Atuagagdliutit - 18.12.1985, Blaðsíða 7

J uul limut
nerisassatsialaat
Angalajumatuujugaanni pigajullunilu
Caia Hansen-ip atuakkiaanit ilitsersuu-
tit marluk matumuuna ilannguppagut,
ilatta namminneq igariaasiat pitsaaner-
paajugaluartoq arlaqassaganarpugut
ukallimik tunissutisigutta nalorngisu-
nik qanoq suliarinissaanut, nunap uuma-
sui naasortuumasut tipigissut, takanna:
Ukaleq siataq
Ameerneqarnissaa: Nersut kingulliivisi-
gut nivinngarneqassaaq, aqajaata amia,
taamatullu siulliivisa kingulliivisalu
ilummut samminerini amii pilanneqas-
sapput. Taava amia niaqua tikillugu
kaanngartissinnarlugu niaquerneqas-
Rødviinni kuisoorukku, nerriviup qalia-
nuf atisannulluunniit hvidviinnimik qal-
leruk, iluaqutaassaaq immaqalu peersin-
naassalluni. (Aammali pitsaasaqaaq rød-
viinnimik useragaq ingerlaannartumik
tarajuaqqanik nakkalatseriffigalugu,
taava errornermini katassimassaaq,
aaqqissuisut.)
Naatitat assigiinngitsut, soorlu bananit,
iipilillu, isserannik atisat qaqortut si-
merneqarpata, citroni nutaaq averiarlu-
gu simernermut tarnguguk kissalaartu-
mullu errorlugu.
Kuglepennimik qalipaataarluernerit
sprit-imik salmiak-spiritusimilluunniit
kuilaariarlugit uluttuunneqassapput,
taavalu errorlugit.
Coca-colamik simerneq. Imeq kissalaar-
toq 1 literi glycerin-imik kuseriarnernik
pingasunik akuneqassaaq, tassungalu
manniup aappaluttortaa aalaterunne-
qassaaq. Taava simernerit kinillugit
uninngatilaarneqaqqaassapput errorne-
qartinnatik.
saaq. Aqajaa ammarsinnarlugu erla-
veerneqassaaq.
Siannissaanut atortussat: ukaleq 1 —
puulukip saneramerngi nutaat kilitat 6
—- taratsut, qasilitsut — % / qajoq — 3A l
immuk — 50 g siatsisissaq (alussaatit 3
uulia) — 75 g qajuusat (1 ‘A dl) — ribsit
(imaluunniit paarnat, aaqq.) tunguat —
miseqqap qernersaataa
Ukaleq peqqissaarullugu errortoruk.
Panersersinnarlugu arneraajaruk. Naju-
ngasui siulliivini kingulliivinilu naggu-
aasigut isorlikkut kipisinnarlugit uanit-
sumik ataatsimik ilaqartillugit taratser-
lugillu imermut nillertumut ikillugit ik-
Naneruutip kuserneri pappiaraq millu-
aasinnaasoq, soorlu køkkenrulle, atorlu-
gu manissaammik piiarneqassapput.
Tassa pappiaraq kusernerup qaanut pi-
seriarlugu sernguttoqartartillugu illuar-
lugu manissarneqassaaq ’orsueruppallu ’
simerneq sprit-imik kuilaariarlugu ulut-
tuunneqassaaq naggataatigullu errorlu-
gu-
Atisat nylon-imik sanaat errukulanngi-
sat imatut simerniiarneqarsinnaapput:
Benzin, ikittaatip orsussaa, naatsiiat
qajuusaannik (kartoffelmel) akoriarlugu
simerup mamianut qaavanullu tarngun-
neqassaaq panerserlugulu, panereerpal-
lu børstimik qituttumik salikkaanni ati-
sap qalipaataa allanngussanngilaq.
Iganermut atortut plastic-it, soorlu qa-
juuttat, qallutit assigisaallu qernertik-
kaangata imermut qalattumut clor-imik
akulimmut unnuisillugit kinikkukkit
qernertinneri katassapput.
Neriuppunga uattulli iluaqutigiumaa-
risi,
kunneqassapput. Qajua qajorlaajarne-
qareerpat nal. ak. 1 miss. qalateqqinne-
qassapput. Ukaleq uutsivimmi siaguk
saneraminernik saattunngorlugit kitsik-
kanik qallerlugu. Sianneqannginnerani-
lu taratsunik qasilitsunillu nakkalaarlu-
gu. Qajoq nakkartiguk uuttorlugulu, im-
muup affaa tassunga akuliunneqareer-
pat qalateqqinneqassaaq. Siatsisissaq
qajuusallu imminnut akuliunneqareer-
pata qalattumut akuliunneqassapput
sakkortuumik aalaterullugit. Miseraq
akoorneqassaaq. Miseqqap qernersaa-
taanik akuneqareerpat ukallimut kajor-
titamut kuineqassaaq. Sianneqarnerata
nalaani immummik imerpallaaserneqat-
siartassaaq. Miseraq peerneqassaaq
ukaleq naammatsillugu sianneqareer-
pat, taavalu siatsiviusoq kissaqqillugu.
Qajoq siatsivimmit peerlugu miseqqa-
mut akuliuguk miserarlu akooqqillugu.
Ukaleq aggoruk: Qimerluisa saneraanni
neqaa peeruk, aggorlugulu 4-5-nut, taa-
valu inaanut ileqqillugu. Kingulliivini
neqai piikkit aggoreerukkillu inaannut
ileqqillugit. Miseraminermik kuerarsin-
narlugu sassaalliutigineqassaaq, naatsi-
ianik, aasianik, salaatiliamik imaluun-
niit paarngat tunguannik issortitamik il-
lulerlugu.
God julemad
hvis man ellers kan skaffe dem
Vi tillader os hermed at videregive vore
læsere et par Caia Hansenopskrifter.
Nogle af os har vore egne opskrifter, som
simpelthen ikke kan overgås, men der er
nok nogle, som ikke aner hvad de skal
stille op med en hare, de får foræret, vær
så god:
Stegt hare
Sådan flås dyrevildt: Dyret hænges op i
bagbenene. Bugskindet og skindet på af
for- og bagbenene skæres igennem. Der-
efter trækkes skindet af dyret til hove-
det, og hovedet hugges af. Bugen skæres
op, og indvoldene tages ud.
til stegning: 1 hare — 6 skiver fersk flæsk
— salt, peber — 3A 1 suppe — 3A 1 mælk —
50 g fedtstof (3 spsk. olie) — 75 g mel (1 V*
dl) — ribssaft, kulør
Vask haren grundigt. Tør den og flå
hinderne af. Hug ribbenene og de yderste
led af for- og bagben af og sæt dem over i
koldt vand med 1 løg og lidt salt. Skum
og kog suppen en times tid. Læg haren i
bradepanden og læg tynde flæskeskiver
over. Brun haren og drys den med salt og
peber. Si og mål suppen, bland halvdelen
af mælken i og bring det i kog. Bland
fedtstof og mel, pisk det i den kogende
væske og smag sovsen til. Farv den med
kulør og hæld den over den brunede hare.
Steg haren ved 160° ica. 1 Vi time. Hæld
af og til under stegningen lidt mælk over
haren. Hæld sovsen af bradepanden, når
haren er stegt færdig. Hæld lidt suppe i
bradepanden og stil den i ovnen et øje-
blik. Bland afkoget i sovsen og smag den
til. Skær haren ud: Skær fileterne fra ryg-
raden, skær den i 4-5 stykker og læg dem
på plads igen. Skær kødet af bagbenene.
Hæld en stribe sovs over og servér med
kartofler, asier og råkostsalat eller ribs-
gelé.
Stegning af
fuglevildt
2-3 ryper, vildænder, vildgæs — 6 skiver
flæsk — salt, peber — 50 g fedtstof (3
spsk. olie) — 60 g mel (1 dl) — 3/< 1 suppe
(sparesuppe) Vi 1 mælk — kulør, ribssaft.
Bind tynde skiver fersk eller letrøget
flæsk om de rene, tørre fugle. Brun dem i
en gryde i en tredjedel af fedtstoffet. Tag
fuglene op, tilsæt melet og bland det med
fedtstoffet. Pisk suppe og mel i og smag
sovsen til. Læg fuglene tilbage i gryden
og steg dem møre i svag varme. Kogte
grøntsager eller kartofler og kompot el-
ler råkostsalat og asie kan serveres til.
Stegetider for alke og ryper er ca.l Vi
time, vildænder og edderfugle ca.2 timer,
vildgæs ca.3 timer.
Timmissanik
nu j uart anik
siatsineq
Aqissit, qeerlutuut, nerierit 2-3 — sane-
ramerngit kilitat 6 — taratsut, qasilitsut
— 50 g siatsisissaq (alussaatit 3 uulia) —
60 g qajuusat (ldl) — Vi 1 qajoq — 141 im-
muk — miseqqap akussaa — ribsit (paar-
ngat) tunguat.
Saneramerngit nutaat pujuulaakkal-
luunniit saattunnguanngorlugit kitsik-
kat timmissanut salissimasunut paner-
tinneqarsimasunullu nermutikkit. Siat-
sisissap 'A-a atorlugu kajortissinnarlu-
git niutsivimmut niuneqassapput. Siat-
sisissap sinnera igamut ikineqassaaq,
qajuusallu tassunga akuliullugit. Qajoq
immullu akuliussinnarlugit sakkortuu-
mik aalaterunneqareerpata miseraq a-
koorneqassaaq. Timmissat igamut ikik-
kit sakkukitsumillu aqilinissaasa tu-
ngaannut siallugit. Naatitat naatsiiallu-
unniit uutat aamma tunguarnitsut (kom-
pot) salaatiliat kiisalu asiat illugitillugit
sassaalliutigineqassapput.
Appat aqissillu sianneqassapput nal.
ak. 1 Vi miss., qeerlutuut mitillu nal. ak. 2
miss., nerierit nal. ak. 3 miss.
Jakobine Fleischer, Aasiaat.
7
Simernerit
piiarneqart arneri
Atuartartutta ilaata simernerit assigiinngitsut qanoq
piiameqarsinnaaneri pillugit ilitsersuut nassiussaa matumuuna
ilanngupparput: