Atuagagdliutit - 18.12.1985, Blaðsíða 12

Svar til Peqqissaasoq
Af vice-landslæge J.P. Brangstrup
I Atuisoq nr 7 var der et indlæg af »Peqqissaa-
soq«, som er den nystartede forening af hjem-
mehørende sundhedsarbejdere.
Jeg skal ikke bruge min spalteplads på et
imødegå kritikken, men forsøge at give lidt
baggrundsoplysninger og iøvrigt henholde
mig til et forsøg på konstruktiv dialog, som
indlægget fra »Peqqissaasoq« jo faktisk også
lægger op til.
Udviklingen er på mange måder gået meget
hurtigt indenfor det grønlandske sundheds-
væsen, mulighederne for sygdomsbehandling
bliver bedre og bedre, både hvad angår diag-
nostik (at finde ud af hvad folk fejler) og be-
handling. Kravene til bedre og mere moderne
faciliteter er steget. Udgifterne er så sandelig
også steget kraftigt. Det er ikke realistisk at
tro, at vi alene kan behandle os ud af alle folks
problemer.
Denne udvikling har i mange år været er-
kendt af de fleste sundhedsvæsener verden
over, og bestemt også erkendt her i Grønland.
Målet er at opnå en så god folkesundhed som
muligt indenfor de økonomiske rammer, som
samfundet er villigt til at afsætte til dette, og
det må være det mål, som sundhedsvæsenet
må arbejde hen imod. Det er vigtigt at erken-
de, at sundhedsvæsenet ikke spiller nogen
større rolle for folkesundheden, idet det kun
drejer sig om ca. 10% af sygdommene vi be-
handler, mens de 90% foregår dér, hvor folk le-
ver, og på baggrund af den måde de lever på.
Dersom man ønsker at satse på det forebyg-
gende arbejde i højere grad end en fortsat in-
tensivering af behandlingsapparatet, er der
nogle hovedpunkter, som det er vigtigt at hol-
de sig for øje:
1) individets og befolkningens livsstil.
2) Livsforhold.
3) Hvilke sundhedsmæssige mål vil vi have.
4) Hvordan skal sundhedsvæsenet efterføl-
gende organiseres for at opnå disse mål.
5) Hvad skal der iøvrigt ske i samfundet for
at opnå sundhed for alle.
Nakorsaanerup tullia J.P.Brangstrup
Vice landslæge J.P.Brangstrup
Who’s grundlæggende defination af sund-
hed er ændret, den er nu i få ord: »Sundhed er
en evne til at leve livet«.
Amtslæge Vagn Christensen redegjorde i et
indlæg på distriktslægemødet i august 1985 i
Nuuk for, hvordan man sundhedspolitisk kan
sigte på at udvikle livsstil.
Nemlig:
1) Erkendelse af, hvad der er sunde menne-
skelige færdigheder, og dermed udvikling
af selvværdsfølelse hos hinanden.
2) Evnen til at lære livet igennem er afgøren-
de for sundheden.
3) Evnen til at have vilje, mod og evne til at
gøre sig gældende når det er vigtigt for en
at formulere sig.
4) At vores sundhedsmæssige adfærd beror
på valg.
5) Evnen til at samarbejde er en vigtig sund-
hedsmæssig færdighed.
Man kan arbejde henimod at lære folk at
vælge i stedet for, som man gør i skolen, at læ-
re dem at lystre. Der er altså et altafgørende
uddannelsesaspekt i dette. Det kan så udmøn-
tes i flere konkrete politiske områder. F.eks.
at føre en politik, hvor sunde valg gøres lette
i modsætning til den eksisterende. At føre en
mere bevidst ernæringspolitik og en bedre bo-
ligpolitik, samt drage konsekvensen af den vi-
den, der foreligger om selvhjælpsgrupper.
En af forudsætningerne for at en sådan
sundhedspolitik kan fungere er, at engagere-
de folk fra sundhedsvæsenet går ud og under-
viser om det.
Det er jo paradoksalt, at folk godt ved, hvad
der er sundhedsmæssigt rigtigt og samtidig
kryber udenom, når der skal tages beslutnin-
ger. Udviklingen af sunde livsforhold kan be-
skrives i 3 hovedområder:
1) Miljøpolitikken skal udvikles i forhold til
mennesker og sundhed.
2) Man skal arbejde for en aktiv udvikling af
sunde miljøer. (Bolig, skole og arbejde).
Udadvendte sundhedstjeneste
Spørgsmålet er, hvordan vi skaber et sund-
hedsvæsen, der kan få alle disse ting til at fun-
gere? WHO har i sit store sundhedsdokument
»Sundhed for alle år 2000« anbefalet, at det
skal organiseres således, at hovedvægten lig-
ger på den udadvendte sundhedstjeneste.
Det altafgørende er at udvikle folks evne til
egen omsorg. Vi skal være nær ved brugeren,
og brugeren skal have indflydelse.
Ovenstående sundhedspolitiske betragt-
ninger er i dag erkendt af alle, og aktiviteterne
indenfor det grønlandske sundhedsvæsen de
sidste par år, har specielt focuseret på disse
aspekter.
I det af landstinget støttede sundhedssemi-
nar i maj 85, hvor efterfølgende foreningen af
hjemmehørende sundhedsarbejdere blev stif-
tet, fremlages et dokument om den fremtidige
sundhedspolitik i Grønland. Dette dokument
indgik i landstingets overvejelser, og blev i
høj grad fremført af Arqaluk Lynge på sund-
hedskonferencen i Nuuk i augugt/september.
Tilsvarende betragtninger blev fremført af
andre indledere og kom meget stærkt igen-
nem i de grupperapporter, som blev udarbej-
det.
I flere år har det været erkendt at landslæ-
geembedet med de ressourcer, der er stillet til
dets rådighed, ikke i tilstrækkelig grad har
haft overskud til at deltage så aktivt i det fore-
byggende oplysningsarbejde, som i høj grad
er tiltrængt.
Det er jo ikke fordi vi ikke bestiller noget på
landslægeembedet, at en større indsats ikke
sket, men udviklingen går i den rigtige. Og det
er her meget vigtigt for mig at pointere, at
uanset hvor mange ekstra personer der tilfø-
res landslægeembedet, så skal man ikke tro,
at man får meget bedre sundhed og sundheds-
bevidsthed i befolkningen ved at sidde stille
og vente på, at der fra embedsmænds side
fremkommer retningslinier og færdige for-
slag.
Det er helt nødvendigt, at alle medarbejde-
re i et SH V indser, at der er frit slag for alle for-
mer for »græsrodsbevægelser«, og at man
selv går i gang med »forebyggende sundheds-
oplysning«.
For mig at se er et af de vigtigste arbejds-
områder i landslægeembedet, at være disse
grupper behjælpelige med materiale i form af
undersøgelser og rådgivning, således at ind-
satsen kan koordineres bedst muligt.
Udskillelse af landslægeembedet
Det socialmedicinske aspekt vil i den kom-
mende tid blive styrket bl.a. ved udskillelse af
embedslægevæsenet fra den nuværende for-
valtning, således at den socialmedicinske og
samfundsmedicinske indsats styrkes.
Dette vil forhåbentlig resultere i, at f.eks.
landslægens årsberetning fremover også vil
fremkomme i en form og indhold, der gør den
til et læseværdigt dokument for den befolk-
ning, som den faktisk vedrører.
Jeg håber, at udviklingen i den kommende
tid vil vise, at vi kan samle de mange kræfter,
der i øjeblikket rører sig i sundhedsvæsenet
og i befolkningen til en kraftig satsning på
forebyggelse af sygdom og en styrkelse af det
sundhedspolitiske islet i den debat, som på
mange områder udspiller sig aktivt og enga-
geret i det grønlandske samfund.
Vedrørende AIDS skal jeg kun bemærke, at
AIDS ikke er registreret som en kønssygdom,
og at man derfor ikke har lovhjemmel til
tvangsmæssige foranstaltninger. Risiko-
grupper vil blive undersøgt, såfremt de enkel-
te personer giver deres samtykke hertil.
Med venlig hilsen
J.P. Brangstrup Hansen,
Vicelandslæge.
Meeqqanut
atuakkat
kalaallisuut nutaat
Sitnuef 'Jftudsen
Tidsinnguaq
,Joai leV
, 7t\
»Puisinnguaq« Samuel Knudsen-imit.
Akeqarpoq kr. 39,50. Atuakkiortumit
qalipaateqanngitsumik titartagartaler-
sugaq. Atuakkami oqaluttuarineqarpoq
natsinnguup inuunera, sinerissami anga-
laartarnera imarmiunillu allanik naapit-
sisarnera »oqaloqateqartarneralu«.
»Anduut illoqarfimmi«, Karl Møller-
imit, 47,50 kr-lik. Inuusuttunut naatsor-
suussaq, meeqqat inuusuttuaqqallu i-
nuunerannik, pissusiinik eqqarsartaasi-
annillu ersersitsisoq. Tunulequtarine-
qarpoq nunaqarfinni meeqqat misigisar-
tagaat eqqarsartaasiallu. Pissanganar-
lunilu quianartotaqarpoq. Ullutsinnilu
inuusuttut akornanni pissutsit ajornar-
torsiutillu aamma tikinneqartarput.
»Nukappiaratsialak«, Jens Storch-imit,
34 kr-lik. Atuakkiortumit qalipaate-
qanngitsumik titartagartalersugaq.
Atuagaq pissanganartuliatut oqaluttua-
liaavoq nunatta qaammataasamit tike-
raarneqarnera pillugu.
KNI-p Ma-
lunnertinne-
qarnissaa
Jannuaarip ulluisa aappaanni KGH-p i-
ngerlatarisimasaani tamani ilisarnaatit
nutaat ikkussorneqareersimassapput.
Ullaakkut nal. 9.00-miit 11.00-p tu-
ngaanut pisiniat tamarmik kaffillerfigi-
neqassapput, ullormullu eqqaassutis-
saannik assigiinngitsunik agguaavigine-
qarlutik, meeqqallu mininneqassanngil-
lat.
Iliuuserineqartussat tamakku saniati-
gut immikkoortortaqarfinni ataasiak-
kaani assigiinngitsutigut malunnartitsi-
nissaq naatsorsuutigineqarpoq. Niuer-
torutsit, niuertut, bygderådinut, kom-
munalbestyrelsinut, Inatsisartunullu
ilaasortat sulisut sinnerinik suleqateqar-
nissaat tamatumani naatsorsuutigine-
qarpoq.
^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^