Atuagagdliutit - 26.02.1986, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 9 1986
Piorsarsimassuseq • Kultur
Qaannap oqaluttuas-
sartaa pissanganartoq
Qajaq kalaallit siuliisa Canadamit nunatsinnut
tikiuppaat ukiut tuusintillit matuma siornagut,
aallaqqaammullu qajaq qaleqarsimanngilaq.
All.: Jørgen Fleischer
Kujataamiut qajaat, inuttaalu piniartorsuaq Ole Petersen, Narsaq.
Sydgrønlandsk kajak med ejermanden, storfanger Ole Petersen, Narsaq.
(Narsaq-Foto).
Qaannap oqaluttuassartaanik atu-
akkiaq tuluttooq saqqummeqqam-
merpoq, allanneqarsimasoq Ilisi-
matusarfimmi ilinniartitsisumit
H.C. Petersenimit. Taanna 1950-ip
missaanili sinerissami angalaartar-
nermini qaannanik uuttortaasarsi-
mavoq inuttaalu piniartut utoq-
qanngortut ilisimasaannik apersor-
tarsimallugit. Kiisalu Canadami A-
laskamilu qaannat misissorlugit
taamatullu qaannat illissaasarsima-
sut qaannanillu qangali allaatigine-
qartarsimasut najoqqutaralugit
paasiniaasimavoq ukiuni 400-ini
kingullerni qaannap ineriartorsi-
maneranik.
Atuakkiortoq H.C. Petersen
qaannap oqaluttuassartaanik pis-
sanganartumik eqqartuivoq qanit-
tukkut Nuummi peqatigiiffik »Qa-
jaq« illuutimini katerisimaartitsim-
mat.
Nuliaat suaartartarput
Qajaq nunatsinnut pissunneqarsi-
mavoq uagut siulitsinnit Canada-
mit nunasisunit ukiut tuusintillit
matuma siornagut. Ilisimaneqan-
ngilaq tamatuma siornagut nunatta
inugisarsimasai, soorlu torngit qa-
jaqarsimanersut. Torngimmi oqa-
luttuatoqaatitsinni timaamiorsuar-
nik oqaatigineqartarput. Kisiannili
franskeq palasi Canadap avannaa-
ni Mitsimattallip eqqaani torngit
tupeqarfikuanni nassaarsimavoq
qisummik qiperugannguamik a-
ngallatinnguamik imarsiummik i-
nuttalimmik. Ili-, simaneqanngi-
larli taanna qajaanersoq imaluun-
niit umiariannguunersoq.
Oqaluttuatoqaatitsinni eqqar-
torneqartarpoq itsarsuaq qaannat
qaavi ammaannarlutik qitsuusersu-
gaasimagaluartut. Taamani piniar-
tut qajartussagaangamik nuliatik
nasittorisarsimavaat, qerneraaq
aggeraangat suaartartussamaatiga-
lugit. Qajarli nipip angumanngik-
kaangagu pujoortitsillutik kalerri-
saarisarsimapput.
Qularnanngilarlu tamanna ilu-
moorsimasoq, tassami Alaskami
kuussuit ilaanni 1950 tikillugu atu-
gaasimammat qajaq siuata kingor-
natalu ilaannaagut qalilik, sinnerali
ammaannartoq qitsuusersuinna-
gaq.
Eskimuut tyrkillu
ataatsimoorsimappat?
Qaannap oqaluttuassartaanut
tunngatillugu taasariaqartoq soqu-
tiginartoq tassa tyrkit angallatin-
nguaqarnerat qaannamut eqqaa-
nartumik ataasiinarmik inuttaqar-
tartumik taasartakkaminnik Kay-
ak.
Soqutiginarnerli tassa oqaatigi-
neqartarmat tyrkit eskimuullu o-
qaasii qassiitigut assigiissuteqartut
taggisit arlallit taakkuullutik. Ta-
manna takuneqarsinnaavoq dansk-
ip oqaatsinik ilisimatuup silarsuar-
mi tusaamasaasup Rasmus Raskip
1816-imit 1822-imut Iranimut Indi-
amullu angalanermini allattorsima-
saanit. Rasmus Rask oqaatsinik as-
sigiinngitsunik 56-inik ilisimasa-
qartoq unnertarpaat, taannalu sa-
nilliussisimavoq eskimuut tyrkillu
oqaasiinik. Anersami inuiaat taak-
ku marluk itsarsuaq Aasiap qeqqa-
ni ataatsimoorsimagaluanngillat?
Europami kingullermik sermer-
suaqarnerata kingornagut, tassa u-
kiut 10.000-it matuma siornagut
angallatigisimavaat qaannamut eq-
qaanartoq qaava ammasoq. Nalit-
sinnilu Afrikap ilaani angallataap-
put umiarissat niutaallit qaannat
niutaannut eqqaanartunik takisoo-
rujussuarnik.
Qajaq upperisarsiornertalik
Alaskap kujataani qeqertarsuaqar-
poq taaguuteqartumik Nunivak.
Tamatuma inuisa qajaq upperisar-
siornerminnut tunngassuteqartip-
paat. Taakkunani qaannap siuata
usuusaa puisip niaquatut ilusiligaa-
voq putoqarluni kiisalu qaninngua-
qarluni amernerani aatsangalaar-
tunnguanngorlugu suliaasumik.
Kajakkens spændende
historie
Kajakken kom fra Canada med grønlændernes
forfædre for et tusind år siden. I starten var kajakken
åben.
Af Jørgen Fleischer
En bog om kajakkens spændende
historie er netop udkommet på en-
gelsk. Den er skrevet af H.C. Peter-
sen, der er lærer på Inuit Instituttet.
Han har allerede i begyndelsen af
1950’erne rejst rundt på kysten,
målt kajakker og adspurgt ejer-
mændene om deres viden vedrøren-
de de elegante fartøjer. Desuden
har han været på studierejse til Ca-
nada og Alaska og indsamlet oplys-
ninger om kajakken i beskrivelser-
ne om den i de sidste 300 år, ligesom
han har støttet sig til fund af grav-
gods, der stammer fra 1500-tallet
og frem til forrige århundrede.
Forfatter H.C. Petersen fortalte
om kajakkens spændende historie i
sidste uge på et møde i kajakfore-
ningens hus i Nuuk.
Konerne varskoede mændene
Kajakken kom til Grønland fra Ca-
TDK
cassettebånd.
C 90 topkvalitet.
1 stk.......... 25,-
10 stk.......... 220,-
GRØNLANDS
MUSIKFORSYNING
tif. 2 25 95 ell.2 24 83
Box 185.3900 Nuuk
nada med grønlændernes forfædre
for et tusind år siden. Man ved ikke,
om tidligere bosættelser f. eks
Dorset-folkene har været i besid-
delse af kajakken. Men det er ikke
sandsynligt, idet Dorset-folkene al-
tid omtales som indlandsboere i de
gamle sagn. Dog har en fransk mis-
sionær i Nordcanada ved en Dor-
set-boplads gjort et fund, som må-
ske peger på, at Dorset-folkene har
haft kendskab til kajakken. Fundet
var en lille træfigur, forestillende et
lille fartøj med een mand om bord.
De gamle sagn fortæller om, at
kajakker i fordum var åbne. Koner-
ne varskoede fra udsigtfjeldet deres
kajakroende mænd, når bølgegang
nærmede sig, enten ved at råbe eller
ved røgsignaler.
Det har nok været noget om dfct,
for på en af de store floder i Alaska
har man frem til 1950’erne brugt en
kajak, som var åben midt for.
Eskimoer og tyrkere
En spændende del af kajakkens hi-
storie vedrører den kendsgerning,
at tyrkerne har een mands båd, der
meget ligner en kajak, og for at det
ikke skal være løgn, så kalder tyr-
kerne dette fartøj Kayak.
Men det er endnu mere interes-
sant at erfare, at eskimoisk og tyr-
kisk har en hel del lighedspunkter.
Således er flere navneord ens. Det
fremgår af en afhandling, som den
verdensberømte dansker sprogfor-
sker Rasmus Rask skrev, efter sin
studierejse til Iran og Indien i årene
1816-22. Rasmus Rask, der opere-
rede med 56 forskellige sprog, har
sammenlignet tyrkisk og eski-
moisk. Kan det tænkes, at de to
folk har været i forbindelse med hi-
nanden, da de i fordum boede i Asi-
ens indre?
Efter den sidste istid i Europa for
10.000 år siden havde man en ka-
jaklignende åben båd, og i vore
dage findes i Afrika en smal og lang
kano, der i konstruktion minder
meget om kajakken.
Kajak som kultgenstand
Syd for Alaska ligger der en stor
ø, der hedder Nunivak. Boboerne
her betragter kajakken som en kult-
genstand. Forstavnen har form
som et sælhoved med åben mund.
Hos Nunivak-folkene foregår
kajakbygning efter bestemte for-
skrifter. Kajakbyggeren bliver i
forsamlingshuset Qassi, sålænge
byggeriet står på. Han går ikke
hjem til sin familie, men får maden
bragt ud og sover i Qassi til han er
færdig med kajakken. Også på
Kodiak-halvøen forbindes kajak-
ken med religiøse forestillinger.
Man anbringer skæg af remmesæl
på kajakbeklædningens sting, og
her er remmesælen det vigtigste
fangstdyr.
Anders Ands kajak
Fra Anders And kender vi hans og
nevøernes fartøj, en tremands kaj-
ak. Den stammer fra Alaska, men
det var ikke eskimoerne, der havde
opfundet den, men derimod russer-
ne, da Alaska i sin var i deres besid-
delse. Russerne havde brug for let
og handy fartøj til brug for embeds-
mandsrejser. Og så opfandt de tre-
mandskajakken, hvor embedsman-
den placeredes i det midterste sidde-
hul, mens de to andre siddehuller
var reserveret til roerne.
Det kunne være interessant at
høre, at en mand på en af øerne i
den sydlige del af Hudson Bay un-
der den sidste verdenskrig byggede
en kajak, mage til den russiske.
Men man har ingen efterretninger,
om den var russisk inspireret eller
om det drejer sig om egen opfindel-
se.
54 Umiakker og masser af
kajakker
Indvandrere fra Canada har gen-
nem adskillige hundrede år indført
Atuakkiortoq H.C. Petersen.
Forfatteren H.C. Petersen. (LIL).
forskellige typer af kajakker, og si-
den har kajakken udviklet sig efter
grønlandske forudsætninger.
I gamle dage var det skik og brug,
at folk hvert år rejste fra syd og
nordpå og tilbage igen. Hans Egede
fortalte således, at han mens han
boede på Håbets 0 i 1727 så en flåde
på 40 umiakker og masser af kajak-
ker, der var på vej nord fra Kap-
Farvel egnen til Aasivik sommer-
stævn i Taseralik ved Sisimiut. Og i
1753 beretter købmanden i Paami-
ut Lars Dalager om 54 umiakker og
sværm af kajakker, der anløb kolo-
nien.
Ved vekselvirkning på den måde
har kajakken udviklet sig. Men
skikken med de årlige sommertog-
ter gik efterhånden i glemmbogen. I
begyndelsen af dette århundrede
Tunumiut qajaat siorngi kingornilu nalasut suli maannamut atugaasut.
Østgrønlandske kajakker har den dag i dag flade ender.