Atuagagdliutit - 04.09.1985, Page 9

NR. 36 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
GRØN LANDSPOSTEN
Matuniarsiuk!
P.M.P. Unnukkut puiaasamiitaallorussigaangama inuttut pisin-
naatitaaffiga atortarpara piumaguma aalakuukutsoorsinnaal-
lunga.
Uilaakkulli iteruma aqagutaarninnilu paasillugu qitornanngu-
akka sussaajunnaarlugit unatarsimallugit, nuliara qimissimallu-
gu sanilerpullu aallaasimallugu taava paasineq sapilissavara
taakkua torersumik eqqissisimanartumillu inuunissaminnut i-
nuttut pisinnaatitaaffiat sumut pisimanersoq. Allaammi inuune-
garnissaminnut pisinnaatitaaffiat sumut pisimanersoq.
Tamanna imigassap ullumikkut Kalaallit Nunaanni sunniutaa-
sa ilagaat.
Paasiuartarparpummi imigassaq ilaatigut nukeqartoq uagut
akiorneq artorluinnakkatsinnik. Naak uagorpiaalluunniit anni-
laarnartut siuliinni taakkarsorneqartut assinginut itersimanngik-
kaluaruttaluunniit.
Imigassamik ajornartorsiutivut nammineerluta akiorneq sapi-
lersarpavut, nunatsinnilu ilaqutareeqarunanngilaq oqarsinnaa-
sunik imigassap kingunipiluinit sunnerneqarsimanngivillutik.
Taamaattumik naalakkersuinikkut qullersavut qinnuvigisaria-
qarpavut qanoq iliuuseqaqqullugit. Naalakkersuinermik sulia-
qartut imigassamik killilersuineq 1979-imi misilippaat, naallu killi-
lersuineq taamaattoq isertugassaanngitsumik ajoquteqaraluaqi-
soq taamaattoq ullumikkut paasisimavarput killilersuineq 1982-
imi atorunnaarsitaammalli pissutsit suli ajorseriaannarsimasut.
Peqqinnissaq pillugu sapaatip akunnerata naanerani Nuummi
ataatsimeersuartoqarnerani erseqqilluinnartumik piumasarine-
garpoq Inatsisartut inatsisiliorneq aqqutigalugu imigassaq ma-
tussagaat. Matusivinnissamillu piumasaqarnermi tunngavigine-
gartut ima sakkortutigaat allaat oqartariaqarluni imigassaq pillu-
gu manna tikillugu oqallittarnermi aatsaat taama sakkortutigisu-
nik saqqummiussuisoqartoq.
Maanna naalakkersuinermik suliaqartut sakkortuunik
Paatsuugassaanngitsunillu piumasaqaateqarfigineqareer-
Put. Inatsisartunilu ilaasortaq kinaluunniit, peqqinnissaq
Pillugu ataatsimeersuarneq aqqutigalugu qinersisartumi pi-
umasaqaataannik tusarsimasoq, qinigaaffigisaminut naleq-
guttuusimassanngilaq tamanna tusaanngitsuusaarumassa-
guniuk.
Qinikkavut taama eqqarsaatiginerlukkumanngeqaavut,
gilanaarpugullu simiup ikkunneqarnissaanut.
Luk!
P.M.P. Når jeg i aften sætter flasken for munden og mumler
skål, benytter jeg mig af min menneskeret til at drikke mig på pel-
sen, når det passer mig.
Men når jeg vågner op i morgen og finder ud af, at jeg i min fat-
tige brandert har slået mine børn til invalider, kvalt min kone og
skudt min nabo, kan det godt være svært at finde ud af, hvad der
Pludseligt blev af disse, mine nærmestes menneskeret til et trygt
og ordentligt liv. Ja, til et liv i det hele taget.
Dette er et af alkoholens mange ansigter i dagens Grønland.
For gang på gang må vi jo hver især erkende, at spiritussen
indeholder kræfter, der er langt større end vore egne. Også selv
om vi måske ikke lige netop har prøvet at vågne op til den skræk-
vision, der skildres i linierne over disse.
Vi kan ikke selv klare vort alkoholproblem, og i dette land fin-
des der næppe en eneste familie, som kan sige sig fri for at have
mærket alkoholmisbrugets sørgelige virkninger.
Derfor må vi nu appellere til vore politikere om, at de klarer det
for os. Politikerne prøvede i 1979, da de indførte point-
rationeringen. Og selv om denne rationeringsform ubestridt
havde mange dårlige sider, så må vi i dag konstatere, at vi kom
fra asken i ilden, da politikerne i 1982 atter gav frit løb for spritten.
På sundhedskonferencen i Nuuk i weekenden blev der meget
klart stillet krav om, at Landstinget ad lovgivningens vej lukker
for spiritussen. Og argumenterne for en total-lukning var langt
mere vægtige end et hvilket som helst argument, der hidtil er ble-
vet ført i marken for et såkaldt »normalt« forhold til spiritus.
Nu er bolden spillet over til politikerne på en så overbevi-
sende og indtrængende måde, som det i det hele taget kan
lade sig gøre. Intet landstingsmedlem, som vælger at sidde
sundhedskonferencens budskab overhørigt, er værdig til
den post, vælgerne har givet ham.
Så dårligt vil vi helst ikke tænke om vore politikere, så vi
ser med fortrøstning frem til, at proppen bliver slået i.
A. E. SØRENSEN
V REDERI
Svendborg
Ukiunik
50-inngortorsiortoq
Sapaammi septemberip ulluisa aal-
laqqaataanni sekretariatschef
Svend Aage Kielmann ukiut 50-in-
ngorlugit nalliuttorsiorpoq.
Sv. Aage Kielmann sulileqqaar-
poq Post- og Telegrafvæsenimi
Fredericiami. P&T-mi teknikeritut
ilinniareerami 1943-imi Statsradio-
fonimi, taamanikkut Radiotjene-
sten-imik taaguuteqartumi suliler-
poq. Kielmann suliaminut pikko-
rissuugami teknikeritut qaffakkiar-
tulertorpoq 1958-imilu Kalaallit
Nunaannut ministereqarfimmut
atukkiunneqarluni Kalaallit Nu-
naanni radioqarnerup piorsarne-
qarnerani teknikkip tungaatigut pi-
sortaasussatut. Kielmann taama-
nerniit Kalaallit Nunaannik soquti-
ginnittuarsimavoq sulilu Kalaallit
Nunaata Radioani siunnersortitut
sulisarluni taamalu akuttunngitsu-
mik tassunga tikeraartarluni.
Svend Aage Kielmann 1964-imi
Danmarks Radiop teknikimut im-
mikkoortortasani kontorchefin-
ngorpoq 1980-imilu tassanissaaq
allattoqarfimmut pisortanngorlu-
ni.
Svend Aage Kielmann ukiut 50-in-
ngorlugit nalliuttorsioqqammer-
soq Kalaallit Nunaata Radioata pi-
orsaagaaneran i suleqataasima voq,
sulilu tassani siunnersortitut ator-
neqartarluni.
Svend Aage Kielmann, som forle-
den dag havde 50 års jubilæum, var
med til at forestå udviklingen af
Grønlands Radio, som han fortsat
er konsulent for.
50 års jubilæum
Søndag den 1. september kunne
sekretariatschef Svend Aage Kiel-
mann fejre 50 års jubilæum.
Sv. Aa. Kielmanns karriere star-
tede i Post- og Telegrafvæsenet i
Fredericia. Hans hu stod til teknik
og via P&Ts teknikeruddannelse,
kom han til Statsradiofonien i 1943
i det, der dengang hed Radiofoni-
tjenesten. Kielmann gjorde sig hur-
tigt gældende som en dygtig og ini-
tiativrig tekniker og administrator,
og det førte til, at han i 1958 blev
udlånt til ministeriet for Grønland
for som teknisk chef at forestå ud-
viklingen af den grønlandske radio-
foni. Kielmann har bevaret interes-
sen for Grønland, og han er fortsat
konsulent for Grønlands Radio,
som han besøger med jævne mel-
lemrum.
1 1964 blev Svend Aage Kielmann
kontorchef i Danmarks Radio’s
tekniske direktørembede og i 1980
sekretariatsleder.
swsøski
BOX 185 . TLF. 2 25 95
3900 GODTHÅB
BEKENDTGØRELSE
På den ekstraordinære generalforsamling den 27/9 1983 blev
foreningens vedtægter ændret. I tilknytning hertil besluttede be-
styrelsen, at indlån fra medlemmerne straks skulle udbetales.
Medlemmer, der endnu ikke har fået udbetalt deres indestående,
opfordres hermed til inden årets udgang at anmelde krav på end-
nu ikke udbetalt indlån.
BRUGSEN NUUK
Bestyrelsen
Denne annonce er et
VÆRDIPAPIR
De tilbydes den højeste forrentning på det dansk/grønlandske
kapitalmarked med garanteret sikkerhed.
Deres opsparing fordobles på 4—5 år.
KUPON
Send mig venligst materiale med nærmere oplysning om Deres
investeringstilbud.
Navn:
Adresse:
Stilling:
Postnr.:By]
Investeringsforeningen
POLAR INVEST
Kongevej 7
Box 69
3900 Nuuk
Tlf. 2 33 64
Kokke og
køkkenmedhjælpere
til Grønland
Internationalt catering firma søger kokke og
køkkenmedhjælpere til arbejde i en lejr i Øst-
grønland i 1985-1987.
Der kræves mindst syv års erfaring i lejrkøkken-
arbejde, og det er nødvendigt at kunne tilberede
en multinational menu, herunder især mad til
amerikanske, grønlandske og danske med-
arbejdere. Et godt kendskab til engelsk er nød-
vendigt.
Arbejdsturnus er så vidt muligt med 60 dages
arbejde og 30 dage fri.
Ansøgningsskema kan rekvireres hos
Universal Services Inc.
c/o Texas Instruments A/S,
Marielundvej 46 E, 2730 Herlev.
Telf. 02-91 74 00, lokal 216.
Ansøgninger sendes til samme adresse senest
den 16. september 1985.
I Grønland kan ansøgningsskemaer og yderligere
oplysninger fås ved henvendelse til Arbejds- s
markedskontoreme - eller til NUISINA, der
også gerne er behjælpelig med nærmere forkla- :
ring vedrørende kravene til engelskkundskaber. I
Universal Services Inc.-International