Atuagagdliutit - 08.01.1986, Blaðsíða 9

NR. 2 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
ATTI AG AG.P UIJTIT
GRØN LANDS POSTEN
Ukiortaami tupaallaat
J • F. Ukiortaami tupaallaat tassa nalunaarut aalisarnermut su-
liffissuaqarnermullu naalakkersuisoq Lars Emil Johansen tunu-
arniartoq ukioq manna augustip aallaqqaataanit, siulittaasun-
ngussalluni Qaqortumi Sulisartut Højskolianni. Nalunaarut tut-
siuppoq nunanut allanut tunngasumik ministeri Uffe Ellemann
Jensen avoqqaarlerpaluttumik nipeqarluni oqaaseqarsimatsiar-
toq Lars Emil Johansenip Cubami Leningradimilu russinik oqalo-
Qateqarsimaneranik aalisarnermut tunngasunik. Tupinnanngi-
larlu Uffe Ellemannip oqaaserisai atassuteqarsorineqarmata
Lars Emilip tunuarneranut.
Kisiannili Lars Emil Johansen allatut nassuiaateqarpoq, oqar-
•uni tunuarnini tunngassuteqanngitsoq nunanut allanut ministe-
fip oqaaserisaanut. Taamatummigooq aaliangersimavoq Cuba-
01 i Leningradimilu pisimasut sioqquteqalugit. Lars Emil Johan-
sen 39-inik ukioqalerami qaammatit sisamat matuma siornagut,
faamani ikinngumminut oqarpoq aaliangiussimagini qangali
isummersimanini 40-inik ukioqaleruni politikkimit tunuarniarlu-
nL Allatunngooq aamma misilittagaqarusukkami, atorfeqarsi-
rnanngisaannaramigooq politikkili kiserluinnaat ukkatarisimallu-
9u ilinniartitsisutut inerlaajullunili Landsråditoqqamut qinigaa-
nermi kingorna.
Ukiarmili Lars Emil Johansen atorfissaminik qinerlersimavoq,
Sulisartullu Højskolianni siulittaasutut atorfik inuttassarsiuun-
neqarmat qinnuteqarsimavoq, tassungalu maanna toqqarne-
qarluni.
Uissuumminanngilaq politikkikkut akerlerisaisa neritsassi-
a^aarlutik maanna assatiktagiartormatigik isumaqarlutillu nuna-
nut allanut ministerip naalakkersuisullu qullersaata peersikkaat
rnunnisitsiniaq taanna naalakkersoruminaatsoq russinut inussi-
arnerpallaaq. Angummi Lars Emil Johansenitut pikkoritsigisoq
P^innaaneqartigisorlu sinngagineqanngitsoorsinnaanngilaq.
Humoortorli unaannginnerpa angut Siumut partiimik aallarnii-
SOcl nunattalu oqaluttuarisaanerani angumaneqanngitsumik
taaguunneqartarsimasoq misigisimalersimasoq politikkikkut su-
llneq nungullarnaqisoq qimalaarallarumallugu? Ilisarisimanngis-
sagaluaqaarpullu isumaqassagutta suliannaatoqqi tassa
Pterfigeqqjnngisaannassagaa.
AG-imut siulittaasuuneq Lars Emil Johansenip tatigine-
Paduni sammisarpassuisa ilagaat. Ukiuni arlaqalersuni siu-
"ftaasorput sulissussilluarsimavoq aviisitoqqatsinnik, kis-
saapparpullu atorfittaamini iluanaarnissaanik.
Kalaallit Nunaat »nammi-
nersornerulernikuuva« ?
Allattoq Fiskerifagstudent Jørgen-Peter Labansen, Tromsø
Maannakkut nunatsinni nammi-
nersorneruneq ukiunik arfinilinnik
utoqqaassuseqalereeraluarpoq —
immaqaluunniit taamak utoqqaati-
gilernikuummat — immitsinnut
aperisinnaavugut: Nunarput
»namminersornerulernikuunerlu-
ni«? Apeqqulli taanna akissagutsi-
gu apeqqutit allat iserfigisariaqar-
put.
Kikkut politikkerinut siunnersui-
suuppat? Nunatsinni inuit tamar-
mik nalunngilaat politikkeritta si-
unnersuisui/tjenestemandii amer-
lanerit danskiusut. — Kattuffiit su-
miittut tjenestemandit ilaasortaaf-
figaat?
Tamatta nalunngilarput tamak-
ku danskit nunatsinni suliffeqara-
luarlutik Danmarkimi kattuffissu-
arnut ilaasortaasut. — Tjeneste-
mandit akissarsiaat qanoq isuma-
qatigiissutigineqartarpat?
Siornatiugt tjenestemandit akis-
sarsiassaat Nalagaaffiup (MFG)
Danmarkimilu kattuffiit akornan-
ni isumaqatigiissutigineqartarput.
Ullumikkullu Nalagaaffiup akueri-
saanik Kalaallit Nunaannit Pisortat
Isumaqatigiinninniartartui (DOA)
danskit kattuffiinut isumaqatigiin-
niarsinnaapput. DOA naalagaaf-
fimminngaaniit, Namminersorne-
rullutik Oqartussaninngaaniit
Kommunnininngaaniillu inutta-
qarpoq. Danskit kattuffii Naala-
gaaffillu sunniuteqarnerupput, si-
ornatigut pissutsit tunngavigalugit,
aammalu Danmarkimi pissutsit
tunngavigalugit isumaqatigiinniar-
tarmata. Apeqqut siulleq, »Kalaal-
lit Nunaat namminersornerulerni-
kuuva«. akiniarlugu pissutsit/a-
peqqutit amerlanerit iserfigineqar-
sinnaagaluarput, kisianni atuakki-
orniannginnatta apeqqutit pinga-
sut taanikuusagut naammagiinnas-
savagut.
Danskit politikkeriinut siunner-
suisuunerat qanoq Kalaallit Nu-
naat »namminersornerulernikuu-
soq« namminersomerutissanngi-
laat? Uanga isumaga malillugu
nammersorsimanngilagut nunat-
sinni politikkerigut danskit siun-
nersuisut isumalersortarnerat tun-
ngavigalugu/tunuliaqutigalugu
nunatsinni aaliangersuisarmata.
Nunatta »namminersunnginnera«
sakkortunerusumik takusinnaalis-
savarput paasigutsigu nunatsinni
politikkerit/naalakkersuisut qa-
noq annikitsigisumik sunniutissa-
qartiginersut danskit tikisitat akis-
sarsiaannut aaliangiinissamut. Tas-
sami ima sakkortutigisumik oqar-
sinnaavugut: Ullutsinni Landstin-
ngerput Landsråditoqqamut naleq-
qiullugu oqaasissaqarnerunngilaq!
Una pissutigalugu; ukua Danskit
Kattuffinnut Danmarkimiittunut
ilaasortaatillugit, taakkulu kattuf-
fiit Naalagaaffimmut (MFG) isu-
maqatigiiniartartillugit, nunatsinni
»Oqartussat« Landsråditoqqatulli
taamaallaat siunnersuisinnaamma-
ta
Qanoq »Namminersornerullutik
Oqartussaasoqarsinnaava«, nunap
oqaasissaqarifigisami iluani ani-
ngaasarsiat sunniuteqarfigisinnaa-
nagilluunniit? Nunatsinnimi Oqar-
tussat qaquguluunniit angunavi-
anngilaat aningaasarsianik naligii-
lerneq, aningaasarsiornermut sun-
niuteqanngikkunik. Tjenesteman-
dillu inatsisit malillugit asoortikku-
minaatsuutillugit Oqartussat qa-
noq iliorlutik Nunatta inuinik taa-
sersorsinnaavaat?
N amminersornerulerneq
Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu
»Namminersornerullutik Oqartus-
saq« namminersornerulerniartari-
aqaraluarput! Tamannalu anguni-
arneqarsinnavoq nunatta inui nam-
mineq atorlugit. Nunattami inui
ukiut marluk imaluunniit ukiut tal-
limat qaangiukkaangata suliartik
qimallugu nunavimminnut anger-
lartariaqanngillat. Nalunngilara i-
nuit ilaat oqassasut: Sumimi ka-
laallit ilinniarsimasut pissarsiaris-
sagatsigit ? Taanna imatut akitigu:
Nunarput siuarsassagutsigu tamat-
ta atuagarsorneq tunngavigisaria-
qanngilarput, tassami amerlanerti-
gut assaat timerlu atorlugit ilinniar-
simasut atuagarsorsimasuninngaa-
niit nalunngisaqarnerusarput. Taa-
va sooq tjenestemandinik tikerar-
titsiinnassaagut Nunatta inuinik
sungiusaasinnaagutta? Kikkummi
sungiusaassappat?
Namminersornerullutik Oqar-
tussat atorfinitsitsisinnaasuugunik
kontraktit malittaralugit, tjeneste-
mandit tunngavigalugit, pitsaane-
russagaluarpoq. Kontrakti tunnga-
vigalugu atorfinitsitsisalertuugutta
nunamik naalakkersuineq qaninne-
rulissagaluarput, ukua pissutigalu-
git: Nunanit allaninngaaneersunit
atorfinitsitsigaluaruttaluunniit aa-
liangersinnaalissagaluaratsigu taa-
kua qanoq akissarsiaqarnersut,
nammineerlutalu isumaqatigiinni-
arfigisinnaassallugit. Kontraktillu
iluani piumasarisinnaasallugu taas-
sumap ukiut aaliangrsimasut inger-
lanerini kalaallimik ilinniartissima-
nissaa. Taamaasillutalu nammine-
erlutalu naalakkersuinissaq angu-
j artuaarnerusagaluarparput!
Nytårsbomben
J-F. Nytårsbomben kom i form af en meddelelse om, at lands-
styremand for fiskeri og industri Lars Emil Johansen trækker sig
tilbage fra 1. august i år for at tiltræde en stilling som forstander
På Arbejderhøjskolen i Qaqortoq. Meddelelsen kom netop som
udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen i bebrejdende toner hav-
de omtalt landsstyremandens samtaler om fiskeri med russerne
På Cuba og i Leningrad. Og det var ikke underligt, at mange satte
udenrigsministerens udtalelser i forbindelse med landsstyre-
mandens afgang.
Men Lars Emil Johansen havde en hel anden forklaring. Hans
afgang havde intet med udenrigsministerens udtalelser at gøre.
L>et var en beslutning, han havde taget længe før begivenderne
På Cuba og i Leningrad. Da Lars Emil Johansen fyldte 39 år for
fire måneder siden fortalte han sine venner, at han holdt fast ved
sin tidligere beslutning om at trække sig tilbage fra politik, når
han fylder 40 år. Han ville gerne lære det »virkelige liv« at kende.
Han havde jo aldrig haft »menneskejob«, men havde befattet sig
udelukkende med politisk arbejde, siden han blev valgt ind i det
gamle Landsråd som nybagt lærer.
Siden efteråret havde Lars Emil Johansen set sig om efter et
job, og da stillingen som forstander på Arbejderhøjskolen blev
ledig, søgte han og fik den.
Der er ikke noget at sige til, at hans politiske modstandere nu
gned sig i hænderne af skadefryd og mente, at udenrigsministe-
ren og landsstyreformanden havde fjernet den uregerlige rebel
med alt for tydelige østlige sympatier. En mand med Lars Emil
Johansens kapacitet og kvalifikationer kan jo ikke undgå at blive
en omstridt person.
Men mon sandheden ikke er den, at manden bag Siumut par-
tiets start og den politiske repræsentant med det største stem-
metal i Grønlands historie virkelig føler, at nu er tiden inde til at
holde pause i det opslidende politiske arbejde? Og vi skal
kende ham dårligt, hvis han en dag ikke vendte tilbage til sin
ynglingsbeskæftigelse.
Formandsposten for AG er blandt Lars Emil Johansens
mange tillidshverv. Vor mangeårige formand har været bla-
det en god mand, og vi ønsker ham held og lykke i hans nye
job.
Har Grønland hjemmestyre?
Dette læserindlæg har vi modtaget fra fiskerifagstudent
Jørgen-Peter Labansen, Tromsø i Norge
Nu hvor hjemmestyret i Grønland
er seks år gammelt — eller netop
fordi det nu er blevet så gammelt —
kan vi spørge os selv: »Har vort
land fået »hjemmestyre«. Men for
at kunne svare på dette spørgsmål
må vi ind på andre spørgsmål.
Hvem er rådgivere for politiker-
ne?
Alle i vort land ved, at politiker-
nes rådgivere/tjenestemænd næ-
sten kun er danskere.
Hvor ligger organisationerne,
som tjenestemændene er medlem-
mer af?
Vi ved alle, at selv om disse dan-
skere har stillinger i vort land, er de
medlemmer af organisationer i
Danmark.
Hvordan får tjenestemændene
forhandlet deres overenskomster?
Før i tiden blev tjenestemænde-
nes løn forhandlet mellem staten
(MfG) og fagforeningerne i Dan-
mark. Med tilladelse fra staten for-
handler Det offentlige Aftalenævn
(DOA) nu med de danske forenin-
ger. DOA består af repræsentanter
for staten, hjemmestyret og kom-
munerne. De danske fagforeninger
og staten har størst indflydelse på
grundlag af de forhåndenværende
forhold og på grundlag af, at der
forhandles på grundlag af forhold i
Danmark.
For at skulle besvare første
spørgsmål »Har Grønland fået
hjemmestyre«, kunne vi have truk-
ket flere forhold/spørgsmål frem,
men da vi ikke skal skrive en bog,
nøjes vi med de tre foroven nævnte
spørgsmål.
Hvordan kan de danske rådgive-
re for politikerne være årsag til, at
vi ikke har hjemmestyre, selv om vi
officielt har fået hjemmestyret ind-
ført? Efter min mening har vi ikke
hjemmestyre, så længe vore politi-
keres beslutninger har grund-
lag/udspring fra danske rådgiveres
tankegang.
At vore land »ikke har hjemme-
styre« kommer meget tydeligt
frem, når vi ved, hvor lidt indflydel-
se vort lands politikere/landsstyre
har på de udsendte danskeres løn.
Vi kan endda sige det så stærkt: Vo-
re nuværende Landsting har ikke
mere at skulle have sagt i forhold til
det forhenværende Landsråd!
Dette kan begrundes således:
Så længe de omtalte danskere er
medlemmer af organisationer i
Danmark, og så længe disse organi-
sationer forhandler med DOA, har
»magten« i vort land ikke et ord at
skulle have sagt. »Magten« er kun
rådgivende, akkurat som Landsrå-
det var.
Hvordan kan man have hjemme-
styre, når man ikke en gang har ind-
flydelse på lønniveuaet i det land,
man styrer? Styremagten i vort land
vil aldrig opnå lige løn for samme
arbejde, når den ikke har indflydel-
se på lønniveauet. Og hvordan vil
styremagten erstatte disse tjeneste-
mænd med landets egen befolk-
ning, når afskedigelse af tjeneste-
mænd lovmæssigt er vældigt svært.
Hjemmestyre
Med tanke på længere sigt bør
hjemmestyret være mere hjemme-
styrende. Og dette kan opnås ved
brug af landets egen befolkning.
Landets egen befolkning behøver
jo ikke at forlade arbejdet efter 2 til
5 år og rejse hjem. Jeg ved, at nogen
vil sige: Med hvordan får vi grøn-
landsk uddannet personale? Lad os
svare således: For at vort land skal
udvikles, er teoretisk uddannet per-
sonel ikke en forudsætning, for vi
ved, at erhvervsfagligt uddannede
folk tit kan have mere viden end en
teoretisk uddannet. Men hvorfor
må vi importere tjenestemænd, når
landets egen befolkning kan læres
op? Og hvem skal lære dem op?
Hvis hjemmestyref kunne ansæt-
te folk på grundlag af kontrakter og
ikke som tjenestemænd, ville det
være mere fordelagtigt. Hvis an-
sættelser kunne ske på grundlag af
kontrakter, ville vi komme hjem-
mestyret meget nærmere, fordi:
Selvom vi importerede udenlandsk
arbejdskraft, vil vi selv kunne fast-
sætte deres løn og selv forhandle
med dem. I kontrakten kan vi også
kræve, at den ansatte i løbet af en
bestemt tidsperiode skal lære en
grønlænder op. På denne måde kan
vi komme hjemmestyret nærmere.
Jørgen-Peter Labansen.