Atuagagdliutit - 29.01.1986, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 5 1986
Isumaliutersuut- Kronik
6*
»Sundhed for alle år 2000«
»Nye tider, eller hvad?« er undertitlen på denne kronik, som er skrevet af
hospitalsinspektør Karsten Hundborg, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Verdenssundhedsorganisationen
WHO har efter et stort forarbejde
fået næsten alverdens nationers til-
slutning til, at nationerne efter et
særligt program skal have skabt en
bedre sundhed for alle år 2000. Det
er et mål, som alle realistisk kan ar-
bejde med. Det er naturligvis klart,
at de regionale mål for en forbedret
sundhed er forskellige. Målene for
et mindre udviklet land starter og
slutter på et andet niveau, end måle-
ne for et veludviklet land. Men alle
lande kan skabe en bedre sundhed
for deres befolkning. Det er blot et
spørgsmål om prioritering og vilje.
Vejen for sundhed for alle år
2000 er af WHO beskrevet i et pro-
gram på 38 punkter. Det hedder i
indledningen til dette program
blandt andet: »Det, vi skal opnå
med vores sundhedspolitik, skal
være i retning af målet: Sundhed
for alle. For at nå dette mål må hele
befolkningen medinddrages, og de
midler, der skal bruges, kræver
samarbejde på tværs af sektorerne.
Målet er sundhed, og sundhed er
mere end blot fravær af sygdom.
Målet er aktive, levende og kritiske
mennesker, der er i psykisk og soci-
al balance. Målet er ikke fanatisk
sygdomsforebyggelse, som er base-
ret på sygdomsangst. Målet er ikke
kun at føje år til livet, men mere at
føje liv til årene.«
På en ny afholdt sundhedskonfe-
rence i Nuuk har politikere og sund-
hedspersonale for alvor taget hul på
debatten omkring dette tema. Som
resultat af konferencen forventes
snart et koncept til en strategi for
det videre arbejde for en forbedret
sundhed i Grønland.
Men hvem har nu egentlig ansva-
ret for, at der faktisk sker en for-
bedring af sundheden op til år 2000
i Grønland? Det er jo indlysende, at
sundhedsvæsnet bærer sin meget
store del af ansvaret. Det er også i
erkendelse heraf, at det grønland-
ske sundhedsvæsen i de senere år
har forbedret sin service gennem
nybyggeri og personaleforøgelser,
hvilket der i øvrigt er planer om at
fortsætte med. Men såfremt sund-
hed for alle ikke kun er et spørgsmål
om sygdomsbekæmpelse, ja, så er
ansvaret jo bredt fordelt.
I WHO’s sundhedsprogram,
punkt 29, står der: »Senest år 1990
bør alle medlemslandes primære
sundhedsvæsen være baseret på et
samarbejde og teamwork mellem
sundhedspersonale, enkeltperso-
ner, familier og nærsamfund«. 1
punkt 14 står: »Senest år 1990 bør
alle medlemslande have specifikke
programmer, som skal styrke fami-
liens og andre sociale enheders do-
minerende rolle i at udvikle og støt-
te en sund livsstil.«
Disse punkter — sammen med
flere andre — gør problematikken
nærværende og lokal. Og det er må-
ske en af de allervigtigste forudsæt-
ninger for, at varige løsninger kan
opnås, nemlig at de finder sted i et
samarbejde mellem befolkningen
og specialisterne. Derved opnås den
holdningsmæssige accept i befolk-
ningen, som så ofte mangler ved
kortsigtede, drastiske indgreb og
løsninger. Der er mig bekendt ingen
genvej til løsning af de sundheds-
mæssige problemer, specielt ikke
når det drejer sig om den egentlige
helbredsnedbrydende adfærd. Og
derfor er år 2000 en nødvendig tids-
horisont.
Dronning Ingrids Hospital har
som lokalhospital for Nuuk og som
centralsygehus for Grønland siden
1978 gennemgået et modernise-
ringsprogram, som skal fortsættes
frem i 90-erne. Målet med dette
program er at yde en så tidssvaren-
de behandling og pleje som muligt
inden for rammerne af de ydelser,
som hospitalet skal give, ligesom en
forbedring af de diagnostiske mu-
ligheder gør, at færre skal indlæg-
ges i Danmark. Til dette formål er
der budgetteret med cirka en halv
milliard kroner i anlægsudgifter.
Den 3. februar 1986 er imidlertid
en meget vigtig dato i dette moder-
niseringsprogram. Denne dato
ibrugtages Nuuk nye lægeklinik.
Det er netop herfra, at hovedparten
af det primære sundhedsvæsen,
som tillægges så stor betydning i
»Sundhed for alle år 2000«, jkal
udgå. Og det er derfor også herfra,
det tidligere omtalte samarbejde og
teamwork skal udgå. Og hvordan
får denne så overbelastede og travle
lægeklinik så kræfter og tid til det?
Med det formål at styrke den pri-
mære sundhedstjeneste og derved
begrænse antallet af indlæggelser,
reducere ventetiderne og på længe-
re sigt begrænse sygeligheden er der
tilført lægeklinikken et stort antal
nye medarbejdere. Gennem bespa-
relser og omlægninger på Dronning
Ingrids Hospital svarende til cirka
800.000 kroner er det blandt andet
muligt at forøge antallet af læger
med 1 til 6, antallet af sygeplejer-
sker med 3 til 6 og antallet af sund-
hedsmedhjælpere med 4 til 11. Det-
te personale vil snarest blive ansat.
Lægeklinikkens personaleforøgel-
se er således sket uden særlige for-
øgelser af hospitalets bevillinger til
dette formål. Sammen med en ræk-
ke forbedringer i den daglige drift
er der skabt en bedre arbejdsplads
for personalet, som efter meget
trange tider har fortjent denne ud-
vikling, ligesom befolkningen har
det.
Målet er imidlertid en begræns-
ning af patienterne på lægeklinik-
ken svarende til cirka 25 procent
inden år 2000. I 1985 besøgte mere
end 55.000 personer klinikken og
tallet vil stige i 1986, med mindre
det forebyggende arbejde og sam-
arbejdet med befolkningen for-
stærkes. Hvordan får vi så gang i
dette samarbejde?
I tilslutning til lægeklinikkens
åbning den 3. februar afholdes en
»Sundhedsuge«, hvor Nuuks be-
folkning vil blive inviteret til en lang
række aktiviteter og foredrag/de-
batter. Formålet hermed er at starte
den dialog, som skal bane vejen for
en bedre forståelse for de elementer
og påvirkninger, som truer sundhe-
den.
Som optakt til sundhedsugen af-
holdes fredag den 31. januar kl.
19.30 offentligt møde i Qassi over
temaet »Sundhed for alle i Nuuk år
2000«.
På dette møde håber jeg, at be-
folkningen vil tage aktivt del i de-
batten og fremkomme med forslag
til, hvordan det nødvendige samar-
bejde kan etableres, og hvordan vi i
Nuuk i fællesskab kan påvirke ud-
viklingen i positiv retning. Hvis der
i aftenens løb fremkommer egnede
forslag til videre debat, påtænkes
der efterfølgende nedsat et antal
»interessegrupper«, som skal vide-
rebearbejde konkrete forslag til no-
get i retning af handlingsprogram-
mer.
Vi håber derved, at den nye læge-
klinik kan være startskuddet til det
hårde slid og arbejde, det vil være
for alle at skabe »Sundhed for alle
år 2000« samt, at det må påvirke
kystens øvrige lokalsamfund til til-
svarende at intensivere bestræbel-
serne.
Desværre er det ikke muligt at in-
vitere hele byens befolkning til den
officielle indvielse af lægeklinikken
den 1. februar, men vi håber at mø-
des med så mange som muligt i den
efterfølgende sundhedsuge og i alle
de fælles bestræbelser på at skabe
en forbedret sundhed.
K. Hundborg
Hospitalsinspektør.
Oqallinneq - Debat
Allagartaq qorsuk
atorsinnaanngilaq
Ataasinngornermi 20/1-86 radiu-
aviisikkut tusarliunneqarpoq Sisi-
miut kommuniata inuit tallimat aa-
lisarnermut piniarnermullu allagar-
tamik qangarpiaanersorli tunisima-
gai, tamannalu Sisimiut borgmeste-
riata uppernarsarpaa. Inuillu pine-
qartut tassaapput Ole Basse Mor-
tensen, Bo Basse Mortensen, Me-
rette Lund Mortensen, Poul Støl-
bæk aamma Valter Jessen. Ilumut
pissutissaqarnerpoq taakku qallu-
naat allagartamik qorsummik tu-
nissallugit, Ole Basse Bornholmimi
najugalik, Poul Støldbæk Nykø-
bing Morsimi najugalik, Valter Jes-
sen Jyllandip avannaani najugalik
Merete Lund Mortensenilu allaf-
Fimmioq. Allaffimmioq sooq alla-
gartamik qorsummik tunineqassa-
va? Allaffimmioq taamaattumik
pisinnaappat, taava allagartaq qor-
suk sumut iluaqutaava? Assigiin-
narpaa ikuallaannaraanni. Ukulu
qallunaat nunaanni najugallit sooq
qorsummik allagartamik tunine-
qassappat?
Tamakkuupput kalaallit aalisar-
tuinik inangersimaarisut rejertassa-
raluinik. Kalaallit aalisaatat umiar-
sualivimmi pitoqqaannaleraraat pi-
sassaarullutik, uffa qallunaat ka-
laaliusaartut kilisaataat kilisaru-
saartut. Pissutsit tamakku naam-
magineqartuassappat?
Tamakku qallunaat tassaanerput
iluanaapilunniat?
Allagartaq qorsuk apersuuserta-
riaqarpoq ilumut atorsinnaanersoq
imaluunniit atorsinnaannginner-
soq. Nunami allamiunik allaffim-
miunillu pineqarsinnaaguni ator-
sinnaanngilaq. Sooq qallunaanik
iluanaapilunniartunik rejertassa-
linnik ilanngartuunneqartuassaa-
gut, uagut kalaallit aalisartui?
Bo Basse Mortensen qallunaat
kilisaataat rejertassaminnik ajor-
nakusoorunneqalermata Sisimiu-
nut nuilttuusaarnikoq, takussavar-
si utoqqalileruni aningaasaatini
naammagilerunigit Danmarkimut
utissaaq.
Peter Olsen.
Oqalufjik
inuiaqatigiillu
Allattoq: Arne Ib Nielsen, Alluitsup-paa.
Taama qulequtserlugu allaaserisa-
qarniarninnut tunngavigaara isu-
maqarama ullummikkut oqaluffi-
up inuiaqatigiinni inissisimanera
itinerusumik eqqartortariaqarip-
put. Isumaga malillugu tamanna
ullumikkut eqqartunngisaannan-
gajakkatsigu. Apererusunnarpoq:
Ukiuni makkunani oqaluffiup inui-
aqatigiinni inissisimanera qanormi-
ta-ippa?
Ukiuni makkunani inuiaqatigiit
ineriartuleruttorfianni misigisima-
sarpugut siunnersorneqarnissatsin-
nik pisariaqartitsilluta. Apeqquter-
passuit amerlaqi'sut akineqajuitsut
inuppassuit niaquini kaavittuar-
put. Nunatsinni inuppassuit ullut-
sinni ajornartorsiuteqarput. Aner-
saakkut toqqissisimannginneq an-
nertoqaaq. Tamatumunnga takus-
sutissaapput ajortuliornerit, anner-
saanerit, toqoraanerit, qunutitsine-
rit allarpassuillu nalinginnaalera-
luttuinnarmata. Isumagali imaan-
ngilaq ajornartorsiutit tamakku
oqaluffiup kisimi aaqqinniassagai,
apeqqutilli tamakku pillugit oqa-
luffik atornerusariaqarpoq. Tassa-
ni eqqarsaatigaara palasit oqaluus-
sisarnerat. Ullumikkut pissutsit
imaapput inuiaqatigiinnut atugari-
titaasut eqqartomeqanngippallaar-
lutik. Inuiqatigiit pisariaqartippaat
oqaluffiup apeqqutini pingaarute-
qartuni isummertarnissaa. Eqqar-
saatissatsinnik immersorneqartari-
aqarpugut — anersaakkummi nu-
kittuallaataasinnaasunik tunine-
qartarnissaq pisariaqarpoq.
Tassani oqaluffik isorineqarpoq
inuiaqatigiit naalliuuteqartut eq-
qarsaatigalugit isinilusooq qamit-
tarmagit — suliniuteqanngippal-
laarpoq. Oqaluffiup ullumikkut
suliniutigisariaqarpai inuit ajornar-
torsiutillit siunnersussallugit, pillu-
arnerusumillu inuulernisaannut aq-
qutissiuullugit. Nalunngilarput
oqaluffik kisimiilluni aaqqiissui-
sinnaanngitsoq, kissaatigineqar-
torli unaavoq oqaluffiup tamakku-
natigut suleqataanini annertusassa-
gaa.
Inuiaqatigiit kalaaliusugut oqa-
luffik innimigilluinnarparput. Sa-
paammi nalliuttunilu taamaailaat
ornittarparput. Tamannalu oqaluf-
fiup tungaanut aalajangersimasu-
mik isiginnittaaseqarnitsinnut pis-
sutaagunarpoq — tassa oqaluffik
sapaataannarni, nalliuttuni toqu-
soqartillugulu taamaailaat atorne-
qartussatut isumaqaqqajaasaratta.
Ukiuni nutaanerusuni inuiaqatigiit
allanngoriartuleruttorfiini oqaluf-
fik malinnaasariaqartutut isigaara,
tamannalu pissusissamisuuginnar-
tutut isumaqarfigalugu.
Ulluinnarni oqaluffiup atorluar-
neqarnerulernissaa angujartuaar-
neqartariaqarpoq soorlu tussiaqa-
tigiittarnikkut erinarsoqatigiittar-
nikkut, oqalugiartarnikkut kiisalu
bibelimik atuaasarnikkut. Aam-
mattaaq oqalugiartarnerit inuiaqa-
tigiinnut tunngasut pisariaqarput,
puigornagilli silarsuarmi avatangii-
sitsinni pisartut.
Isumaqarluinnarpunga oqaluf-
fimmut isiginnittaaserput nuanner-
nerulissasoq periarfissat atorluar-
nerisigut. Immaqa ullumikkornit
oqaluffiit ornikkumaneqarnerulis-
sagaluarput illernartorsuartut isigi-
neqaannaratik aammali inuppa-
laassutsimik takutitsiffiusartuup-
pata.
Palasit ullumikkornit saaffigine-
qarsinnaanerat ammatinneqarne-
rusariaqarpoq. Inuit ajornartorsiu-
tillit amerlanerpaat kommunip al-
laffiinut saaffiginnittarput ajor-
nartorsiutitik pillugit. Immaqa-
massa amerlanertigut saaffigisas-
saq tassaasaraluartoq palasi —
ajornartorsiutillimmi saaffiginnit-
tartut tassaagajunnerusarmata i-
nuit tarnimikkut anniaatillit ikior-
tariaqartullu.
Immaqa isumaliuutersuutikka
inuit ilaasa paatsoorsinnaajumaar-
paat. Unali tamanut eqqaamaqqu-
ara: Oqaluffiit ullumikkornit ator-
nerusariaqarmata. Naalagiartar-
neq kajuminnarnerussappat ulluin-
narni pisunik imaqarnerusariaqar-
poq. Oqaluffimmi inuiaqatigiinni
annertuumik akisussaaffeqarpoq
— akisussaaffillu taanna innuttaa-
sunut takutittariaqarpoq!