Atuagagdliutit - 29.01.1986, Side 7

ATUAG AGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
De fleste grønlandske børn
spiser udpræget dansk mad
• °g det er ikke godt for folkesundheden, hedder det i konklusionen på en
^^undersøgelse, der er gennemført i Nuuk — Ingen går sultne i seng
I Nuuk spiser de fleste grønlandske
Brn udpræget dansk mad. Og det
®r ikke noget lovende tegn for fol-
esundheden i de kommende år.
j^en børnene får mad nok. Eller
a8l På en anden måde: De går ikke
sultne i seng. Disse konklusioner
an ^ages af en kostundersøgelse,
7er gennemført blandt samtlige
• klasses elever i de grønlandske
klasser samt en enkelt dansk 7. klas-
se i Nuuk. Undersøgelsen var tilret-
telagt af afdelingsleder dr. med. Pe-
der Helms, Hygiejnisk Institut ved
Århus Universitet, og overtandlæ-
ge Frank Senderovitz, Nuuk. Det er
husholdningslærer, klinisk diætist
Kirsten Torell og tandplejer Mar-
grethe Schmidt, der har gennem-
ført det praktiske arbejde.
Dansk mad er ikke så sund som
grønlandsk proviant. Den danske
mad er for fed, og fedtsammensæt-
ningen gør, at den øger risikoen for
senere åreforkalkning og hjertesyg-
domme.
Og dette er intet mindre end
skæbnens ironi, for den store andel
af dansk — eller om man vil: euro-
pæisk — mad er slet ikke nødven-
dig.
Fordelte man nemlig det samlede
udbytte af al fangst, jagt og fiskeri i
Grønland på årsbasis over hele be-
folkningen, ville al proteinimport
fra udlandet være overflødig.
Men det er altså i langt overvejen-
de grad importeret mad, hoved-
stadsbørnene lever af. Faktisk viste
undersøgelsen, at kun 7 procent af
den mad, børnene spiste, var af
grønlandsk oprindelse.
Undersøgelsen omfattede ialt 49
elever fra grønlandsksprogede klas-
ser samt en enkelt dansksproget
klasse med 13 elever.
Flere formål
Et indlysende formål med under-
søgelsen var ret og slet at bevise,
hvor stor en del grønlandsk og hvor
stor en del importeret mad, børnene
spiser.
Og undersøgelsen gik i al enkelt-
hed ud på, at eleverne blev under-
kastet en omhyggelig udspørgen
om, hvad de havde sat til livs inden
for de sidste 24 timer.
Det er imidlertid også meningen,
at resultatet af undersøgelsen skal
indgå i kommende vejledning om
valg af kost — Altså en egentlig er-
næringspolitisk rådgivning. Og en-
deligt skulle selve metodens anven-
delighed konstateres.
Man kan således sagtens forestil-
le sig metoden anvendt også ved se-
nere lejligheder, hvor man måske
ønsker at få indblik i sammenhæn-
gen mellem kostvaner og forekom-
sten af alvorlige sygdomme. Fra
forskerhold mener man således, at
blandt andet forskellige kræftfor-
mer har sammenhæng med forkert
ernæring.
Tamanut suliariumannittussarsiuussineq
Sisimiut mittarfik
Sisimiuni mittarfiliorniarnermi matumuuna Sisimiut kommuneata suliassartat pi-
ngaarnerit aappaat (entreprise il — »Hovedentreprise«) suliassatut neqerooruti-
gaa.
Suliarinnikkumasut amerlassusaat paaserusunneqarmat soqutiginnittut nalu-
naaqquneqarput ataani taaneqartut tunngavigalugit:
Suliassat annertussusaat
Suliassani immikkoortoq 1:
lllorsuaq utaqqisarfik — lllorsuup 440 m2-it missaanni angissuseqartup sananeqar-
nerani suliassat (cementernerata, saviminertassaasa, qarmarnerata, sanasut su-
liaasa, qalipannerata, ruujorilersornerata innaallagissiorneratalu suliassartai), ini-
taqassalluni ilaasunut, nassatanut tigusisarfimmut, allakkanut nassiussanullu,
aallalernermi nassatanik tunniussisarfik, allaffiit napasuliartarlu.
Suliassani immikkoortoq 2:
Atortunut inissiisarfik — inissiisarfik 230 m2-it missaanni angissuseqartup sanane-
qarnerani suliassat (cementernerata, savimminertassaasa, qarmarnerata, sanasut
suliaasa, qalipannerata, ruulorilersornerata innaalagissiorneratalu suliassartai,
inissiisarfissaqassalluni ikuallattoornissamut annaassinniarnissamullu atortunut,
mittarfimmi atortussanut nalinginnaasunut, kissarsuuteqarfik, sillimmatitut inaal-
lagissorfeeqqamut, innaallagiaqarfik, sulisunullu ineeqqatassigiinngitsut. Sulias-
sani immikkoortuni tassani ilaapput imiisivik tanki naqqup ataani, silami tanki
uuliaasivik, anartarfinniit imikumut silami tanki, inissiisarfiup eqqaata qullilersor-
nissaa, kiisalu illut akornanni innaallagissamut aqqusersuineq.
Suliassani immikoortoq 3:
Sillimmatitut innaallagissiorfeqarfik.
Suliassani immikkoortoq 4:
Mittarfimmi qulliit, mikkiartornermi qulliit najoqqutassat kiisalu silasiornermi ator-
torissaarutit.
Suliassani immikkoortoq 5:
Innaallagissamik nalunaarasuarnermillu pilersuineq innaallagiaqarfiilu.
Suliassartat siulliat (entreprise I) siusinnerusukkut suliariumannittussarsiuunne-
qarnikuuvoq, suliarinnittussat toqqarneqassallutik januarip naalernerani 1986.
Suliassartat pingaarnerit pingajuat — orsersornermi atortut — suliassartat pi-
ngaarnerit sisamaat — ikuallattoornissami annaassiniarnissamilu atortut — su-
liassat pingaarnerit tallimaat — angallannermi ataassuteqartarnermut atortut —
kiisalu suliassat pingaarnerit arfernat — sumiissusersiornermi atortut — suliassar-
taat immikkut neqeroorutigineqassapput.
Piumasarineqartut:
Suliassat neqeroorutigineqarput aningaasaliisoqarnissap isumannaarneqarnissaa
apeqqutaatillugu.
Suliarinnikkumanermi tunngavigineqassapput »Kalaallit Nunaanni sanaartortitsi-
nermi tunniussisarnernilu ataatsimut piumasarineqartartut«, 1979, (FBG 79)
Grønlandsk tekniske Organisation-imit suliarineqarsimasut.
Neqeroortussat Kalaallit Nunaata avataani najugaqartut piumaffigineqarput Ka-
laallit Nunaannut atuuttumik inuutissarsiornermut allagartaqassasut.
Suliarinninnissami piffissarititaasoq: Suliat aallartinneqassapput julip aallartin-
nerani 1986 tunniunneqassallutillu novemberip qiteqqunnerani 1986.
Takussutissanik piniarnissaq:
Neqeroornermi takussutissatut atortussat piniarneqarsinnaapput kingusinner-
paamik saaffiginninnikkut 7. februar 1986 Teknisk forvaltningimut. Sisimiut kom-
mune, Box 1014, 3911 Sisimiut, imaluunniit Arctic Consultant Group, (ACG), Tek-
nikerbyen 19, 2830 Virum. Saaffiginninnermi allanneqassaaq takussutissat sumut
nassiunneqassanersut.
Takussutissat siumut piniarnerini akiliutigineqassaaq checki titagaq 2.000 kr.-nik
nalilik suliassamut immikkoortumut ataatsimut. Checki nassiunneqassaaq Sisi-
miut kommuneannut. Aningaasat utertinneqassapput neqerooruteqarnissamut
takussutissat ajoqusernagit suliarinnittussanik toqqaanerup kingusinnerpaamik
ullut arfineq pingasut qaangiunneranni utertinneqarpata.
Neqerooruteqarnermi takussutissat suliarinnittussanut nassiunneqassapput fe-
bruarip qiteqqunnerani 1986.
Suliarinnittussanik toqqaanissaq:
Suliarinnittussanik toqqaasoqassaaq Sisimiuni martsip naalernerani 1986. Piffis-
sat sumiinnissarlu takussutissani allanneqarumaarpoq.
Offentlig licitation
Sisimiut lufthavn
Sisimiut kommune udbyder hermed entreprise II, »Hovedentreprisen«, i forbindel-
se med anlæg af lufthavn i Sisimiut.
For at få klarhed over antallet af tilbudsgivere bedes interesserede melde sig under
hensyntagen til nedenstående oplysninger:
Omfang.
Bygningsentreprisen omfatter
Entreprise 1:
Terminalbygning — bygningsarbejder (beton-, stål-, murer-, tømrer-, snedker-,
VVS- og elarbejder) i forbindelse med opførelsen af en ca. 440 m2 stor terminalbyg-
ning, rummende passagerområde, område for bagageindlevering, post og fragt,
check-in, kontorer samt tårn.
Entreprise 2:
Materielgarage — bygningsarbejder (beton-, stål-, murer-, tømrer-, snedker-,
maler-, VVS- og elarbejder) i forbindelse med opførelsen af en ca. 230 m2 stor ma-
terielgarage, rummende garage for brand- og redningsudstyr, garage for øvrigt
lufthavnsmateriel, varmecentral, nødaggregat, netstation, regulatoriumsamtdiv.
personalerum. I entrepriseafsnittet er inkluderet vandtank under bygning. Olie-
tank og spildevandstank i terræn, terrænbelysning samt ledninger og kabler i ter-
ræn mellem bygninger.
Entreprise 3.
Nødstrømsanlæg.
Entreprise 4.
Bane- og indflyvningslys samt meteorologiudstyr.
Entreprise 5.
El- og teleforsyning samt netstation.
Entreprise 1, »Landingsbane m.v.«, er tidligere udbudt i offentlig licitation med af-
holdelse af licitation ultimo januar 1986.
Entreprise III — Tankningsudstyr, IV — Brand- og redningsudstyr, V — Kommuni-
kationsudstyr og VI — Navigationsudstyr udføres og udbydes som selvstædige
entrepriser.
Betingelser:
Arbejdet udføres med forbehold for, at finansiering kan arrangeres.
Tilbudet skal afgives i henhold til »Fællesbetingelser for arbejder og leverancer i
bygge- og anlægsvirksomhed i Grønland«, 1979, (FBG 79) udarbejdet af Grøn-
lands tekniske Organisation.
Grønlandsk næringsbrev kræves for tilbudsgivere bosat udenfor Grønland.
Anlægsperiode:
Arbejdet påbegyndes primo juli 1986 og skal afleveres medio november 1986.
Bestilling:
Tilbudsmaterialet kan bestilles ved henvendelse senest den 7. februar 1986 til Tek-
nisk Forvaltning, Sisimiut kommune, Box 1014, 3911 Sisimiut, eller Arctic Consul-
tant Group (ACG), Teknikerbyen 19,2830 Virum. I bestillingen skal angives, hvortil
materialet ønskes sendt.
Som depositum skal bestillingen vedlægges en crossed check på kr. 2.000 pr. sæt
projektmateriale. Checken stiles til Sisimiut kommune. Depositum tilbageleveres,
når udbudsmaterialet returneres i uskadt stand senest 8 dage efter licitationen.
udbudsmaterialet tilsendes licitationsdeltagerne medio februar 1986.
Licitation:
Licitationen afholdes i Sisimiut ultimo marts 1986. tid og sted vil fremgå af udbuds-
materialet.
Sisimiut kommune
Postbox 1014.3911 Sisimiut
Sisimiut kommune
Teknisk forvaltning
Postbox 1014.3911 Sisimiut