Atuagagdliutit - 29.10.1986, Blaðsíða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 44 1986
Inatsisartunit- Landsting
Aningaasat pillugit oqallinneq
unitsinniarlugu taasineq
Aningaasat pillugit inatsisissap siullermeerutaasumik oqaluuserineqarnera
unitsinniarlugu Atassutip taasisitsinera ikinnerussuteqartuinnarnit
tapersersorneqarpoq. Atassutip piumasarigaluarpaa sipaarutissatut siunnersuutit
saqqummiunneqareerpata aatsaat oqallittoqassasoq
Inngaana ajortuliortoq! Juuntaaq taama oqarsorinarpoq Ottulu samme-
rujoortillutik.
Det er ham dér, synderen! synes Jonathan at sige under samtale med Otto-
(Fot.: Lisbeth Lyager).
Afstemning om at
stoppe debatten
om finansloven
Atåssuts forslag om at stoppe første behandlingen af
finansloven blev nedstemt. Atåssut krævede debat, når
spareforslagene forelå
1987-imi aningaasanut inatsisissa-
mut siunnersuutip siullermeerutaa-
sumik oqaluuserineqarnera taasi-
nertaqartinneqarpoq. Atassutip pi-
umasarigaluarpaa amigartoorutis-
sat 131 mio. kr-it matussutissaqar-
tinniarlugit sipaarutissatut siunner-
suutip saqqummiunneqarnissaata
tungaanut oqallinneq unitsinneqa-
rallassasoq. Sivisuumik oqallinneq
taasinermik naggaserneqarpoq, A-
tassutip siunnersuutaa itigartitsis-
sutigineqarluni. Taamalu sipaaru-
tissatut siunnersuutit inatsisissa-
mut siunnersuutip aappassaaneeru-
taasumik oqaluuserineqarnissaani
saqqummiunneqartussanngorput.
Oqallinneq eqqumiitsoq
Otto Steenholdtip oqallinneq eqqu-
miilluinnartuunerarpaa tupigusuu-
tigaalu partiit naalakkersuisuusut
marlut sipaarutissanik siunnersuu-
teqarsimanngimmata. Illuatungili-
uttut siulittaasuata periaaseq taa-
maattoq landsråditoqqami periaat-
sinut eqqaanartuunerarpaa. Ajuu-
saarutigaalu naalakkersuisuusut
tunuartitaasinnaanerannut periar-
fissatsiarsuaq ataatsimiititaliami o-
qaluuserisassanngorlugu tunuar-
tiinnarneqarmat. Inatsisiliortarto-
qatigiinni allani taamaaliortoqar-
neq ajorpoq. Siulittaasup ammaal-
luni oqaaseqarnermini naalakker-
suisut sipaarutiginiarniagaat ilan-
ngullugit saqqummiussimasariaqa-
raluarpai.
Oqallinnerli tamanna kingune-
qanngitsoorpoq. Otto Steenholdt
parteeqataalu ilisimatinneqaannar-
put sipaarutissanik siunnersuute-
qartoqarsimannginneranut pissu-
taasoq, partiit naalakkersuisuusut
kissaatigimmassuk Atassutip si-
paarutissatut siunnersuutinik saq-
qummiussinissaminut periarfissin-
neqarnissaa, oqaatigaallu tamak-
kua aatsaat oqaluuserineqaru-
maartut inatsisissatut siunnersuu-
tip aappassaaneerutaasumik oqa-
luuserineqarnerani.
IA kiserluinnarmi sipaarutissa-
nik siunnersuuteqartuuvoq. lA-p
siunnersuutigigamiuk aningaasaa-
tilissuit illusiortorlutik pappiaranil-
lu aningaasanik nalilinnik pisior-
torlutik sullivinnillu aallartitsior-
torlutik aningaasanik annissuisar-
nerat inatsisiliuussinikkut unitsil-
luinnarneqassasoq, siunnersuuti-
gaallu obligationit, biilit, nioqqu-
tissat. inuulluarniutit eqqussorne-
qartartullu pisariaqarpiannginne-
rusut allat akileraarusersorneqarta-
lissasut.
Kinguppannut
akileraarut qaffallugu
Aningaasanut inatsisissap nutaar-
tai inuutissarsiornermut soqutigi-
naateqartut marluk kinguppannut
akileraarutit ullumikkut 80 øre-niit
2 kr-inut qaffanneqarnissaannut
tunngassuteqarput. Akileraarut a-
tuutissaaq angallatinut 80 brutto-
tons sinnerlugulu usitussuseqartu-
nut. Nutaarsiassaq alla tassa naa-
lakkersuisut kissaatiginngimmas-
suk aalisarneq pillugu EF-imik isu-
maqatiginnissutip, ukiut pingasut
qaangiuppata naasussap, nutarteq-
qinneqarnissaa. Naatsorsuutigine-
qarmat 1990-imi januarip aallaq-
qaataaniit kalaallit aalisariutaasa
aalisagartassat tamarluinnaasa
namminneerlutik pisarisinnaan-
ngorsimajumaaraat.
1987-imi aningaasanut inatsisis-
sami aningaasartuutigissamaarne-
qartut katillutik 2,7 mia. kr-iupput
isertissamaarneqartullu 2,5 mia.
kr-iullutik. Sanaartornermut ani-
ngaasartuutissat 1,2 mia. kr-
iupput. Kommuninut ataatsimoor-
tumik tapiissutigineqassapput
446,5 mio. kr-it aningaasanullu i-
natsisissami aningaasartuuteqarfi-
unerpaasussat marluk tassaapput i-
sumaginninnermut aammalu inuu-
tissarsiornermut ilinniartitaaner-
mullu tunngasut 269,9 mio. kr-inik
218 mio. kr-inillu aningaasartuuti-
gissamaarneqartut.
neuerårutenarit
ATUAGAGDLIUTINE
Første behandlingen af finansloven
for 1987 gav anledning til afstem-
ning. Atåssut krævede debatten
stoppet indtil spareforslagene til
dækning af underskuddet på 131
mio. kr. forelå. Den lange debat af-
sluttedes med en afstemning, hvor
Atåssut forslaget blev nedstemt.
Det betyder, at spareforslagene
bliver offentliggjort ved lovforsla-
gets anden behandling.
Mærkelig debat
Otto Steenholdt fandt debatten
meget mærkelig og undrede sig
over, at hvorfor to regerende parti-
er ikke var fremkommet med spare-
forslag. Oppositionens formand
sagde, at fremgangsmåden minde-
de meget om det gamle landsråds
praksis. Og han ægrede sig over en
anledning, der kan føre til kabinet-
spørgsmål, bare blev sparket ud til
udvalg. Det gør man jo ikke i andre
lovgivende forsamlinger. Forman-
den burde i sin åbningstale have
fortalt om landsstyrets hensigter
med hensyn til besparelser.
Men der kom intet ud af debat-
ten. Otto Steenholdt og hans grup-
pe fik at vide, at årsagen til de
manglende besparelsesforslag, var
de regerende partiers ønske og at
give Atåssut mulighed for at kom-
me med sine besparelsesforslag i fi-
nansudvalget, før man drøfter be-
sparelsesforslagene under lovfor-
slagets anden behandling.
IA var det eneste parti, der kom
med konkrete besparelsesforslag-
IA ønskede en effektiv stop for de
kapitalstærkes udførsel af penge i
form af huskøb og køb af værdipa-
pir samt opstart af arbejdspladser
og foreslog beskatning af aktier og
obligationer , personbiler, luksus-
varer og mindre nødvendige impor-
terede madvarer.
Rejeafgiften op
To nyheder på finansloven med er-
hvervsmæssig interesse angår for-
slaget om forhøjelse af rejeafgiften
fra det nuværende 80 øre kiloet til
2,00 kr. Det skal gælde rejefiskeri
med fartøjer på 80 bruttotons og
derover. En anden nyhed er, at
landsstyret ikke har planer om at
forny fiskeriaftalen med EF, når
det udløber om tre år. Fra og med 1 •
januar 1990 regner man med 100
pct. grønlandsk udnyttelse af fiske-
kvoterne.
Finansloven for 1987 opererer
med udgifter på ialt 2,7 mia. kr. og
indtægter på 2,5 mia. kr. Anlægs-
udgifterne beløber sig til 1,2 mia-
kr. Bloktilskuddet til kommuerne
er på 446,5 mio. kr. og to store ud-
giftsposter på finansloven er social-
væsenet samt erhvervsformål og
uddannelse med henholdvis på
269,9 mio. kr. og 218 mio. kr.
Pissarsiorpugut:
Perorsaasumik
Kalaallit Nunaanni Sanaartornermik Atuarfiup skolehjem-iani Si-
simiuniittumi perorsaasutut atorfik ataavartoq inuttassarsiuun-
neqarpoq piaartumik sulilersussamik. Akissaateqamermi ator-
fimmilu atugassarititaasut pissapput isumaqatigiissutit atuuttut
naapertoriugit.
Perorsaasutut ilinniagaqarsimavit — ajornanngippat marluinnik
oqaaseqarlutit — inuusuttut sullinneqarnerannik misilittagaqar-
toq aamma/imaluunniit taamatut sulinissamik soqutiginnittoq,
aammalu suleqatigiilluarsinnaaneq periareersimaffigigukku sulif-
fissat tassa naleqquttoq. Uku anguniagaraavut: Suleqataalluar-
nikkut ineqartut ornillugit sullissisarnikkut najugaqartut oqartus-
saaqataasinnaaleqqullugit, tamannalu aqqutigalugu ulluinnarni
inuunerminni akisussaaqataaleqqullugit, taamalu atuartut ataa-
siakkaat ilinniagaqarnermik nalaani inoqatinut inuiaqatinullu
inooqataanerata tamakkerluni piorsarneqarnissaa, kiisalu nam-
mineq inooqataanerata inuiaqatigiinnullu sorlernut inooqataane-
rata piorsarneqarnissaata anguniarneqarnissaa. Aammattaaq
qularnaarniarneqassaaq najugaqartut ilinniagaqarnertik illersor-
neqarsinnaasumik naammaginartumillu naammassinnissinnaa-
nissaat.
Skolehjemmi maannakkut ulloq unnuarlu ineqarfiusoq 86-inik in-
isimasoqarpoq. Pingaarnerutillugit perorsaasup suliassarissavai,
ilinniagaqartut suleqatigalugit, sunngiffimmi sammineqarsin-
naasutaaqqissuunneqartarnissaat il.il. kiisalu najugaqartunutsi-
unnersuisuunissaq. Tamatuma kingunerissavaa suliffiup pisar-
nissaa nalinginnaasumik sulisarnerup avataani inissisimassam-
mat (8-16). Taakkua saniatigut naatsorsuutigineqassaaq pigaar-
tarfimmi pigaatuusarnissaq.
Nunaqavissut illoqarfimmiit allameersut inissaqartinneqarsin-
naapput, ineqarnerlu akilerneqartassaaq maleruagassat atuuttut
naapertoriugit. Aammattaaq angalanermi pequtillu nassiunne-
rannut aningaasartuutit akilerneqarsinnaapput minnerpaamik u-
kiumi ataatsimi atorfeqareersimassagaanni.
Nunaqavissuunngitsut soraalernerminni tigusassaminnik anin-
gaasarsiassaqartinneqassapput. Inissaqartinneqassapput male-
ruagassat atuuttut naapertoriugit akilerneqartartussamik. Ator-
finikkiartorluni angalanermi aammalu ukiut marluk atorfeqareer-
nerup kingorna akiliussisoqassaaq, kiisalu qaammatit 12-it ator-
feqareernerup kingorna ferialernermi akiliussisoqartassalluni.
Paasissutissat atorfimmut tunngasut sukumiinerusut pissarsiari-
neqarsinnaapput uannga: skolehjemsinspektør Søren Munk i-
maluunniit 1. assistent Jonathan Svendsen-imit, Sisimiut, tlf.
1 42 92-imit imaluunniit 1 49 55-imit.
Qinnuteqaat allaganngorlugu paasissutissanik pisariaqartunik i-
lalerlugu uunga nassiunneqassaaq:
Skolehjemmet
Bygge- og Anlægsskolen
Box 1001 . 3911 Sisimiut
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik 31. oktober 1986
skolehjemmimit tiguneqareersimassaaq.
Lars Emil Johansen assut quiatsassimasoq, sanianilu Hans Pavia Rosing
perpiarani qungujussimasoq. Suna pigaluarnerpaat, immaqa kina quia-
nartumik oqarsimanermat?
Lars Emil Johansen i sit glade hjørne, og Hans Pavia Rosing med lidt an-
strengt smil. Mon det var en morsom bemærkning, der var så grinagtig?