Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 29.01.1986, Síða 5

Atuagagdliutit - 29.01.1986, Síða 5
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5 ^orgemut isumaqatigiissummi: Aningaasat, sulliviit teknik- kikkullu ilisimasaqassuseq ••• ‘sumaqatigiissutilli immikkuualuttortai suli oqaatigineqarsinnaanngikkallartut J roeks-imi kilisaateqarnermut pisortaasup Verner Viig Rasmussenip oqaatigaa — s°°rlu agguagarsiassat qanoq ikkumaarnissaat suli aaqqinneqavinnikuunngilaq. Saarullittassat — annikikkaluar- ut — tamakkerlutik aalisarneqar- Ussaapput, tulaassuivinnilu sulias- at P'sariaqartinneqarput. Taman- na aallaaviuvoq norskit ningitta- garsuutaannik pingasunik attartor- ®rn>ut. Ullunilu makkunani Pro- eks-ip kilisaateqarnermut allaffe- 9arfiani attartornermut tunngasut aaQqissuuneqarneri inaarsarneqar- Pm.Attartornissallu piviusunngor- •nniarnerani apeqqutaasut ilagaat agguagarsiassat qanoq annertutigi- uHaarnerat — kisiannili pilersaa- rut.'‘ malillugit pisoqassappat ni- "g'ttagarsuutit pingajuat sapaatip kunnerata naalernerani nunatsin- nukarluni aallassaaq. Sa saarullittassat tamakkersin- naanngimmatigit, naalakkersui- n*kkummi isumaqatigiissutaareer- Pocl 1986-imi saarullinnik kilisatto- ^aqqusaannginnissaa. Taamaattumik oqaluttuare- rilkkattut iliornissaq qinersimavar- Paatsoorneqarsinnaanngilaq r°eks-in namminea kilisaataa put, kilisaateqarnermut pisortaq Verner Viig Rasmussen nassuiaa- voq. — Isumaqatigiissutip immikkuu- aluttortai maannakkut tamanut oqaluttuarissagaanni kukkunerus- saaq. Qularutissaanngilarli pisassa- rititaasut tamakkernissaat, ani- ngaasannannissaq kiisalu aalisak- kanik suliffissuarni sullivissat qu- lakkeernissaat pisariaqarmata — taakkuuppullu iusmaqatigiissutip piviusunngortinneranut tunngavi- usut pingaarnerit. 160.000 timet sulliviussapput Tunumi saarulliit Proeksimut pi- sassarititaasut tonsit 1.500-upput, kitaanilu pisassarititaasut 4.500 tonsiullutik. — Saarulliit pineqartut suliffis- suarni nalunaaquttap akunnerinik 160.000-inik naleqarput, taama paasissutissiivoq Verner Viig Ras- mussen. — Tunumili saarullittassat nuna- mi suliarineqartassasuuppata ta- massuma kingunerinngitsoornavi- anngikkaluarpaa aningaasatigut ajutoornerujussuaq, Verner Viig Rasmussen nangilluni taama oqar- poq. Nioqqutissiassanik pilersuinermi suli allanngorneqartoq Norskit ningittagarsuutaannik at- tartornermut atatillugu isumaqati- giissutip ilagaa kitaani aalisagartat Nuup kujataani suliffissuaqarfin- nut tulaassorneqarnissaat. — kisiannili aamma isumaqati- giissummiippoq aalisariutit nioq- qutissiorfik aalisarfimmut qanin- nerusoq tulaassuivigisinnaassa- gaat, Verner Viig Rasmussen oqar- poq. Tamanna pilersuinissap aalaja- ngersimasumik aqunneqannginnis- saanik isumaqarpoq — saarulliullu sumiinnera apeqqutaatillugu ilima- gisariaqarpoq nioqqutissiorfinnut tulaassuinerup allanngorarsinnaa- nera. — Allatut iliussagaluaraanni ta- manna orsussamik atuinerunermik kinguneqaannarani aammali anga- Penge, arbejdspladser og teknisk know-how i fiskeriaftale med Norge ••■men der kan endnu ikke offentliggøres enkeltheder i aftalen, som stadig hænger på blandt andet forventningen om licensudstedelse, siger trawlerdirektør i Proeks Verner mig Rasmussen p Vi har en — omend beskeden — prskekvote, der skal opfiskes, og vi JIar et behov for råvarer til landan- *8gene. Dette er udgangspunkter- J*e for charterarrangementet med p norske langlinebåde, som Pro- ps’s trawleradministration i disse aage er ved at lægge sidste hånd på. Idealiseringen hænger blandt andet 1 skrivende stund stadig på forvent- n'ngen om licensudstedelse, men j>ar alt som forventet, skulle den *0rste af de tre langlinebåde allere- ne i slutningen af denne uge sætte kursen mod Grønland. f|et er klart at Proeks ikke kunne °Pfiske torskekvoten med egne far- tøjer, da der blev skabt politisk enighed om at forbyde trawlfiskeri efter torsk i 1986. — Derfor, forklarer trawlerdi- fektør Verner Viig Rasmussen, niåtte vi skride til den konstruktion, Jeg lige har skildret. — Det ville være forkert på nu- lrende tidspunkt at offentliggøre detaljer i aftalen, men det er klart, at behovet for opfiskning af kvo- ten, en vis økonomisk gevinst samt ?*kring af arbejdspladser i fiske- 'ndustrien er de tre hovedargumen- ter for indgåelsen af aftalen. 160.000 arbejdstimer f|en kvote af torsk, som Proeks har t>l rådighed, er på 1.500 tons ved Østgrønland og 4.500 tons ved Vestgrønland. For den østgrønlandske kvotes vedkommende er det meningen, at den skal forarbejdes til saltfisk om bord i skibene, medens hele den vestgrønlandske kvote gerne skal i land og forarbejdes på fabrikkerne. — På fabrikkerne vil denne mængde af torsk betyde ialt cirka 160.000 arbejdstimer, oplyser Ver- ner Viig Rasmussen. — At bringe også den østgrøn- landske torsk i land til forarbejd- ning ville være noget i retning af økonomisk selvmord på denne del af projektet, siger han. Fortsat svingninger i råvareleverancerne En del af aftalen med de tre norske langlinebåde går på, at fangsterne i Vestgrønland skal landes til fabrik- kerne syd for Nuuk. — Men det er også aftalt, at ski- bene skal vælge det produktionsan- læg, der ligger nærmest ved deres fiskefelter, oplyser Verner Viig Rasmussen. Det betyder, at der ikke kan ske nogen egentlig styring af leveran- cerne, og alt efter hvor torsken fin- des, må man altså også fortsat reg- ne med svingninger i råvareforsy- ningen af de enkelte produktions- anlæg. — Enhver anden disposition, som ville medføre både større brændstofudgifter og spildt ar- bejdstid i kraft af længere sejlveje, ville forringe aftalens økonomi væ- sentligt, siger Verner Viig Rasmus- sen. Erfaringen Et af resultaterne af det norske langlinefiskeri skulle gerne blive er- faringer, som kan udmøntes, når og hvis Proeks selv skal i gang med in- vesteringer i langlinefartøjer. — Det står helt klart, at vi også forventer en klar pejling af situatio- nen med henblik på investering i tonnage, siger Verner Viig Rasmus- sen og fortsætter: — Hvis vi ikke skal investere i blinde, har vi brug for nøje at gran- ske, hvad udbyttet kan blive af det- te nye fiskeritiltag. Han oplyser i øvrigt, at man for det ene skibs vedkommende allere- de har truffet aftale om, at seks mand ud af den 13 mands store be- sætning skal være grønlandske fi- skere. Derudover har rederne ud- trykt deres vilje til at tage yderligere grønlandsk mandskab om bord i det omfang, fiskerne oplæres til li- nefiskeriet. Det første skib skal som nævnt afsejle fra Norge allerede i denne uge, hvis alt går efter planen. Deref- ter kommer yderligere et skib inden udgangen af marts, og det tredje planlægges indsat i løbet af maj. lanerup sivisunerunera pissutaallu- ni sullivissaagaluamik sumiginnar- titsissaaq — tamassumalu kingune- rinngitsoorsinnaanngilaa isumaqa- tigiissutip aningaasartaasa appari- angaatsiarnissaat, Verner Viig Ras- mussen oqarpoq. Misilittagaq Norskit ningittagarsuutaannik at- tartorneq misilittagaqalernernik kinguneqartussaaniassaaq, taman- nalu aalajangiisuujumaarpoq Pro- eks ningittagarsuutinut aningaasa- lersuilissagaluarpat. — Qularutissanngilaq qanoq useqartigisinnaanermut aningaa- sartuutissat pillugit erseqqissumik paasisaqarusuttugut. Taqamoorlu- taaningaasalersuiniassanngikkutta peqqissaartumik misissortariaqar- parput aalisarnerup annertusisin- nera una qanoq pissarsiaqaataati- gissanersoq, taama oqarpoq Ver- ner Viig Rasmussen. Ilanngullugu oqaatigaa ningitta- garsuutit ilaat ataaseq isumaqati- giissuteqarfigereersimallugu inut- tarisat 13-usut akornanni kalaallit arfinillit inuttaassasut. Tamatuma saniatigut aalisariutaatillit kalaalli- nik inuttaqarnissamut kajumissu- seqarnertik takutereersimavaat, ta- manna aalisartut ningittagarsor- nermik ilinniartitaanissaannik ki- nguneqassappat. Ningittagarsuut siulleq oqaatigi- neqareersutut Norgimiit aallassaaq sapaatip akunnerata massuma i- ngerlanerani — tassa pilersaarutaa- sut malillugit pissutsit ingerlassap- pata. Taava Martsip qaammataata naajartornerani ningittagarsuutit aappaat nunatsinneeriissaaq, pi- ngajuallu Majip qaammataata i- ngerlanerani ningittagarsulertus- saavoq. En lokal »udkigspost« holdt 50 års jubilæum »Nasiffik« i Uummannaq er een af Grønlands ældste lokalaviser Den 15. januar markeredes i Uum- mannaq 50 års jubilæet for kom- munens lokal-avis »Nasiffik« (’ud- kigspunkt’). Avisen er således blandt de ældste i rækken af grøn- landske, duplikerede lokal-aviser, der med ret beskedne faciliteter og økonomiske midler fortsat drives på fritids-basis. »Nasiffik« udkommer for tiden en gang om måneden og bekostes af kommunen. Det var overkateket Edvard Kru- se, der sammen med pastor Svend Hertling startede bladet i januar 1936. Såvel dengang som i dag er det kendetegnende for lokalaviser, at de drives af folk med mange gø- remål og talenter. Edvard Kruse havde endnu flere. Udover det dag- lige arbejde i skolen og kirken var han engageret i politik og udøvede kunst i forskellige udtryksformer. Samtidig var han god til at reparere ure, symaskiner og andet mekanisk grej! Redaktøren som »skomager« Edvard Kruse’s søn, Jakob Kruse, der i adskillige år har redigeret avi- sen, har i sin jubilæums-artikel skildret nogle af sin nu afdøde fars mange talenter. — Han var også skomager. En- hver i Uummannaq, der havde fået sine skosåler slidt op, henvendte sig til ham. Og pudsigt nok tog han en gang en gummistøvle, der tilhørte den eneste pige i familien, og skar dens hæl væk for at bruge den som en reservedel i en eller anden anret- ning i en filmfremvisnings-apparat. Ja, det var før videoens tid, den- gang da folk i Uummannaq så film!, skriver Jakob Kruse blandt andet. I 1988 ventes Uummannaq at få sit by-museum. I museets samling vil indgå grundmaterialet ved tryk- ning af »Nasiffik«s første numre, nemlig en duplikator og en stor, tung skrivemaskine.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.