Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 28.05.1986, Page 9

Atuagagdliutit - 28.05.1986, Page 9
^22 1986 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 9 ^u>nniannap kommuneani aalisarneq ukiuni makkunani siuariartorluarpoq, kisianni puisit piniarnerlu inuussu- llSsarsiornermi pingaaruteqartuassapput. Una siorna Niaqornani assilisaavoq. ^skenet i Uummannq kommune er i hurtig fremgang, men sæler og fangst kommer ikke ud af erhvervsbilledet. ellefoto er tage! i Niaqornat sidste sommer. (Foto: S. Møller) Uummannaq eqqaalu » pin i ar to - qarfiinnartut« taasariaarapput ummannap kommuneani qalera- "inik qerititassanik 1985-imi tuni- ?,ne9 ukiumut siulianut naleqqiul- 'kgu procentit 80-it missaannik siu- ar,arsimavoq. Tamanna atuarne- garsinnaasut ilagaat Uumannami r°eks-ip ukiumoortumik nalu- aaarsuusiaani. Aammalumi aali- Sakkanik allanik tunisineq malun- aavissumittaaq siuariarsimavoq. ^Ulili puisit amiisa tunisaanerat k>nguariartorpoq. Puisit amii Pro- e*s-imut tunisat 1985-imi 5.003- isimapput, uffa 1984-imi 6.347-si- •aallutik. Taaneqartut tunngavigalugit o- flsrtoqarsinnaavoq Uummannap ^ommuneata »piniartoqarfim- Ntik« taaneqartarnera aappaati- 8°oqalersimasoq, tassami taaguut aanna ima paasineqarnerusarmat: ^(unap ilaa pingaarnerusukkut pi- n'arnermik inuussutissarsiuteqarfi- Usoq. Inatsisartunut ilaasortaq Pavia Nielsen (S), aamma Uummannap kommuneani nioqqutissiorfeqar- nermut ataatsimiisitaliami siulit- taasuusoq, AG-ip oqaloqatigaa: Toqqammaviunerpaaq — Ilumoorpoq Uummannap eq- qaani pisuussutinik uumassusulin- nik iluaquteqarniarnermi aningaa- sarsiornikkut toqqammaviuner- paalersimasoq tassaammat aalisar- neq, Pavia Nielsen oqarpoq. — Kisianni soorunami piniartuuneq ingerlanneqarunnaarsinnaanngi- laq. Aamma oqartoqarsinnaanngi- laq piniarneq »saniatigooriinnarlu- gu« ingerlanneqalersoq, tassami aalisarneq piniarnerlu inuussutis- sarsiutaapput ataatsimut kaputar- tuussimasut. Soorlu ukiakkut aali- sarneq akunnattuuallatsillugu qila- lugarniarneq aallunneqarlualersar- poq, aammalu upernaakkut sinaa- lerineq uuttorniarnerlu amerlasuu- nit sammineqalersarput. — Taaguut »piniartoqarfik« u- anni apeqqutaavallaanngilaq. Im- maqami siusinnerusukkut inuussu- tissarsiornikkut nutarteriniaraluar- nerni aporfiusarsimassagaluarpoq, tassa taaguutip imarisaa sammiga- luarnermik aalisakkat puigorne- qartarlutillusooq! Sulisut amerlissapput Pavia Nielsen aalisartut piniartullu kattuffianni sulinermigut, kommu- nalbestyrelsemut ilaasortaasarsi- manermigut kingornalu inatsisar- tunut ilaasortaalernermigut saller- paanut ilaajuarsimavoq Uumman- nap eqqaani aalisarnerup siuarsar- neqarnissaanik noqqaassuteqar- nermi. Taamaattumillu ineriartor- neq ukiuni makkunanerpiaq pisoq assut iluarisimaarpaa. Inatsisartunut ilaasortaq Pavia Nielsen Uummannap kommuneani nioq- qutissiorfeqarnermut ataatsimiisitaliami siulittaasuuvoq. Landstingsmedlem Pavia Nielsen er formand for produktionsudvalget i Uummannaq kommune. Qaleraliinnaanngitsut aammali uukkat, tupissutit (imminnguit), saarulliit qeeqqallu tunisaanerat malunnaartumik siuariarsimavoq. Aammattaq suluppaakkat Uum- mannami fabrikkimut tunisaalersi- mapput, aasarumiillu nunaqarfinni tunisaalernissaat pilersaarutaallu- ni. Siuariarnerit soorunami isertita- tigut nunamilu suliffissaqartitsini- arnikkut malunniuteqarput. Tuni- sisoqarluartillugu Uummannami nioqqutissiorfik 40-ngajannik suli- soqarajuttaraluarpoq, aasaruli 50- it missaannut amerlineqassapput. Taama sulisut amerlineqarsin- naalernerannut pissutaaqataavoq qaleralinnik amiiakkanittaaq nioq- qutissiulerneq. Soqutiginninnerulerneq — Tunisaqarluarnerulernermut soorunami pissutaapput aalisarne- rup aallunneqarnerulernera, angal- latigissiartorneq aammalu kittorar- taannginnerusumik tunisisinnaa- lerneq, Pavia Nielsen nassuiaavoq. Nalunaarsukkat Uummannap kommuneaneersut naapertorlugit inuussutissarsiortut qorsummik al- lagartallit 1985-imi 474-iusimapput katillutik. Taakkua angallatigaat pujortuleeqqat 29-it 5 tons inorlu- git angissusillit, kutterit tallimat 5- 10 tonsinik angissusillit umiatsiaal- lu 261-it. — Tunisinerup ajornannginne- rulerneratigut aalisarneq soqutigi- neqarnerulersimavoq. Pujortulee- rannguit pigineqartut amerliartor- put, aalisarfilli kangerluup ilua- niimmat suli umiatsiaaqqat atorne- qarnerpaapput kaaviiaarutigineqa- lertoraangamik tulaassuilluartarlu- tik, Pavia Nielsen oqarpoq. Nunaqarfiit Tassa Pavia Nielsen isumaqarpoq pissutsit taagorneqartut tunngavi- galugit Uummannap pigisaani i- nuussutissarsiorneq isumalluarnar- siartortoq — aammami taasaria- qarmat Uummannami Proeks-ip 1985-imi angusaqarluarsimanera, tassa koruunit millionit marluk missaannik sinneqartooruteqarsi- magami. — Sulili amigaateqangaatsiarpu- gut. Tunisassiat nunaqarfinni nam- minerni suliarineqarsinnaaneruler- nissaat anguniarlugu piorsaasaria- qarpugut, maannakkummi tunisas- siat aallarussorneqarnerugamik il- loqarfimmilu suliarineqartarlutik. Tamakkua qaangerniarnissaannut qerititsivilersuinissaq pingaarute- qarpoq. Aamma nunaqarfiit ungal- liunerusut eqqarsaatigalugit assar- tuinikkut ajornartorsiutit iluarsini- artariaqarput, aasarumiillu aaq- qinniarneqalissapput. — Saattut tunisassiorfittaareer- put, aasarulu Ikerasak taamatut sa- naartorfigineqalissaaq qerititsivit- talimmik, ukiunilu tulliuttuni nu- naqarfiit allat tulleriissaarlugit pi- lersaarusiorfigineqarput, Pavia Nielsen nassuiaavoq. Fangerdistrikt — en ikke længere dækkende beteg- nelse for Uummannaq ^handlingen af hellefisk til frys- a'dg i Uummannaq kommune er i J®85 steget med omkring 80 procent 'forhold til året før. Det fremgår , tandt andet af den lokale Proeks arSoversigt. Og den betydelige taemgang gælder for alle de andre fiskearter, der indhandles. Samti- dig er indhandlingen af sælskind f°ftsat i tilbagegang. 11985 er 5.003 ?^lskind afsat til Proeks mod 6.347 11984. Deraf kan man konkludere, at 'jer for Uummannaqs vedkommen- ae er gået en støt inflation i beteg- jtalsen »fangerdistrikt«, idet man erved forstår en landsdel, hvor °lk hovedsageligt lever af fangst. På grundlag af årsoversigten har talt med landstingsmedlem Pa- la Nielsen (S), der blandt adskilligt andet også er formand for produk- tionsudvalget i Uammannaq. Hovedgrundlaget — Det er rigtigt, at fiskeriet er ble- vet hovedgrundlaget for indtjenin- gen ved udnyttelsen af havets res- sourceri Uummannaq og omegn, siger Pavia Nielsen. — Men naturligvis kommer fangsten aldrig ud af billedet, og man kan heller ikke sige, at der nu drives fangst »kun som et supple- ment«. Fiskeri og fangst drives i fast sammenhæng i det daglige. For eksempel satses der meget på hvid- hval-fangst om efteråret, når fiske- riet går ind i en dårlig sæson, og lige sådan sker det om foråret, når uut- toqsæsonen indtræder, og der er mulighed for fangst ved iskanten. — For mig spiller det således en ret underordnet rolle, om du bruger betegnelsen »fangerdistrikt« eller ikke. Men muligvis har denne be- tegnelse tidligere været en af hin- dringerne for ønsket om erhvervs- udvikling. Man var måske så fikse- ret på betegnelsen, at man udeluk- kende mulighederne for fiskeri! Flere beskæftigede Som fagorganisations-mand inden for fiskeri og fangst, som kommu- nalpolitiker og senere som lands- tingsmedlem har Pavia Nielsen i mange år været blandt de forreste, der kæmper for udviklingen af fi- skeriet i Ummannaq-området. Og han er således begejstret for den ud- vikling, der nu synes at være ved at slå igennem. Der er betydelig fremgang i ind- handlingen af både hellefisk, uuk- kat, skolæst, torsk og havkat. Pro- eks i Uummannaq by er i øvrigt be- gyndt at tage imod rødfisk. Og det er meningen, at bygdeanlæggene skal gøre det samme fra den kom- mende sommer. Stigningerne mær- kes naturligvis på indtægtssiden og på beskæftigelsen i land. Normalt beskæftiger Proeksanlægget i Uummannaq by omkring 40 med- arbejdere i højsæsonen. Men dette tal ventes at komme op på omkring 50 til sommer. En sådan udvidelse er blevet mu- ligt blandt andet på grund af, at an- lægget er begyndt at producere af- skindet hellefisk. Interessen er øget — Indhandlingsfremgangen skyl- des naturligvis, at frierhververne er blevet mere fiskeriorienterede, har fået bedre fartøjer, samt at ind- handlingsbegrænsningerne er ble- vet mindre, fortsætter Pavia Niel- sen. Ifølge en opgørelse fra Uumman- naq kommune var der i 1985 ialt 474 erhververe med grønt fangstbevis. De råder i dette år over 29 motorbå- de under 5 tons, fem kuttere mellem 5 og 10 tons og 261 joller. Udvidede indhandlingsmulighe- der har virket tilskyndende og øget interessen for fiskeriet. Således er nye motorbåde ved at vinde indpas, men efter som det er fjordfiskeri, det her gælder, er jollerne domine- rende, siger Pavia Nielsen. Bygdeanlæggene Når man samtidig skæver til det po- sitive resultat, Proeks i Uumman- naq opnåede i 1985 — et overskud på omkring to millioner kroner — mener Pavia Nielsen, at man trods alt har grund til at være optimistisk med hensyn til erhvervsudviklingen i området. — Men vi mangler en del endnu. Der skal gøres tiltag for udvidede muligheder til behandling af råva- rer i bygdeanlæggene, så man kom- mer bort fra det forhold, at de fleste af råvarerne videreekspederes ube- arbejdede til byens fabrik. Og hertil er det vigtigt, at der anlægges fryse- rier rundt omkring. Transport- problemerne fra de nordligste byg- der i kommunen skal løses, og der vil blive gjort forsøg i denne retning til sommer. — Saattut har fået sit nye pro- duktionsanlæg. Til sommer starter opførelsen af et tilsvarende anlæg i Ikerasak, og der skal udarbejdes nærmere specificerede planer til udbygning af de øvrige bygdeanlæg for de kommende år, oplyser Pavia Nielsen.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.