Atuagagdliutit - 26.02.1986, Blaðsíða 9

NR. 9 1986
ATU AGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
GRØN LANDS POSTEN
Naalagaq, ikiortigut...
J-F. Nunatta aningaasarsiornikkut nimaarfiatalusooq nalaani, i-
linniartitsisussaaleqinerullu aningaasassaaleqineq pillugu inatsi-
siliuussinikkut pinngortup aarlerinarsilluarfiani, maanna politike-
htta piffissaq naleqquttoq nalliussimasoraat kikkuunerminnut
naapertuuttumikimmutakissaateqalersinnissamut. Akuersissu-
tit taakku ima annertutigaat sinerissami qinersisartut ikinngeqi-
sut qinngutik eqillugit taama sipaanngitsigisoqarmat.
Nalunngikkaluarparput politikerit suliaqaqisut qasuersaarfe-
qanngiusartut sullunanngitsumik akissaateqassasut. Oqartoqa-
tarpormi: suliumanngitsorooq ner'rssannginniorooq.
Taamaammat pissusissamisoorpoq nunamik tamakkiisumik
Politikeri akissaateqassappat inummik taassuminnga piumaffi-
ginninnermut naapertuuttumik. Akissaatilli taakku Atlantikup a-
vannaani namminersornerusuni allani siuttuusut pisagaannut
naleqqiullugit annerungaatsiaqimmata eqqarsarianngitsoorfi-
unngiiaq uaniitinnarlutillu qineqqusaamermi neriorsuuterpassu-
it tikkuartuisut nunatsinnik ineriartortinneqartussamik nammi-
neq periarfissavut najoqqutaralugit, oqaasiusartut nunarput a-
taatsimoorluta qummut kivissagipput suleruloornikkut, atuipi-
lunnginnikkut piumasatigullu tunuarsimaarnikkut.
Sumiipparrtmi oqaatsit kusanartut maani inooqatigiinni »anin-
gaasaatilissuit« nakkorineqanngitsut, maanilu inooqatigiissasu-
gut pissaqartitaannikkut naligiiliuta? Immaqali ullut nuannersut
taakku aatsaat pilerumaartut akissarsiaqqortuut annerusumik a-
kileraartalerpata?
Oqartoqartarpoq qanoq takutitsisinnaaneq sunniuteqartigi-
sartoq. Maannali politikerit takutitsinerat aqasunneqarnaviann-
gilaq akissaatit pillugit tullianik inatsisiliornikkut akuliuttoqarpat.
Taamaalisoqannginnissaalumi qulakkeerneqarsinnaanngilaq,
maanna nunatta aningaasarsiornikkut nalorninartorsiorfiani. Si-
paarniarnerup qinersisartut eqqunngitsoorunnanngilai, uffa po-
litikerit imminnut attutsaalisut.
Kisianniliuna tassa paasinngisatsinnik pisoqartaannar-
toq, tamatumunngalu tunngatillugu eqqaanngitsuugas-
saanngilaq kalaaleq oqaluussisartoq tamatigut qinnummik
maniguuttumik naggasiisartoq ima:
»Naalagaq, ikiortigut oqaatsit oqaluussissutigisavut u-
ummatitta iluani ineqareeqqullugit inoqatittalu uumma-
taannut isersinnaaqqullugit.«
Herre, hjælp os...
J. F. I en tid, hvor landet stønner i vånde i økonomisk henseende,
og hvor en temmelig truende lærersituation er opstået, grundet
af sparekniven forårsaget lovindgreb, da fandt vore politikere ti-
den inde til at bevilge sig selv en standsmæssig løn. Bevillingen
er så klækkelig, at mange vælgere på kysten rynkede på næsen
over den flotte gestus.
Man er ganske vist klar over, at en hårdtarbejdende politiker
uden så godt som fritid skal have en rimelig løn. Her i landet siger
man jo, at den, der ikke gider at bestille noget, ikke fortjener at
få kød på bordet.
Det er således på sin plads, aten landspolitiker får en gage, der
står i rimeligt forhold til de krav, man stiller til ham. Men når ga-
gen langt overstiger, hvad der er normalt i andre hjemmestyrede
områder i Nordatlanten, da studser man uvilkårligt over flothe-
den og mindes de mange valgløfter om et Grønland på grønland-
ske premisser, et Grønland, som vi i forening skal løfte op gen-
nem hårdt slid, mådehold og tilbageholdenhed, hvad krav an-
går.
Hvor er de smukke ord om et samfund uden »pengepugere«,
et samfund, hvor lighed er fællesnævneren? De herlige tider op-
rinder måske først, når progressiv skat er indført?
Man taler tit om eksemplets magt. Men det eksempel, som
politikerne nu har vist, vil absolut ikke blive populær, når det næ-
ste lovindgreb kommer. Og den slags kan man jo ikke gardere sig
imod i disse for Grønlands økonomi utrygge tider. Sparekniven
skal nok ramme vælgerne, mens politikerne freder sig selv i klas-
se A.
Men sådan er der så meget, og i den forbindelse kan man
ikke lade være med at tænke på en grønlandske prædikant,
der altid sluttede sine ord med denne stilfærdige bøn:
»Herre, hjælp os, således at de ord, vi prædiker om, kan
være rodfæstet i vore egne hjerter, og de kan komme ind i
vore medmenneskers hjerter.«
Uummannaq/Ilulissat nedsætter
udvalg om rensjagt på Nuussuaq
De to nabokommuner ønsker undersøgelse af rensdyrbestanden på
Nuussuaqhalvøen og er indstillet på at være med til at betale udgifterne
For at koordinere fællesinteresser
omkring rensdyrbestanden på
Nuussuaqhalvøen har kommunal-
bestyrelserne i Uummannaq og Ilu-
lissat nedsat et udvalg. Udvalget
skal følge den undersøgelse, man
lægger op til omkring rensdyrbe-
standen, og det skal drøfte proble-
mer som for eksempel overtrædel-
ser af jagtbestemmelserne.
Udvalget har seks medlemmer,
Uummannaq kommune repræsen-
teres af borgmester Ulloriaq Løv-
strøm og kommunalbestyrelses-
medlemmerne Hans Nielsen og Jo-
hannes Tobiassen. Ilulissat repræ-
senteres af borgmester Frederik
Rosbach og kommunalbestyrelses-
medlemmerne Hans Knud Jørgen-
sen og Jakob Tobiassen.
Der gælder meget restriktive reg-
ler for jagt på den forholdsvis lille
bestand af rensdyr på Nuussuaq-
halvøen. Ved landstingsforordning
gives de to kommuner en årlig jagt-
kvote på 25 dyr hver. Dog har man
i de seneste år fået lov til at nedlæg-
ge 50 dyr hver.
Tælling af bestanden
I begyndelsen af 1985 har Uum-
mannaq kommunalbestyrelse an-
modet hjemmestyrets erhvervsdi-
rektorat om at tage initiativ til en
undersøgelse, så man kan sikre sig
viden om, hvor stor — eller lille —
Nuussuaq-halvøens bestand af
rensdyr egentligt er.
Såvidt AG erfarer foreligger der
i erhvervsdirektoratet endnu ingen
fastlagte planer om en sådan un-
dersøgelse. Men både Uummannaq
og Ilulissat kommuner prioriterer
ønsket højt og vil derfor også være
med til selv at udrede omkostnin-
gerne ved undersøgelsen.
Er hvervsdirektoratet anslår den
til at koste omkring 300.000 kro-
ner.
Uummannaq kommune har alle-
rede afsat 100.000 kroner, og Ilu-
lissat kommune ventes at gøre det
samme.
Fordelings-principper
Det er selvfølgeligt noget af et øm-
tåleligt problem at skulle fordele en
kommunekvote på 50 rensdyr til de
mange, der gerne vil være med i
jagten.
Ilulissat kommune har valgt en i
sig selv nemmere løsning, idet man
ganske enkelt lader kommunens fi-
skeriudvalg foretage lodtrækning
blandt de mange ansøgere.
1 Uummannaq kommune fore-
går fordelingen anderledes om-
stændeligt: Først fordeler økono-
miudvalget kvoten videre til hver
bygd, efter hvor mange ansøgnin-
ger der har været fra de enkelte
bygder. Og derefter prøver det
stedlige bygderåd sammen med
fangerforeningen at afgøre, hvem
der skal have rensdyrene.
— Vi modtager derfor også en
del klager fra de fangere, der er ble-
vet forbigået, og vi har i sinde at
vurdere vores fordelingsmåde
påny, siger borgmester Ulloriaq
Løvstrøm til AG.
Nuussuarmi tuttunni-
artarneq pillugu ataat-
simiisitaliaq nutaaq
Uummannap Ilulissallu kommuniisa kissaatigaat
Nuussuup tuttuisa misissuiffigineqarnissaat,
misissuinermullu akileeqataarniarput
Nuussuup tuttuinut tunngatillugu
ataatsimut soqutigisatik aallulluar-
nerujumallugit Ilulissani Uumman-
namilu kommunalbestyrelset ataat-
simiisitalioqqammerput. Tuttunik
misissuisitsiniarneq taakkua malit-
tarissavaat aammalu ajornartorsiu-
tit assigiinngitsut oqaloqatigiissuti-
gisassallugit, soorlu unioqqutitsil-
luni piniartarnermut tunngasut.
Ataatsimiisitaliaq arfinilinnik
ilaasortaqarpoq. Uummannamiit
toqqarneqarput borgmester Ullori-
aq Løvstrøm kommunalbestyrelse-
mullu ilaasortat Hans Nielsen Jo-
hannes Tobiassenilu. llulissaniit
ilaasortaapput borgmester Frede-
rik Rosbach kommunalbestyrelse-
mullu ilaasortat Hans Knud Jør-
gensen Jakob Tobiassenilu.
Nuussuup tuttui amerlasoor-
suunngimmata piniagaasarnerat
sukannersumik killilersugaavoq.
Inatsisartut aalajangersagaatigut
kommunet taakku marluk tamar-
mik immikkut ukiumut 25-nik tut-
tutassaqartitaapput, ukiunilu ki-
ngullerni tulleriinni 50-raartitsinis-
saminnut akuerineqartarsimallu-
tik.
Tuttunik kisitsinissaq
1985-ip aallartisimalernerani Uum-
mannami kommunalbestyrelse I-
nuussutissarsiornermut Pisorta-
qarfimmut siunnersuuteqarpoq mi-
sissuisitseqqullugu Nuussuup qa-
noq tuttoqartiginera iluamik paasi-
neqarniassammat.
AG-ip paasisai naapertorlugit
Inuussutissarsiornermut Pisorta-
qarfimmi tamanna pillugu suli er-
seqqissumik pilersaaruteqarto-
qanngilaq. Kisiannili Uummanami
llulissanilu tamatuma pinissaa as-
sut pingaartinneqarpoq' taamalu
kommunet taakku misissuisitsinis-
samut akileeqataaniarput. Tama-
tumunnga aningaasartuutissat
Inuussutissarsiornermut Pisorta-
qarfiup ataatsimut 300.000 kruuni-
nut missiliuppai. Uummannap
kommunea 100.000 kruuninik im-
mikkoortitserersimavoq, iluliarmi-
ullu aamma taamaaliorniarput.
Agguaassisarneq
Tuttutassarititaasut kommunemut
ataatsimut 50-iinnaat aavariarusut-
torpassuarnut agguaanniartarnerat
soorunami ajornaatsuinnaasanngi-
laq.
Ilulissat kommuneat pisariinne-
rusumik periaaseqarfiuvoq, tassa
qinnuteqartorpassuit akornanni
kikkut pisaqarsinnaatitaassanersut
makitsinikkut aalajangerneqartar-
mat.
Uummannap kommuneani ag-
guaassiniartarneq pisariuneruvoq:
Siullermik kommunalbestyrelsep
aningaasanut ataatsimiisitaliap pi-
sassat agguaattarpai nunaqarfik-
kaartumik, qinuuteqaatit qanoq
amerlatiginerat tunngavigalugu.
Taavalu bygderådit piniartut peqa-
tigiiffiinik suleqateqarlutik aalaja-
ngerniartarpaat kikkut tuttutassin-
neqassanersut.
— Piniartunit mininneqartunit
naammagittaalliuuterpaalussuit ti-
gusarpavut, taamaattumillu aggu-
aassisarnermi periaaserput isum-
merfigeqqittussaavarput, borgme-
ster Ulloriaq Løvstrøm AG-mut
oqarpoq.
GRØN LANDSPOSTEN
Fabriksnye Våben:
BRNO .222Rem
M.680 Fox, Monte Carlo
Luxus skæfte,
sneile + magasin....... 2495,-
BRNO .243W el. 308W
M.601, Monte Carlo
luxus skæfte,
med/uden sneile........ 2295,-
Kikkertbaser
+ ringe for BRNO ....... 155,-
Baikal IJ18
kal. 12 enkeltløbet..... 661,-
Baikal IJ58
kal. 12 side/side...... 1463,-
Baikal IJ27
kal. 12 over/under..... 2330.-
Baikal IJ27E
kal. 12 over/under..... 2462,-
GARAND 3006,
halvaut. god stand..... 2340,-
MAUSER 6,5x55
i meget fin stand....... 780,-
AIMPOINT
elektron, sigtemiddel... 1280,-
Mauser k98,
ka. 308W, finkvalitet... 1100,-
US Enfield PI 7 3006,
originale sigtemidler... 1280,-
Ammunition pr. 1000 stk.:
6,5x55.................. 2550,
.30 - 06................2400,-
.308 Win................. 1850,-
KÆMPEKATALOG:
Arms Gallery nr. 11, med over 1600
våben; nye, brugte og antikke 240
sider med billeder, beskrivelser og
priser: kr. 52,-. Efterkrav: kr. 67,-.
Fragt: Altid takster hos KGH og
Postvæsen. Skriv på ordre: SKIB
eler FLY.
Betaling: Efterkrav. Forudbetaling
kr. 500,- fratrækkes det samlede ef-
terkravsbeløb. Telex: 21189 canute
dk.
ARMS GALLERY A/S,
Nybrogade 26, 1203 Kbh. K
Åben: 10-17.30. Lørdag lukket.
Tlf. 01-11 83 38 / 15 83 38
Telex: 21189 canute dk.
Quj assut!
Asasatta Viiliimmip toqunerani
ilisaaneranilu misiginneqataa-
sorpassuarnut ikiuussimasunul-
lu, immikkullu inuugallarmat
angerlarsimaffiani sullissisarsi-
masunut qujangaarluta, inuul-
luaqqusivugut.
Nulia, qitornai, erngutaalu.