Atuagagdliutit - 26.02.1986, Blaðsíða 19

NR. 9 1986
ATU AGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Fra »Sorsunnata«:
Alva Myrdal — en stærk fortaler
for menneskeværdigt liv
Fled Alva Myrdals bortgang har Norden og Verden mistet en af sine mest markante
°g principfaste fortalere for fred og humanisme
Gennem mere end 40 år var Alva
Myrdal med i forreste linie for
fredsarbejdet, og hun opnåede for
eksempel at blive verdens første mi-
nister for nedrustning, i Sverige i
1967-73, ligesom hun udover ver-
den var respekteret og anerkendt
som en kompetent og indsigtsfuld
debattør i fredens og nedrustnin-
gens tjeneste.
Alva Myrdal blev født i 1902, og
hun var åndsfrisk og politisk aktiv
fil det sidste. 11981 leverede hun for
eksempel et afgørende bidrag til
den nordiske diskussion om dan-
nelse af atomvåbenfrie zoner.
Hun var meget aktiv for konsoli-
deringen af FN’s humanitære orga-
nisationer i de første år efter anden
tler blev kun udtrykt tilfredshed
•ned Fællesforeningen Inuit’s ar-
bejde i det forløbne år, da forenin-
gen, der er paraplyorganisation for
grønlænderforeningerne i Dan-
mark, fornylig holdt generalfor-
samling i Brøndsted Centret ved
Fredericia med omkring 40 repræ-
sentanter fra de ialt 17 medlemsfor-
eninger.
I årets løb er grønlænderforenin-
gerne »KilerteK« fra Thisted og »I-
lisarisa« fra Fredericia blevet opta-
get som medlemsorganisationer
sammen med »Danmarkimi Ka-
laallit Ilinniagaqartut Kattuffiat«,
(D.K.I.K.),og »Danmarkimi Ka-
laallit Arnat Peqatigiit«, (DKAP),
mens Grønlænderforeningen Eski-
mo, der har hjemsted i Oslo og tæl-
ler medlemmer fra hele Norge, har
meldt sig ud.
Af formanden Tabitte Larsen’s
beretning fremgik det, at Inuit i
1985 har gennemført en række op-
søgende møder, kursus i forenings-
teknik og regnskabsføring, to re-
præsentantskabsmøder og general-
forsamlingen. Derudover har fore-
ningen også gennemført de tre store
tilbagevendende arrangementer,
Tusariarlinngooq, Naapeqatigiin-
neq og Julehilsen til Grønland.
Af disse tre arrangementer var
det imidlertid kun Naapeqatigiin-
neq, der blev afviklet i Aalborg fra
30. august til 1. september, der gav
et overskud på ca. 5.500,00 kr.,
mens sangkonkurrencen og den år-
lige julehilsen tilsammen gav et un-
derskud på godt 30.500,00 kr.
I sin beretning takkede Tabitte
Larsen de ansvarshavende samt de
lokalforeninger, der havde stået for
de tre store arrangementer. — De
klarede arrangementerne særdeles
godt, og det skal de have tak for,
sagde formanden og henviste til, at
man ved arrangementet i Aalborg
for første gang i Inuit’s historie
havde nærmet sig en omsætning på
verdenskrig. Således var hun leder
af FN’s departement for sociale
spørgsmål 1949-50, leder af UNE-
SCO’s socialvidenskabelige depar-
tement 1950-55, derefter Sveriges
ambassadør i India 1955-61 og en-
delig medlem af den svenske Riks-
dag for socialdemokraterne
1962-70.
I tidsrummet 1962-73 var Alva
Myrdal endvidere delegeret ved den
store nedrustningskonference i Ge-
neve, hvortil kom ministertiden
som Sveriges minister for nedrust-
ning og udviklingsspørgsmål
1967-73.
Hun var en flittig skribent, aktiv
debattør og verdenskendt forfatter
100.000,00 kr. ved et enkelt arran-
gement.
Blad
— Året 1985 var også det år, hvor 1-
nuit’s blad »ORSEQ« startede for
alvor, fortsatte Tabitte Larsen. Det
viste sig meget hurtigt, at hvis bla-
det skal bruges som gensidigt med-
delelsesorgan, så må det udkomme
hver måned. Det er da også sket fra
»Sorsunnata«-miit:
Alva Myrdal ukiut kingulliit 40-it
ingerlaneranni sorsuttoqannginnis-
saa pillugu suliniartuarsimavoq, al-
laat silarsuarmi sakkussakillisar-
nissaq pillugu ministerinit siuller-
saasimalluni, tassalu Sverigemi
1967-imiit 1973-imut, tamatumalu
saniatigut silarsuarmi tamarmi
ataqqineqangaartarsimalluni sor-
suttoqannginnginnissaa sakkussa-
killisarnissalu pillugit oqallittuni
peqataasarnermigut.
Alva Myrdal 1902-mi inunngor-
simasoq naggatissi tikillugu utin-
ngilluaasarluni oqallinnernut peqa-
taasarsimavoq. Allaat 1981-imi nu-
nat avannarliit atomitortunik sak-
kussialersorfigeqqusaajunnaarnis-
saat pillugu oqallisissiaminik saq-
qummiussaqarsimalluni.
Sorsunnersuup kinguninnguati-
gut FN-ip innuttaasunik sullissine-
med et betydeligt politisk og viden-
skabeligt livsværk. Heraf kan
fremhæves bøger som »Kris i be-
folkningsfrågan« ( = krise i befolk-
ningsspørgsmålet) fra 1934 og
»Spelet om Nedrustning« (= ned-
rustnings-spillet) fra 1973.
Sådan!
Med et indlæg i tidsskriftet »Fred
Og Frihed« nr. 1 1981 fremlagde
Alva Myrdal en argumentation for
dannelsen af atomvåbenfrie zoner,
som ikke har kunnet modsiges fra
modstanderne af sådanne zoner.
Hun skrev blandt andet dette:
»Hvem har haft interesse af at
skjule, at FN’s medlemslande, både
store og små, i virkeligheden allere-
oktober takket været redaktøren
John Eliassen og hans hjælper, til-
føjede formanden, som dog også
gav udtryk for, at medlemsforenin-
gerne bør bruge bladet mere, end
det er tilfældet for tiden.
Formånden kunne også i sin be-
retning oplyse, at Fællesforeningen
i årets løb har fået en repræsentant
i POOQ’s bestyrelse. Inuit er der re-
præsenteret ved foreningens kasse-
rer Johanne Andersen.
Om Inuit’s rejsearrangementer
oplyste formanden, at disse, efter
de har været gået helt i stå, nu er
genoptaget i samarbejde med Vest-
jydsk Rejsebureau, og at rejspla-
nerne for 1986 — takket være om-
tale i AG — har vakt en hel del op-
mærksomhed i Grønland, hvorfra
Inuit har modtaget en række hen-
vendelser.
— Stort set har der været godt
samarbejde i Inuit’s hovedbestyrel-
se i år. Alle har røgtet deres pligter
godt og samvittighedsfuldt. Det er
ra pillugu mikinngitsumik suleqa-
taasimavoq. Allaat FN-ip isuma-
ginninneq pillugu ataatsimiititali-
aani 1949-imiit 1950-imut ilaasor-
taasimalluni, UNESCO-p isuma-
ginninnikkut ilisimatusarnermut
ataatsimiititaliaani ilaasortaasi-
malluni 1950-imiit 1955-imut, ta-
matuma kingorna Sverigep Indiami
aallartitarisimavaa 1955-imiit
1961-imut kiisalu socialdemokratit
sinnerlugit svenskit Rigsdag-ianni
ilaasortaasimavoq 1962-imiit
1970-imut.
1962-imiit 1973-imut Alva Myr-
dal sakkussakillisarnissaq pillugu
Genevemi ataatsimeersuartuni pe-
qataasarsimavoq, tamatumalu na-
laani 1967-imiit 1973-imut sakkus-
sakillisarnissaq pillugu ministeriu-
simalluni.
Allaaserisaqartuartuuvoq, oqal-
de har forpligtet sig til at arbejde
for oprettelsen af atomvåbenfrie
zoner? Dette er sket ved regeringer-
nes accept af slutdokumentet fra
FN’s ekstraordinære samling om
nedrustning i 1978.
Der tales i punkt 33 om oprettel-
sen af atomvåbenfrie zoner som en
vigtig nedrustningsforanstaltning,
»hvormed det sikres, at zonerne
helt og holdent befries for atomvå-
ben, og der sikres respekt for sådan-
ne zoner fra atomvåbenmagternes
side«.
I punkt 32 mindes der om, og det-
te er et hovedpunkt for min analyse,
at atomvåbenmagterne for nylig er
fremkommet med erklæringer om
at ville »sikre ikke-atomvåbensta-
ter mod anvendelse eller trussel om
anvendelsen af atomvåben«, altså
de såkaldte »negative garantier«,
som vi i årevis har efterlyst. Disse
forstås i øvrigt bedre, hvis de kaldes
»atomvåbenfredning«.
Er det blot tomme ord fra disse
regeringer?« (citat slut).
Sådan! — og Alva Myrdal var da
nær de 80 år...
Hun modtog iøvrigt, fuldt for-
tjent, Nobel’s Fredspris sammen
jeg taknemlig for, sagde Tabitte
Larsen som afslutning for sin beret-
ning, idet hun takkede alle, der har
gjort deres til, at året 1985 blev et
godt år for Inuit.
Regnskab og valg
Efterfølgende blev regnskabet, der
balancerede med godt 378.000,00
kr., sat til debat og godkendt. Af
regnskabet fremgår det, at Fælles-
foreningen Inuit af de 175.000,00
kr.,den modtager fra Grønlands
Hjemmestyre, har ydet et tilskud til
lokalforeningerne på knapt
54.000,00 kr., mens disse har betalt
2.500,00 i medlemskontingent.
Endvidere har foreningen brugt
godt 62.000,00 kr. til diverse møder
og kurser. Derudover har forenin-
gen haft udgifter til husleje, admi-
nistration m.v.
Undet punktet indkomne forslag
var der bl.a. forslag til vedtægtsæn-
dringer. Et af disse forslag, som
blev vedtaget, betyder, at medlems-
liseqataasarluni naalakkersuinik-
kullu ilisimatusarnikkullu qaatuu-
simasaqassutsi tunngavigalugu ar-
lalippassuarnik atuakkiaqarsimal-
luni.
Taamaassaaq
Atuagassiaq »Fred Og Frihed« aq-
qutigalugu Alva Myrdal nunat
avannarliit atomitortunik sakkussi-
aqarfigeqqusaajunnaarnissaannik
ilungersuutiginnippoq, ilaatigut
ima allalluni:
»Kiap isertorumassavaa FN-imi
ilaasortaasut nunat angisuut miki-
sullu atomitortunik sakkussialer-
sorfigeqqusaajunnaarnissartik a-
nguniarlugu ilungersuuteqalereer-
simasut? Tamannami pisimavoq
sakkussakillisarnissaq pillugu FN-
ip immikkut ittumik 1978-imi a-
taatsimeersuarnerata kingornati-
Eqqissinerup Ukiua.
Freds-år 1986.
med Garcia Robles fra Mexico i
1982.
Vi i Sorsunnata ønsker, at Alva
Myrdal skal huskes for sit banebry-
dende freds-arbejde, der havde stor
værdi i nordisk sammenhæng, og
som gav genklang udover den gan-
ske verden.
Æret være hendes minde!
Sorsunnata’s forretningsudvalg,
Qasigiannguit
foreningerne fremover kun skal
vælge et medlem af repræsentant-
skabet i modsætning til tidligere,
hvor man valgte to. Det vil betyde,
at det fremover bliver billigere at af-
vikle repræsentantskabsmøder i
foreningen.
Generalforsamlingen sluttede
med valg af kasserer, næstfor-
mand, sekretær, 3 bestyrelsesmed-
lemmer samt 2 suppleanter for dis-
se, revisorer og revisorsuppleant.
Som henholdsvis kasserer og næst-
formand blev såvel Johanne An-
dersen som John Eliassen genvalgt.
Som sekretær nyvalgtes Else Jør-
gensen, og som bestyrelsesmedlem-
mer valgtes Niels Peter Nielsen, Pe-
ter Reimer og Akisoq Pedersen —
sidstnævnte repræsenterer DKAP,
der er en af de nyoptagne medlems-
organisationer i Inuit. Som supple-
anter valgtes Emilie Rasmussen,
som i sidste periode var med i besty-
relsen, samt Karoline Olsen.
lod-
gut naalakkersuisut akuersissute-
qarnerisigut.
Tassanimi immikkoortoq 33-imi
pineqarpoq sakkussakillisarnissa-
mi atomitortunik sakkussialersor-
figeqqusaanngitsut pingaaruteqar-
luinnartussaasut, »tamakkumi tas-
saasussaapput atomitortunik sunil-
luunniit pilersuiffigeqqusaasus-
saanngitsut, tamakkulu naalagaaf-
fissuarnit atomitortunik sakkussi-
aatilinnit ataqqineqartussaapput«.
Immikkoortoq 32-imi pineqar-
poq ilungersuutigiuarsimasara, tas-
salu »nunat atomitortunik sakkus-
siaateqanngitsut atomitortunik
sakkussiaatilinnit navianartorsior-
titaannginnissaat«, taamatullu ne-
riorsuuteqarnissaat ukiorpassuarni
anguniartuarsimavara.
Tamannali asuliinnaq oqalunne-
rinnaanerluni?« (issuakkat naap-
put).
Taamaappoq! — taamanikkut
Alva Myrdal 80-ingajannik ukio-
qarpoq.
Nobelip eqqissineq pillugu ner-
sornaasiuttagaanik tunineqartaria-
qavilluni Mexicomeersoq Garcia
Robles aapparalugu 1982-imi tuni-
neqarpoq.
Uagut Sorsunnatami Alva Myr-
dal eqqissineq pillugu ilungersortu-
arsimasutut eqqaaniarumavarput,
sulinera nunani avannarlerni pi-
ngaaruteqangaarsimasoq nunanis-
saaq tamani sunniuteqalersimam-
mat.
Ataqqineqarnera ataqqinartuu-
li!
Sorsunnatap siulersuisuuneri,
Qasigiannguit
Fællesforeningen Inuit
har i 1985 fået flere
nye medlemsforeninger
Inuit har i 1985 ført en meget udadvendt virksomhed
rned opsøgende møder, kursus i foreningsteknik og
regnskabsføring og de tre store tilbagevendende
arrangementer
Alva Myrdal — inuttut
pitsaasumik inuuneqar-
nissamik pingaartitsisoq
Alva Myrdalip toquneratigut inuk sorsuttoqannginnissaanik inuillu inuttut
pitsaasumik inuuneqarnissaannik pingaartitsingaartoq peeruppoq