugut. Taakkulu
qaammatini arlalissuarni atuussinnaapput.
Taama sivisutigisumik uninngasinnaaneran-
nut pissutaasoq tassa UHT-iigaasimaneri.
Qanorli tamanna isumaqarpa?
Qallunaat pisisartunut siunnersuisoqati-
giivisa atuagassiaanni TÆNK-imi UHT pil-
lugu allaaserisaq uani tunulequtarissavar-
put. Allaaserisami tassani tunngavigineqar-
simavoq Danmarkip immuit UHT-iikkat nil-
lataartumi assartorneqarlutillu uninngatin-
neqarnissaannik piumasarisamik atorun-
naarsitsisimanera.
Taamatut aalajangiussinermut pissutaa-
vorooq EF-mit kimigiiserfigineqarneq, isu-
maqarfigineqarmat nillataartumiititsinissa-
mik piumasarisaq tuniniaanermut akornu-
taasinnaasoq.
UHT sunaana?
UHT naalisaaneruvoq qallunaatut oqaaser-
talik: Ultra høj temperatur.
Immuit UHT-iikkat minnerpaamik 135° C
angullugu sekuntip ataatsip missaani kissa-
taapput allamullu nuutsitaallutik bakteriaa-
jarlugu matoqqasumi tamatumunnga atua-
gassiami.
Immuk 75-80° C angullugu kissaqqaarne-
qartarpoq kingornatigullu aalamik seqqinne-
qartarpoq 140° C angullugu kissassuseqaler-
sillugu.
Taamaaliunngikkaanni immuk aalamut
seqqinneqarnermigut kissanneqartarpoq.
Tamatuma kingorna immuk silaannaqann-
gitsumi 75° C-mut nillarserneqartarpoq. Pe-
riuseq tamanna ukiorpassuarni atorneqartar-
simavoq.
og når man først skal have fri klokken seks er
det med at skynde sig at hente dem inden fem
og komme tilbage til arbejdet en time inden
man kan holde fri. Jeg synes disse forholdbør
tilrettelægges efter hvad samfundet kræver
af os og ikke omvendt, slutter Agnethe.
Fiskeri og fangst — et dyrt erhverv
Atuisoq: — Er det ikke muligt at leve af
fangst og fiskeri?
Agnethe: — Udenforstående vil muligvis
mene at fiskeri og fangst bringer daglige ind-
komster gennem salg af fangst på brædtet og
til forretninger og institutioner. I den forbin-
delse glemmer man udgifterne i forbindelse
med erhvervet, såsom udgifter til grej og
brændstof, som er meget dyre. En skipper på
en større fartøj har mandskab, der skal have
en løn, de kan leve af. Når skatten så endelig er
betalt er der altså ikke ret meget tilbage.
— Hvad regnskabsføring angår, så har
kommunen sidste år arrangeret et kursus. Vi
var med til det, og formålet er udmærket, det
har bare været for kort. Og jeg har muligvis
misforstået et eller andet, for efter vi havde af-
leveret regnskaberne har vi mistet børnetil-
skuddene, fordi man mener vi tjener for man-
ge penge, fortæller Amalie. Og hun fortsæt-
ter: — Og det passer slet ikke ind i realiteter-
ne. Min mands indkomst er så lille at han un-
derbetaler ham, han sejler med. Det kræver
selvfølgelig forståelse for hinanden.
— Sidste år op mod jul brændte min mands
kutter. I de tre måneder kutteren var til repa-
ration i land kunne vi ikke få hjælp af nogen
art, selvom jeg stod uden arbejde. En procent-
del af reparationsudgifterne blev betalt af for-
sikringen, og det medførte selvfølgelig en for-
højelse af forsikringspræmien, siger Agne-
the.
Ataasinnaanera
Immuk UHT-erlugu suliaq 30° C-isimi kis-
sassusilimmiikkaluarluni ulluni 14-ni allan-
ngortussaassanngilaq. Pisiniarfinnilu inip
kissassusissaanik kissassusilinni immuk
qaammatini pingasuni uninngasinnaavoq al-
lanngorani.
Qalatarsunni
Immuit UHT-eerlugit suliat allaassutigisar-
paat qalatar sunnittarnertik: Aammattaarlu
proteinertaasa ikilinerisigut immunnit alla-
nit tungusunninnerulersittarpaat.
Soorlulu qulaani eqqaaneqartoq kissanne-
qarujussuarsimanerisa proteinii — peqqin-
nartui — ikilisittarpai.
Immunnilli taamaattunik suliarinniffiit as-
sigiinngitsut immuit pitsaassusaanut apeq-
qutaalluinnartarput.
Immuup mamassusaanut soorunalimi kis-
sassusaa apeqqutaalluinnartarpoq. Immuk
UHT-iigaq inip kissassusaaniiginnaraluarlu-
ni taamaattoq nillataartitsivimmiissima-
gaangami mamarnerujussuusarpoq.
Akui
Immuk UHT-eerlugu suliarineqarsimasoq
tunineqarsinnaanngippat qalatarsunninnera
pissutaalluni mamarsaatinik assigiinngitsu-
nik akoorlugu tunisassiarineqarsinnaanera
ilimanarslbinnaasarpoq. Soorlu »tipigissaati-
nik«, sukkunik cacaonilluunniit akoorneqar-
sinnaalluni.
Taamatulli pisoqarnissaa kissaatiginan-
ngeqaaq peqqinnissaq eqqarsaatigalugu.
Meeqqat, inersimasullumi, sukkutugaat
naammareeqaat.
Naalungiarsunnullu anaanap immuanik
naalungiarsuilluunniit immuttugassaannik
imigaqareersimasunut immut UHT-eerne-
qanngitsoq piukkunnarneruvoq.
Meeraq napparsimavoq — anaana
angerlarsimavoq.
Barnet er sygt — mor er hjemme.
Agnethes ældste på fem år kunne godt tæn-
ke sig at blive fisker ligesom sin far, dertil si-
ger moderen: — Hvis forholdene for erhvervet
ikke har ændret sig til den tid, er det ikke no-
gen lys fremtid. Om det samme siger hendes
mand Peter: — Hvis han ikke får et fartøj fra
mig som en sikring får han det svært. I disse
tider er det vanskeligt at nå et mål, hvis man
ikke har noget i forvejen.
Inuussutissartai
Immuup UHT-eerneqarneratigut proteiner-
taata 60-80 procentia aserorneqarsinnaasar-
poq, tamannalu anassap ingerlaarneranut
sunniuteqarsinnaasarpoq.
Taamattaaq piffissami sivisunerusumi im-
muk 37° C angullugu kissassusilimmiissi-
mappat timitta pinngitsoorsinnanngisaa
aminosyri Lysin allanngorsinnaavoq timi-
mut akuliussinnaajunnaarluni. Aamma vita-
minit Bs Bu-lu »aserorneqartarput«. Immuil-
lu, pingaartumik kissartumi, uninngatitat i-
nuussutissartai ikiliartortarput.
Immuit akuisa ilagaat vitamini folacin C-
vitaminillu annikitsunnguit. Vitaminit taak-
ku immummi UHT-iikkami nungoreersimas-
sapput immuk sapaatip akunnerini pingasuni
uninngasimappat ammarneqareersimappal-
luunniit.
Ataatsimut oqaatigalugu immuk UHT-eer-
neqartillugu inuussutissartai annikitsuin-
narmik ilanngartarput, uninnganeranili ikili-
artuinnartarlutik, minnerunngitsumik Lysin
vitaminillu B6 B12-illu eqqarsaatigalugit.
Siaruarsimanera akialu
Danmarkimi immuit taamaattut tuniniarne-
qanerusarput pisiniarfinni amerlasuunngor-
lugit tuniniaaffiusuni.
Immuillu taakku sivisuumik atasinnaaner-
tik nillataartitsivimmiittariaqannginnertillu
pissutigalugu tunineqarneri annertuseriaan-
naapput.
Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu immuit
UHT-iikkat nillataartitsivinniitinneqarnis-
saannik piumasarisap atorunnaarnerata ki-
ngunerisinnaavaa nioqqutissat allat, soorlu
makkariinat assigisaasalu nillataartumiin-
nissaasa atorunnaarsinneqarnerat.
Apeqqut alla tassaavoq immuit taakku nu-
taaninngaanniit akikinnerusunngorlugit tu-
niniarneqarsinnaanersut, tamannalu pissuti-
galugu piumaneqarnerulerlutik, naak ma-
massutsimikkut inuussutissanillu akoqar-
nermikkut nutaaniit pitsaannginnerugaluar-
tut.
Pisisartulli tungaanit isigalugu pingaar-
tuusariaqarpoq immuit UHT-iikkat nutaallu
qinigassaasinnaanerat.
Immuit literikkaartut
UHT-iikkat
10