Atuagagdliutit - 29.01.1986, Síða 5

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
^orgemut isumaqatigiissummi:
Aningaasat, sulliviit teknik-
kikkullu ilisimasaqassuseq
••• ‘sumaqatigiissutilli immikkuualuttortai suli oqaatigineqarsinnaanngikkallartut
J roeks-imi kilisaateqarnermut pisortaasup Verner Viig Rasmussenip oqaatigaa —
s°°rlu agguagarsiassat qanoq ikkumaarnissaat suli aaqqinneqavinnikuunngilaq.
Saarullittassat — annikikkaluar-
ut — tamakkerlutik aalisarneqar-
Ussaapput, tulaassuivinnilu sulias-
at P'sariaqartinneqarput. Taman-
na aallaaviuvoq norskit ningitta-
garsuutaannik pingasunik attartor-
®rn>ut. Ullunilu makkunani Pro-
eks-ip kilisaateqarnermut allaffe-
9arfiani attartornermut tunngasut
aaQqissuuneqarneri inaarsarneqar-
Pm.Attartornissallu piviusunngor-
•nniarnerani apeqqutaasut ilagaat
agguagarsiassat qanoq annertutigi-
uHaarnerat — kisiannili pilersaa-
rut.'‘ malillugit pisoqassappat ni-
"g'ttagarsuutit pingajuat sapaatip
kunnerata naalernerani nunatsin-
nukarluni aallassaaq.
Sa saarullittassat tamakkersin-
naanngimmatigit, naalakkersui-
n*kkummi isumaqatigiissutaareer-
Pocl 1986-imi saarullinnik kilisatto-
^aqqusaannginnissaa.
Taamaattumik oqaluttuare-
rilkkattut iliornissaq qinersimavar-
Paatsoorneqarsinnaanngilaq
r°eks-in namminea kilisaataa
put, kilisaateqarnermut pisortaq
Verner Viig Rasmussen nassuiaa-
voq.
— Isumaqatigiissutip immikkuu-
aluttortai maannakkut tamanut
oqaluttuarissagaanni kukkunerus-
saaq. Qularutissaanngilarli pisassa-
rititaasut tamakkernissaat, ani-
ngaasannannissaq kiisalu aalisak-
kanik suliffissuarni sullivissat qu-
lakkeernissaat pisariaqarmata —
taakkuuppullu iusmaqatigiissutip
piviusunngortinneranut tunngavi-
usut pingaarnerit.
160.000 timet sulliviussapput
Tunumi saarulliit Proeksimut pi-
sassarititaasut tonsit 1.500-upput,
kitaanilu pisassarititaasut 4.500
tonsiullutik.
— Saarulliit pineqartut suliffis-
suarni nalunaaquttap akunnerinik
160.000-inik naleqarput, taama
paasissutissiivoq Verner Viig Ras-
mussen.
— Tunumili saarullittassat nuna-
mi suliarineqartassasuuppata ta-
massuma kingunerinngitsoornavi-
anngikkaluarpaa aningaasatigut
ajutoornerujussuaq, Verner Viig
Rasmussen nangilluni taama oqar-
poq.
Nioqqutissiassanik pilersuinermi
suli allanngorneqartoq
Norskit ningittagarsuutaannik at-
tartornermut atatillugu isumaqati-
giissutip ilagaa kitaani aalisagartat
Nuup kujataani suliffissuaqarfin-
nut tulaassorneqarnissaat.
— kisiannili aamma isumaqati-
giissummiippoq aalisariutit nioq-
qutissiorfik aalisarfimmut qanin-
nerusoq tulaassuivigisinnaassa-
gaat, Verner Viig Rasmussen oqar-
poq.
Tamanna pilersuinissap aalaja-
ngersimasumik aqunneqannginnis-
saanik isumaqarpoq — saarulliullu
sumiinnera apeqqutaatillugu ilima-
gisariaqarpoq nioqqutissiorfinnut
tulaassuinerup allanngorarsinnaa-
nera.
— Allatut iliussagaluaraanni ta-
manna orsussamik atuinerunermik
kinguneqaannarani aammali anga-
Penge, arbejdspladser
og teknisk know-how i
fiskeriaftale med Norge
••■men der kan endnu ikke offentliggøres enkeltheder i aftalen, som stadig hænger på
blandt andet forventningen om licensudstedelse, siger trawlerdirektør i Proeks Verner
mig Rasmussen
p Vi har en — omend beskeden —
prskekvote, der skal opfiskes, og vi
JIar et behov for råvarer til landan-
*8gene. Dette er udgangspunkter-
J*e for charterarrangementet med
p norske langlinebåde, som Pro-
ps’s trawleradministration i disse
aage er ved at lægge sidste hånd på.
Idealiseringen hænger blandt andet
1 skrivende stund stadig på forvent-
n'ngen om licensudstedelse, men
j>ar alt som forventet, skulle den
*0rste af de tre langlinebåde allere-
ne i slutningen af denne uge sætte
kursen mod Grønland.
f|et er klart at Proeks ikke kunne
°Pfiske torskekvoten med egne far-
tøjer, da der blev skabt politisk
enighed om at forbyde trawlfiskeri
efter torsk i 1986.
— Derfor, forklarer trawlerdi-
fektør Verner Viig Rasmussen,
niåtte vi skride til den konstruktion,
Jeg lige har skildret.
— Det ville være forkert på nu-
lrende tidspunkt at offentliggøre
detaljer i aftalen, men det er klart,
at behovet for opfiskning af kvo-
ten, en vis økonomisk gevinst samt
?*kring af arbejdspladser i fiske-
'ndustrien er de tre hovedargumen-
ter for indgåelsen af aftalen.
160.000 arbejdstimer
f|en kvote af torsk, som Proeks har
t>l rådighed, er på 1.500 tons ved
Østgrønland og 4.500 tons ved
Vestgrønland.
For den østgrønlandske kvotes
vedkommende er det meningen, at
den skal forarbejdes til saltfisk om
bord i skibene, medens hele den
vestgrønlandske kvote gerne skal i
land og forarbejdes på fabrikkerne.
— På fabrikkerne vil denne
mængde af torsk betyde ialt cirka
160.000 arbejdstimer, oplyser Ver-
ner Viig Rasmussen.
— At bringe også den østgrøn-
landske torsk i land til forarbejd-
ning ville være noget i retning af
økonomisk selvmord på denne del
af projektet, siger han.
Fortsat svingninger i
råvareleverancerne
En del af aftalen med de tre norske
langlinebåde går på, at fangsterne i
Vestgrønland skal landes til fabrik-
kerne syd for Nuuk.
— Men det er også aftalt, at ski-
bene skal vælge det produktionsan-
læg, der ligger nærmest ved deres
fiskefelter, oplyser Verner Viig
Rasmussen.
Det betyder, at der ikke kan ske
nogen egentlig styring af leveran-
cerne, og alt efter hvor torsken fin-
des, må man altså også fortsat reg-
ne med svingninger i råvareforsy-
ningen af de enkelte produktions-
anlæg.
— Enhver anden disposition,
som ville medføre både større
brændstofudgifter og spildt ar-
bejdstid i kraft af længere sejlveje,
ville forringe aftalens økonomi væ-
sentligt, siger Verner Viig Rasmus-
sen.
Erfaringen
Et af resultaterne af det norske
langlinefiskeri skulle gerne blive er-
faringer, som kan udmøntes, når og
hvis Proeks selv skal i gang med in-
vesteringer i langlinefartøjer.
— Det står helt klart, at vi også
forventer en klar pejling af situatio-
nen med henblik på investering i
tonnage, siger Verner Viig Rasmus-
sen og fortsætter:
— Hvis vi ikke skal investere i
blinde, har vi brug for nøje at gran-
ske, hvad udbyttet kan blive af det-
te nye fiskeritiltag.
Han oplyser i øvrigt, at man for
det ene skibs vedkommende allere-
de har truffet aftale om, at seks
mand ud af den 13 mands store be-
sætning skal være grønlandske fi-
skere. Derudover har rederne ud-
trykt deres vilje til at tage yderligere
grønlandsk mandskab om bord i
det omfang, fiskerne oplæres til li-
nefiskeriet.
Det første skib skal som nævnt
afsejle fra Norge allerede i denne
uge, hvis alt går efter planen. Deref-
ter kommer yderligere et skib inden
udgangen af marts, og det tredje
planlægges indsat i løbet af maj.
lanerup sivisunerunera pissutaallu-
ni sullivissaagaluamik sumiginnar-
titsissaaq — tamassumalu kingune-
rinngitsoorsinnaanngilaa isumaqa-
tigiissutip aningaasartaasa appari-
angaatsiarnissaat, Verner Viig Ras-
mussen oqarpoq.
Misilittagaq
Norskit ningittagarsuutaannik at-
tartorneq misilittagaqalernernik
kinguneqartussaaniassaaq, taman-
nalu aalajangiisuujumaarpoq Pro-
eks ningittagarsuutinut aningaasa-
lersuilissagaluarpat.
— Qularutissanngilaq qanoq
useqartigisinnaanermut aningaa-
sartuutissat pillugit erseqqissumik
paasisaqarusuttugut. Taqamoorlu-
taaningaasalersuiniassanngikkutta
peqqissaartumik misissortariaqar-
parput aalisarnerup annertusisin-
nera una qanoq pissarsiaqaataati-
gissanersoq, taama oqarpoq Ver-
ner Viig Rasmussen.
Ilanngullugu oqaatigaa ningitta-
garsuutit ilaat ataaseq isumaqati-
giissuteqarfigereersimallugu inut-
tarisat 13-usut akornanni kalaallit
arfinillit inuttaassasut. Tamatuma
saniatigut aalisariutaatillit kalaalli-
nik inuttaqarnissamut kajumissu-
seqarnertik takutereersimavaat, ta-
manna aalisartut ningittagarsor-
nermik ilinniartitaanissaannik ki-
nguneqassappat.
Ningittagarsuut siulleq oqaatigi-
neqareersutut Norgimiit aallassaaq
sapaatip akunnerata massuma i-
ngerlanerani — tassa pilersaarutaa-
sut malillugit pissutsit ingerlassap-
pata. Taava Martsip qaammataata
naajartornerani ningittagarsuutit
aappaat nunatsinneeriissaaq, pi-
ngajuallu Majip qaammataata i-
ngerlanerani ningittagarsulertus-
saavoq.
En lokal »udkigspost«
holdt 50 års jubilæum
»Nasiffik« i Uummannaq er een af Grønlands ældste
lokalaviser
Den 15. januar markeredes i Uum-
mannaq 50 års jubilæet for kom-
munens lokal-avis »Nasiffik« (’ud-
kigspunkt’). Avisen er således
blandt de ældste i rækken af grøn-
landske, duplikerede lokal-aviser,
der med ret beskedne faciliteter og
økonomiske midler fortsat drives
på fritids-basis.
»Nasiffik« udkommer for tiden
en gang om måneden og bekostes af
kommunen.
Det var overkateket Edvard Kru-
se, der sammen med pastor Svend
Hertling startede bladet i januar
1936. Såvel dengang som i dag er
det kendetegnende for lokalaviser,
at de drives af folk med mange gø-
remål og talenter. Edvard Kruse
havde endnu flere. Udover det dag-
lige arbejde i skolen og kirken var
han engageret i politik og udøvede
kunst i forskellige udtryksformer.
Samtidig var han god til at reparere
ure, symaskiner og andet mekanisk
grej!
Redaktøren som »skomager«
Edvard Kruse’s søn, Jakob Kruse,
der i adskillige år har redigeret avi-
sen, har i sin jubilæums-artikel
skildret nogle af sin nu afdøde fars
mange talenter.
— Han var også skomager. En-
hver i Uummannaq, der havde fået
sine skosåler slidt op, henvendte sig
til ham. Og pudsigt nok tog han en
gang en gummistøvle, der tilhørte
den eneste pige i familien, og skar
dens hæl væk for at bruge den som
en reservedel i en eller anden anret-
ning i en filmfremvisnings-apparat.
Ja, det var før videoens tid, den-
gang da folk i Uummannaq så
film!, skriver Jakob Kruse blandt
andet.
I 1988 ventes Uummannaq at få
sit by-museum. I museets samling
vil indgå grundmaterialet ved tryk-
ning af »Nasiffik«s første numre,
nemlig en duplikator og en stor,
tung skrivemaskine.