Atuagagdliutit - 28.05.1986, Side 9

^22 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
^u>nniannap kommuneani aalisarneq ukiuni makkunani siuariartorluarpoq, kisianni puisit piniarnerlu inuussu-
llSsarsiornermi pingaaruteqartuassapput. Una siorna Niaqornani assilisaavoq.
^skenet i Uummannq kommune er i hurtig fremgang, men sæler og fangst kommer ikke ud af erhvervsbilledet.
ellefoto er tage! i Niaqornat sidste sommer. (Foto: S. Møller)
Uummannaq eqqaalu » pin i ar to -
qarfiinnartut« taasariaarapput
ummannap kommuneani qalera-
"inik qerititassanik 1985-imi tuni-
?,ne9 ukiumut siulianut naleqqiul-
'kgu procentit 80-it missaannik siu-
ar,arsimavoq. Tamanna atuarne-
garsinnaasut ilagaat Uumannami
r°eks-ip ukiumoortumik nalu-
aaarsuusiaani. Aammalumi aali-
Sakkanik allanik tunisineq malun-
aavissumittaaq siuariarsimavoq.
^Ulili puisit amiisa tunisaanerat
k>nguariartorpoq. Puisit amii Pro-
e*s-imut tunisat 1985-imi 5.003-
isimapput, uffa 1984-imi 6.347-si-
•aallutik.
Taaneqartut tunngavigalugit o-
flsrtoqarsinnaavoq Uummannap
^ommuneata »piniartoqarfim-
Ntik« taaneqartarnera aappaati-
8°oqalersimasoq, tassami taaguut
aanna ima paasineqarnerusarmat:
^(unap ilaa pingaarnerusukkut pi-
n'arnermik inuussutissarsiuteqarfi-
Usoq.
Inatsisartunut ilaasortaq Pavia
Nielsen (S), aamma Uummannap
kommuneani nioqqutissiorfeqar-
nermut ataatsimiisitaliami siulit-
taasuusoq, AG-ip oqaloqatigaa:
Toqqammaviunerpaaq
— Ilumoorpoq Uummannap eq-
qaani pisuussutinik uumassusulin-
nik iluaquteqarniarnermi aningaa-
sarsiornikkut toqqammaviuner-
paalersimasoq tassaammat aalisar-
neq, Pavia Nielsen oqarpoq. —
Kisianni soorunami piniartuuneq
ingerlanneqarunnaarsinnaanngi-
laq. Aamma oqartoqarsinnaanngi-
laq piniarneq »saniatigooriinnarlu-
gu« ingerlanneqalersoq, tassami
aalisarneq piniarnerlu inuussutis-
sarsiutaapput ataatsimut kaputar-
tuussimasut. Soorlu ukiakkut aali-
sarneq akunnattuuallatsillugu qila-
lugarniarneq aallunneqarlualersar-
poq, aammalu upernaakkut sinaa-
lerineq uuttorniarnerlu amerlasuu-
nit sammineqalersarput.
— Taaguut »piniartoqarfik« u-
anni apeqqutaavallaanngilaq. Im-
maqami siusinnerusukkut inuussu-
tissarsiornikkut nutarteriniaraluar-
nerni aporfiusarsimassagaluarpoq,
tassa taaguutip imarisaa sammiga-
luarnermik aalisakkat puigorne-
qartarlutillusooq!
Sulisut amerlissapput
Pavia Nielsen aalisartut piniartullu
kattuffianni sulinermigut, kommu-
nalbestyrelsemut ilaasortaasarsi-
manermigut kingornalu inatsisar-
tunut ilaasortaalernermigut saller-
paanut ilaajuarsimavoq Uumman-
nap eqqaani aalisarnerup siuarsar-
neqarnissaanik noqqaassuteqar-
nermi. Taamaattumillu ineriartor-
neq ukiuni makkunanerpiaq pisoq
assut iluarisimaarpaa.
Inatsisartunut ilaasortaq Pavia Nielsen Uummannap kommuneani nioq-
qutissiorfeqarnermut ataatsimiisitaliami siulittaasuuvoq.
Landstingsmedlem Pavia Nielsen er formand for produktionsudvalget i
Uummannaq kommune.
Qaleraliinnaanngitsut aammali
uukkat, tupissutit (imminnguit),
saarulliit qeeqqallu tunisaanerat
malunnaartumik siuariarsimavoq.
Aammattaq suluppaakkat Uum-
mannami fabrikkimut tunisaalersi-
mapput, aasarumiillu nunaqarfinni
tunisaalernissaat pilersaarutaallu-
ni. Siuariarnerit soorunami isertita-
tigut nunamilu suliffissaqartitsini-
arnikkut malunniuteqarput. Tuni-
sisoqarluartillugu Uummannami
nioqqutissiorfik 40-ngajannik suli-
soqarajuttaraluarpoq, aasaruli 50-
it missaannut amerlineqassapput.
Taama sulisut amerlineqarsin-
naalernerannut pissutaaqataavoq
qaleralinnik amiiakkanittaaq nioq-
qutissiulerneq.
Soqutiginninnerulerneq
— Tunisaqarluarnerulernermut
soorunami pissutaapput aalisarne-
rup aallunneqarnerulernera, angal-
latigissiartorneq aammalu kittorar-
taannginnerusumik tunisisinnaa-
lerneq, Pavia Nielsen nassuiaavoq.
Nalunaarsukkat Uummannap
kommuneaneersut naapertorlugit
inuussutissarsiortut qorsummik al-
lagartallit 1985-imi 474-iusimapput
katillutik. Taakkua angallatigaat
pujortuleeqqat 29-it 5 tons inorlu-
git angissusillit, kutterit tallimat 5-
10 tonsinik angissusillit umiatsiaal-
lu 261-it.
— Tunisinerup ajornannginne-
rulerneratigut aalisarneq soqutigi-
neqarnerulersimavoq. Pujortulee-
rannguit pigineqartut amerliartor-
put, aalisarfilli kangerluup ilua-
niimmat suli umiatsiaaqqat atorne-
qarnerpaapput kaaviiaarutigineqa-
lertoraangamik tulaassuilluartarlu-
tik, Pavia Nielsen oqarpoq.
Nunaqarfiit
Tassa Pavia Nielsen isumaqarpoq
pissutsit taagorneqartut tunngavi-
galugit Uummannap pigisaani i-
nuussutissarsiorneq isumalluarnar-
siartortoq — aammami taasaria-
qarmat Uummannami Proeks-ip
1985-imi angusaqarluarsimanera,
tassa koruunit millionit marluk
missaannik sinneqartooruteqarsi-
magami.
— Sulili amigaateqangaatsiarpu-
gut. Tunisassiat nunaqarfinni nam-
minerni suliarineqarsinnaaneruler-
nissaat anguniarlugu piorsaasaria-
qarpugut, maannakkummi tunisas-
siat aallarussorneqarnerugamik il-
loqarfimmilu suliarineqartarlutik.
Tamakkua qaangerniarnissaannut
qerititsivilersuinissaq pingaarute-
qarpoq. Aamma nunaqarfiit ungal-
liunerusut eqqarsaatigalugit assar-
tuinikkut ajornartorsiutit iluarsini-
artariaqarput, aasarumiillu aaq-
qinniarneqalissapput.
— Saattut tunisassiorfittaareer-
put, aasarulu Ikerasak taamatut sa-
naartorfigineqalissaaq qerititsivit-
talimmik, ukiunilu tulliuttuni nu-
naqarfiit allat tulleriissaarlugit pi-
lersaarusiorfigineqarput, Pavia
Nielsen nassuiaavoq.
Fangerdistrikt — en ikke
længere dækkende beteg-
nelse for Uummannaq
^handlingen af hellefisk til frys-
a'dg i Uummannaq kommune er i
J®85 steget med omkring 80 procent
'forhold til året før. Det fremgår
, tandt andet af den lokale Proeks
arSoversigt. Og den betydelige
taemgang gælder for alle de andre
fiskearter, der indhandles. Samti-
dig
er indhandlingen af sælskind
f°ftsat i tilbagegang. 11985 er 5.003
?^lskind afsat til Proeks mod 6.347
11984.
Deraf kan man konkludere, at
'jer for Uummannaqs vedkommen-
ae er gået en støt inflation i beteg-
jtalsen »fangerdistrikt«, idet man
erved forstår en landsdel, hvor
°lk hovedsageligt lever af fangst.
På grundlag af årsoversigten har
talt med landstingsmedlem Pa-
la Nielsen (S), der blandt adskilligt
andet også er formand for produk-
tionsudvalget i Uammannaq.
Hovedgrundlaget
— Det er rigtigt, at fiskeriet er ble-
vet hovedgrundlaget for indtjenin-
gen ved udnyttelsen af havets res-
sourceri Uummannaq og omegn,
siger Pavia Nielsen.
— Men naturligvis kommer
fangsten aldrig ud af billedet, og
man kan heller ikke sige, at der nu
drives fangst »kun som et supple-
ment«. Fiskeri og fangst drives i
fast sammenhæng i det daglige. For
eksempel satses der meget på hvid-
hval-fangst om efteråret, når fiske-
riet går ind i en dårlig sæson, og lige
sådan sker det om foråret, når uut-
toqsæsonen indtræder, og der er
mulighed for fangst ved iskanten.
— For mig spiller det således en
ret underordnet rolle, om du bruger
betegnelsen »fangerdistrikt« eller
ikke. Men muligvis har denne be-
tegnelse tidligere været en af hin-
dringerne for ønsket om erhvervs-
udvikling. Man var måske så fikse-
ret på betegnelsen, at man udeluk-
kende mulighederne for fiskeri!
Flere beskæftigede
Som fagorganisations-mand inden
for fiskeri og fangst, som kommu-
nalpolitiker og senere som lands-
tingsmedlem har Pavia Nielsen i
mange år været blandt de forreste,
der kæmper for udviklingen af fi-
skeriet i Ummannaq-området. Og
han er således begejstret for den ud-
vikling, der nu synes at være ved at
slå igennem.
Der er betydelig fremgang i ind-
handlingen af både hellefisk, uuk-
kat, skolæst, torsk og havkat. Pro-
eks i Uummannaq by er i øvrigt be-
gyndt at tage imod rødfisk. Og det
er meningen, at bygdeanlæggene
skal gøre det samme fra den kom-
mende sommer. Stigningerne mær-
kes naturligvis på indtægtssiden og
på beskæftigelsen i land. Normalt
beskæftiger Proeksanlægget i
Uummannaq by omkring 40 med-
arbejdere i højsæsonen. Men dette
tal ventes at komme op på omkring
50 til sommer.
En sådan udvidelse er blevet mu-
ligt blandt andet på grund af, at an-
lægget er begyndt at producere af-
skindet hellefisk.
Interessen er øget
— Indhandlingsfremgangen skyl-
des naturligvis, at frierhververne er
blevet mere fiskeriorienterede, har
fået bedre fartøjer, samt at ind-
handlingsbegrænsningerne er ble-
vet mindre, fortsætter Pavia Niel-
sen.
Ifølge en opgørelse fra Uumman-
naq kommune var der i 1985 ialt 474
erhververe med grønt fangstbevis.
De råder i dette år over 29 motorbå-
de under 5 tons, fem kuttere mellem
5 og 10 tons og 261 joller.
Udvidede indhandlingsmulighe-
der har virket tilskyndende og øget
interessen for fiskeriet. Således er
nye motorbåde ved at vinde indpas,
men efter som det er fjordfiskeri,
det her gælder, er jollerne domine-
rende, siger Pavia Nielsen.
Bygdeanlæggene
Når man samtidig skæver til det po-
sitive resultat, Proeks i Uumman-
naq opnåede i 1985 — et overskud
på omkring to millioner kroner —
mener Pavia Nielsen, at man trods
alt har grund til at være optimistisk
med hensyn til erhvervsudviklingen
i området.
— Men vi mangler en del endnu.
Der skal gøres tiltag for udvidede
muligheder til behandling af råva-
rer i bygdeanlæggene, så man kom-
mer bort fra det forhold, at de fleste
af råvarerne videreekspederes ube-
arbejdede til byens fabrik. Og hertil
er det vigtigt, at der anlægges fryse-
rier rundt omkring. Transport-
problemerne fra de nordligste byg-
der i kommunen skal løses, og der
vil blive gjort forsøg i denne retning
til sommer.
— Saattut har fået sit nye pro-
duktionsanlæg. Til sommer starter
opførelsen af et tilsvarende anlæg i
Ikerasak, og der skal udarbejdes
nærmere specificerede planer til
udbygning af de øvrige bygdeanlæg
for de kommende år, oplyser Pavia
Nielsen.