Atuagagdliutit - 25.06.1986, Síða 16

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 26 1986
FAG- og SAG LITTERATUR
□ GunterWallraff: På bunden, 151,45
□ Lademanns lille labyrintbog, 26.85
□ Eva Bendix: Vær så venlig, 178,50
□ Anders Tuxen:
Det gør ond, mor, 115,40
□ Poul Bogetoft: Husk, 62,65
□ Nu-Dansk ordbog l/ll
12. udg., 268,70
□ Jo Vognsgaard: Billedstrikning, 106,40
□ Dorthe Sigsgaard:
Billedvæv til boligen. 171,30
□ Maria Brekke Koppen:
Indføring i billedvævning, 51,40
□ Roger Abrantes: Hunden, vor ven
— psykologi fremfor magt, 148,75
□ Okakura Kakuzo:
Den japanske te-bog, 142,90
□ Inger Hauge: Opskrifter fra
mit køkken i Grønland, 115,40
□ Karsten Peirup:
Mad i mikroovn, 126,25
SCIENCE-FICTION
□ Julian May:
Det mangefarvede land, 76,65
□ Julian May: Den gyldne torc, 76,65
□ Julian May: Den store kamp, 81,15
□ Julian May: Kærlighedsfesten, 81,15
D Inge Eriksen: Dinosaurernes morgen
(3.die del af »Rummet uden tid«), 193,85
□ Larry Niven: Ringverden, 85,65
□ Frank Herbert: Børnene på Klit I:
Muad’Dibs arv, 144,25
□ Frank Herbert: Børnene på Klit II:
Den gyldne vej, 157,80
SKON LITTERATUR
□ Arthur Hailey: Spidsbelastning, 62,20
□ Johanna Kingsley:
Parfumekongens døtre, 62,20
O Russell Hoban:
Skildpadde dagbog, 79,30
□ John le Carré:
En perfekt spion, 202,85
□ Heinrich Boli:
Kvinder foran flodlandskab, 152,35
□ Isabel Ailende:
Kærlighed og mørke, 166,80
□ Pelé: Mit liv i fodbold, 34,25
□ André Brink: En tør hvid årstid, 160,50
□ Colleen McCullough: Tim, 142,45
□ Irving Stone: Van Gogh, 157,80
□ Jeffrey Archer: Rivalerne, 88,35
□ Helle Stangerup: Christine, 178,50
□ Hjalte Tin og Nina Rasmussen:
Sommer hele året, 178,50
□ Rie Osted: Silke, 133,45
□ Jørgen Thorgaard: Kollegiet, 158,70
□ Marge Piercy: Flyv hjem, 178,50
□ Flemming Juncker:
En gård skifter hænder, 52,30
□ Marta Tikkanen:
Hilsen fra Doris, 108,20
D Isabel Ailende: Åndernes hus, 61,30
Ovenstående afkrydsede bøger bedes
sendt pr.
Ij efterkrav
d debiteret min konto
□ check vedlagt
Navn
Postbox Adresse
Postno. By
atuagkat
telefon 2 1337
postbox 1009 . dk 3900 nuuk
hele Grønlands lokale boghandel
5

Vagn Andersen attartortitsisar-
nermi pisortaq nutaaq. Grøn-
landsfly p direktøria Claes Piper
nalunaarpoq Vagn H. Ander-
sen, 37-inik ukiulik, junip 16-
ianniit attartortitsisarnermut
pisortanngorsimasoq. Vagn
Hansen 1971-imi Kalaallit Nu-
naanniilerpoq ITT/DAC-imi
sulisuulluni Kangerlussuarmi
1973-iuliinnartorli Grønlands-
fly-mut nuuppoq. Atorfigisi-
masai kingulliit taaneqarsin-
naapput ilaatigut makkuusut
Nuummi GLA-stationsIederiul-
luni, Kalaallit Nunaata qeqqani
timmisartortitsinermut pisor-
taalluni kiisalu Konstabel Pyn-
timi Jameson Landimiittumi
mittarfimmut pisortaalluni. A t-
tartortitsisarnermut pisortan-
ngortitaanissami tungaanut
Vagn Hansen GLACE-imi pi-
sortaasimavoq. »Immikkoortu-
ni assigiinngitsuni sulilluarsi-
manini pissutigalugu attartor-
titsisarfimmi sullissilluarnissa-
mut piukkunnarluinnartuu-
voq,« attartortitsisarfimmi pi-
sortartaartik pillugui Claes Pi-
per taama oqarpoq. Vagn Han-
senip assinga Konstabel Pynti-
mi suligallarneraneersuuvoq.
Vagn Andersen ny charterdivi-
sionschef. Vagn H. Andersen,
37 år, er med virkning fra 16.
juni udnævnt til charterdivi-
sionschef i Grønlandsfly, oply-
ser selskabets direktør Claes Pi-
per. Vagn Andersen kom til
Grønland i 1971, da han starte-
de hos ITT/DA C i Kangerlussu-
aq for allerede i 1973 at træde i
Grønlandsflys tjeneste. Blandt
de seneste poster, han har be-
klædt, kan nævnes stillingen
som GLA-stationsleder i Nuuk,
områdechef for Midtgrønland
og som lufthavnschef på Kon-
stabel Pynt i Jameson Land. Ind
til udnævnelsen til chertardivi-
sionschef var Vagn Andersen
daglig leder af GLACE. »Han
har virket i en lang række funk-
tioner og har skabt sig et godt og
fortjent ry ved sin serviceindstil-
ling over for kunder og medar-
bejdere,« lyder koncernchef
Claes Pipers skudsmål til den
nyudvævnte charterdivisions-
chef. Billedet af Vagn Andersen
er taget i den periode, da han var
chef for lufthavnen på Konsta-
bel Pynt.
Officielt
Under 28. maj 1986 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret,Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ændringer
vedrørende »ARCTIC IMPORT NUUK
ApS« af Godthåb:
Vedtægter ændret: 1. oktober 1985. Ka-
pitalforhøjelse: 570.000 kr. Indbetalings-
måde: Ved udstedelse af fondsanparter.
Kapitalen udgør: 600.000 kr. fuldt indbe-
talt.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 11. juni 1986
SAS-jubilæum på
Grønlandsruten
Ved en tilfældighed opdagede SAS’ rutechef for
Grønlandsruterne at man kunne fejre 40-års jubilæum
den 14. juni
— Det var noget af en tilfældighed,
at jeg ved læsning af Det Bedste op-
dagede, at SAS den 14. juni kunne
fejre 40-års jubilæum for den første
passagerflyvning til Grønland, op-
lyser rutechef Stig Næsh, SAS’
Grønlandsruter.
På denne dag var det nøjagtig 40
år siden, den første passagerflyv-
ning fandt sted, og på dagen blev
dette jubilæum fejret ved, at passa-
gererne ombord på jubilæumsflyv-
ningen fik et kort til minde om den
historiske tur.
Det var en ombygget amerikansk
»flyvende fæstning« — Stig Viking
— der fløj den første tur. Kendings-
bogstaverne var OY-DFA, og flyets
oprindelige navn var »Shoo Shoo
Baby«.
Sammen med to Skymasters, otte
Douglas DC-3 og otte Douglas DC-
3 i fragtudgave, den tre motores
Junkers »Uffe Viking«, Condoren
»Jutlandia« og Fokker F XII flyet
»Kronprinsesse Ingrid« var dette
Det Danske Luftfartselskabs flåde i
1946. »Stig Viking« er iøvrigt i dag
under ombygning til flyveklar
stand og vil inden længe flyve sin
endelige, sidste tur til det amerikan-
ske museum, hvor det fremover ud-
stilles.
— Turen gik dengang via Stavan-
ger i Norge, Prestwick i Skotland og
Meek Field flyveplads i Island, hvor
der blev overnattet. Derfra foretog
man det sidste hop over Nordatlan-
ten til Narsarsuaq, der den gang var
amerikansk luftbase med navnet
Blue West One, oplyser SAS.
Indflyvningen til Narsarsuaq
blev regnet for meget vanskelig, og
besætningen fik inden afgangen fra
København lejlighed til at studere
en amerikansk film om indflyvnin-
gen.
I alt tilbragte flyet 12 timer i luf-
ten på turen, og det sidste hop fra
Island til Grønland varede AZi
time. Nogenlunde det samme som
turen fra København til Kangerlus-
suaq tager idag. Kaptajn på den
første passagerflyvning til Grøn-
land var Poul Jensen, en af DDL’s
»amerikapiloter«.
nasittoq
Islandip IWC-mi ilaa-
sortaajuassanerluni
isumaliutiginiarpaa
— Nunat IWC-mi ilaasortaasut ar-
laannaataluunniit qallunaat naa-
lakkersuisui pisortatigoortumik
nalunaarfigisimanngilai nunat ta-
mat arfanniarneq pillugu ataatsi-
miititaliaanni (IWC) ilaasortaajun-
naarnialersaarnerminnik, IWC-lli
iunip qulingiluaanniit 13-iannut
Malmø-mi ataatsimeeqattaarnerini
Island nalunaarpoq Islandip pissu-
tissaqavissumik tunngaviginiagai
ataatsimiititaliap sumiginnartuas-
sappagit ilaasortaanertik isumaliu-
tigeqqittariaqalissagitsik, Kalaallit
Nunaannut ministeri Tom Høyem
folketingimut ilaasortamut Mar-
grethe Aukenimut akissummini al-
lappoq, taassumap imatut aperisi-
mammani:
»Ministerip uppernarsarsinnaa-
nerlugu nunat arfanniartartut ilaa-
sa arfanniarneq pillugu ataatsimii-
titaliaq (IWC) ilaasortaaffigiun-
naaratarsinnaagaat?«
Akissummini Tom Høyem ilaati-
gut oqarpoq Norgep atorfilitsi-
goortumik ilisimatitsissutigereersi-
magaa ataatsimiititaliap sulinera i-
sumakulunnartoqartikkaluttuin-
naritsik.
Ilanngullugu oqaatigaa Canadap
naluneqanngitsutut siornaanngor-
poq naliliinini malillugu ataatsimii-
titaliaq ilaasortaaffigiunnaarsima-
gaa 1982-imi julip aallaqqaataaniit.
Kalaallit pisariaqartitsinerat
paasilluarneqarpoq
Ataatsimiititaliaq Malmø-mi ataat-
simeereermat Tom Høyem tusagas-
siorfitsigut nalunaaruteqarpoq nu-
annaarutiginerarlugu ataatsimiiti-
taliap paasilluarsimammagu ka-
laallit namminneq atugassaminnik
arfanniartariaqarnerat.
— Taamaattumik tikaagullittas-
sat siornatut amerlatigiinnassap-
put, 1987-imilu Kitaani qipoqqar-
tassat quliussallutik, ministeri o-
qarpoq. Kommissionillu tunumiut
atugaat immikkut ittut oqaluuseri-
simavai, piniarnerinnarmillu inuu-
tissarsiuteqartut immikkut pisassa-
qartitaanissaat akuersissutigisimal-
lugu. Tunumilu tikaagallittassat
12-iusussanngortinneqarsimapput.
Savalimmiut
— Savalimmiormiuttaaq niisarnar-
niartarnerat ataatsimiinnermi oqa-
luuserineqarpoq, ministeri nangip-
poq. Piniariaasiat isumakulunnar-
toqartillugu nunat ilaanniit taak-
karsorneqarsimavoq, tamatumali
saniatigut IWC-mi annerusumik i-
liuuseqassamaartoqanngilaq. Taa-
maattumik oqartariaqarpoq IWC-
ip savalimmiormiut niisarnarniar-
tarnerat pinngortitamik illersuinia-
qatigiiffiit ilaasuulli illuinnaasiorti-
gisumik isiginianngikkaa.
Ilisimatusaatigaluguttaaq arfan-
niartarneq ataatsimiinnermi eqqar-
torneqarsimavoq. IWC-milu allak-
kiortoqarsimavoq, ilisimatusaati-
galugu arfanniartarnerup sapinngi-
samik annikitsuutinneqarnissaanut
tunngasumik. Ilisimatusaastigalu-
gu arfattarineqartartut atorneqar-
tarnerat pillugu aalajangiunneqar-
poq tamakku sapinngisamik anner-
paamik nunaqavissunit namminer-
nit iluaqutigineqartassasut, Tom
Høyem naggasiivoq.
Island vil overveje sit
medlemsskab af IWC
— Der er ingen af IWC’s medlems-
stater der officielt har meddelt den
danske regering, at man påtænker
at udmelde sig af Den internationa-
le Hvalfangstkommission (IWC),
men på IWC’s møderække i Malmø
iperioden9.-13. juni 1986 meddelte
Island, at man måtte overveje sit
medlemsskab såfremt kommissio-
nen fortsætter med at træffe beslut-
ninger, som efter Islands opfattelse
ikke er velbegrundede, skriver mi-
nisteren for Grønland Tom Høyem
i et svar til folketingsmedlem Mar-
grete Auken (SF), som havde stillet
følgende spørgsmål til ministeren:
»Kan ministeren dokumentere,
at der er en reel risiko for, at hval-
fangstlande vil forlade hvalfangst-
kommissionen (IWC)?«
I sit svar oplyser Tom Høyem
endvidere, at Norge på embeds-
mandsplan har givet udtryk for sto-
re betænkeligheder over organisa-
tionens fremtidige virke.
Endelig oplyser ministeren, at
Canada som bekendt for nogle år
siden tog konsekvensen af en sådan
vurdering og forlod IWC pr. 1. juli
1982.
Forståelse for grønlandsk behov
Efter afslutningen af hvalfangst-
kommisionens møde i Malmø ud-
sendte Tom Høyem en pressemed-
delelse, hvori han gav udtryk for, at
han med glæde havde konstateret,
at der på kommissionens møde har
været stor forståelse for behovet
for hvalfangst til eget forbrug i
Grønland.
— Fangsten af vågehvaler i
Vestgrønland kan således fortsætte
uændret i overensstemmelse med
sidste års kvoteaftale, og der er her-
udover givet tilslutning til en fangst
af 10 finhvaler ved Vestgrønland i
1987, siger ministeren. Kommissio-
nen drøftede endvidere den øst-
grønlandske fangerbefolknings si-
tuation, som blev anerkendt som
værende omfattet af særreglerne
for oprindelige folkeslag. Østgrøn-
land blev på denne baggrund tildelt
en kvote på 12 vågehvaler.
Færøerne
— Den færøske grindefangst blev
også drøftet på årsmødet, fortsæt-
ter ministeren. Nogle medlemslan-
de udtrykte bekymring for den
måde, hvorpå fangsten foregår,
men udover at udtrykke denne be-
kymring, har IWC ikke truffet be-
slutning om at forfølge sagen yder-
ligere, bl.a. fordi den kører under
national jurisdiktion. IWC har så-
ledes ikke tilsluttet sig den unuance-
rede holdning til den færøske grin-
defangst, som indtages af visse mil-
jøorganisationer.
Endelig blev spørgsmålet om vi-
denskabelig hvalfangst diskuteret
på mødet. IWC vedtog en rekomen-
dation, hvorefter der stilles en ræk-
ke supplerende krav til hvalfang-
sten i videnskabeligt øjemed samt
en henstilling om at begrænse fang-
sten mest muligt. Hvad angår an-
vendelse af de produkter, som er til-
bage efter den videnskabelige be-
handling af fangsten, henstillede
kommissionen, at disse fortrinsvis
anvendes til lokalforbrug, slutter
Tom Høyem.