Atuagagdliutit - 04.09.1985, Blaðsíða 16

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 36 1985
v
Nunatsinni Ammerivik Qaqortumiittoq. Inersuaq nutaaq ammeriviup
amutsiviullu akornanni sananeqassaaq. Qaqortup kommuneata inersuup
sananeqarnera akilertussaavaa, akeqartussaassaarlu 8 mili. kr.-it missaan-
nik.
Grønlandsgarveriet i Qaqortoq. det er på arealet mellem garveriet og værf-
tet, at den nye hal skal opføres. Qaqortoq kommunen finansierer hallen,
som kommer til at koste omkring otte millioner kroner.
(Foto: Narsaq Foto)
Bestyrelsesformand om Grønlandsgarveriet:
- Vi skal bare være det bedste garveri i verden!
Det vil tage fem år at gøre Grønlandsgarveriet i Qaqortoq til en rentabel virksomhed — Der skal ikke altid være
hår på et sælskind, hedder det fra garveriet, hvor man vi! satse hårdt på industriskind
år mellem to og tre millioner kro-
ner.
Personalemæssigt skulle følger-
ne af rekonstruktionen gerne blive,
at systuen kommer til at beskæftige
omkring 40 medarbejdere mod de
nuværende 10 til 15. Garveriet be-
skæftiger i øjeblikket to til tre
mand, men her skal staben op på
mellem 10 og 15.
I butikken, som er tilknyttet
Grønlandsgarveriet, kan der blive
tale om beskæftigelse af en halv
snes mennesker, og det er en mulig-
hed, at man også flytter ud og laver
butikker med virksomhedens pro-
dukter i andre byer..
Ikke et ord om Brigitte Bardot
eller Greenpeace
Er det således et omfattende pro-
gram, der er lagt for Grønlandsgar-
veriets fremtid, er der til gengæld
andre ting, som man ikke vil røre
ved med en ildrager. Det er for eks-
empel miljøfanatikeres modstand
mod anvendelsen af sælskind.
— Man skal ikke regne med, at vi
vil spilde mange ord på Brigitte Bar-
dot eller Greenpeace, siger Ole
Ramlau Hansen.
— Vi skal sælge skindprodukter
og ikke kæmpe mod organisatio-
ner. Det skal vi gøre målrettet —
altså salget. Og alt andet må siges at
være en politisk opgave, som vi for-
trøstningsfuldt overlader til politi-
kerne.
Hvad man derimod vil gøre noget
ved, er indhandlingen af sælskind.
Ikke fordi skindpriser er Grøn-
landsgarveriets »bord«, men fordi
man ønsker en god råvare til en ri-
melig pris.
Det er derfor sandsynligt, at vi al-
lerede har set den sidste sælskinds-
auktion i Glodstrup. Og i hvert fald
kommer der næppe auktioner i
1986.
— Vi har ideen, vi har folkene til at
føre ideen ud i livet, og vi har sik-
kerhed for de penge, det koster at
realisere projektet. Forudsætnin-
gen er blot, at vi bliver det bedste
garveri i verden! Sådan siger for-
manden for Grønlandsgarveriet i
Qaqortoq, Ole Ramlau Hansen,
Nuuk, i en samtale med AG. Grøn-
landsgarveriet befinder sig netop i
starten af en rekonstruktionsfase,
der på højst fem år skal gøre virk-
somheden til et rentabelt og over-
skudsgivende foretagende.
Og hvis man først skal kigge på
idégrundlaget for Grønlandsgarve-
riet, vil man kun i begrænset om-
fang kunne nikke genkendende til
det, der skal bære virksomheden
fremover.
Nok er det meningen, at der sta-
dig skal sys pelse på den systue, der
er tilknyttet garveriet, men hvem si-
ger, at der altid skal være hår på et
sælskind.
Gennem et samarbejde med Tek-
nologisk Institut i København og
Garvernes Forsøgsstation har man
udviklet en metode til at lave indu-
striskind af sælskind. Skind, der
kan konkurrere med den blødeste
og fineste nappa, der ellers findes
på verdensmarkedet.
— Faktisk har vi fagfolks ord
for, at der er tale om førsteklasses
skind, som egner sig fortrinligt til
for eksempel fremstilling af sko el-
ler tasker, siger Ole Ramlau Han-
sen.
— Men naturligvis vil vi også
fortsætte med at sy og sælge sæl-
skindspelse og produkter af de om-
kring 20.000 lammeskind, vi regner
med at indhandle årligt, siger Ole
Ramlau Hansen videre. — Det bliv-
er kun de bedste skind, der ender i
denne produktion, og det skulle i
øvrigt ikke undre mig, hvis produk-
tionen af industriskind bliver det
bærende i virksomheden.
Nybyggeri og nyt personale
Det er et omfattende program med
både nybyggeri, nyt personale og
nye maskiner, der er blevet startet
op som den første fase i omstruktu-
reringen af Grønlandsgarveriet.
I årene 1985, 1986 og 1987 skal
der således investeres 13,5 millioner
kroner i nye maskiner, produktud-
vikling og markedsføring. Der er
tale om penge, som hjemmestyret
har bevilget, og som stilles til rådig-
hed over det udviklingsprogram,
der styres af landsstyreområdet for
fiskeri og industri.
Sammen med Teknologisk Insti-
tut, Garvernes Forsøgsstation og
Danmarks Tekstilunion har man
lavet et projekt for en udvidelse af
garveriet, så man efter et omfatten-
de nybyggeri kommer til at ligge tæt
på virkeliggørelse af målsætningen
Angallat tuniniagaq
Angallat GR 7-162 »AQUILARSI« 28 fod-nik angissusilik tuniniar-
neqarpoq. Soqutiginnillutik paasiniaarusuttut uunga saaffigin-
nissinnaapput:
En 28 fods fiskekutter GR 7-162 »AQUILARSI« er til salg. Interes-
serede kan henvende sig til:
Henvendelserne ønskes at ske om aftenen.
Paasiniaanissaq unnukkut pisarnissaa kissaatigineqarpoq.
Lauritz Rosing, Imeqvej 189, 3912 Maniitsoq, fif. 1 38 87.
med »Det bedste garveri i verden«.
— I hvert fald kommer vi på for-
kant med det bedste, som den tek-
nologiske udvikling i øjeblikket
formår, siger Ole Ramlau Hansen.
Selve den nye fabrikshal, der
bliver på størrelse med den beståen-
de, vil komme til at koste otte milli-
oner kroner, og det er Qaqortoq
kommune, der finansierer dette
byggeri.
— I det hele taget er vi stødt på en
utrolig velvilje fra kommunens si-
de, siger Ole Ramlau Hansen.
Underskud i fem år
Ingen i bestyrelsen eller driftsledel-
sen regner med, at Grønlandsgarve-
riet bliver rentabelt fra den ene dag
til den anden.
— I vore kalkulationer regner vi
med en periode på cirka fem år,
hvor der stadig er underskud, siger
bestyrelsesformanden. Dette for-
hold er der taget højde for gennem
tilsagn om tilskud til driften på to
millioner kroner pr. år gennem de
nævnte fem år. Tilskuddet gives fra
hjemmestyret og vil år for år blive
bevilget over finansloven.
Man regner med, at Grønlands-
garveriet efter rekonstruktionen
kommer til at omsætte mellem 10
og 15 millioner kroner på årsbasis. I
øjeblikket ligger omsætningen pr.
— På lidt længere sigt —- altså
omkring 1987 — vil man opleve, at
sælskindene, og det er omkring
100.000 pr. år, transporteres direk-
te fra indhandlingsstederne til
Grønlandsgarveriet i Qaqortoq. Så
tager vi så mange, som vi skal bru-
ge, og da helst dem alle, siger Ole
Ramlau Hansen. En samarbejdsaf-
tale med Proeks sikrer derefter, at
man gennem Royal Greenland sø-
ger at afsætte de skind, garveriet ik-
ke har brug for.
— Tupaallaatigissanngilara, ameq suliffissaqartitsinermut sanaarluutis-
saq annerusumik suliarineqartalissappat, oqarpoq Ole Ramlau Hansen,
uanilu takutippaa puisip amia, suliarineqarsimasoq soorlu sko-liassatut.
(Foto: Li!)
— Det skulle slet ikke undre mig, at industriskind blev det bærende ifremti-
dens produktion på Grønlandsgarveriet, siger bestyrelsesformand Ole
Ramlau Hansen, der her viser et eksempel på et sælskind, der er præpare-
ret, så det kan bruges til for eksempel fremstilling af sko. (Foto: Li!)