Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 28.05.1986, Side 5

Atuagagdliutit - 28.05.1986, Side 5
1986 ATU AG AG DLI UTIT/G RØN LANDSPOSTEN 5 iJmiarsuarmik mi- sissuutitaarumapput ^Qnatinnerali 75 mio. kr-it missiliorlugit akeqassaaq, ‘‘ormullu ingerlannera aamma tusindtinik Untritilippaalunnik akeqartassalluni palaallit Nunaanni Aalisakkanik '"ngortitamillu misissuisoqarfik s ls,Ssuummik umiarsuaatitaaru- . Ppoq ullutsinnut naleqqunneru- “><k. Ukiumut qaangiuttumut Unaarusiamili ajuusaarutigine- J^fpoq umiarsuannguit »Adolf asen« aamma »Misiliisoq« kisi- n Pigineqarmata, laakkulu Tu- . Ill*unniit imartaani misissuissuti- ® acqarsinnaanngimmata. Direk- 1.r Svend Aage Horstedilu Kalaal- Nunaanni ilisimatuutut misissui- tj r.?etl pillugu Ataatsimiittartoqa- 8,,t peqatigalugit Nuummiinner- „ 11,1 oqarpoq anginerusumik umi- ^aaatitaarusukkaluaqalutik. . ullumikkummipissutsitimaaler- "lapput soorlu saarulleqassusia a alerniassagaangamikku nunani amiut paasisaat tunngavigisaria- "aftarlugit. . tyskland Killeq kiserluinnarmi n m°orulluinnarlugu Kalaallit Nu- ,ata imartaata aalisagaqassusia- I K IT1'sissuisuuvoq, paasissutissal- I aiTterlanerpaartaat GFM, Tysk- adimi Killermiittoq aqqutigalugu lssarsiarineqartarput. .T'ssutsillu taamaattut naamma- ,j 'aaameqarsinnaanngillat. Oqaa- I Sineqarsinnaanngilarmi tyskit kil- ^ qanoq sivisutigisumik Kalaallit unaata imartaanik misissiuilluar- aruinaarnersut. Kalaallit Nunaat EF-imi ilaasor- ^JUnnaarmat nunat EF-imiittut ___ laamalu aamma Tyskland Killeq Us Kalaallit Nunaata imartaani aa- arsinnaajunnaarput. Taamalu naP taassumap aalisarnikkut pe- qataasinnaanini milliartortillugu aammattaaq akisoqisumik misissu- inini milliartortissavaa. Akisoorsuaq Kalaallit Nunaanni ilisimatuutut misissuisarneq pillugu Ataatsimiit- tartoqatigiit naalakkersuisunik a- taatsimeeqateqarneranni Kalaallit Nunaanni Aalisakkanik Pinngorti- tamillu Misissuisoqarfiup kissaati- tut saqqummiuppaa nunaamik a- nginerusumillu misissuummik umi- arsuaatitaarumagaluarlutik. Naalakkersuisullumi tungaan- niit Kalaallit Nunaata nammineq allat tunngavigiinnarnagit — imar- tamini misissuisinnaalernissaa so- qutineqarpoq. Kissaalli taamaattoq imaalitsiar- nerinnakkut piviusunngortinne- qarsinnaanngilaq. Naallu kisitsisi- nik eqqoqqissaartunik saqqummi- ussisinnaanngikkaluarluni Svend Aage Horsted isumaqarluinnarpoq umiarsuup taamaattup pissarsiari- nera ingerlanneralu akisuupiloru- jusuujumaartut. Pissarsiarinerinnaa 50 aamma 100 mio. kr-it missiliorlugit akeqa- rumaarluni. llimanarluinnartumik 75 mio. kr-it missiliorlugit akeqas- salluni. Saniatigullu aammna umiarsuup ingerlanneqarnera akisoorujussuu- sussaavoq, allaat ilimagineqarluni ulloq misissuiffiusoq ataaseq 75.000 kr-it missiliorlugit aningaa- sartuutaasarumaartoq, Svend Aage Horsted oqarpoq. Jrektør Svend Aaga Horsted: — Et nyt havgående undersøgelsesskib står På vores ønskeseddel, men både anskaffelse og drift er dyr. ffektør Svend Aage Horsted: — Umiarsuaq immani itisuuni misissuut *saatigisatsitut ittoq pissarsiarissagutsigu akisuupilorujussuusussaavoq >nmalu ingerlannera akisussaqaluni. »Adolf Jensen« er Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelsers største skib, men ikke tilnærmelsesvist stort nok til at klare for eksempel de opgaver ved Østgrønland, som vesttyskerne i øjeblikket udfører. Kalaallit Nunaanni Aalisakkanik Pinngortitamillu Misissuisoqarfiup umi- arsuaataasa annersaat »Adolf Jensen«, tyskit killiit ullumikkut Tunumi misissuinerattut misissuissutaassa/luni naammaqqajanngilaq. Nuna Bank-imi direktørip tullia nutaaq. Kreditchef René Niel- sen 1986-imi junip uullaqqau- taaniit Nuna Bankimi direktøri- umut tullinngortussatut tikku- arneqarsimavoq. René Nielsen Bikubenimi Københavnimiittu- mi ilinniarnerminik 1977-imi naammassinnittoq 1982-imi aa- saaneraniilli kreditkontorimi sulisuusimavoq. Tamatuma kingorna Kalaallit Nunaanni Bikubenimi Nuummiittumi su- lilerpoq 1985-imilu aningaase- rivimmi ilinniareernermi ki- ngornatigut Nuna Bankimi a- torfinilluni. Nuna Bank får underdirektør. Nuna Bank har med virkning fra I. juni 1986 udnævnt kredit- chef René Nielsen ti! underdi- rektør. René Nielsen fik sin ud- dannelse i Bikuben i København i 1977 og havde sit virke på kre- ditkontoret der ind til somme- ren 1982. Han flyttede herefter ti! Nuuk som kreditchef for Bi- kuben i Grønland og senere for Nuna Bank efter bankdannel- sen i 1985. Nyt undersøgelsesskib højt prioriteret ønske Men anskaffelsessummen ligger på omkring 75 millioner kroner, og driften koster pr. dag lige så mange hundrede tusinder Et større og tidssvarende fiskeri- forskningsskib står højt på ønske- sedlen hos Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser. Allerede i års- beretningen fra institutionen bekla- ges det, at man kun råder over ski- bene »Adolf Jensen« og »Misilii- soq« og for eksempel ikke over ski- be, der kan forske i de østgrønland- ske farvande. Og da direktør Svend Aaga Horsted var i Nuuk sammen med Kommissionen for Videnska- belige Undersøgelser i Grønland, bekræftede han atter ønsket om et større fartøj på et pressemøde. Situationen er i dag faktisk den, at Grønlands Fiskeri- og Miljøun- dersøgelser i høj grad må støtte sig på data udefra, når bestanden af for eksempel torsk skal vurderes. Det er Vesttyskland, der driver den mest intensive fiskeribiologiske forskning ved Grønland, og det er fra Vesttyskland, GFM får hoved- parten af de data, institutionen an- vender. Og det er en situation, som man umiddelbart godt kan leve med. Blot er det svært at sige, hvor længe vesttyskerne bliver ved med deres intensive forskning i havet omkring Grønland. Med Grønlands udtræden af EF svandt mulighederne for EF-lanae- ne og dermed også Vesttyskland — til at være med i fiskeriet ved Grøn- land. Og jo mere Vesttysklands fi- skerimæssige engagement svinder, des mere må interessen for denne kostbare forskning også formodes at tage af. Kostbar affære Ønsket om et større fartøj til Grøn- lands Fiskeri- og Miljøundersøgel- ser kom da også frem, da Kommis- sionen for Videnskabelige Under- søgelser i Grønlands mødtes med landsstyret. Netop fra landsstyrets side er man meget interesseret i, at Grøn- land får sin egen — og uafhængige — vurdering af havets ressourcer. Men billigt bliver det ikke, der- som dette ønske skal virkeliggøres. For selv om der ikke er tale om ek- sakte tal, kunne Svend Aage Hor- sted sagtens give et rimeligt præcist billede af, hvad anskaffelse og drift af et havundersøgelsesskib ville ko- ste. Alene anskaffelsen vil komme til at koste et sted mellem 50 og 100 millioner kroner. Sandsynligvis omkring de 75 millioner. Dertil kommer så driften af ski- bet, og her må man regne med, at 75.000 kroner pr. arbejdsdag er et kvalificeret gæt på omkostninger- ne, siger Svend Aage Horsted. SY& STRIK AMAGERGARN BØRSTET ULD CAMILLA MØNSTRE DAN HOOKS ETOILE FLANNEL GARNVINDER HELÅRSGARN INTARSIASLÆDER KNAPPER LANECOTTA MÅLEBÅND NATURGARN OPSPRÆTTER- KNIVE POPLIN RÅSILKE STRIKKEMASKINER THAI-SILKE ULDKARTERE VELOUR ZIG ZAG SAKSE SENDES OVERALT SY& STRIK Box 16.3900 Nuuk Telefon 2 40 96

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.