Atuagagdliutit - 04.09.1985, Blaðsíða 11
NR. 36 1985
ATUAG AGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Ittoqqortoormiits borgmester:
Ja, vi kan få noget
godt ud af naboskabet
med Jameson Land
Elleve mænd fra Ittoqqortoormiit har fået job i
Constable Pynt, hvor basen for den kommende
olieefterforskning anlægges. — Det vil give flere
skattekroner til kommunekassen, konstaterer
borgmester Jonas Danielsen
J|K'
Borgmester Jonas Danielsen Ittoqqortoormiit ukiunik 60-innguineranni:
— Isumaqarpunga pissusissamisuussasoq suliffimmik Jameson Landimi
pilersoqarnera maanngaanniit eqeersimaarfigigutsigu peqataaffiginiarsa-
ralugulu.
Borgmester Jonas Danielsen ved Ittoqqortoormiits 60 års jubilæum: —
Det vil være på sin plads, hvis vi følger den opst artede virksomhed ved Ja-
meson Land med bevågenhed og engagement.
Med flaghejsning, gudstjeneste og
sammenkomster! forsamlingshuset
[ejres Ittoqqortoormiits 60 års by-
jubilæum i dag. Omkring festbor-
det vil der blive talt om byens korte,
Hen spændende historie, og om
Personer, man i den forbindelse
lægger særlig vægt på at nævne. Og
der er særlige grunde til at tro, at hi-
storien om byen med knap 500 ind-
byggere vil blive mere og mere
spændende...
Ittoqqortoormiits 36-årige borg-
mester Jonas Danielsen havde end-
nu ikke skrevet sin jubilæumstale,
da AG talte med ham i begyndelsen
af sidste uge. Men så meget kunne
han sige om udviklingen i livsvilkå-
rene i Ittoqqortoormiit, at grundla-
get — fanger-erhvervet — har altid
været det samme og hidtil ikke har
været udsat for ændringer af større
kaliber.
Jonas Danielsens forældre var
fangere, som i 1935 var med i det
andet hold af udflyttere fra Am-
massalik.
Ingen produktion
Sidste uge var borgmesteren netop
kommet hjem sammen med et hold
fangere efter en udbytterig moskus-
okse-jagt.
I grunden er moskusokserne fre-
dede. Men i Ittoqqortoormiit kom-
mune gælder der en særlig bestem-
melse, der tillader fangst af et antal
dyr et par gange om året. Årets før-
ste moskusoksejagt skete i slutnin-
gen af august — her måtte 35 dyr
skydes — og i december op mod jul
vil der være tilladt at skyde endnu et
antal.
Kødet afleveres til kommunen,
som fordeler det til byens befolk-
ning med et fast antal kilo pr. ind-
bygger. Fangeren beholder skindet
Pimoorutassarmiuna!
— Ataatsimeersuarnerup pimoo-
runneqarnerujussua tupaallaati-
ginngikkaluarlugu assut ajasooru-
•igaara. Misigisimavungalu naam-
massisaat piviusunngortinniartari-
aqarlugit. Peqqinnissaq pillugu
Nuummi ataatsimeersuarneq nag-
gaseramiuk Kalaallit Nunaannut
ministeri ilaatigut taama oqarpoq.
Ministerilu neriorsuivoq ataatsi-
meersuarneq siornatigut tamakku
tungaasigut takuneqarsimanngit-
sumik kingunissaqartinneqaru-
maartoq.
Qaammatit marluk qaangiuppa-
la ataatsimeersuarnermi oqaluuse-
rineqartut tamarmik allattorneqa-
reersimassapput, allattukkallu ta-
makku tamanut saqqummiunneqa-
rumaarput.
Ministereqarfiullu nutaaliaralu-
gu misilinniarpaa ataatsimeersuar-
nermi suleqatigiissitat arfineq-mar-
luusut siunnersuutaasa allagan-
ngorlugit saqqummiunneqarnis-
saat.
— Taamaaliornitsigullu anguni-
arniarparput siunnersuutigineqar-
tlit ataasiakkaat pimoorussamik
qanoq iliuuseqarfigineqarnissaat,
Tom Høyem neriorsuivoq.
gerne sælger det til private købere
for et pænt beløb.
— Det fortælles, at der i tiden
omkring 1925 har været store fore-
komster af hvalrosser i »Hvalros-
bugten« ud for byen. Hvalrossen
var da et vigtig fangstobjekt for ny-
byggerne. Siden var der færre og
færre hvalrosser at se i området,
mens sælerne kom i fortsat større
antal.
— Og det er næsten kun salg af
sælskind, som fangerne i dag byg-
ger deres økonomi på. I en vis ud-
strækning sælges kødet til private.
Derudover er der ikke andre ind-
tægtsmuligheder, idet der ikke fin-
des produktionsfaciliteter af nogen
art, siger Jonas Danielsen.
Fiskeriforsøg
Derfor er det borgmesterens og
kommunens største ønske at etable-
re produktion i byen — et sted, hvor
både sælskind og kød kan klargøres
til salg i og udenfor byen. Her kan
man også passende tilberede mo-
skusokse-kød til salg udenfor byen
(og hvilken delikatesse, det kan
blive!). Kendsgerningen er jo dog
den, at moskusoksen er et fredet
dyr, som uden videre ikke kan ud-
nyttes handelsmæssigt. Men fan-
gerne i Ittoqqortoormiit ønsker en
ordning, som åbner mulighed for,
at salg af moskusoksekød bliver et
supplement til deres beskedne ind-
tægter.
Fangerne og kommunen overve-
jer nu seriøst oprettelse af et pro-
duktionskooperativ. Praktiske
spørgsmål omkring selve produkti-
onsmulighederne og omkring tran-
sport skal nu undersøges, og folk
fra hjemmestyrets konsulentvirk-
somhed i Nuuk er tilkaldt, således
at de kan se på tingene sammen med
repræsentanter for befolkningen.
Samtidig har hjemmestyret pla-
ner om at igangsætte fiskeriforsøg
ved Ittoqqortoormiit i 1986.
— Fangerne er vidende om, at
der er mange fisk i vores dybe fjord
— såsom hellefisk og havkat —
men de har ingen erfaringer i fiskeri
og derfor ikke kender til frem-
gangsmåderne i erhvervsmæssigt
fiskeri, siger Jonas Danielsen.
Kort sagt: Kommunen ønsker, at
erhvervsudviklinqen i Illoqqor-
toormiut baseres på bedre udnyttel-
se af, hvad der er at fange i havet
omkring.
11 har fået job ved Jameson Land
Så kommer samtalen naturligt nok
ind på et emne, der er så aktuelt i It-
toqqortoormiit og som virkeligt har
sat fokus på området og dets be-
folkning.
— Kan aktiviteterne i forbindelse
med olieefterforskningen i Jame-
son Land komme til gode for udvik-
lingen af fanger-erhvervet?
— Det er et spørgsmål, der kan
vurderes fra flere vinkler, svarer Jo-
nas Danielsen. — Hør, fangerne og
fangstdyrene er meget, meget føl-
somme overfor deres omgivelser.
Derfor ønsker fangerne altid at væ-
re fri for gener af nogen art.
— Derfor er fangeren fra Ittoq-
qortoormiit imod olieefterforsk-
ningen. Det store spørgsmål er jo,
hvad det vil betyde for fangerne og
fangstdyrene, hvis der bliver fundet
olie i Jameson Land. Det er dette
spørgsmål, som vi tager højde for i
dag.
— Er der nogle fra Ittoqqortoor-
miit, der ønsker at arbejde i Jame-
son Land?
— Jo. 11 mænd her fra byen er
for nylig rejst til Nerderit Inaat
(Constable Pynt) for at hjælpe med
i anlægsarbejdet.
— Hvad synes du om det?
— Jeg tror, at det vil få betydning
for kommunen, hvis flere får arbej-
de ved Nerderit Inaat. Det vil bety-
de, at kommunekassen modtager
flere skattekroner.
Alle mennesker kan ikke være
fangere
— Det vil sige, at du ser fordele ved
kommende aktiviteter i Jameson
Land?
— Ja, det kan man sige. Jeg synes
slet ikke det er dårligt, hvis nogle af
de dygtige unge kan få job derovre i
stedet for at mangle arbejde her i
byen. Alle mennesker kan jo ikke
være fangere, nogle må arbejde i
land, siger borgmester Jonas Dani-
elsen og fortsætter:
— Det vil være på sin plads, så-
fremt vi følger den opstartede virk-
somhed med særlig bevågenhed og
engagement. Det er oplagt, at vores
unge kan dygtiggøre sig ved at del-
tage i arbejdet. De 11 mænd, der nu
arbejder ved Nerderit Inaat, kan
godt nok ikke påtage sig avanceret
teknisk arbejde, men de kan vareta-
ge andre funktioner ved anlæggel-
sen af landingsbane og bygninger i
den nye forsyningsbase. — Jo, vi
kan drage nytte af i hvert fald en del
af aktiviteterne derovre...
Køb grænsepladebil
hos Bukkehave
en god og billig løsning
Vi har udarbejdet et lille skrift, i hvilket De kan læse alt om
regler for kørsel på grænseplader.
Vi kan også være Dem behjælpelig med senere omregistre-
ring.
Send nedenstående kupon og De vil høre fra os omgåen-
de.
Navn:______________________________________________________
Ad resse:__________________________________________________
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 140, 5700 Svendborg
Turistudlejning gennem mere end 50 fir
Telex 58184 Buear DK
TH.. nationalt 09 2114 57 flere linier, internationalt: 45 9 2114 57
Mere påhængsmotor
for pengene
Generalimportør Johs. Thornam a/s
Kalvebod Brygge 20.1560 København V. Tlf. 01-14 07 82