Atuagagdliutit - 29.10.1986, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 44 1986
Fordanskningen skyld i,
at vores Jeppe drikker
Divergerende meninger i landstinget om
spiritusforbruget og virkningerne
— Hvorfor skal man altid høre om,
at vi er en nation af mordere, selv-
mordere og tyveknægte, når talen
er om spiritus? Hvorfor skal man
altid male en vis herre på væggen og
gå uden om lyspunkterne? Hvorfor
hører man ikke om, at vi har en læ-
relysten ungdom, og at spiritus-
forbruget er dalende?
Men der er ikke andet at gøre end
at tænde lyset, hvergang det sluk-
kes. Det er den eneste måde, at be-
kæmpe lysslukkeriet på, sagde Siu-
muts ordfører Lars Emil Johansen
under landstingets åbningsdebat.
Lars Emil Johansen understregede
sine ord med en række tal, der viser
at forbruget af drikkevarer er gået
ned i de seneste år. Forbruget af
stærk spiritus er gået ned med 38,5
pct., hedvin med 32,5 pct. og øl
med 8,4 pct.
Lys under en skæppe
Otto Steenholdt var ikke tilfreds
med den forklaring. Det var forre-
sten ham, der gav anledning til spi-
ritusindslaget ved at erklære, at for-
manden i sin åbningstale omhygge-
ligt havde omgået landets største
problem spiritussen. Otto Steen-
holdt sagde, at salget af spiritus i år
i det første kvartal ganske vist var
gået ned fra 44 mio. kr. til 28 mio.
kr. i forhold til salget i 1985. Men i
det andet kvartal var salget steget
fra 43. mio. kr. til 63 mio. kr.
—Lars Emil Johansen vil åben-
bart kun se de glædelige ting. Hvor-
dan skal man ellers forklare, at spi-
ritusforbruget i Grønland er dob-
belt så stort som i Danmark, at
Grønland har verdensrekord i kæ-
bebrud, forårsaget af spiritus, og at
hver eneste borger i Nuuk — spæd-
børn og oldinge medregnet — hver
dag drikker 6 øller året rundt? Er
det ikke at tænde sit lys under en
skæppe?, sagde Otto Steenholdt.
Originalt indslag
Det mest originale indslag i den lille
spiritusdebat kom fra IAs Henriet-
te Rasmussen. Hun gav blandt an-
det fordanskningen skyld i, at den
grønlandske Jeppe drikker. Henri-
ette Rasmussen sagde, at det ikke er
rigtigt altid at gøre spiritus til cen-
tralt problem i Grønland, selv om
man ikke kan undervurdere mis-
bruget, som belaster sundhedsvæ-
senet i betydeligt omfang. Men
problemet kan kun løses ved lang-
sigtet indsats, for ondets rod ligger i
den store boligmangel, arbejdsløs-
hed og virkningerne af fordansk-
ningen.
Henriette Rasmussen: Qallunaann-
gorsaanerup kinguneri misigisima-
vavut.
Henriette Rasmussen: Vi lider un-
der fordanskningens eftervirknin-
ger.
Dalende import
Under debatten om det ømtålelige
emne fremskaffede landsstyre-
mand Josef Motzfeldt pressen en
række tal om spiritusimporten.
Juleplatte
- blåt hvalhale motiv på hvidt
Jeg bestiller
Navn
Adresse
stk. Juleplatte. I alt kr.
+ 32 kr. i porto. Fremsendes på efterkrav.
Postnr. + by
Wagner Graphic A/S
Fabriksparken 3.9230 Svenstrup . Danmark.
Tallene viser en ret kraftig nedgang
i importen inden for et år. 1 det før-
ste halvår af f985 udgjorde impor-
ten 11.675.907 øller, 61.121 liter
stærk spiritus, 415,575 liter bord-
vin og 18.250 liter hedvin. Den sam-
lede import repræsenterede en af-
gift til landskassen på 34,1 mio. kr.
I det første halvår af 1986 var im-
porten følgende: 9.203.119 øller,
48.199 liter stærk spiritus, 350.034
liter bordvin og 18,534 liter hedvin.
Afgiften til landskassen repræsen-
terede 35,2 mio. kr. og det skal ses i
sammenhæng med de betydelige af-
giftsforhøjelser, der er sket i 1986.
I alkoholrådets hånd
Formanden rundede debatten ved
at erklære, at man må glæde sig
over det dalende forbrug, som lover
godt for fremtiden. Landsstyret er
ikke blind for alkoholdproblemet,
men hverken landsstyret eller
landstinget kan gøre noget uden ud-
spil fra alkoholrådet, som er den
rådgivende instans over for politi-
kerne om spiritusspørgsmålet. Og
der er ikke kommet forslag om
ændring af den nuværende ordning
fra alkoholrådet, sagde forman-
den.
Tusarnaartut akornannit Jens Lyberth oqallittunik malinnaavoq isumaku-
luppasiltuni. Maanna tutsiuppoq Jens Lyberth inatsisartunit sulinngiffi'
qarallartoq tunuarumallunilu nalunaarsimagaluartoq inatsisartunut
uteqqinniartoq.
Fra tilskuerpladsen følger Jens Lyberth debatten med et bekymret udtryk.
Jens Lyberth har i øjeblikket orlov fra landstinget og det var meningen, at
han vil trække sig tilbage fra sit hvervsom landstingsmedlem, men nu for-
lyder det, at han vender tilbage til tinget.
Qallunaanngorsaaneq
imeraj uttunnguutigaarput
Imigassartortarneq sunniutaalu inatsisartuni assigiinngitsunik isumaqarfigineqarput
— Sooruna imigassaq oqaluuserile-
raangamikku tassaanerartaraati-
gut toqutsisartut, imminortartut
tillituullu? Sooq ajortortai kisiisa
eqqartortarpaat ajunngitsulli pin-
nagit? Sooq tusarneq ajorparput
inuusuttortaqartugut ilinniarusut-
tunik, aammalu imigassartortar-
neq annikilliartulersimasoq?
Allatut ajornaqaaq kisianniuna
qulleq qaminneqartorlu ikittarlu-
gu. Tamanna neriuutaarusaaner-
mut akiuussutissatuaraarput, inat-
sisartut ammaanersiorlutik oqallin-
neranni Siumup oqaaseqartua Lars
Emil Johansen oqarpoq.
Lars Emil Johansenip kisitsisinik
saqqummiussaqarluni uppernar-
sarpaa imigassartorneq ukiuni ki-
ngullerni appariartorsimasoq, Imi-
gassanik kimittuunik atuineq 38,5
pct-inik appariarsimavoq, viinni-
nik kimittunernik atuineq 32,5 pct-
inik immiarartornerlu 8,4 pct-inik.
Pissusiviusunik isertuiniarneq
Taamatut nassuiaateqarneq Otto
Steenholdtip naammaginngilaa. I-
migassap oqallissutigineqalernera-
nik aallarniisuugami oqarluni, siu-
littaasup ammaalluni oqaaseqar-
nermini nunatsinni ajornartorsiutit
annersaat imigasaq eqqaanngillu-
innarsimagaa. Otto Steenholdtilli
eqqaanngitsuunngilaa imigassanik
tunisineq ukiormanna kvartal-imi
siullermi 44mio. kr-iniit 28 mio. kr-
inut appariarsimasoq 1985-imi tu-
nisinermut naleqqiulluni. Eqqaa-
vaali kvartalip tulliani tunisineq
qaffariarsimasoq 43 mio. kr-iniit
63 mio. kr-inut.
— Lars Emil Johansenip nuan-
nersut kisiisa takujumagunarpai.
Qanormi nassuiassavarput Kalaal-
lit Nunaanni imigassartorneq Dan-
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
Ole Heinrich aamma sinniisussatut
sassarpoq
Ole Heinrich deltog også i landstin-
get som suppleant
markimut naleqqiulluni marloriaa-
taasoq, aammalu Kalaallit Nu-
naanni alleruiartarnerit imigassar-
tornermik peqquteqartut silarsuar-
mi amerlanerpaajusut, aammalu
Nuummi najugaqartut — naalungi-
arsunniit utoqqarsuarnut — ukioq
kaajallallugu immiaarartortarsi-
masut ullormut arfinilinnik? Ta-
manna pissusiviusunik isertuiniar-
nerunngila?, Otto Steenholdt oqar-
poq.
Allatut ittumik saqqummiussineq
Imigassaq pillugu oqallinnermi 1A-
meersoq Henriette Rasmussen alla-
torluinnaq ittunik saqqummiussa-
qarpoq. llaatigut qallunaanngor-
saanersuaq imigassartorpallaar-
nermut peqqutaaneraramiuk. Hen-
riette Rasmussen isumaqarpoq imi-
gassartortanerup ilaatigut nakorsa-
qarfinnik suliakkiisarnerujussua
nalunngikkaluarutsiguluunniit i-
migassaq Kalaallit Nunaanni ajor-
nartorsiutinut pingaarnerpaan-
ngortittariaqanngikkipput. Isuma-
qarporajornartorsiut piffissaq u-
ngasinnerusoq eqqarsaatigalugu
suliniarnikkut qaangerneqarsin-
naasoq, ajornartorsiutinut aallaa-
viusut tassammata illussaaleqineq,
suliffissaaleqineq qallunaanngor-
saanerujussuarlu.
Eqqussukkat ikilisut
Ajornartorsiutip ajornakusoortup
oqaluuserineqarnerani naalakker-
suisuni ilaasortaq Josef Motzfeldt
kisitsisinik imigassanik eqqussui-
nermut tunngasunik saqqummius-
saqarpoq. Kisitsisitigut takuneqar-
sinnaavoq ukiumiit ukiumut eq-
qussukkat ikileriarujussuartarsi-
masut. 1985-imi ukiup affaani siul-
lermi eqqunneqarsimapput immi-
aaqqat 11.675.907-jt, imigassat ki-
mittuut 61.121 literit, viinnit iggi-
sissat 415.575 literit viinnillu kimit-
tunerit 18.250 literit. Taakkulu
landskasse-mut akileraarutaasi-
mapput katillugit 34,1 mio. kr-inik.
1986-imi ukiup affaani siullermi
eqqussukkat imaapput: Immiaaq-
qat 9.230.119-it, imigassat kimit-
tuut 48.199 literit, viinnit iggisissat
350.034 literit viinnillu kimittunerit
18.534 literit. Taakkulu
landskasse-mut akileraarutaasi-
mapput 35,2 mio. kr-inik. Tassanili
ilanngullugu eqqarsaatigineqas-
saaq akileraarutit 1986-imi mikin-
ngitsumik qaffanneqarsimanerat.
Imigassaq pillugu
siunnersuisoqatigiinnut
Siulittaasup oqallinneq naggaserlu-
gu oqarpoq atuinerup appariartor-
nera isumalluarnartoqarlunilu nu-
annaarutissaasoq. Imigassap ajor-
nartorsiutaanera naalakkersuisut
tappiiffiginngilaat, naalakkersui-
sulli inatsisartulluunniit qanoq ili-
uuseqarsinnaanngillat imigassaq
pillugu siunnersuisoqatigiit saq-
qummiussaqareertinnagit, taakku-
mi tassaammata naalakkersui ner-
mik suliaqartut imigassap tungaati-
gut qanoq iliuuserisassaat pillugit
siunnersuisartussat. Imigassarlu
pillugu siunnersuisoqatigiit allan-
nguutissatut siunnersuutinik saq-
qummiussaqarsimanngikkallar-
put, siulittaasoq oqarpoq.