Atuagagdliutit - 28.05.1986, Page 5

1986
ATU AG AG DLI UTIT/G RØN LANDSPOSTEN
5
iJmiarsuarmik mi-
sissuutitaarumapput
^Qnatinnerali 75 mio. kr-it missiliorlugit akeqassaaq,
‘‘ormullu ingerlannera aamma tusindtinik
Untritilippaalunnik akeqartassalluni
palaallit Nunaanni Aalisakkanik
'"ngortitamillu misissuisoqarfik
s ls,Ssuummik umiarsuaatitaaru-
. Ppoq ullutsinnut naleqqunneru-
“><k. Ukiumut qaangiuttumut
Unaarusiamili ajuusaarutigine-
J^fpoq umiarsuannguit »Adolf
asen« aamma »Misiliisoq« kisi-
n Pigineqarmata, laakkulu Tu-
. Ill*unniit imartaani misissuissuti-
® acqarsinnaanngimmata. Direk-
1.r Svend Aage Horstedilu Kalaal-
Nunaanni ilisimatuutut misissui-
tj r.?etl pillugu Ataatsimiittartoqa-
8,,t peqatigalugit Nuummiinner-
„ 11,1 oqarpoq anginerusumik umi-
^aaatitaarusukkaluaqalutik.
. ullumikkummipissutsitimaaler-
"lapput soorlu saarulleqassusia
a alerniassagaangamikku nunani
amiut paasisaat tunngavigisaria-
"aftarlugit.
. tyskland Killeq kiserluinnarmi
n m°orulluinnarlugu Kalaallit Nu-
,ata imartaata aalisagaqassusia-
I K IT1'sissuisuuvoq, paasissutissal-
I aiTterlanerpaartaat GFM, Tysk-
adimi Killermiittoq aqqutigalugu
lssarsiarineqartarput.
.T'ssutsillu taamaattut naamma-
,j 'aaameqarsinnaanngillat. Oqaa-
I Sineqarsinnaanngilarmi tyskit kil-
^ qanoq sivisutigisumik Kalaallit
unaata imartaanik misissiuilluar-
aruinaarnersut.
Kalaallit Nunaat EF-imi ilaasor-
^JUnnaarmat nunat EF-imiittut
___ laamalu aamma Tyskland Killeq
Us Kalaallit Nunaata imartaani aa-
arsinnaajunnaarput. Taamalu
naP taassumap aalisarnikkut pe-
qataasinnaanini milliartortillugu
aammattaaq akisoqisumik misissu-
inini milliartortissavaa.
Akisoorsuaq
Kalaallit Nunaanni ilisimatuutut
misissuisarneq pillugu Ataatsimiit-
tartoqatigiit naalakkersuisunik a-
taatsimeeqateqarneranni Kalaallit
Nunaanni Aalisakkanik Pinngorti-
tamillu Misissuisoqarfiup kissaati-
tut saqqummiuppaa nunaamik a-
nginerusumillu misissuummik umi-
arsuaatitaarumagaluarlutik.
Naalakkersuisullumi tungaan-
niit Kalaallit Nunaata nammineq
allat tunngavigiinnarnagit — imar-
tamini misissuisinnaalernissaa so-
qutineqarpoq.
Kissaalli taamaattoq imaalitsiar-
nerinnakkut piviusunngortinne-
qarsinnaanngilaq. Naallu kisitsisi-
nik eqqoqqissaartunik saqqummi-
ussisinnaanngikkaluarluni Svend
Aage Horsted isumaqarluinnarpoq
umiarsuup taamaattup pissarsiari-
nera ingerlanneralu akisuupiloru-
jusuujumaartut.
Pissarsiarinerinnaa 50 aamma
100 mio. kr-it missiliorlugit akeqa-
rumaarluni. llimanarluinnartumik
75 mio. kr-it missiliorlugit akeqas-
salluni.
Saniatigullu aammna umiarsuup
ingerlanneqarnera akisoorujussuu-
sussaavoq, allaat ilimagineqarluni
ulloq misissuiffiusoq ataaseq
75.000 kr-it missiliorlugit aningaa-
sartuutaasarumaartoq, Svend
Aage Horsted oqarpoq.
Jrektør Svend Aaga Horsted: — Et nyt havgående undersøgelsesskib står
På vores ønskeseddel, men både anskaffelse og drift er dyr.
ffektør Svend Aage Horsted: — Umiarsuaq immani itisuuni misissuut
*saatigisatsitut ittoq pissarsiarissagutsigu akisuupilorujussuusussaavoq
>nmalu ingerlannera akisussaqaluni.
»Adolf Jensen« er Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelsers største skib,
men ikke tilnærmelsesvist stort nok til at klare for eksempel de opgaver ved
Østgrønland, som vesttyskerne i øjeblikket udfører.
Kalaallit Nunaanni Aalisakkanik Pinngortitamillu Misissuisoqarfiup umi-
arsuaataasa annersaat »Adolf Jensen«, tyskit killiit ullumikkut Tunumi
misissuinerattut misissuissutaassa/luni naammaqqajanngilaq.
Nuna Bank-imi direktørip tullia
nutaaq. Kreditchef René Niel-
sen 1986-imi junip uullaqqau-
taaniit Nuna Bankimi direktøri-
umut tullinngortussatut tikku-
arneqarsimavoq. René Nielsen
Bikubenimi Københavnimiittu-
mi ilinniarnerminik 1977-imi
naammassinnittoq 1982-imi aa-
saaneraniilli kreditkontorimi
sulisuusimavoq. Tamatuma
kingorna Kalaallit Nunaanni
Bikubenimi Nuummiittumi su-
lilerpoq 1985-imilu aningaase-
rivimmi ilinniareernermi ki-
ngornatigut Nuna Bankimi a-
torfinilluni.
Nuna Bank får underdirektør.
Nuna Bank har med virkning
fra I. juni 1986 udnævnt kredit-
chef René Nielsen ti! underdi-
rektør. René Nielsen fik sin ud-
dannelse i Bikuben i København
i 1977 og havde sit virke på kre-
ditkontoret der ind til somme-
ren 1982. Han flyttede herefter
ti! Nuuk som kreditchef for Bi-
kuben i Grønland og senere for
Nuna Bank efter bankdannel-
sen i 1985.
Nyt undersøgelsesskib
højt prioriteret ønske
Men anskaffelsessummen ligger på omkring 75
millioner kroner, og driften koster pr. dag lige så mange
hundrede tusinder
Et større og tidssvarende fiskeri-
forskningsskib står højt på ønske-
sedlen hos Grønlands Fiskeri- og
Miljøundersøgelser. Allerede i års-
beretningen fra institutionen bekla-
ges det, at man kun råder over ski-
bene »Adolf Jensen« og »Misilii-
soq« og for eksempel ikke over ski-
be, der kan forske i de østgrønland-
ske farvande. Og da direktør Svend
Aaga Horsted var i Nuuk sammen
med Kommissionen for Videnska-
belige Undersøgelser i Grønland,
bekræftede han atter ønsket om et
større fartøj på et pressemøde.
Situationen er i dag faktisk den,
at Grønlands Fiskeri- og Miljøun-
dersøgelser i høj grad må støtte sig
på data udefra, når bestanden af
for eksempel torsk skal vurderes.
Det er Vesttyskland, der driver
den mest intensive fiskeribiologiske
forskning ved Grønland, og det er
fra Vesttyskland, GFM får hoved-
parten af de data, institutionen an-
vender.
Og det er en situation, som man
umiddelbart godt kan leve med.
Blot er det svært at sige, hvor længe
vesttyskerne bliver ved med deres
intensive forskning i havet omkring
Grønland.
Med Grønlands udtræden af EF
svandt mulighederne for EF-lanae-
ne og dermed også Vesttyskland —
til at være med i fiskeriet ved Grøn-
land. Og jo mere Vesttysklands fi-
skerimæssige engagement svinder,
des mere må interessen for denne
kostbare forskning også formodes
at tage af.
Kostbar affære
Ønsket om et større fartøj til Grøn-
lands Fiskeri- og Miljøundersøgel-
ser kom da også frem, da Kommis-
sionen for Videnskabelige Under-
søgelser i Grønlands mødtes med
landsstyret.
Netop fra landsstyrets side er
man meget interesseret i, at Grøn-
land får sin egen — og uafhængige
— vurdering af havets ressourcer.
Men billigt bliver det ikke, der-
som dette ønske skal virkeliggøres.
For selv om der ikke er tale om ek-
sakte tal, kunne Svend Aage Hor-
sted sagtens give et rimeligt præcist
billede af, hvad anskaffelse og drift
af et havundersøgelsesskib ville ko-
ste.
Alene anskaffelsen vil komme til
at koste et sted mellem 50 og 100
millioner kroner. Sandsynligvis
omkring de 75 millioner.
Dertil kommer så driften af ski-
bet, og her må man regne med, at
75.000 kroner pr. arbejdsdag er et
kvalificeret gæt på omkostninger-
ne, siger Svend Aage Horsted.
SY& STRIK
AMAGERGARN
BØRSTET ULD
CAMILLA
MØNSTRE
DAN HOOKS
ETOILE
FLANNEL
GARNVINDER
HELÅRSGARN
INTARSIASLÆDER
KNAPPER
LANECOTTA
MÅLEBÅND
NATURGARN
OPSPRÆTTER-
KNIVE
POPLIN
RÅSILKE
STRIKKEMASKINER
THAI-SILKE
ULDKARTERE
VELOUR
ZIG ZAG SAKSE
SENDES OVERALT
SY& STRIK
Box 16.3900 Nuuk
Telefon 2 40 96